Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2011 Sylvain Pataille, Marsannay Clos du Roy, Bourgogne, Frankrig

Hvis du kører fra Beaune mod Dijon, så kommer du forbi Vosne-Romanée, Vougeot, Chanbolle-Musigny, Gevrey-Chambertin og havner til sidst i den lille by Marsannay-la-Côte. På adressen Rue Roger Salengro – opkaldt efter en socialistisk minister fra 1936 – finder vi vinhuset Domaine Sylvain Pataille.

Byen Marsannay er ikke stor … mindre end to poser morgenbrød … men er en gammel by, som oprindelig hed Marceniacum in Monte, så Marcenay-en-Montagne for endelig at få det nuværende navn Marsannay-la-Côte i 1783.

Appellationen AOC Marsannay blev dog først en realitet langt senere, nemlig i 1987 og før dette blev vinene herfra blot solgt som Bourgogne eller Bourgogne de Marsannay. Der er ingen Grand eller Premier Cru marker i Marsannay, men i stedet er området mere kendt for sine hvidvine og rosévine.

AOC Marsannay tilhører Côte de Nuits og omfatter vinmarker omkring byerne Chenôve, Couchey og Marsannay-la-Côte.

Domaine Sylvain Pataille er én af de mest kendte producenter i Marsannay. Han er uddannet ønolog i Bordeaux, og arbejdede igennem flere år på forskellige slotte i Médoc. Særligt på Château Branaire Ducru har han har en stor andel i slottets kvalitetsløft.

I slutningen af halvfemserne vendte han hjem til Marsannay med to formål for øje. Dels for at overtage driften af familiens vingård, og dels at fungere som rådgivende ønolog for andre producenter i Bourgogne.

Sylvain fik hurtigt en række stjernedomæner som kunder, herunder Perrot Minot, Denis Mortet, Hubert Lamy og Nicolas Rossignol. Han fungerer stadig som ønolog for enkelte domæner, men koncentrerer sig i dag primært om driften af Domaine Sylvain Pataille.

Alle Sylvains vine er biodynamiske og hælder i retning af naturvin. Han er fuldstændig hands-off i sin produktion. Ingen gærfløde, ingen enzymer, ingen chaptalisering og ingen syrejustering. Kun den rene gærede most, eventuelt understøttet af lidt fad i de absolut bedste årgange. Pataille bruger næsten ingen svovl i vinene og stilen er ligger tæt op af Philippe Pacalet, som er berømt for sine ypperlige naturlige vine i Bourgogne.

Fra 2000 begyndte Sylvain at opkøbe små parceller i appellationens bedste vinmarker og den første vin – som blev vinificeret under hans eget navn – var årgang 2001. Sylvain Pataille har 12 hektarer vinmarker i dag, som bliver vinificeret i 12 forskellige cuvéer.

Èn af disse cuvéer er denne Marsannay Clos du Roy, hvor druerne kommer fra marken Clos du Roy, som ligger imellem Marsannay-la-Côte og Chenôve. Som Sylvains øvrige vine lavet helt naturlig, hvor vinen gæres spontant ud på rustfrie ståltanke ved 32 grader, inden de overføres til delvist brugte og nye egetræsfade (mængden afhænger meget af årgangen), hvor den gennemgår malolaktisk gæring og yderligere lagring.

Og hér finder vi elegant Pinot Noir, som i næsen byder på lethed, blomster, lyse bær, hindbær, jordbær, eg, salt, tør jord, mineraler … ganske indbydende. I munden er let, elegant, intens frisk frugt, mineraler, flintesten … tanninerne er lette, men absolut tilstede og eftersmagen er god og lang. En lille fransk kant … men hvor smager den godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.

Rating 5/7  

2012 Gérard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Så er vi der igen … hos den store ex-rugby-spiller Gérard Bertrand – der efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske. Og her med vinen Domaine de l’Aigle Pinot Noir, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen … blot årgangen før.

