Tag-arkiv: 6½

2017 Vincent Dancer, Chassagne Montrachet, Bourgogne, Frankrig

2017 Vincent Dancer, Chassagne Montrachet, Bourgogne, FrankrigVor lille gourmet vinaften sluttede ganske anstændigt og for mig med en knusforelskelse. Til osten nød vi nemlig et glas af denne Chassagne Montrachet fra Vincent Dancer.

Vincent Dancer nok er én af de mest spændende producenter i Bourgogne i øjeblikket. Han er selv vokset op i Alsace og har efter sin far arvet to store passioner, nemlig en kærlighed til vin og foto. Han havde lige færdiggjort sit studie i ingeniørvidenskab, da hans far en dag forslog Vincent at bruge lidt tid i Bourgogne, hvor hans familie ejede nogle vinmarker, der var udlejet til nogle fætre.

Vincent blev omgående hooked på idéen og besluttede sig at bosætte sig i Chassagne-Montrachet og blive vinproducent fra de i alt små 5 hektar vinmarker. Så i 1996 grundlagde Vincent sit vinhus og lavede det første år beskedne 4.000 flasker, men i dag ligger årsproduktionen på 20.000 flasker.

Selvom Vincent Dancer er en beskeden mand, så er hans vine i dag velkendt af restauratører og vinelskere, så vinene er så efterspurgte, at de sælges på allokation og derfor svære at skaffe.

Vincent driver sine marker økologisk certificeret og var endda den første producent til at gøre dette i Chassagne. Hans stil er meget sin egen … ret individualistisk med magre, lyse, salte vine, som helst skal være en afspejling af terroiren … fra rig, upålidelig Meursault Perrieres til den skarpt friske Chassagne Tete-du-Clos.

Denne Chassagne Montrachet er ikke Dancers topvin … men Jesus hvor smager den godt. Vinen er lavet med druer fra flere forskellige marker, bl.a. Voillenots Dessus bag vingården samt La Bergerie fra vinstokke, der er 17-19 år gamle. Efter endt presning og gæring, så er vinen lagret 18 måneder på barriques. Der er kun lavet sølle 2.100 flasker af vinen.

Hvor er det på alle måder en smuk og fin vin … så fin, delikat og balanceret med en elegant og olieret fedme, nødder, hasselnødder, mandler, marcipan, røg, krydderier, lys feminin frugt med æbler, pærer, fersken, mango, hvide blomster, knuste sten, kridt og kalk, som giver en let kølig og mineralsk side. Hvor dufter det dog nærmest ædelt og samtidig mildt.

Smagsmæssigt er vinen så cremet, rund og blød … smelter vitterlig nærmest i munden med største velbehag. Hvor hænger vinen bare vildt godt sammen og vi er således i Lykkeland, der ligger lige nabo til Harmoniland. Der er lemon, citrus og æblesyre, røg, krydderier samt salte mineraler og blide krydderier. Dette er vanedannende og for pokker jeg er solgt. Vi er lige mellem 6,5 og 7 tomler.

Herhjemme forhandles vinene vistnok af Sigurd Müller Vinhandel, men har ikke nogle på lager og de er nærmest umulige at skaffe. Så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6,5/7    half_thumb

2012 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

2012 A. Clape, Cornas, Rhône, FrankrigSå var det tid til mine to vine og selvom det er ret svært at skulle efterfølge et par fine Echezeaux Grand Cru, så gjorde jeg da et ihærdigt forsøg med et par vine, som jeg bare knuselsker.

Den første var en 2015 Etna Rosso San Lorenzo fra Tenuta delle Terre Nere. Den har jeg anmeldt tidligere, men derefter stod den på denne legendariske Clape med 2012 Cornas.

Clape har jeg skrevet om en del gange, så historien og information om vinhuset kan I finde i tidligere blogindlæg. Som alle vinene fra Clape er den lavet på 100% Syrah fra parceller, hvor alle vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke over 100 år gamle. Lagret 22 måneder på de store, gamle foudres.

Denne 2012 har Parkers Wine Advocate i form af Jeb Dunnuck givet 98 point, mens Decanter ligger på 97 point og Wine Spectator på 96 point … men under alle omstændigheder en højt ratet vin.

