Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2018 Voerzio Martini, Barolo Cerequio, Piemonte, Italien

2018 Voerzio Martini, Barolo Cerequio, Piemonte, ItalienJeg smagte forleden den imponerende smukke 2018 Barolo Monvigliero fra Voerzio Martini, men nu har jeg sgu fået søstervinen Barolo Cerequio i vinglasset og fortsat i årgang 2018.

Som med Barolo Monvigliero, så er dette første årgang af denne vin fra marken Cerequio. Det er en omkring 16 hektar stor og sydvendt vinmark lidt udenfor landsbyen La Morra, hvorfra så prominente navne som fx Roberto Voerzio og Angelo Gaja også producerer fabelagtige Barolo’er.

Marken – der er nabo til La Serra – er alment anerkendt for at være blandt de bedste marker i hele Barolo distriktet, men produktionen her er relativt beskeden i forhold til andre berømte cruer som fx Cannubi, så vinene er heller ikke så udbredte.

Cerequio er syd-øst-vendt og ligger lavere på La Morra-bjerget med en mere sandet jordbund. Det giver en lidt lettere vin, både i fylde og tanniner. Vorzio Martini producerer årligt 2.500 liter Barolo Cerequio … lige nok til at fylde et af deres store træfade.

Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder på 500 liter tønder og så 6 måneder på et 2.500 liter stort egetræsfade … samt nok også lidt tid på flaske.

Mums … er første tanke, lidt kødfuld med grøntsags- eller oksefond,  små sorte bær og klart noget tobak, vanilje samt lakrids, men det er sgu meget yndefuldt, fint, sart, feminint med blomstrede noter. Der er tørrede blomster af roser, rosenvand, lys balsamicoeddike, mens frugten virker rund, tæt og moden en lettere frugtsødme. Frugten er sorte kirsebær og lidt bagte blommer, men alt er i symbiose og hvor bliver man glad oveni hatten.

Vinen har den samme bløde side af Barolo som søstervinen Monvigliero, hvor man føler, at vinen allerede nu er så drikkeklar, at jeg ikke får lyst til at gemme … men bare drikke. Der er fortsat klar og stringent frugt med mere stramtøjlet syre end Monvigliero med ribs. kirsebær, tranebær samt en grape bitterhed. Derudover viser vinen, som en ægte Barolo skal, virkelig sit tanningebis frem, så enhver lille tandlæge vil smile … der er tørstoffer for alle pengene og det er kun Barolo, der kan dette shit. Herligt.

Tag et glas og så vil du på Hamilton 17 depressionsskalaen aldrig slå ud med bare den mindste depression … så skulle det da lige være en lettere en af slagsen, når flasken er tom, men det er der jo råd for, hvis du ellers har sparet lidt sammen i banken. 95 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 745 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Tenuta J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2019 Tenuta J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, ItalienDen anden vin fra Tenuta J. Hofstätter blev denne Riserva Mazon Pinot Nero … en vin, som jeg også har smagt og skrevet om et par gange før i årgang 2010 og 2013, men dette er årgang 2019.

Riserva Mazon Pinot Nero er – som foregående – lavet på 75% afstilkede druer og 25% hele klaser, men alle fra marken Mazon. Vinen er lavet med maceration over 10 dage og efter fermentering lagrer vinen 12 måneder i små egetræsfade efterfulgt af yderligere 6 måneder på almindelige egetræsfade og så 12 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er vinen både mere koncentreret og langt mere nuanceret, har mere dybde … der er gran, stald, saftig frugt, jordbær, kirsebær, brombær, våde fade og mere meget dybere fadpræg med lakrids, lakridskonfekt, vanilje og let mentol.

Uha … så blød, cremet, saftigt og mundsmeltende, bløde frugt, blød syre, runde og medfølende tanniner samt nogle lakridsale elementer og hvor er det smukt. 95 point.

Forhandles af Espergærde Vinhandel, hvor en flaske koster 335 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2018 Rolland & Galarreta, Clos d’en Ferran, Priorat, Spanien

2018 Rolland & Galarreta, Clos d'en Ferran, Priorat, SpanienDen 3. Rolland & Galarreta vin var fra Priorat … en smuk og ret intens 2018 Clos d’en Ferran fra en mark med samme navn.

Vinen er lavet på 62% Carignan og 38% Grenache eller som man siger på spansk Cariñena samt Garnacha.

