2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, Frankrig

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, FrankrigPauls sidste vin blev en klassisk Rhônevin, nemlig denne 2018 Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras fra Rhonéa Vignobles … et kooperativ, som jeg tidligere har smagt vin fra.

Kooperativet Rhonéa Vignobles  er grundlagt i 2014 ved fusion mellem de 2 ældre kooperativer Les Vignerons de Beaumes de Venise – også kaldet Balma Venitia – samt Vignerons de Caractère i Vacqueyras. Begge kooperativer var oprindelig grundlagt i 1950’erne … Les Vignerons de Beaumes de Venise i 1956 og Vignerons de Caractère i 1957 og begge for at samle vinavlerne omkring de to byer for at stå stærkere i de svære tider.

I dag har Rhonéas 236 medlemmer samlet omkring 2.100 hektar vinmarker i Dentelles de Montmirail, Vacqueyras, Gigongdas samt Beaumes de Venise. Vinene laves på kooperativets vinerier i både Vacqueyras og Beaumes de Venise.

En lille del af kredsen af kooperativet har også i 2016 skabt ​​SCIC Rhonéa Vignobles med Pascal Duconget i spidsen. Det er et slags  investeringsprojekt, hvor 5.000 investorer i en slags crowdfonding har skudt penge ind i foretagende på skattelempelige vilkår for at redde store dele af vinmarkerne i Dentelles de Montmirail fra at blive solgt til udenlandske investorer.

Rhonéa laver både vine i Rhonéa navnet, men også vine til nogle af medlemmerne … omkring 19 af medlemmerne får lavet deres vine på kooperativet. Derudover laves der vine i alle mulige forskellige navne og jeg har samlet talt 46 serier af vine.

Derudover samarbejder Rhonéa også med andre kooperativer som fx Ortas Cave de Rasteau, Cave de Visan og Cave de Sablet – Le Gravillas. Det er mit indtryk, at der på tværs af disse kooperativer kan laves fælles vine.

Her smager vi så kooperativets Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, hvor ordet Castellas» kommer fra provencalske ord patois, som betyder ruinerne af et slot … og her med reference til resterne af Château de Vacqueyras.

Vinen er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah samt 5% Mourvèdre, som primært kommer fra marker på plateauer ved foden af bjerget Dentelles de Montmirail. Druerne er høstet med håndkraft og meget lave udbytter. Syrah og Grenache druerne gærer separat og herefter lagrer Grenache vinen 12 måneder i store, gamle egefade og Syrah druerne i barriques. Først derefter sammanstikkes vinen og tappes på flaske.

Duftmæssigt er man ikke i tvivl om, at vi er i Rhône … vinen har en dejlig flæsket aroma tilsat lidt mejeri, baconfedt, tyk mørk frugt med blåbær, brombær, blommer, våde fade, eg, lakrids, karamel og sødme.

Smagen er også fed, fyldig med lidt snert af alkohol, en dyb mørk frugt, brombær, lakrids, peber, en meget rund vin med en snert af sødme og godt med krydderier.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, FrankrigSteffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.

Clos de la Roilette er grundlagt tilbage i 1910, men fik sit navn i 1920’erne, hvor appellationen Fleurie opstod og ændrede alle huset marker fra Moulin-á-Vent til Fleurie. Ejeren Crozet blev rasende og ændrede vingårdens navn til Clos de la Roilette efter hans væddeløbshest Roilette, satte et foto af hesten på flasken og nægtede nogensinde at bruge navnet Fleurie på sine vine.

I dag er hesten fortsat på etiketter, men vinhuset ejes i dag af Coudert familien, efter Fernand Coudert købte vingården i 1967. I dag er det hans søn Alain og svigerdatteren Alexis.

Alain kom ind i driften i 1984, selvom det egentlig var hans bror, som skulle have overtaget driften, men han kom til alvorligt til skade i en ulykke i 1979 og kunne således ikke stå for driften. Siden 1991 har Alain stået for hele driften.