Bertrand har jeg skrevet om en del gange på bloggen, bl.a. fordi vi tidligere har kørt et Gérard Bertrand tema på jobbet. Så vil I vide mere om Bertrand, så tjek lige de andre indlæg. Søg blot på Bertrand i søgefeltet.

Gérard Bertrands investeringer i vingårde, vinslotte og vinmarker fordeler sig over regionerne Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc.

I alt har han over 470 hektar vinmarker, og hans vinslotte omfatter Domaine de Villemajou, Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de Cigalus, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de l’Aigle. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Domaine de l’Aigle ligger tæt på landsbyen Roquetaillade i nærheden af Limoux ved foden af Pyrenæerne. Der er 31 hektar med vinstokke, og markerne ligger mellem 250 og 500 meter over havets overflade, hvilket gør det til nogle af de højeste vinmarker i Haute Vallée de l’Aude og Languedoc. Det giver nærmest ideelle klimaforhold til dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir.

Netop det kølige klima bevirker, at druerne høstes helt op til en måned senere, end det er tilfældet nede ved kysten. Den længere vækstsæson gør det muligt for druerne at optage flere nuancer under modningen, hvilket i sidste ende giver mere komplekse vine.

På Domaine de l’Aigle laver Bertrand 5 forskellige vine, 3 hvidvine og 2 rødvine, nemlig vinene Domaine de l’Aigle Chardonnay, Domaine de l’Aigle Gewurztraminer, Aigle Royal Chardonnay, Aigle Royal Pinot Noir og så denne Domaine de l’Aigle Pinot Noir.

Druerne til Domaine de l’Aigle Pinot Noir kommer fra 20 til 30 år gamle vinstokke, der er plantet i en – for Pinot Noir – nærmest ideel jord, bestående af grus og småsten. Inden druerne begynder at tage farve i august, går man vinmarkerne igennem for at fjerne en del af udbyttet, hvilket giver de tilbageværende druer en større koncentration. Vinen har lagret 9 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt har jeg på samme måde som sidst svært fange Pinot Noir, men har i stedet lidt Rhône krydderier, blæk, blade … en smule stald. Smagen er varm med stikkelsbær, grøn, ege, lidt krydderier og virker slet ikke i balance. Synes fuldstændig som sidst, at vinen mangler finesse … og mangler sjælen af Pinot Noir.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 160 kr.

Rating 3/7 

2012 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Vinen Herringbone Hills Pinot Noir har jeg smagt en del gange, seneste smagte og skrev jeg om 2010’eren her på bloggen. Nu har jeg smagt vinen igen i årgang 2012, men vinen er desværre ikke blevet bedre, nærmere tværtimod.

Winegrowers of Ara består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne vin.

Druerne gæres ud på rustfrie ståltanke. Efterfølgende forbliver vinen sammen med skallerne, mens temperaturen hæves til 32-36 grader. 30% af vinen lægges derefter på gamle franske egetræsfade, hvor den lagrer i seks måneder, inden den blandes med de resterende 70% af vinen, hvorefter den endelige blanding filtreres og tappes på flaske.

Der er en sødlig og landlig næse … hestestald, hvilket vi jo elsker, men ellers virker vinen mere grov … og knap så elegant. Vi er sådan mere ovre i kirsebær, mørke bær, krydderier og den lidt “fluffy” og “overdone” stil, som jeg skrev om sidst, er ikke blevet mindre. I munden er vinen nærmest lidt skarp, kantet og bitter med syrlige ribs, granatæbler … selvom den bevarer en vis lethed.

Jeg plejer at elske denne vin … det gør jeg ikke denne gang. Måske det bare er mig. Eller måske ikke.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 105 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Weingut Kirch, Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Ved ét af Mainflodens mange sving ligger den lille by Fahr, og netop dér finder man vinhuset Weingut Kirch, som står bag denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken, som – ja, det indrømmer jeg modvilligt – jeg ikke gættede ved blindsmagningen ved sidste byggemøde.