Druerne høstes fra et helt særligt og oldgammelt terroir på den omkring 6 hektar store Clos d’en Ferran vinmark i 500-600 meters højde og har en skifer- og jernholdig jordbund rig på kvarts og andre mineraler, der farver jorden rød og bidrager til et unikt mineralsk udtryk i vinene.

Vinstokkene blev plantet tilbage i 2007 og er efter høsten selekteret af flere omgange, så kun de bedste druer finder vej til vinen. Gæring og macerationen sker over 20 dage for at udtrække smag og farve på skånsom vis. Herefter er vinen lagret 15 måneder på nye, franske
egetræsfade. Der er lavet 15.500 flasker af vinen og denne har nummer 12.385.

Det dufter sgu nærmest af skæve, skarpe og tørre granitskæver, tørrede rosenblade, violer, røget kød, røg, engelsk lakrids, brombær. sorte kirsebær, svesker og blommegrød. Derudover har vinen en fin lille afdæmpet og delikat fadnote, som lige fornemmes med kanel, chokolade og lakridskonfekt.

Det smager vildt godt … kraft, saft og power, har stor dybde, men alligevel en rigtig frisk smag, som virker helt eliksiragtig, ren og ret frugtrig med masser af kirsebær, brombær og hindbær. Tanninerne er saftige og flæskede.  Hold op for en lækker vin, så 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2016 Bodegas Nabal, Nabal Reserva de la Familia, Ribera del Duero, Spanien

2016 Bodegas Nabal, Nabal Reserva de la Familia, Ribera del DueroEftermiddagens vinder og dermed bedste vin blev – både hos mig og mit lille smagepanel – denne en 2016 Nabal Reserva de la Familia fra Bodegas Nabal.

Vinhuset ligger lidt syd for den lille landsby Gumiel de Izán omkring 100 kilometer syd for Burgos. Nabal er et nyt projekt fra Navarro Balbás familien.

De ville prøve noget nyt efter en mere end 20 årig karriere som producenter i Ribera del Duero og oprindelige initiativtagere til oprettelsen af appellationen DO Arlanza.

Projeket er startet i 2014 af de 3 brødre Óscar, Andrés og Daniel Navarro Balbás og de navngav projektet efter de første bogstaver i deres efternavne Na-Bal. De byggede et nyt, topmoderne vineri ved Gumiel de Izán og købte 35 hektar vinmarker, hvor de har sorterne Tempranillo, Garnacha, Merlot  og Albillo … men derudover så opkøber de også druer fra lokale vinavlere.

Vi smager deres Nabal Reserva de la Familia, der er lavet på ren Tempranillo fra omkring 70 år gamle vinstokke på marker, der ligger i omkring 880 meters højde. Druerne høstes med håndkraft, sorteres og afstilkes inden gæringen, der sker efter 7 dages koldmaceration ved omkring 7 grader.

Gæringen sker derefter spontant alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke over 15 dage ved 28 grader med daglig overpumpning. Efter endt fermentering sker der malolaktisk gæring inden lagring 20 måneder på nye medium brændte franske egefade fra Vosges og Allier-skovene.

Det er en vin, som jeg faktisk har smagt før … blot i årgang 2015, men her er det altså en 2016’ner.

Men igen har vinen en rigtigt lækker duft … landlig, animalsk og virkelig mørk og intens med masser af fadpræg. Så allerførst får du både ristede og våde fade, cedertræ, toast, vanilje, kanel, Starbucks Cappuccino, sød tobak samt mørk og moden frugt, brombær, figner,  blommer og mørke kirsebær samt lidt tør jord.

I munden smelter vinen næsten … så blødt er det, hvilket suppleres med ristede noter, tæt og tør smag, hvor du næsten også smager lidt fra træet med noget toast og røg. Det er brombær og hindbær, men er tæskeblødt og cremet. Man fornemmer lige svagt alkoholen, mens tanninerne sparker og hjælper med at udtørre munden. Det bliver dog aldrig for tungt, for vinen har en vis rygrad og tilpas syre, så Houlberg endte på 95 point.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Charles Fox Cap Classique Estate, Cipher, Western Cape, Sydafrika

Det sydafrikanske vinhus Charles Fox Cap Classique Estate kalder deres top, top prestigevin for Cipher, som jeg nu smager i en årgang 2012.

Som jeg fortalte, sidst jeg smagte vinen i årgang 2013, så refererer Cipher vel nærmest en kryptografisk algoritme, som man bruger, når en besked skal omsættes til en hemmelig, krypteret besked.

Men her er det dog ikke hemmeligt, at Cipher er lavet på 50% Pinot Noir samt 50% Chardonnay, vinificeret helt traditionelt og så lagret med andengæring sur lie i mindst 4 år inden degorgering. Der er lavet 4.000 flasker af vinen.