Clos de la Roilette har sammenlagt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 12 hektar er i Fleurie og 1 hektar i Brouilly … sidstnævnte har Alain arvet fra hans bedstefar, som frem til 2005 selv passede marken. På markerne er vinstokkene mellem 30 og 90 år, hvorfor de også giver ganske små udbytter.

Vinmarkerne passes efter lutte raisonnée med stor respekt for naturen og kun sprøjtning, hvis det absolut ikke kan undgås. Langt de fleste parceller bearbejdes kun manuelt og uden maskiner. Og vinene læner sig nok mest op af Moulin-á-Vent.

Clos de la Roilettes Fleurie er lavet på håndplukkede druer der gærer i hele klaser i åbne tanke med hatten af druer nedsunket i mosten. Her gærer vinen i cirka 14 dage, inden den overføres til store gamle foudres indtil sommeren efter høst.

Næsen har denne klassiske rustikke og lidt bondske duft med blåbær, blommemarmelade, figner, kul, tjære, en vis sødme, fylde og solrig og svulstig varme. Der er lidt brændte noter, nødder, kamfer, balsamisk olie, violer, sorte oliven, eg, krydderier og alt sammen meget tæt og koncentreret.

Smagen er også tæt, kompakt og saftig med mørk og frisk frugt, godt med egetræ, mens syren slet ikke er vild, men lidt afdæmpet. Der er kirsebær, blommer og blåbær, utrolig blød og alligevel koncentreret smag, masser af bondsk charme og gud, hvor er det godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2014 Domaine de la Côte, Memorious Pinot Noir, Californien, USA

2014 Domaine de la Côte, Memorious Pinot Noir, Californien, USABag Domaine de la Côte står vinmageren Sashi Moorman og hans kone Melissa. De laver vin i Santa Rita Hills i Californien og her smager vi deres Memorious Pinot Noir i årgang 2014.

Der i Santa Barbara County omkring 5-10 kilometer fra Stillehavet har parret samlet 20 hektar vinmarker fordelt på 6 parceller i de kølige bakker øst for Santa Rita Hills. Jorden er der rig på gammel kisel og de fleste af markerne ligger i 3-400 meters højde over Santa Ynez floden … helt perfelt for Pinot Noir og Chardonnay.

Sashi og Melissa startede projektet Domaine de la Côte i 2007, hvor de plantede deres vinmarker … de fleste med frø, som Melissa havde indsamlet fra en masse forskellige kloner af Pinot Noir og så spiret inden de blev plantet på markerne.

Tilgangen i kælderen er fuldstændig minimalistisk, bl.a. anvendes ingen svovl før efter malolaktisk gæring, ingen filtrering og minimalt brug af nye fade. Der anvendes hele drueklaser, hvilket bl.a. er med til at give en fantastisk syre og vinene et let frisk og urtet præg.

Denne Memorious Pinot Noir er lavet med 50% drueklaser fra en mark med de mange forskellige Pinot Noir kloner … hvide, rosé og røde kloner af Pinot Noir. Vinen har gæret i åbne betontanke alene med druernes naturlige gærceller og der bruges intet svovl før efter den malolaktiske gæring. Så er vinen lagret 14 måneder måneder på franske egefade, heraf 20% nye fade og tappet uden filtrering.

Hvor dufter vinen dog godt … æterisk, let, luftig med ribs, hindbær, lyse kirsebær, våd dekadence, våde fade, appelsinskal, blomster, let tobak, vanilje, vaniljekranse og brunkager, hvid peber, grønne blade, knust sten og stram syre.

Smagen er streng, grøn, lys, syrlig, fin med salt, elegant og småvild syre. Det er tanninerne dog ikke, for de er fint polerede, men frugten er tæt, præcis, spændstig samt frisk med ribs, hindbær og tranebær. Det virker på ingen måder som amerikanske Pinot Noir … snarere langt mere grøn og burgundisk … lækkert. Klart 6 fine tomler med stor pil op.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 678 kr., mens prisen er 502 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7   

2018 Bernabeleva, Navaherreros, Madrid, Spanien

2018 Bernabeleva, Navaherreros, Madrid, SpanienSå er vi igen på Bodegas Bernabeleva på østsiden af Sierra de Gredos bjergene tæt ved San Martin de Valdeiglesias syd for Madrid og denne gang med vinen Navaherreros.