Vinhuset drives af ægteparret Monika og Matthias Kirch, og begges familier har gennem mange år været vinbønder i området, som i øvrigt er præget af mange vinhuse med navnet Kirch.

Ægteskabet mellem Monika og Matthias blev samtidig en sammenlægning af de to vinhuse Weingut Franz Kirch i Fahr samt Weingut Gebhard Kram i Nordheim. Det nye vinhus kaldte de blot Weingut Kirch, men har fortsat deres marker omkring både Fahr, Volkach og Nordheim. Deres bedste marker er således Nordheimer Vögelein og Volkacher Ratsherr-Berg

Samlet driver Monika og Matthias Kirch det lille vinhus med de lokale sorter, hvilket er de hvide druer Silvaner, Müller-Thurgau, Bacchus, Riesling, Rieslaner, Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Traminer, Scheurebe og Kerner samt de røde druer Spätburgunder, Regent, Domina og Schwarzriesling.

Udover vinbruget udlejes også 3 ferielejligheder, som ganske fantasifuldt er kaldt ferienwohnung Riesling, Silvaner og Spätburgunder. Ikke overraskende Spätburgunder lejligheden den største og mest eksklusive!

Hos Weingut Kirch laver de en lang række vine samt lidt Edel-Destillate. Denne Volkacher Ratsherr Spätburgunder Spätlese Trocken hører til blandt serien Rotweine Superpremium Trocken, men der er nu ikke mange oplysninger om vinen. Det ser ikke ud til, at vinen har lagret på egetræsfade, men altså fremstillet på ståltanke.

Og det er heller ikke den sædvanlige Spätburgunder, som vi her har i glasset, hvor den først adskiller sig ved at være en tak mørkere end normalt. I næsen er her godt med vanilje , kanel (hvilket ellers antyder, at vinen har set egetræ), sødme og godt med fyldig frugt … lidt mørkere frugt. I munden meget stor frugtsødme, brombær, modne kirsebær … sødmen præger vinen, hvorved den mister elegance og lethed, og det gør vinen lidt en turnoff for mig.

Jesper havde købt vinen i Franken. På vingården koster den 8,70€ … eller omkring 65 kr.

Rating 3,5/7  

2013 Bergström Wines, Cumberland Reserve Pinot Noir, Oregon, USA

Oregon er et fantastisk område for Pinot Noir vine … klimaet minder på mange områder om Bourgogne. Her har vi netop en Oregon vin i form af en Cumberland Reserve Pinot Noir fra vinhuset Bergström Wines … og ja det lyder svensk og drives da også af familien Bergström, som stammer fra det nordlige Sverige.

Betgström Wines holder til et par kilometer nordvest for den lille by Newberg, som ligger i Willamette Valley tæt på floden Willamette i det  klassiske Pinot Noir land.

Vinhuset er grundlagt i midten af 1990’erne af John Bergström, som købte ejendommen sammen med hustruen Karen og deres 5 børn. John stammer som nævnt fra vores broderland og var kommet til USA som ung teenager og havde optjent en pæn formue som kirurg med egen klinik.

Familien havde siden 1970 boet på Cumberland Road i Portland, men det store boom i vinproduktion i Oregon – samt en voldsom interesse for vin – gjorde, at de rykkede teltpælene op og købte et stykke land i Dundee Hills i Willamette Valley.

Der plantede John sin første vinmark, som han selvfølgelig kaldte Bergström Vineyard. Det blev imidlertid først i 1999, at familien kunne høste og lave deres førstes vine. På det tidspunkt var Johns søn Josh vendt tilbage fra Bourgogne, hvor han havde taget en 2-årig uddannelse som ønolog.

Sammen med sin forlovede Caroline indgik det unge par et partnerskab med Josh’s forældre og gik igang med at lave egne vine. Med overskuddet fra den første årgang 1999 – som gav hele 4 tons druer – kunne de endda udvide ved at købe en nærliggende vingård.