I næsen har vinen en mørk og urolig urkraft … dyb, våd, flæsket og småparfumeret aroma med bacon, blod, kul, koks, fyrnåle, blyanter, sorte oliven, cedertræ, soja, finsk og engelsk lakrids, våde fade, røg, eg, sort skocreme, mineraler, peber og en frugt, som har både solbær, blåbær, hindbær, rosmarin og svag lavendel. Det er virkelig en seriøs og kompleks vin med så mange lag og indtryk … nærmest med sådan en ædel modenhed og massiv koncentration.

Smagsmæssigt har vinen nærmest også en bundløs dybde, hvor frugten er solbær og brombær suppleret med en fed og parfumeret syre. Tanninerne er rustikke, men godt integrerede, fremstår elegant og samtidig ren, kraftfuld med masser af surhed. Der kommer også klart nogle salte mineraler, som giver en rank og hård kant, hvilket står i kontrakt til den umiddelbare bløde og cremede fornemmelse, når vinen rammer tungen. Vinen er samtidig vild tør og har også en imponerende lang eftersmag. Vild og stor vin.

Forhandles i dag Bichel Vine, hvor vinen i dag kun sælges efter allokation.

Vinanmeldelse 6,5/7    half_thumb

2013 Dupont Tisserandot, Gevrey-Chambertin 1er Cru Lavaux Saint-Jacques, Bourgogne, Frankrig

2013 Dupont Tisserandot, Gevrey-Chambertin 1er Cru Lavaux Saint-Jacques, Bourgogne, FrankrigGevrey Chambertin regnes som nogle Bourgognes mørkere, maskuline og samtidig mest elegante vine. Det sagnomspundne område har hele 9 Grand Cru marker og 26 Premier Cru marker fordelt på henholdsvis 88,39 samt 78,24 hektar. De bedste Premier Cru marker er klart Clos Saint-Jacques og Les Cazetiers, der begge regnes på Grand Cru niveau.

Nu smager jeg en Gevrey-Chambertin vin … ikke fra Clos Saint-Jacques marken, men nabo marken Lavaux Saint-Jacques lige nord for og i en årgang 2013 fra vinhuset Dupont Tisserandot. Det er da lige til at holde til.

Domaine Dupont-Tisserandot ligger i den østlige del af Gevrey-Chambertin. Vinhuset har siden 1990 været drevet af søstrene Patricia Chevillon og Marie-Françoise Guillard, der i 4. generation overtog driften fra deres far Bernard Dupont. Men siden 1995 har det reelt været Patricias mand Didier Chevillion, der har stået for produktionen og egentlig er manden bag domænets fremgang.

I 2013 solgte familien imidlertid Domaine Dupont-Tisserandot til det store bourgognehus Domaine Faiveley i Nuits-Saint-Georges med deres 20 hektar vinmarker, herunder parceller på de fine Grand Cru marker Charmes-Chambertin, Mazis-Chambertin og Corton Rognet samt Premier Cru markerne Lavaux Saint-Jacques, Les Cazetiers og La Petite Chapelle.

Faiveley har fortsat med at lave vinene under Dupont-Tisserandot og Didier Chevillion skulle fortsat været involveret i produktionen af vinene. Om det fortsat er tilfældet i dag, ved jeg faktisk ikke rigtigt, men Faiveley ville også overveje, om produktionen måske på sigt skulle flyttes til deres vineri i Nuits-Saint-Georges.

Men netop denne 2013 Gevrey-Chambertin 1er Cru Lavaux Saint-Jacques er altså lavet med druer, som er høstet inden Faiveley købte Dupont Tisserandot i oktober samme år og dermed er den også lavet med hjælp fra Didier Chevillion.

Men selvom Faiveley først i 2013 fik parceller på marken Lavaux Saint-Jacques, så har begge huse faktisk lavet vin fra marken, hvor vinstokkene er plantet i både 1945, 1967, 1968, 1986 og 1993. Jeg kan dog ikke se, om de har lavet vinen på samme måde.

Der er ingen oplysninger om, hvordan Dupont-Tisserandot er produceret, men søstervinen er lavet med fuld afstilkning og en dags hvilke inden gæring og maceration sker over 19 dage. Derefter sker der blid presning inden lagring på barriques i 16 måneder og med 40-50%  nye fade.