Som med 2013’eren er duften gæret, let oxyderet, her godt med brødkrummer, ubagt franskbrød, overmodne æbler, pærer, fersken samt hvide blomster. Det er let, flyvsk, landligt, animalsk, bondsk på de fine, polerede og bonede gulve, balletdans, englehop og så fint, sart og elegant.

Boblerne har god balance ….blide uden at blive for neutrale, men fine, rene og i rette dosis. Der er lemon, grønne og syltede æbler, en let sødme og alligevel meget frisk med stor finesse. Derudover er der lidt kalk, granit og stenet mineralitet, men det frugtrige kommer oss’ bare tydeligt frem med stor vedholdenhed og vinen slutter med et muntert grapebid i eftersmagen. 95 point.

Forhandles af Winelovers, hvor en flaske koster 495 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2012 Radio-Coteau, Dierke Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

Fra Peters kælderkort på Bistroteket valgte vi denne lækre 2012 Dierke Sonoma Coast Pinot Noir fra Radio-Coteau Vineyards og det skulle vise sig som en god idé.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af gammeldags teknikker for vinproduktion. Hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac og i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard sdamt Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk.

Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, der er tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, så fik han produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder, forsøger at lægge sig tæt på naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen.

Okay helt naturvin bliver det altså ikke, men han jagter en kølig og elegant stil. Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er alle Radio-Coteau vinene ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Denne 2012 Dierke Sonoma Coast Pinot Noir er lavet med Pinot Noir druer fra den økologisk certificerede vinmark Dierke, der ligger på en bjergskråning lige ved Bodega Highway i et mangfoldigt habitat af frugttræer og køkkenhaver.

Stokkene blev plantet i 2006 … klonerne Mt. Eden og clone 828 … alle druerne blev afstilket inden vinificering og derefter er vinen så lagret 16 måneder på franske fade, heraf35% nye fade.

I næsen er det er dejlig moden frugt tilsat lidt blækagtige noter. Der er blommer, boysenbær, jordbær, kirsebær, grøntsagsfond, vild skov, tørt træ, kakaopulver, mælkechokolade … virker meget moden samt voksen. Der er nogle våde fade, lakridskonfekt, vanilje og er samlet set lidt kødfuld i aromaerne.

Og sådan smager vinen faktisk også … voksen og følsomt … næsten zen og hvor er det godt. Smagen er blød frugt, kirsebær, brombær og jordbær, saftig og samtidig elegant på en smooth, crenmet og moden facon, har runde og bløde tanniner, dybde, god struktur … sidder lige i skabet. 95 point.

Tidligere forhandlet af Husted Vine, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2018 Weingut Grans-Fassian, Dhroner Hofberg Riesling GG, Mosel, Tyskland

På Bistroteket smagte vi skam også den samme vin – Dhroner Hofberg Riesling Grosses Gewächs fra Weingut Grans-Fassian – i årgang 2018 og den var mere rund og komplet.

Den er selvfølgelig lavet på præcis samme måde … alt med manuel høst på den stejle mark og så presset og gæret i rustfrie ståltanke, hvor vinen da også bagefter er lagret sur lie en periode.

Den minder i næsen selvfølgelig om 2019’eren, men virker bare rundere og og blødere. Der er fortsat godt med petroleum, grønne æbler, citroner, abrikos, blomster og har da også denne mineralske og rene aroma, som virkelig giver en krisp fornemmelse.

I munden er forskellen endda større, for smagen er også både mere rund og mere blød, men også i starten let perlende. Der er fortsat en syre med citroner, men her virker citroner mere tørrede i det og får følgeskab af lemon og salte mineraler. 2018’eren virker en tak mere søde og dybere i smagen. Det smager herregodt. 95 point.

Forhandles af Terroir Vin, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

N.V. Chambers Rosewood Vineyards, Rare Muscadelle, Victoria, Australien

Det sidste glas Chambers Rosewood Vineyards vin blev af denne eksklusive og dyre Rare Muscadelle.

Vinen er lavet fra gamle stokke plantet tilbage i 1907 og høstet med håndkraft inden afstilkning og så gæret inden tilsætning af en smule druesprit og en lagring på gamle egetræsfade af lidt forskellig størrelse.

Derefter er vinen så lavet fra forskellige fade, hvor nogle går helt tilbage til 1890’erne. Det er en vin med 350 gram restsukker og den har fået masser af fantastiske ratings, 99 point af Robert Parker, 100 point i Wine Enthusiast, 98 point i Wine Spectator og 98 point af James Halliday.