I dag har familien i alt 34 hektar vinmarker, fordelt på 7 vinmarker; The Bergström Vineyard, Temperance Hill Vineyard, The Winery Block, Gregory Ranch, Shea, Silice og Le Pré du Col. Hver vinmark vinificeres selvfølgelig seperat.

Josh er den daglige leder & winemaker samt vineyard manager. Han arbejder totalt kompromiløst på at lave så høj kvalitet som muligt. Der arbejdes efter biodynamiske metoder, med naturlig gødning af alt druekvas og afskårne grene fra vinstokkene som komposteres og gen anvendes sammen med lokalt hø og ”affald” fra et mejeri.

Udbyttet er ekstrem lavt og der høstes meget sent for at få højest mulig koncentration. Der benyttes mange forskellige kloner af Pinot Noir fra forskellige typer jordbund, som alle plukkes, presses og gæres for sig inden de endelige blandinger fortages.

Grundet Josh’s fortsatte tætte relation til Bourgogne, benyttes kun de bedste af de bedste egetræs fade derfra. Bergström Wines laver årligt 9.000 kasser vin, fordelt på 2 Chardonnay’er og 9 forskellige Pinot Noirs.

Denne Cumberland Reserve Pinot Noir er således én af disse 9, hvor druerne kommer fra nogle af husets marker, hvor mange fremgår dog ikke helt klart. De fleste tilsyneladende fra Bergström Vineyard. Vinen er opkaldt efter familiens gamle adresse på Cumberland Road i Portland, og stilmæssigt forsøger Josh at nærme sig sin klare reference; Bourgogne. Således er vinen også lagret på franske barriques … men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Og i næsen lykkes det meget fint med et lidt koldt indtryk med kold røg, aske, violer, hindbær, kirsebær, jern, mineralitet, champignon, kanel og et strejf af lakrids. Hmmmmmm. I munden er vinen blød, blid og rund med hindbær, jordbær … blide tanniner, og selvom syren er til stede, så bider den på ingen måde og giver vinen et blødt, cremet udtryk. Fin og lækker Oregon Pino.

Forhandles af FineWines.dk, hvor prisen er 319 kr.

Rating 5/7  

2010 Felton Road Wines, Bannockburn Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

Sidste Pino i den New Zealandske saga … fjerde af slagsen og et fint punktum i form af denne Bannockburn Pinot Noir fra vinhuset Felton Road Wines, som holder til på – surprise – Felton Road en kilometers penge nord for byen Bannockburn og klods op ad floden Kawarau.

Felton Road Wines er grundlagt i 1991 af Stewart Elms, som havde fundet nogle nordvendte skråninger og tilplantede et par hektar på det, som blev til vinmarken Elms Vineyard. Stewart lagde også navn til vinhusets logo … elmetræet, men det blev dog vinhuset efterfølgende ejer, som fik sat Felton Road Wines på verdenskortet.

Det var vinmageren Nigel Greening, som i 1998 havde købt og tilplantet en 8,6 hektar vinmark kaldet Cornish Point Vineyard tæt på Elms Vineyard. I år 2002 overtog han også Elms Vineyard og hele Felton Road Wines. På det tidspunkt var Elms Vineyard også udvidet af flere omgange og var ved købet på 14,6 hektar.

Sammen med vinmagerne Todd Stevens og assisterende vinmager Blair Walter, så har de skabt en virkelig spændende vingård, som i dag har omkring 32 hektar vinmarker, fordelt på de 4 vinmarker Elms, MacMuir, Calvert og Cornish Point. Hele vingården og dermed alle 4 vinmarker drives biodynamisk.

I dag er det Blair Walter, som er ansvarlig vinmager, idet Todd Stevens i dag arbejder hos Neudorf, som vi jo smagte tidligere. Blair Waters har selv sin uddannelse fra både Australien, Oregon, Napa Valley og Bourgogne. Derudover er han glødende Messerschmitt enthusiast … altså de små, gamle og trehjulede køretøjer fra Tyskland. Den assisterende vinmager er i dag Mike Wolfenden.