Uha da … sådan en smuk, tilbagelænet, våd og moden aroma, skovbær, overmodne kirsebær, tranebær samt lidt flæskede og endda mælkeagtige noter, ædel elegance, ædeltræ, lakrids, læder, røg, lejrbål, kanel, allehånde, nelliker og vanilje. Det er ren eliksir i næsen  og balsam for sanseområdet i hjernen. Og med lidt blomster på toppen er alt fryd og gammen.

Og hvor er det blødt, rundt og cremet med en maskulin og intens slagside af Bourgogne. Det er cremet, mundsmeltende og flødeagtig vin, hvor frugten er modne sorte kirsebær, blommer, hindbær samt skovbær, skovbund, en rund, smørlækker syre, polerede, glatslebne og afpudsede tanniner. Der er sgu ikke meget, som vender forkert, hvorved vinen virker i komplet balance. Det er svært ikke at blive begejstret … smager skisme godt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.098 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 749,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7

2018 Ridge Vineyards, Montebello Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2018 Ridge Vineyards, Montebello Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USASmagningens helt store oplevelse var klart denne 2018 Montebello Estate Cabernet Sauvignon fra det legendariske vinhus Ridge Vineyards, der ligger godt oppe i bjergene på Montebello Road i Cupertino syd for San Francisco.

Historien om vinhuset Ridge Vineyards startede reelt i 1885, hvor lægen Osea Perrone – der var et et fremtrædende medlem af det italienske samfund i San Francisco – købte 72 hektar nær toppen af ​​Monte Bello Ridge. Han anlagde skråningerne i terrasser og plantede vinstokke. Og med den naturlige kalksten byggede han også et vineri og en unik vinkælder hugget ind i bjergsiden i 3 niveauer.

Men projektet gik ikke som forventet, så i 1940’erne blevn den forladte ejendom købt af teologen William Short, som genplantede flere marker med Cabernet Sauvignon i slutningen af 1940’erne, men solgte i 1959 ejendommen til en flok ingeniører fra Stanford Research Institute, Dave Bennion, Hew Crane, Charlie Rosen og  Howard Ziedler.

Dave forleden dog firkløveret, men i 1962 grundlagde de tre tilbageværende partnere så Ridge Vineyards og lavede deres første vin … en Monte Bello Cabernet Sauvignon, som blev regnet som en af de fineste vine i den periode. De plantede også Zinfandel og  stod også bag opkøb af yderligere marker, hvorved vinhuset voksede fra eksisterende 15 hektar til 45 hektar.

I 1968 var produktionen således øget til omkring 3.000 kasser vin årligt og året efter sluttede Paul Draper sig til partnerskabet. Han var også fra Stanford – kandidat i filosofi – og var netop hjemvendt fra Chile, hvor han havde drevet en vingård og derfor havde stor kendskab til vinproduktion.

Under hans vejledning blev nogle af vinmarkerne restaureret og hans var med til at sikre, at vinene opnåede en ensartede kvalitet og det betød et internationale omdømme. Det eksploderer totalt, da en 1971 Ridge Vineyards Monte Bello i 1976 ved den helt legendariske Paris smagning arrangeret af Steven Spurrier kommer på en 5. plads og slår de dyre vine fra Bordeaux.

Lige siden har Ridge Vineyards et ikon blandt de amerikanske vinhuse og sidenhen er det endda også blevet til tre gange 100 point hos Robert Parker for Monte Bello … indtil videre. Paul Draper har viet hele sit liv til Ridge har fortjent opnået global berømmelse, således han i 2015 af Decanter Magazine blev kåret som værende i top-5 blandt alle verdens vinmagere.

Paul Draper er ikke blot en gennemført praktiker, men Draper var også en af de første til at indse, at jo mindre en vinmager blander sig i vinfremstillingen, jo bedre afspejler vinen sit oprindelig terroir. Så Monte Bello kan med rette opfattes som en terroirvin. Det var Paul Drapers kongstanke, at vinen selv skulle spille førsteviolin.

Den legendariske vin gentog endda det enestående kunststykke i 2006 … præcis 30 år siden parisersmagningen. For dér vandt Ridges Montebello Estate Cabernet Sauvignon i årgang 1971 og årgang 2000 førstepladsen i både den originale vintage og den nyeste årgang ved smagninger både i London og Californien.

Efter 47 år som vinmager gik den 80-årige Paul Draper dog på pension i 2018, så i dag varetages rollen som vinmager på Ridge Vineyards af John Olney med et særligt ansvar for vinene fra Monte Bello og Lytton Springs markerne.