I næsen en koncenteret, tæt, tyktflydende og tjærefed aroma, tør samt moden, kokos, espresso og i det hele taget mere aromatisk end Rare Muscat, mere pågående. Der er et tydeligt fadpræg, vanilje, en omgang tørrede figner samt sød tobak.

Smagsmæssigt er det en vildt koncentreret magiterning med forkælelse af din søde tand. Det er nektarsødme i 4. potens, som sætter sig rundt i din mund … har chokolade, rosiner, tørret frugt, figner, nøddeekstrakt, kaffe, karamel, voldsom og sød. Jeg er nok mere til Muskat vinene, men for pokker denne smager godt og dermed 96 point.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en 37,5 cl. flaske koster 1.951 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

N.V. Chambers Rosewood Vineyards, Old Vine Muscat, Victoria, Australien

De sidste 6 vine fra Chambers Rosewood Vineyards var ikke mindre end to smukke 3-trins  topraketter … først på Muscat og så derefter på Muscadelle i form af Old Vine, Grand og Rare. Vi startede med Old Vine Muscat.

Det er også på den søde side to små 3-trins sukkerraketter, hvor indholdet af restsukker starter ved 200 gram for Old Vine, 300 gram for Grand og 400 gram restsukker pr. liter for Rare. Denne Old Vine Muscat er så alene lavet på Muscat druer fra en enkelt vinmark.

Vinen er primært lavet fra årgange fra 2001 og frem … men for at få den helt rigtige koncentration og aroma, så er de via solera systemet også tilført en smule med de gamle solerafade, der har 15-100 år gammel vin.

I næsen er vinen klart mere moden, mere tør og klart dybere i alle aromaerne, har en lækker dekadence med valnødder, blommer samt svesker, dadler, let appelsin, lys tobak, mokka og chokolade.

Smagsmæssigt bliver man igen svag i knæene, når man smager vinen, der har godt med tørret frugt, kandiserede kirsebær, figner, blommer, svesker og rosiner samt et fedt og olieret strejf af varme fra alkoholen, men – damm – flydende lækkerier. 95 point.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en 37,5 cl. flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2018 Voerzio Martini, Barolo Monvigliero, Piemonte, Italien

2018 Voerzio Martini, Barolo Monvigliero, Piemonte, ItalienNår vi smager vin fra Martini tvillingerne på Voerzio Martini, så vil det da næsten være helligbrøde ikke at smage en Barolo … og det er behændigt klaret med et glas af den nye cuvée Barolo Monvigliero i første årgang.

Monvigliero marken ligger i omkring 380 meters højde på en bakkekam ved byen Verduno, der på modsatte side passeres af floden Tanaro. Betingelserne giver et lidt køligere mikroklima. Samtidig er jordbunden sandet og medvirkende til at levere lette Nebbiolo vine.

Som normalt hos Voerzio Martini foretages der grøn høst en 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen for at reducere udbytte og kun stå tilbage med optimalt modne druer. Til denne vin benyttes også alene de bedste druer.

Gæringen sker i rustfrie ståltanke over 14 dage, hvorefter vinen lagrer 2-3 år på en blanding tonneaux og franske barriques, heraf omkring 2/3-dele nye fade.

Uha, hvor Barolo Monvigliero da bare dufter godt og har nærmest en stoisk ro, hvorved man bare lader sig forføre … og tro mig, det vil du blive af denne vin. Det er duftmæssigt ikke så vildt, men roligt og afdæmpet med større lethed, tørrede roser, tør jord, toast, ristede kaffebønder, salvie, lidt trøffel, bagte blommer, sorte kirsebær og jordbær, let mentol … sagte, fin, sart og afdæmpet som en ret dekadent bly rose.

Hvor smager vinen godt … og overraskende drikkeklar. Det er en moden Barolo, hvor frugten er blommer, morbær, jordbær, der har rund og lys syre, en vis saftighed og alt leveres så fint, cremet, blidt, blødt og så med Barolo taninner … tørre og stramme, men med en følsom irettesættelse.

Det er en Barolo, som er svær at blive sur over, for alt spiller og smager umanérlig godt. Jeg er sgu fan og lader omverdenen bare passere revy, men jeg nupper endnu et glas af vinen og hiver med Britt Bendixen entusiasme skiltet med 96 point frem og kommentaren; danser henrivende.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 745 kr.

Vinanmeldelse 6/7