Felton Roads overordnede filosofi er, dels at lade frugten spille den fremtrædende rolle i vinen, dels at lade naturen gå sin gang uden unødig indblanding.

Vinhuset laver hvidvine på Chardonnay og Riesling … og derudover 5 forskellige Pinot Noir vine, nemlig Pinot Noir Block 3, Pinot Noir Block 5, Pinot Noir Cornish Point, Pinot Noir Calvert og denne Pinot Noir Bannockburn.

Druerne til husets Pinot Noir Bannockburn kommer fra 3 forskellige steder af Elms Vineyard … men en anden del end Block 3 og Block 5, som leverer druerne til de to top prestigevine. Der anvendes grøn høst, fjernelse af skyggende blade ved drueklaserne og håndhøstning.

I vineriet knuses druerne ikke, derimod sættes gæring i gang med hele bær. Gæringen sker udelukkende med vildgær i små gæringstanke, hvor mosten omrøres op til 4 gange om dagen. Efter endt gæring transporteres vinen via tyngdekraften til 228 liters egetræsfade fra Bourgogne, hvor cirka en tredjedel er nye. Vinen lagrer 11 måneder på de franske fade. Der bødes eller filtreres ikke inden flaskning.

Igen klare animalske noter i næsen sammen med sødme, godt med kraft, kirsebær … næsten solbær … eller i hvert fald lidt mørkere bær end normalt for Pinot Noir, lidt champignon, blomster, vanilje, kanel og andre krydderier. I munden er det bare lækkert … det er både kraft og blødhed, fløjl, silke, nervøs velour, kul, hindbær, virkelig intens og en mega-lang eftersmag … virkelig godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 450 kr.

Rating 6/7  

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir, Waipara, New Zealand

Mere Pinot Noir fra New Zealand… og denne gang tilbage til Muddy Water Wines, vinhuset der holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury vinområdet tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Vinhuset er nok stærkest på hvidvine … specielt på Riesling, og Waipara er da også det bedste område i Canterbury og for alvor ved at markere sine vine på Riesling. Men huset laver altså også Pinot Noir og tre af slagsen, nemlig topvinen Slowhand Pinot Noir, Hare’s Breath Pinot Noir og så denne almindelige Pinot Noir.

Vinen er lavet fra 8 forskellige Pinot Noir kloner, hvor de upodede vinstokke står på en skråning syd for de bedre marker Slowhand og Hare’s Breath, men med en perfekt eksponering for solen. Samtidig er jorden med underliggende kalksten, naturlig dræning også perfekt for dyrkning af Pinot Noir.

Vinstokkene er yngre end på Slowhand og Hare’s Breath, men i nogle år medtages der faktisk lidt af høsten fra disse to marker med i det endelige blend. Man kan dog ikke se, hvilke år dette er tilfældet, og om dette er tilfældet for denne årgang 2009 skal jeg ikke begynde at gætte på.

Alle druer høstes manuelt tidligt om morgen, mens druerne fortsat er kolde. Gæringen sker alene med den vilde gær fra druerne. Hele processen styres i ståltanke, hvorefter druesaften lagrer på franske egetræsfade. Vinen flaskes sluttelig uden bøder eller filtrering. Som nævnt tidligere er hele vingården fuldstændig økologisk.

I næsen er denne Pinot Noir end smule mørkere og kødfuld end de to tidligere Pinot Noir vine … her er der bacon, kød, kirsebær, sødme. Det er animalsk – hvilket vi jo altid er vild med – fyldigt og der er samtidig noter af grønne blade, som leder tankerne hen på lidt europæisk stil. I munden er vinen meget let, blød og rund med lidt sødme … men i min optik ikke så nuanceret.