Og det er netop den ikoniske Montebello Estate Cabernet Sauvignon, som jeg har fået i glasset i årgang 2018 … en vin, der ellers officielt først frigives senere i år. Den er lavet på et blend af 74% Cabernet Sauvignon, 17% Merlot, 7% Petit Verdot samt 2% Cabernet Franc.

Vinen er lavet med 100% afstilkning, spontangæret alene på de naturlige gærceller og med hele druer. Gæring og maceration er sket over 8 dage efterfulgt af malolaktisk gæring og lagring 17 måneder på helt nye amerikanske og franske fade … primært amerikanske.

Meget rig og spændende start, når man dufter vinen. Der er både brombær, solbær, blommer og klart med et subtil fadpræg, våde fade og tør cedertræ, chokolade, både mørk bitter og lys mælkechokolade, nøddede elementer, sindssyg og vild flot balance, pirrende vanilje, kanel og tobak. Frugten har en frisk syrlig kant og igen kommer Bordeaux ind i tankerne.

I munden sker der meget … både stor tørhed og vinen er langt mere vild i tanninerne end de forrige og det er med en frisk frugt, der giver nerve, rank ryg og vild lang eftersmag. Tanninerne er finkornede og sætter sig blidt, men bestemt på tænderne, frugten smager næsten lidt presset og samlet helt fantastisk. Lige nu ærgrer man sig bare usvigeligt over, at sådan en vinottes kun indeholder 2 cl.

Forhandles herhjemme af FineWines, men 2018 er ikke tilgængelig endnu, men en årgang 2016 koster 1.695 kr. for 1 flaske og 1.495 kr. hvis du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2016 Dominio del Àguila, Højtflyvende Vin Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Højtflyvende Vin Gran Reserva, Ribera del Duero, SpanienDer er kun lavet ét fad, altså 300 flasker af vinen med det dansk-/spanskklingende navn Højtflyvende Vin Gran Reserva, som kommer fra Dominio del Àguila … lige præcis det vinhus, som jeg flere gange har været ved at falde i svime over.

Dominio del Àguila er nok det vinhus, som altid har imponeret mig ved hver eneste vin. Alle de smagte vine fra vinhuset har i den grad nærmest efterladt mig med underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har, som jeg skrev i min seneste anmeldelse af husets 2016 Reserva.

Jeg har smagt en del vine fra huset, bl.a. deres 2014 Albillo Viñas Viejas, 2018 Picaro del Àguila, 2017 Picaro Clarete Ecológico og altså 2016 Reserva, men den topper vi altså her med denne 2016 Højtflyvende Vin Gran Reserva, hvor druerne kommer fra ét fad, som vinmageren Jorge Monzón har udvalgt og tapper specielt til Supervin i Hjørring.

Men inden vi kigger nærmere på den historie, så lad os se lidt nærmere på Dominio del Águila, som er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille landsby i Ribera del Duero. Det er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero.

Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne. Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. På Dominio del Águila har parret i dag samlet 30 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes økologisk.

Denne hybrid af en vin med det mærkelige navn Højtflyvende Vin Gran Reserva har en helt særlig historie, som startede, da Supervin besøgte vingården i efteråret 2018. Hjemme hos Jorge Monzón og Isabel Rodero smagte de en masser vine, som stemningen blev god og så opstod idéen om et fad specielt til Supervin.

Jorge ville læsse bilen med et fad af sin bedste vin og personligt fragte det til Danmark. Isabel – der er arkitektuddannet – ville så sørge for, at vinen og etiketten fik det helt rigtige navn og design, hvilket selvfølgelig skulle være med dansk islæt.

Og i foråret 2019 gjorde de pludselig den vidtløftige idé til virkelighed og ved en stort anlagt Winemaker’s Dinner med Jorge Monzón hos Supervin med 5 lækre retter fra Vendia sluttede de aftenen af, ved at tappe en glas vin til gæsterne direkte fra fadet, hvor resten så blev tappet på flasker. Vinen fik navnet Højtflyvende Vin Gran Reserva og det var i årgangen 2015.

Nu har Supervin og Jorge Monzón gjort det igen … fragtet et af vinhusets bedste fade til Hjørring, hvor vinen så er aftappet på flaske i Supervins kælder … en single barrel cuvée. Men da vinen er tappet på flaske i Hjørring, så man der ikke stå Ribera del Duero på den danskinspirerede etiket.