Tilbage i december stiftede vi bekendtskab med vinhuset, da jeg smagte deres 2015 Carril del Rey på 75 år gamle Grenache stokke. Dengang skrev jeg også lidt om selve huset og historien om vinhuset i Madrid regionen.

Denne Navaherreros  er også lavet på 100% Grenache, som er høstet fra samtlige af ejendommens parceller, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle. Hver plot er vinificeret separat med kold udblødning på 24 timer efterfulgt af en relativ kold gæring i 35 dage med stilkene. Efter fermenteringen er vinen lagret 11 måneder på franske egefade af forskellig størrelse, og en efterfølgende stabilisering i 6 måneder på stål inden aftapning.

Sikke en let, luftig og elegant duft med lidt mentol, jordbær, tranebær, kirsebær og med en lidt varm side, mælkede noter, tørt træ og våde fade, grønne og urtede samt blomstrede elementer.

Smagen er tør og samtidig med en lille sjov sødme, en rund og lettere varm frugt, kirsebær, blommer og selvom det er en let vin, så har den også en vis krop, lidt småbitre noter, men sikke en friskhed, lethed og næsten burgundisk elegance.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 125 kr. ved køb af 6 flasker … vildt godt køb. Bør blive en storsællert.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Calvallotto, Pinner, Piemonte, Italien

2017 Calvallotto, Pinner, Piemonte, ItalienTil vor forret med fiskesuppe a la Provence med brødcroutoner og rouille fik vi selvfølgelig lidt hvidvin, nemlig denne 2017 Pinner hvidvin fra Calvallotto lavet på ren Pinot Noir.

Vinhuset drives af Cavallotto familien og er grundlagt i 1928, hvor Giacomo Cavallotto købte  gården Tenuta Bricco Boschis, der ligger nord for Castiglione Falletto i Piemonte.

De plantede 23 hektar vinmarker, men det var Giacomos to børnebørn – brødrene Olivio og Gildo – der i 1946 begyndte at flaske og sælge vinene, som de allerede var begyndt at producere under vejledning fra deres far og deres onkel Marcello.

I 1948 udvidede brødrene deres vinkælder og begyndte samtidig at mærke deres vine med Calvallotto navnet på flaskerne … og det har de gjort lige siden.

Siden 1980’erne har det været Olivios børn Alfio, Giuseppe og Laura, der har drevet vingården. Lige som fra starten, så laves alle vinene kun på egne druer fra deres i dag 25 hektar spredt ud på 23 individuelle parceller. Markerne til produktion af Barolo er delt i to zoner; Vignolo og Bricco Baschis, der også dækker over tre forskellige marker.

Udover at dyrke Nebbiolo til Barolo, dyrkes der også Dolcetto, Barbera og andre lokale sorter. Siden 1989 har man også dyrket Chardonnay og Pinot Noir og denne hvide Pinner er netop lavet på Pinot Noir. der kommer fra en 0,93 hektar stor mark tæt på vingården.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar og er derefter presset, hvorefter gæringen er sket på rustfrie ståltanke ved 16-18 grader over 45 dage, hvilket er efterfulgt af en delvis malolaktisk gæring og så lagring sur lie på ståltankene i 9 måneder og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er meget aromatisk med roser, hyben, ribs, tranebær, pærer, hindbær, stikkelsbær, papkasser og egentligt ganske tør med en svag sødme. I munden er sødmen dog forduftet, for vinen står frisk, syrlig og småbitter med masser af lemon, lemon og lemon samt citroner. Vinen er virkelig frisk, syrlig og skarp.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Copenhagen Sparkling Tea Company, Sparkling Tea Grøn, Sjælland, Danmark

N.V. Copenhagen Sparkling Tea Company, Sparkling Tea Grøn, Sjælland, DanmarkVor vinaften startede med bobler og vi gættede vist alle, at det måske kunne være noget fra Danmark og slet ikke på druer. Det var helt korrekt, for det var nemlig en Sparkling Tea Grøn fra Copenhagen Sparkling Tea Company.