Forhandles i Den Blå Port, og prisen skulle være 175 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Neudorf Vineyards, Tom’s Block Pinot Noir, Nelson, New Zealand

Næste New Zealandske Pinot Noir blev denne Tom’s Block Pinot Noir fra vinhuset Neudorf Vineyards, som ligger en kilometers penge nord for den lille by Upper Moutere i Nelson vinområdet i den nordligste del af Sydøen … lige ved den tasmanske bugt.

Neudorf Vineyards ejes og drives af Tim og Judy Finn. De var oprindelig et par rigtige hippier, som købte vingården i 1978 uden moderne bekvemmeligheder … kun elektricitet i få værelser, intet varmt varm og alene et gammelt brændefyr og tilsvarende brændekomfur.

På det tidspunkt var vine fra New Zealand ikke var særligt kendte, men Tim og Judy var besat af bevægelsen “tilbage til jorden” … som et mildt oprør mod materialismen samt en drøm om at lave smukke vine.

Tim Finn var egentligt forsker ved Ruakuras landbrugsforskningscenter i Hamilton med speciale i dyreadfærd. Han havde bl.a. studeret sygdomme og social adfærd i malkekvægsbesætninger i New Zealand, hvor besætningerne var blevet større og større.

Det var dog ikke dyrene, som havde hans allerstørste interesse, men derimod vin og bæredygtig vinproduktion. Og det var baggrunden for beslutningen om købet af den gamle og primitive ejendom.

De startede med et par hektar vinmarker, men da der ikke var nogle traditioner i området, så de måtte prøve sig frem med forskellige druesorter. Merlot, Cabernet Sauvignon, Chenin Blanc og Muller Thurgau duede ikke, men det gjorde Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling samt Pinot Noir.

Men med hjælp fra naboer, venner samt gode ansatte, så blev vinene i succes. Mange eksperter regner endda vinhuset blandt de fem bedste huse i New Zealand. Neudorf Vineyards er i dag specielt kendt for deres Chardonnay baserede vin Nelson Moutere, som er med i Neil Beckett’s antologi “1001 vine, du skal smage, før du dør”. Den er baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og i år har samme vin Neudorf Moutere Chardonnay 2014 endda fået de magiske 100/100 point af MW Bob Campbell.

Men udover Chardonnay producerer også fremragende Riesling, Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Ægteparret har sammen med vinmagerne Todd Stevens og Simon McQuire meget stor fokus på at opnå kvalitet, bl.a. er et lavt årligt udbytte normalt for Neudorf Vineyards. Man har dog øjnene oppe for udbyttet og hvert år fjernes hver anden række på vinmarkerne, og to nye rækker plantes i stedet. Dette sikrer, at der opnås et højere antal kvalitetsdruer pr. hektar.

Neudorf har i dag samlet 33 hektar vinmarker to steder i området, nemlig hjemme ved Moutere og så ved Brightwater, syd for Nelson mellem floderne Waimea og Wai-iti.

Her har vi husets Tom’s Block Pinot Noir, hvor druerne ikke – som navnet ellers indikerer – kommer fra en enkeltmark, men derimod markerne  Neudorf Home Block, Flaxmore og Pomona i Moutere. Druestokkene er Dijon kloner, og vinen er lavet med 10 månderes lagring på franske barriques, heraf 22% nye.

Duftmæssigt igen lækker animalsk note med heste-, ko- og fårestald, men knap så sød som foregående vin. Derudover lidt røg, lejrbål, hindbær, jordbær, våde fade, sten, flint og fin tørhed. I munden godt med frugtkerner, god tyngde, lyserød frugt. lidt sæbe og blomsterstøv og vinen har helt klart også mere kant og kraft end foregående vin. Flot og lækker.

Forhandles flere steder, bl.a. SuperVin, vildmedvin og koster et sted mellem 210-250 kr.

