Vi skal igen smage vine fra Rhône og flere fra vinhuset Domaine de la Tête Noire, hvorfra vi starter med en 2019 Soif de … Côtes du Rhône Villages.
Domaine de la Tête Noire ligger på adressen Route des Princes d’Orange et stenkast vest for Gigondas kun 35 kilometer fra de gamle pavers hovedsæde i Avignon, 25 kilometer fra Chateauneuf-du-Pape og lige op imod bjergrækken Dentelles de Montmirail.
Vinhuset er forholdsvis nyt og grundlagt i 2008 af de 2 belgiere Jean-François Lénelle og Hubert Toint, men de måtte dog på grund af sygdom igen sælge ejendommen, hvorved den i 2015 blev købt af Winsley de Maria med forældrene Lucien og Raymonde ved roret … og hunden Niskha som almindelig forstyrrende element.
Winsley de Maria var blot 23 år, da han overtog ansvaret for driften af huset og dets 22 hektar vinmarker, der bl.a. omfatter vinmarker i både Gigondas, Vacqueyras og Cairanne.
Allerede ved overtagelsen var driften økologisk, hvilket har været Ecocert certificeret siden 2012 og dette har Winsley de Maria blot fortsat med. Han går meget op i, at alt laves i samarbejde med og respekt for naturen.
Omkring 6 hektar af vinmarker er under appellationen Côtes-du-Rhône Villages, herunder laver Domaine de la Tête Noire altså også denne 2019 Soif de … Cotes du Rhone Villages, der er lavet på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Carignan, som er høstet med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar fra 35 år gamle stokke.
Soif de betyder tørst efter … og det skyldes måske, at vinen udelukkende er lavet på ståltanke, for at sikre mest muligt frugt. Alle druerne er først afstilket inden 3 ugers gæring og maceration i store rustfrie stålkar. Efter endt fermentering er vinen også lagret samlet 9 måneder i ståltanke.
Dejlig duft og bestemt en del lysere og lettere i aromaerne end lige forventet. Den har en dejlig lys og landlig mødding, virker faktisk en del saftig med levende og frisk frugt, der mest er lyse kirsebær, ribs og jordbær, en sød garrigue – hvis en sådan findes – eller i hvert fald en krydderdusk med lidt let sødme og vinøs forår.
I smagen er frugten lidt mørkere, men det bliver aldrig en fed, dybsort og flæsket, men har i stedet en frugt med tranebær, lidt hindbær og en lille lemon bitterhed og friskhed. Der kommer et ganske lille touch af peber, men mest af alt er vinen let, saftig og næsten læskende … så navnet – tørst efter – passer sgu vinen helt perfekt. 91 point.
Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 99 kr.
Den næste vin havde jeg også smagt før … det er en Côtes du Rhône Villages fra La Bastide Saint-Dominique og her smager jeg vinen i en årgang 2020.
Jeg har smagt mange vine fra den vilde og dygtige vinmager Xavier Vignon, der helst laver sine vine efter eget hoved … her smager vi en 2020 Côtes-du-Rhône Orange Label.
Jan havde taget denne lille buttede 2018 Rim Rock Syrah med fra et vinhus, der hedder Piedrasassi og ligger midt i den lille by Lompoc i Californien.
Lad os blive ved lidt Carménêre vin fra Cachapoal i Chile … men næste vin er fra vinhuset Clos de Luz og det er deres 2019 Massal 1945 Carménêre.
Med næste vin skal vi til Colchagua Valley i Chile. Vinos Chilano ligger ved Rancagua syd for Santiago. Det er et brand under den store vingruppe VyF aka Ventisquero og vinen er en 2018 Carménère Reserva.
Med næste vin skal vi til den lille by Arruda dos Vinhos nord for Lissabon i regionen Lisboa … det er nemlig huset Quinta de São Sebastião, som jeg nu smager en 2021 SyTN Reserva fra.
Den sidste vin fra Château Puech-Haut blev så flokkens førerulv i form af vinen Le Loup Du Pic, som jeg ligeledes smagte i en årgang 2020.
Efter den hvide 2021 Prestige Blanc, så skulle jeg da også smage Château Puech-Hauts røde udgave af vinen … Prestige Rouge i en årgang 2020.
For omkring et års penge siden, da smagte jeg første gang denne Salia fra Finca Sandoval, der jo ligger i den ukendte appellation Manchuela i Castilla-La Mancha.