Det innovation firma blev grundlagt i 2017 af sommelier Jacob Kocemba samt Bo Sten Hansen. Jacob havde tidligere arbejdet som sommelier på en Michelin-restaurant i København, men havde nogle gange svært ved at finde en matchende vin til en dessert trods en vinkort med over 1.700 vine og han så muligheder i at lave noget på te.

Han fandt en løsning med et hjemmelavet teekstrakt, der bestod af en blanding af forskellige eksklusive teer. Den nye drink blev en stor succes og en favorit blandt restaurantens gæster … og det blev så starten på Copenhagen Sparkling Tea Company, hvor de to innovative herrer laver mousserende te.

I dag laver de 5 forskellige mousserende vine på te , som nu sælges i mere end 16 forskellige lande og serveres på over 45 Michelin restauranter i hele verden.

En af de 5 mousserende te vine er denne med tilnavnet GRØN, da den er lavet på en grøn te med lidt citrus. Der er Jacob Kocemba, der først laver teen med brug af de korrekte bryggetemperaturer og tidsintervaller. Hver tesort behandles individuelt og så blendes de først bagefter med lidt hvidvin, druemost eller juice inden flaskegæringen, men uden kunstige tilsætningsstoffer.

Duftmæssigt er der pænt med sødme, småaromatisk med hyld, champagnebrus-is, vanilje, fersken, sæbe, blomster, lavendel og nogle ristede noter. Smagen er pænt til den søde side, cremet samt saftevandlæskende som limonadesaft med en snert af lidt ingefær.

Forhandles flere steder og prisen ligger på 139 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.

2014 Domaine Georges Mugneret-Gibourg, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Georges Mugneret-Gibourg, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots, Bourgogne, FrankrigDen sidste bourgogne, som vi blev budt på var en 2014 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots fra Domaine Georges Mugneret-Gibourg, der holder til lidt i Vosne-Romanée i Bourgogne.

Vinhusets historie går helt tilbage til 1928, hvor André Mugneret blev gift med Jeanne Gibourg. De flyttede i 1930 til Vosne-Romanée og startede i 1933 i fælleskab huset Domaine Mugneret-Gibourg og startede med at lave vin. Deres søn Georges Mugneret fortsatte driften, men da han var uddannet opthamolog, så drev han vingården ved siden at sin egen karriere indenfor medicinsk behandling af øjensygdomme.

Men Georges Mugneret udvidede løbende driften på den lille vingård og han stod også bag opkøbet af flere vinmarker, bl.a. parceller på marker som Grand Cru marken Clos Vougeot samt en række Premier Cru marker i Nuits-Saint-Georges og Chambolle-Musigny, I dag er domænet også opkaldt efter Georges … altså Domaine Georges Mugneret-Gibourg.

I dag er det Georges og hustruen Jacquelines to børn, som i 3. generation driver vingården, nemlig søstrene Marie-Christine og Marie-Andrée. Da Georges døde i 1988 overtog Jacqueline driften sammen med Marie-Christine, der fratrådte sin stilling som kemiker for drive vingården og uddannede sig i stedet indenfor ønologi.

Hendes lillesøster Marie-Andrée sluttede sig til dem flere år senere, efter at hun også blev uddannet ønolog fra Université de Bourgogne i Dijon. Og nu driver pigerne således vinhuset efter deres mor i 2009 gik på pension. Til gengæld får de i stedet hjælp af deres døtre … for både Marie-Christine og Marie-Andrée har hver 2 døtre.

De mange piger driver i alt 8 hektar vinmarker, som er spredt over 9 forskellige appellationer og den årligt produktion ligger på 20.000 – 30.000 flasker vin årligt afhængig af naturens luner.