Men vinen er selvfølgelig fra Ribera del Duero … helt præcis er druerne fra husets monopolmark Viña Pozo Morado, der er blandt de ældste marker i La Aguilera i 885 meters højde og med rødt ler og kalksten i jorden. Det er mest Tempranillo med en lille andel Albillo, Garnacha, Bobal og Tempranillo Gris.

Alle druerne er lavet med gæring på druernes naturlige gærceller og der anvendes kun hele drueklaser, som fodtrædes på traditionel vis inden gæringen. Efter endt fermentering med lang udblødning på alle drueskallerne er lagret 3,5 år på primært franske egetræsfade fra samme leverandører som hos Domaine de la Romanée Conti … hvorefter vinen så er aftappet i Hjørring uden hverken klaring eller filtrering.

Duftmæssigt minder vinen en del om Reserva’en, hvor duften ikke bliver anmassende og fuldfed, men har denne intense, friske og atter paralyserende aroma med frisk mellemrød frugt, blomster, mælkede noter, kærnemælk, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele og grønne grene, violer og sagte røg. Syren virker sart, luftig med nogle krydderier anført af estragon. Aftrykket fra fadene er ikke særligt stort, men giver lige en smule sødme, sød tobak, chokolade samt vanilje og lys kaffe.

I munden er vinen fabelagtig … cremet med en centrale lille nerve, der giver en fantastisk intensitet, nærmest som en lille klump, der er imploderet og nu med passende intervaller udsender smagsnoter af forskellige slags ud i passende tempo. Det betyder, at vinen nærmest smelter i min mund, rank, slank og elegant og jeg slubrer. Frugten er blommer, kirsebær og jordbær med en frisk syre, mens tanninerne med lidt luft i munden er godt tørre. Det er som at tage den handske på, som man engang har tabt … sidder bare perfekt og man bliver skræmmende glad. Igen er vi helt tæt på the big seven, så far er begejstret, opstemt og herlig fortabt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.799,95 kr., mens prisen er 1.399 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2017 Bodegas López Cristóbal, Viracocha, Ribera del Duero, Spanien

2017 Bodegas López Cristóbal, Viracocha, Ribera del Duero, SpanienSexet, saftig, smuk og eksklusiv som bare pokker. Netop som jeg troede, at vinen Selección – som jeg smagte tilbage i november – er topvinen hos Bodegas López Cristóbal, så dukker denne lille perle op. Vinen Viracocha, der kun er lavet i 925 eksemplarer og denne er nummer 125 med et prisskilte på over 1.000 kr.

Vinen har fået navn efter de gamle inkaers skabende gud Viracocha, som betyder herre. Ifølge inkaerne har Viracocha skabt ikke blot alle verdslige ting, men også alle de andre guder som fx solguden Inti, månen, Venus, visse stjerner samt jorden og havet. Derfor har Viracocha måske også samtidig haft en finger med i spillet i produktionen af denne vin.

Vinhuset Bodegas López Cristóbal er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderens ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.

Man have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at DO Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde.

Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han sammen med hustruen Lola Cristóbal ind på ejendommen og så startede de med at producere egne vine. Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola.

Senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.

Bodegas López Cristóbal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig først og fremmest Tempranillo eller Tinta del País, som druen kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og Albillo.

På kassen af denne eksklusive Viracocha står der; Vino de Familia, men denne her fik familien altså ikke lov at beholde. Måske de også er ramt af COVID-19 og må sælge ud at hjerteguldet. Vinen ligger i kassen, der er lavet med ædeltræ i bund og top … det stinker med andre ord af en eksklusiv vin.

Vinen er lavet på ren Tempranillo, men der er ikke mange oplysninger om produktionen. Men mon ikke, at den er lavet på nogenlunde samme facon som Selección, hvilket betyder gæring ved 30 grader … en efterfølgende malolaktisk gæring i fade og så lagring i 15 måneder eller længere på barriques fra 3 forskellige franske producenter. Denne har dog formentlig bare lige fået ekstra TLC … tender, love and care … and I don’t care lige nu … for vinen er i glasset.