Rating 5/7  

2013 Ata Rangi Vineyards, Crimson Pinot Noir, Martinborough, New Zealand

Pinot Noir baserede vine laves helt fantastisk i flere lande … og ét af disse er New Zealand, og det er denne Crimson Pinot Noir fra Ata Rangi Vineyards et skoleeksempel på. Pinot Noir er da også den mest plantede rødvinsdrue på den grønne ø i Stillehavet.

Vinhuset Ata Rangi Vineyards er grundlagt af Clive Paton i 1980. Han var landmand med passion for vin og havde netop solgt sin besætning af køer. For pengene købte han et lille 5 hektar stenet landsted ved byen Martinborough, tæt på floden Huangarua og søen Wiararapa kontant, og begyndte – til stor undren fra sine kammerater fra landbrugsskolen – at plante vinstokke. De troede simpelthen, at han var blevet tosset.

Men Clive var overbevist om, at Martinborough – som på dette tidspunkt blot bestod af en støvet grusveje, to barer, en købmand, en service station og en fisk’n’chip butik – var en fremragende sted at lave vin. Han havde regelmæssigt skrabet huden af sine knæ, når han spillede rugby i området … så han vidste præcis hvor stenet jorden var.

Han blev også understøttet af en videnskabelig rapport fra 1978, som viste, at Martinborough havde et mikroklima svarende til Bourgogne. Og samtidig er området på den sydligste del af Nordøen i New Zealand samtidig det tørreste og mest blæsende område på hele Nordøen.

Clives søster Ali delte dog broderens vision og købte hurtigt et par hektar ikke langt fra Clive … inden hun rejste til London for at studere og arbejde indenfor vinindustrien.

Som navn til det projektet valgte Clive Ata Rangi, hvilket betyder “ny begyndelse” på Maori. Men starten var imidlertid svær. Clive var alenefar med datteren Ness, og samtidig var det svært at få gang i vinsalget. I den første tid måtte Clive leve af at sælge græskar og hvidløg, som han også dyrkede på sit lille landsted.

Yderligere havde vinstokkene det svært, da der på de nye marker ikke var megen læ fra de hylende vinde. Men med hjælp fra familie og venner, lån fra Clives gamle ven John Stephen og en investorordning, hvor vininteresserede kunne investere i en tønde vin … og efterfølgende få et afkast, så kom Clive igennem de svære år.

I dag regnes Ata Rangi for en af New Zealands bedste vingårde, og Martinborough er et af landets mest eksklusive vindistrikter, og forvandlet fra et outback provinsielt hul til en laid-back, charmerende landsby med en klynge af caféer, restauranter, fancy butikker og et populært rejsemål for vin-og madelskere fra hele verden.

Hele 3 gange er Ata Rangi løbet med 1. pladsen og det eftertragtede Trophy for bedste Pinot Noir på International Wine and Spirit Competition i London, samt høstet et utal af andre guldmedaljer i Australien og Asien. Ata Rangi blev som en af kun to vingårde udnævnt til Kiwi Grand Cru på en stor Pinot Noir konference i hovedstaden Wellington i 2010.

I en Pinot Noir smagning i januar 2011 – arrangeret af Jancis Robinson – blev 1991 Ata Rangi valgt som bedste vin foran en 1992 Romanée St-Vivant fra Domaine de la Romanée-Conti, hvilket siger ikke så lidt om vinens lagringspotentiale.

Ata Rangi Vineyards er i dag på 35 hektar og topmarken er marken McCrone Vineyard. Det var den vinmark, som Clive købte tilbage ved etableringen og tilplantede med vinstokke … og endda ikke bare almindelige Pinot Noir stokke, men derimod stiklinger fra kloner af Pinot Noir-vinstokke fra Domaine de la Romanée-Conti.

Clive havde nemlig kort efter købet af det lille landsted mødt Malcolm Abel, som også elsker Pinot Noir. De blev venner og det var derfra, at Clive fik nogle af de stiklinger, som ifølge fortællingen var stjålet fra Domaine de la Romanée-Conti og smuglet til New Zealand i gummestøvlerne tilhørende en rugbyspiller. Altså tilsvarende stiklinge som hos Muddy Water.

På Ata Rangi Vineyards laver Clive 2 Pinot Noir vine, den berømte topvin Ata Rangi Pinot Noir og så den mere tilgængelige (og billigere) Crimson Pinot Noir, opkaldt efter det velgørende støtteprojekt Crimson. Det er et projekt, som er startet i 1989 og har til formål at bevare det truede lokale, berømte pōhutukawa træ, som også kaldes New Zealands juletræ. Salget af Crimson Pinot Noir bidrager til dette projekt.

Vinen er lavet på Pinot Noir klonerne 10/5, Abel og yngre Dijon kloner. Alle druer høstes manuelt, og afstilkles også 100% inden en kort 2-6 dages maceration og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Samlet 2 uger i tank efterfulgt af 9 måneder på franske fade, heraf 20% nye fade.

Og uhmmmm, hvor er her lækker sød hestestald, våd hund, ymer, mejeri … ganske animalsk. Derudover er det hindbær, jordbær, lidt eg og fad, let peber, jern og mineraler samt meget lidt kul. I munden er der en meget ren syre, hindbær … et peberbid, markerede tanniner og vinen virker let og ganske mineralsk i udtrykket, lang og syrlig i eftersmagen. Smager bare godt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 229,95 kr., men kun 179,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7 

2014 Jeff Carrel, Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Vinbaren Villa Vino i Mikkel Bryggers Gade blev også besøgt … og der nød vi en Pinot Noir fra én spændende vinmager, som jeg er stødt på tidligere, nemlig den nye og unge stjerne Jeff Carrel, som primært laver vine i den sydlige del af Frankrig.

Han hedder rettelig Jean-François Carrel … men kaldes Jeff Carrel. Han betegnes som fransk vins enfant terrible og voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre og det stod ikke skrevet i kortene, at han skulle blive vinmager.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc. I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Pinot Noir er lavet på ren Pinot Noir, hvor druerne kommer fra vinstokke med en alder på mellem 10 og 15 år, og fra forskellige udvalgte parceller i Languedoc, primært omkring Limoux. Vinen er lavet med kold maceration før gæring uden svovl eller tilsat gær, lagring uden svovl sur lie før en meget sen og lang malolaktisk gæring.

Vi havde egentligt valgt en anden vin på tavlen på vinbaren Villa Vino … men den havde de ikke. Efter lidt drøftelse faldt valget på denne Pinot Noir. Det er en ganske okay vinbar … måske en klasse under de øvrige vi besøgte weekenden i København. Omvendt var vi heller ikke lang tid på baren … blot dette ene glas.

Men hvad gør egentlig en vinbar god? I min optik er det flere ting … tjenere, som ved noget om vin, kan fortælle om de forskellige producenter og gerne udfordre dig i dit vinvalg fx via små smagsprøver, inden du vælger din vin. Denne aften stak to vinbarer specielt ud i den retning, nemlig Ved Stranden 10, hvor alt fungerer top professionelt … og så Falernum, hvor de også tør udfordre og samtidig tilbyder familiær hygge. Falernum vender jeg tilbage til.

Villa Vino
Hyggelig stemning på vinbaren Villa Vino.

Nå, men tilbage til den lille Pinot Noir by Jeff Carrel. I næsen er der ikke meget fransk Pino over vinen … nærmere i stil med tysk Spätburgunder … sådan med sød hestestald, hindbær, jordbær og en smule mejeri. Den virker ikke så mineralsk som dens tyske medsøstre og måske en kende varmere i udtrykket.

Smagen er sådan meget ligetil, måske lidt flad og mangler lidt kant og mineralitet. Der er et letkrydret element og forholdsvis kort eftersmag, men vinen er meget drikkevenlig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 4,5/7  

Om Villa Vino
Om Villa Vino.