Her smager vi så damernes 2014 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots, hvor druerne er fra en parcel på marken Les Chaignots, som Georges Mugneret købte i 1971. Navnet Chaignots kommer fra Chasne, som er et gammel fransk ord for chêne, altså egetræ og stammer fra et gammel egetræ, der oprindelig stod på marken.

Druerne plukkes ved håndkraft og sorteres både i mark og efter ankomst til vineriet, gennemgår 100% afstilkning og placeres så i gæringskar til kold premaceration i 4-5 dage inden den alkoholiske gæring, der så varer omkring 10 dage. Derefter har vinen så lagret 18 måneder på egefade.

I næsen er der tranebær, kirsebær, hindbær, ribs, fermenterede jordbær, fin kraft, mælkesyrer, flæskede noter, medicinskab, mynte, mentol, tobak, krydderier, mineraler og en parfumeret landlighed samt tonsvis af træ, mandler og hasselnødder.

Smagen er fyldig og overdådig rund, der er godt med syre, kraft, bitter syrlig frugt, jordbær, tranebær, ribs, meget ren og mineralsk med jern, kul og sten, ren og slank. Dermed havner Houlberg på 5,5 tomler med stor pil op.

Forhandles herhjemme af Domaine Brandis, men sælges alene på allokation, så jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Domaine Berthaut-Gerbet, Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Berthaut-Gerbet, Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes, Bourgogne, FrankrigDet er den unge Amélie Berthaut, der i dag driver vinhuset Domaine Berthaut-Gerbet i Fixin i Bourgogne og det er derfra, at vi nu smager denne Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes i årgang 2017.

Amélie Berthaut er 7. generation i det vinhus, som er grundlagt omkring slutningen af det 18. århundrede, da François Berthauts far købte to hektar vinmarker i Fixin.

Det var Amélies bedstefar Guy Berthaut, som efter sin overtagelse af driften i 1930 i en alder af 18 år efter anden verdenskrig også selv begyndte at sælge vin i familiens eget navn, idet man egentlig blot tidligere havde solgt vinen bulk i engroshandel.

Guy købte også den nuværende vingård i Fixin og 1er Cru marker i Gevrey-Chambertin, men i 1974 overtog hans to sønner Vincent og Denis driften. De to brødre fortsatte faderens ekspansion med køb af flere topmarker og byggede også i 2005 en stor vinkælder under vingården i Fixin.

Den ene bror Denis, som er uddannet ønolog og primært stod for selve vinproduktionen, blev gift med Marie Andrée Gerbet fra det lille vinhus Domaine François Gerbet i Vosne-Romanée. Dermed fik huset også ved fusionen af Domaine Denis Berthaut og Domaine Gerbet det nuværende navn Domaine Berthaut-Gerbet.

Siden 2013 har det imidlertid været Denis’ datter den unge Amélie Berthaut, som har stået for driften og lavet alle vinene siden årgang 2013, selvom hun allerede et par år for var med til at producere vinene på vingården.

Amélie er en af de flere unge kvindelige vinmagere i Bourgogne og er uddannet på universitetet i Bordeaux sammen med bl.a. Mathilde Grivot fra Domaine Grivot og Charles Van Canneyt fra Domaine Hudelot-Noellat.

Efterfølgende arbejdede hun på en vingård i Bandol, som var ledet af en kvinde og det gav hende mod på selv at drive familiens vingård i Fixin … et af de mere ukendte områder i Bourgogne … ja faktisk findes der alene 8 vinproducenter i Fixin.

Amélie mener, at vinene først og fremmest fremstilles ude i vinmarkerne og derfor investeres der masser af hårdt arbejde i markerne året rundt. Faktisk tager Amélie denne opgave meget alvorligt …. og fx er det kun hende selv, som passer deres Grand Cru parcel på Echezeaux, for hendes krævende standarder kan næsten kun opfyldes af hende selv.