Næsen er moden, forfinet, rund … helt zen, blød, intens, rolig og jeg kan mærke, at mit smil pludselig er blevet en kende bredere. Her er sgu intet, der vender forkert … ikke et græsstrå, mislyd eller underlig bevægelser på dansegulvet, bare stor vellyst og balance. Der er lidt letbrændte noter, mens frugten er sorte kirsebær, solbær, brombær, blommer suppleret med let kaffe, lakrids, belgiske praliner, røg samt en fin, balsamisk, letbitter syre. Fadaftrykket er ikke vildt stort, men efterlader blot strejf af vanilje, kanel og tørv … men hvor er det vildt godt og elegant balanceret.

I munden er alt også lagt på de rette hylder … alt i total orden efter farve, størrelse og anvendelse. Galo har sgu skruet denne vin rigtigt godt sammen og justeret knapperne på mixerpulten, så alt smager blødt, cremet, elegant og balanceret. Det bliver på inden måder tyk powervin, men en forfinet og slank Tempranillo, moden i frugten, der mest kirsebær, jordbær, brombær og blommer. Tanninerne er også polerede og til at vise frem, syren forholdsvis tør og småbitter, men samlet spiller tingene godt sammen. Det glider gennem halsrøret, der takker og bukker … alt er zen, så Houlberg får atter bekræftet, hvorfor Ribera del Duero står tæt på hjertet. Den vin oser bare af kærlighed og saftig eksklusivitet. Floor de Pingus go home og vinbloggeren er tæt på at trække det helt store skilt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.499 kr., mens prisen er 1.299 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Jean Gagnerot, Pommard 1er Cru La Platière, Bourgogne, Frankrig

2013 Jean Gagnerot, Pommard 1er Cru La Platiere, Bourgogne, FrankrigDer var mer’ god burgundisk Jean Gagnerot Pommard vin i vente og næste var denne 2013 Pommard 1er Cru La Platière.

La Platière marken ligger som en af de nordøstligste af 1er Cru markerne i Pommard og har helt usædvanligt en sydvestlig eksponering på La Grande Combe ned mod floden L’Avant Dheune, der løber gennem Pommard og skiller byen i to.

Druerne er høstet nænsomt i de tidlige morgentimer, før de fragtes til vineriet. Her foregår vinifikationen efter traditionelle metoder og med moderne udstyr. Processen starter i termoregulerede rustfrie ståltanke i 21 dage, hvor en koldmaceration ved 8 grader holdes.

Der gøres brug af lang gæring med pigeage og remontage og til sidst når gæringen helt op på 30 grader. Efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på franske egefade, hvoraf 40% er nye fade.

Duftmæssigt er vinen en smule mere forsigtig … også mere rund, blød og knap så landlig som de to foregående Pommard vine. Der er jordbær, kirsebær, hindbær, ribs, et mere rent fadpræg med vanilje, kanel og mælkechokolade, kryddderier, masser af dybde … og det dufter vildt godt. Alt er bare de helt rette steder, hvilket gør balancen afsindig god.

I munden er det lidt samme historie … mere rund, varm og comfy i udtrykket, men bestemt uden at mindste den lidt rene, mineralske og syrlige burgundiske kant. Igen er der ikke tegn på alderdom, for det er ungt, fint, tørt og selv tanninerne er fine uden vild kant … og måske indtil nu den bedste af de smagte bourgogner.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 625 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 289,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienMålløs … jeg er intet mindre end stum, betaget, mundlam, paf og befippet over denne smukke vin Profasio Valpolicella Superiore fra den søde Camilla Rossi Chauvenet på vinhuset Massimago.

Som nævnt i mit indlæg om webinaret med Camilla, så er vinen lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og endelig 15% Rondinella. Druerne er høstet ved håndkraft og derefter er de tørret i en måned i husets Fruttaio tørrehus, der ligger ude tæt ved vinmarker. Efter ankomst til vineriet, som er druerne blevet knust samt lagt i kold maceration i 4 dage.

Derefter starter gæringen i rustfrie ståltanke, hvor den efterfølgende også lagrer i 5 måneder inden den overføres til lagring 12 måneder på barriques, hvor der også sker malolaktisk gæring. Så tappes vinen på flaske og lagrer yderligere 12 måneder.

What? Ingen fed og krydret Valpolicella vin, men er i stedet langt lettere end forventet, hvilket afsløres allerede i glasset, hvor den er transparent, lys og næsten på vej til at være lidt teglfarvet. Frugten er lys, moden som tørrede tranebær, ribs, mirabeller og lyse, syrlige kirsebær, blomster, håndsæbe, hyben, estragon, kørvel, svagt lidt tobak, mentol og måske endda også svage mælke noter. Igen et kæmpe WHAT … er dette virkelig Valpolicella?

Smagsmæssigt kan jeg næsten heller ikke være i min egen krop, selvom den endda er vokset en smule her i corona tiden. Vinen har en lækker, rund og lyssød frugt, frisk og virkelig frugtrig på den mest elegante facon. Der er ribs, hindbær, lyse halvsure kirsebær, lidt salt, rosmarin samt en saftig sødme. Det er så feminint, fint, sart og blidt balanceret, så far blir’ vild og glad. Det er sgu vist sjældent, at jeg er blevet så overrasket over en Valpolicella vin og knuselsker denne allerede fra første sip.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 269 kr., hvilket virker afsindigt, lokkende og lidt af et godt køb.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2016 Dominio del Àguila, Reserva, Ribera del Duero, SpanienHver gang jeg har smagt vin fra Dominio del Àguila har jeg tabt underkæben ned i den kælder, som jeg slet ikke har. De laver bare ganske outstanding vine og hvorfor så ikke oss’ bare smage en af deres røde topvine … vinen som de beskedent bare kalder Reserva.

Jeg vil denne gang ikke skrive noget om selve vinhuset … det kan I læse om i mine tidligere anmeldelser af både Dominio del Àguilas 2014 Albillo Viñas Viejas, deres 2018 Picaro del Àguila og rosévinen 2017 Picaro Clarete Ecológico.

Vinen er lavet på 90% Tempranillo, mens det resterende er et skønt mix af Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Alle druerne er fra sindssygt gamle vinstokke … flere over 100 år gamle på marker ved landsbyen La Aguilera i 900 meters højde, hvor jordbunden består af kalk og rødt ler.

Vinifikationen sket totalt gammeldags med i gæringskar med fodtrampning af de hele drueklaser og spontangæring alene med druerne naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret 29 måneder på primært franske egefade.

Og så er det en vin, der har fået tonsvis af roser … bl.a. var vinen nummer 2 på Parkers rangliste over bedste Ribera del Duero vine i årgang 2016 foran vine som Aalto PS samt Peter Sissecks Flor de Pingus. Derudover har Falstaff med 98 point rangerer vinen på en 3. plads over Spaniens 100 bedste vine foran Vega Sicilia Valbuena og Aalto. Det tager jeres flittige houlbergske vinblogger normalt meget roligt og tænker … ja ja – rolig nu. Jeg er ikke altid fan af Parker … men her må jeg indrømme, at der sgu er noget om snakken.

Duftmæssigt er det ikke arketypisk rød Ribera del Duero, for vinen har en vild, blomstret og nærmest paralyserende parfumeret aroma, let som en springbuk i løbetid, lettere dyrisk med netop noget, som kan minde om lugten af pelsen på et dyr. Derudover er der så violer, friske, mørke og vilde bær, brombær, tyttebærgele, drikkeyoghurt, krydderier, en sart men håndfast syre, mens fadene er integrerede på den smukkeste måde … sådan et lille subtil dask til næseborene med afsmitning af lidt mælkechokolade, kanel, vanilje, en stor cafe latte … det er bare kompleks, givende, svævende og elegant.

Nogle gange er det svært at formidle … pin-pointe en duft helt præcis, men det er som den har et ekstra bjerggear eller 7. potens, som løfter duften op over os almindelige dødelige.

I munden er der smeltepotentiale … vinen er cremet og smelter nærmest, så mit hjerte også smelter. Det er intens uden at blive alt for kraftig og fed. Der er masser af tanniner, men de føles polerede som den mest skinnede messing lysestage, selvom man bagefter kan mærke, at de fortsat sidder og grovhygger sig i munden. Frugten er slet ikke mørk, men intens med blommer, kirsebær og jordbær med tonsvis af friskhed og en silkeagtig smooth struktur. Den er som at nedsænke sig i en brun, blød velour- eller fløjlssofa og blot glemme resten af verdenen. Det varer lige 0,75 liter … men fuck hvor går de 0,75 liter hurtigt. Det er lidt af et elegant bæst. Det er ganske enkelt fortryllende og jeg er skræmmende tæt på at hive de helt store 7 fingre frem, men 6,5 houlbergske fingre er sikre med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 459,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7