Vi skal også smage en af de søde dessertvine fra Alvear familien og det gamle Bodegas Alvear i Andalusien og den blev denne lille halvflaske Pedro Ximénez Solera 1927.
Som jeg nævnte tidligere, så ligger vinhuset i byen Montilla under appellationen Montilla-Moriles i Andalusien i det sydlige Spanien og på sherry fronten er det vel nærmest en slags konkurrent til det mere kendte Jerez område, hvor de fleste sherry’er kommer fra.
Det er med andre ord igen en vin, som vil kunne mætte min søde tand og den er lavet på 100% Pedro Ximénez, som Bodegas Alvear høster og dernæst lægger ud på måtter til tørring i den bagende sol.
De små rosinerede druer opnår i løbet af tørringen et rekordhøjt niveau af smagskoncentration og sukker. Når de tørrede druer så presses bliver de efterfølgende placeret på amerikanske egefade, hvor de indgår i det klassiske modningssystem Solera.
Dette system består af et antal tønder, der står stablet ovenpå i hinanden med de ældste nederst og yngste øverst. I dette tilfælde er den ældste vin fra 1927, der altså blandes med de øvrige årgange.
Denne metode er med til at give den endelige dessertvin både friskhed, dybde og kompleksitet.
Denne lille søde nektarbandit har Parker givet 98 point og samtidig en lovprisning med ordrene; dense, super sweet, intense, rich and an amazingly, unctuously textured … altså tæt, supersød, intens, rig og en forbløffende, uhyggelig smagfuld tekstur.
Og allerede i glasset er det en brunfarvet, fed og olieret væske. Når jeg siger olieret, så er der sgu virkelig noget om snakken, for vinen er så tyk, at den flyder fra flasken som motorolie med høj viskositet uden den mindste indre friktion. Den skulle vistnok også have et sukkerindhold på over 400 gram restsukker pr. liter.
Duftmæssigt er det også federe end portvin og de fleste sherryer, hvorved jeg her virkelig får mættet min ellers umættelige, søde tand. Det er nøddehonning, sirup fra de bedste skuffer, flydende karamel, endda nogle chokoladeovertrukne Dumle karameller, tørrede figner, søde dadler, gamle mahognimøbler, kaffelikør samt et lille brandy flamberet element.
I munden er det lige så fedt … og lige så sødt. Jeg har – som nævnt – en sød tand, men dette er også meget, meget sødt. Det er jo sukker smeltet på panden, karamel, flydende nødder, tørrede dadler samt tørrede figner, lidt rosiner, flydende svesker og virkelig tyktflydende nektar, men hold nu op, hvor er der masser af smag. 95 point. Nyd vinen til lidt stærk ost eller en god isdessert.
Forhandles af Supervin, hvor prisen for en 37,5 cl. flaske er 209,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 169,95 kr.
I denne kolde og dyre fyringssæson skal jeg atter ha’ lidt spansk varme i kroppen, hvilket jeg startede med at løse via denne 2018 La Raya de Palacio Quemado fra Bodega Palacio Quemado.
Sikke en lille lækker vin med en sjov etiket. Jeg snakker om den fine lille El Rey del Glam fra Alfredo Maestro.
Vi fortsætter da bare i det spanske, men rykker lige til Toro eller mere bestemt til Alaejos lidt sydvest for Toro by og dér finder vi Dominio del Bendito, hvorfra vi smager vinen El Buen Rollo i en årgang 2019.
Næste vin er på en drue, som både kræver varme og tid. Det er Monastrell eller måske mere kendt som Mourvèdre. Det er nemlig vinen 2019 Amalinda Monastrell fra Bodegas Alceño.
Alle markerne drives økologisk og efter høst og en gæring samt maceration i ståltanke, så har vinen derefter lagret 3-4 måneder på amerikanske fade.
Da jeg forleden smagte Juan Gils Blue Label kaldte jeg den en vinøs beskidt Dodge RAM 1500 TRX. Denne Silver Label er lillesøster og dermed vel så nærmest en vinøs Ford Ranger.
Vi skal da smage endnu en vin lavet af det umage makkerpar Michel Rolland og Javier Galarreta i deres fælles spanske projekt Rolland & Galarreta, men nu ikke fra Rueda ,,, men en Tempranillo fra Rioja.
Den verdenskendte ønolog og vinkonsulent Michel Rolland er vi ofte stødt på her på bloggen som hjælper for vinhuse i både Bordeaux og andre lande. Nu har han sgu selv sat sit navn på etiketten på en vin, nemlig i et projekt i Rueda sammen med spanske Javier Galarreta. Her smager jeg først deres 2018 Verdejo.
Jeg var glad, da jeg i sommers smagte vinen 
samle kræfterne, gøre deres vine mere professionelle og fremme kendskabet til alle vinene i det barske og regnvåde område ved kysten nord for den portugisiske grænse.
Paco & Lolas målsætning er kvalitet frem for alt. Derfor er der vedtaget strenge krav, som hver enkelt medlem skal overholde for at kunne levere druer. Derudover er bæredygtig dyrkning i højsædet, hvorfor Paco & Lola da også er medlem af LIFE + Atlantic Vineyards-projektet … et projekt, hvor alle medlemmerne bl.a. forpligter sig til at minimere brugen af kemi. Kooperativet arbejder også målrettet med FNs 17 bæredygtige mål.
Den sidst Bodegas Amaren vin fra topserien Las Fincas de Amaren var denne fine 2017 Carraquintana Viñedo Singular de Amaren og er en særlig vin kun lavet i 2.428 eksemplarer.