Hun har samlet 13 hektar vinmarker, hvilket er fordelt på gamle marker tilhørende familien, nogle Métayage lejede marker – en slags uopsigelig leje, hvor man betaler med noget af høsten – og så marker fra hendes mors side og den bedste mark er vel 1er Cru marken Les Petits Monts i Vosne-Romanee og parcellen på Echezeaux. Alle markerne dyrkes  naturligt uden brug af herbicider.

Her smager vi så Amélies Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes … en nyere vin hos Domaine Berthaut-Gerbet. Vinen er gæret i betontanke efter en 5 dages kold premaceration.

Efter endt fermentering er vinen presset og lagt i 1.500-3.000 liter store foudres til den malolaktiske gæring. Derefter er vinen lagret 15-20 måneder i barriques, heraf typisk med 20-50% nye fade.

Duften har en lidt varmere side end de 2 foregående, har lidt grøntsagsfond, margarine, earl-gray te, lakrids, rosenblade, hindbær, brombær og rigtig druesaft, klar animalsk kant og en rustik fedme, vådsøde fade og faktisk en vild lækker duft, masser af kraft og så alligevel med fin elegance.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt, for det er en mild og meget blød vin, hvor der også både er kraft og finesse. Der er lidt krydderier, hvid peber, mellemrød frugt, kirsebær, jordbær og måske også lidt mørkere frugter og endelige et godt småsyrligt bid. Super vin og klart 5,5 fingre med pil opad.

Ingen forhandler herhjemme og købt på domænet, men prisen kender jeg ikke. Vil dog gætte på 400-500 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2014 Jacques-Frédéric Mugnier, Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale, Bourgogne, Frankrig

2014 Jacques-Frédéric Mugnier, Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale, Bourgogne, FrankrigNæste bourgogne var også fra årgang 2014 … en Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale fra Jacques-Frédéric Mugnier, der ligger i Chambolle-Musigny og i dag drives af Frédéric Mugnier.

Vinhuset er oprindelig grundlagt i 1863 af Frédéric Mugnier. Han hed faktisk reelt Francois, var spiritusproducent og lavede bl.a. absint, likører og aromatiske vine. I 1880’erne – midt under phylloxera krisen – styrtede værdierne på vinmarkerne i Bourgogne og der begyndte Frédéric at købe vinmarker op fra bl.a. familien Marey-Monge … først Chateau de Chambolle-Musigny og senere Clos de la Maréchale og samlet havde Mugnier 24 hektar vinmarker i Chambolle-Musigny og Nuits-Saint-Georges.

Frédéric opkøbte efterfølgende flere fabelagtige vinmarker, men døde i 1911. Hans eneste søn Ernest døde i 1924, hvor han efterlod vingården til sine 7 børn – tre piger og fire drenge. Men det blev dog sønnen Marcel, som drev vingården videre, bl.a. ved at købe sin ene søsters andel.

Marcels brødre døde temmelig unge og selvom de alle var ungkarle, så havde de elskerinder, som de efterlod deres andele til. Først efter Marcels død, så formåede hans enke og deres søn Jacques-Frédéric at købe aktierne tilbage fra alle elskerinder … undtagen en.

Men da hun døde, så fik Jacques-Frédéric næsten alle disse tilbage, dog lige undtagen 40% af markerne, som blev solgt til Drouhin, men de beholdte en lille perle i form af en 17 hektar stor parcel på den legendariske 50,6 hektar store Grand Cru mark Clos Vougeot.

Det var egentlig slet ikke meningen, at Jacques-Frédéric skulle overtage familiens vinhus og samle alle vinmarkerne igen, for han var selv uddannet bankmand og var slet ikke så meget for hele vinmiljøet i Bourgogne.

Han endte derfor også med at sælge spiritus/aperitif delen fra til l’Héritier-Guyot og lejede derefter alle vinmarkerne ud til negociant producenten Faiveley, mens han selv forfulgte en bankkarriere i Saudi-Arabien.

Det skete på 9-årige kontrakter og det var først i 1977 – efter 3 forlængelser – at Jacques-Frédéric besluttede at tage vinmarkerne tilbage. Men fransk lov beskytter lejere, så derfor er en ophævelse af lejekontrakter ikke så nemt. For at få markerne ud af den udløbne lejekontrakt, så måtte han i forhandlingerne indvilge i afgivelse af parcellen på Clos Vougeot og en 25-årig leje af marken Clos de la Maréchale til Faiveley.

Han startede igen produktion med hjælp fra Bernard Clair, men det meste af vinen blev dog solgt til negocianthuse, primært Jadot. Men i 1980 døde Jacques-Frédéric og efterlod sin enke til at fortsætte driften sammen med Bernard Clair.

Men i 1985 overtog Jacques-Frédérics søn Frédéric Mugnier driften. Han arbejdede egentlig som olieingeniør i Saudi-Arabien, men havde hvert år hjulpet familien med høsten og kom nu hjem en kort periode, da han var træt af at være udstationeret.

Imidlertid blev han fascineret af vingården og tog efterfølgende en uddannelse som ønolog og startede så endelig med at lave og sælge egne vine under navnet Domaine Jacques-Frédéric Mugnier.

Da Frédéric overtog driften var der alene 4,05 hektar vinmarker, så han måtte også sideløbende arbejde deltid for det franske flyselskab TAT, da han har pilotcertifikat og elsker at flyve.

Den ekstra indkomst gav ham også den økonomiske frihed til at fremstille den vinstil, som han ønskede. Hans egen stringente stil med ranke vine blev værdsat og kvaliteten på hans vine har været stødt stigende lige siden.

Og i 2004 sluttede Faiveleys lejekontrakt af den 9,76 hektar monopole mark Clos de la Maréchale endelig, hvorefter han gik fra de 4 hektar til 14 hektar overnight.  Med sit efterhånden ret ansete navn, så satsede han fulgt ud og byggede en ny vinkælder under vinhusets gårdplads.

Fredéric er en bestemt og seriøs mand med klare holdninger til hvordan tingene bør foregå. Han har fx besluttet at stoppe med at frigive sin Grand Cru Musigny før den minimum er 5 år gammel, for han var træt af, at se dem blive drukket for tidligt. Hans vine udvikler sig fantastisk med tiden, og har man tålmodighed til at gemme dem væk i 10-15 år, så bliver man virkelig belønnet.

Her smager vi så husets 2014 Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale, hvor druerne netop kommer fra Clos de la Maréchale, som siden 1902 har været i familien Mugnier ejerskab. Det gør marken til den største monopole mark i hele Côte d’Or.

Det vides ikke, hvor marken har sit navn fra … i 1855 var den kendt som Clos des Fourches og i 1892 som Clos Maréchal, hvilket senere er blevet til Clos de la Maréchale. Vinstokkene på marken er i dag nok omkring 60 år i gennemsnit.

Årgang 2014 var en god årgang og Frédéric siger selv, at det nok var med sundeste druer siden 2009 og så endda høstet med et udbytte lige under 35 hektoliter pr. hektar. Der er afstilket 100% og gæring er sket i store gæringskar over 3 uger og efter endt fermentering er vinen lagret omkring 16-18 måneder inden aftapning på flaske.

Og sikke en lækker aroma … vild aromatisk, parfumeret, mælket og syrlig på én gang. Den har en kølig, landlig, støvet og syrlig note med både mødding, bolsjer, roser, ribs, skovbær, brombær, vilde blomster og hvid peber … meget feminin og en vinøs dameparfume af bedste skuffe. Fuck det er elegant, sofistikeret og næsten aristokratisk.

Smagsmæssigt hænger vinen så forbandet godt sammen, meget frugtrig med jordbær, hindbær, ribs og tranebær, meget rund og så samtidig med præcis, ren syre, præcisionsperfekte tanniner, fast, støvet, slank og suppleres med sagte krydderier og et mineralsk, tannisk bid. Det bliver 6 store fingre med pil op.

Herhjemme forhandles vinene fra Jacques-Frédéric Mugnier af Bichel Vine, men denne alene på allokation, så prisen kender jeg ikke, men ligger formentlig omkring 800-900 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger