Tag-arkiv: 5½

2021 Domaine Le Grappin, Côte de Brouilly, Bourgogne, Frankrig

2021 Domaine Le Grappin, Côte de Brouilly, Bourgogne, FrankrigVi skiftede hurtigt til de røde vine og den første Gert E havde valgt var en Côte de Brouilly i en årgang 2021 og fra Domaine Le Grappin

Vinhuset ligger i Meloisey og det drives vinmageren med det danskklingende navn Andrew Nielsen.

Andrew er dog ikke dansker, men er australier og med helt igennem danske aner, da hans tip-tip-oldefar var dansker og drog til Australien i 1850’erne.

Det stod dog ikke skrevet i stjernerne, at Andrew skulle blive en dygtig vinmager i Bourgogne, for hans karrieren startede et helt andet sted, nemlig i reklamebranchen. Imidlertid  førte branchen ham til det hektiske Mad-Men-Life  i Los Angeles sammen med hustruen Emma.

Dér smagte Andrew for første gang Domaine Dujacs Clos de la Roche og – blev ifølge ham selv – ramt af lynet. Vinen satte så stort et aftryk, at han forsøgte at overtale Emma til at droppe de årlige ferier og skiture til fordel for at blive en fattig vinbonde.

Den var hun sgu med på og de næste 5-6 år brugte David på at stå i lære hos de bedste Chardonnay og Pinot Noir traditionalister i Yarra Valley, Central Otago, Bourgogne og Californien. Men i 2011 fik han mulighed for at overtage nogle mikroskopiske kældre midt i Beaune, hvor bl.a. Fanny Sabre og Philippe Pacalet tidligere havde til huse.

Han slog til og blev nu en af de mindste negocianter i Bourgogne, dog med et mål om fra starten at sætte fokus på de oversete og undervurderede marker og 1er Cruer i Bourgogne. Han udvælger nøje sine leverandører, men ønsker primært vinavlere, der er parate til at omlægge produktionen til økologisk drift.

Hvis de ikke er klar til at lægge hele produktionen om til økologi, så kan Andrew godt finde på at foreslå, at de så fx prøver med rækker, hvorfra han så køber druerne. Det er måske derfor, at han bliver lukket ind i varmen hos nogle af de bedste dyrkere.

Stilen er ganske klassisk … som Bourgogne i gamle dage og det er med en nænsom vinifikation, uforfalsket terroir og nærmest totalt kompromisløse vine. Der er minimal svovl tilsætning, ingen filtrering og direkte tapning i hånden … fra fad til flaske.

I dag lever Andrew og Emma delvis i London – hvor Emma arbejder for Barclays Bank – og delvis i Beaune. Og inspiration fra den store verden kan også ses på etiketterne på flaskerne … for de er nemlig alle udført af den berømte gallerikunstner Louise Despont fra Brooklyn.

Andrew Nielsen laver vine fra både den klassiske Bourgogne, men også fra Beaujolais og det er netop en af de vine, som vi nu har fået i glasset … en 2021 Côte de Brouilly. Den er lavet med håndplukkede klaser gæret i ståltanke over 2 uger uden presning, uden at remontage eller bâttonage.

Det sker i en proces, som vennen og vinmageren Jules Chauvet kaldte for aromatisk gæring. Herefter presses druerne og vinen afslutter sin gæring på brugte fade i 8 måneder inden aftapningen, som sker uden klaring eller filtrering.

Det dufter absolut af bondsk Beaujolais … der er tulipaner og tomaltstilke, godt med blomster i det hele taget og så et bundt af blyanter, godt med saftige kirsebær samt tørre egefade.

Sådan smager vinen også … saftig med en ganske blød syre, lidt peber og ellers godt med kirsebær, der bakkes op af lemon med en sødlig bitterhed, måske mere kandiseret lemon og nogle jernagtige elementer … alt læskende og saftdryppende. 94 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 225 kr., mens prisen er 195 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2021 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Oberbergener Bassgeige Weissburgunder, Baden, Tyskland

2021 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Oberbergener Bassgeige Weissburgunder, Baden, TysklandGert E havde tidligere besøgt Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, men alt Spätburgunder var udsolgt, så i stedet havde han købt denne Oberbergener Bassgeige Weissburgunder i årgang 2021.

Men det var faktisk et ganske fremragende valg, for det er en vin, som er rigtig lækker, men jo også virker ganske heftig i lagringen på egefade.

Det er en enkeltmarksvin, der kommer fra Erste Lage marken Oberbergener Bassgeige og er lavet på rustfrie ståltanke og efter endt fermentering er vinen lagret med 50% i ståltankene og 50% på store egetræsfade. Vinen har 0,1 gram restsukker pr. liter og dermed rimelig tør.

WAUW … sikke en ekspressiv, ekstraheret og fyldig duft … godt med fad, lakridskonfekt, nøddekompot, vaniljestænger og oveni også lidt grønne stilke og grønne grene … ret vild, voldsom og så alligevel med en meget ren, slank og clean kerne.

I munden smelter vinen nærmest på tungen blød og cremet … meget lækker og der er også en pæn sjat citroner og som med duften er der en lille kerne, som virker ren, clean, rank og kølig, Det er sgu lækker vin med slank hjerte og fyldig krop. 94 point.

Vinene fra Weingut Franz Keller af Vinvärket. Denne vin er ikke i deres sortiment, men på vingården koster den 18€ … svarende til 134 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Weingut Gebrüder Mathis, Hohrain Spätburgunder, Baden, Tyskland

2021 Weingut Gebrüder Mathis, Hohrain Spätburgunder, Baden, TysklandDagens næstsidste vin blev så Weingut Gebrüder Mathis’ 2021 Hohrain Spätburgunder … en enkeltmarksvin, hvor alle druer kommer fra vinmarken Hohrain.

På Hohrain marken er der en kalkholdige undergrund dækket af Löss … et lag sandet jordbundstype. Markens hældning er mod Schwarzwald i sydøst, så vinstokke nyder godt af formiddagssol, men er til gengæld køligere hen på aftenen.

Druerne er 60% Dijon-kloner og 40% gamle Freiburger-kloner og delvist afstilket, idet der anvendes 15% hele klaser. Herefter er der sket spontangæring og efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder barriques,. hvoraf 10% er nye fade. Vinen er tappet uden filtrering.

Nu er der duftmæssigt skruet op for landligheden …. totalt animalsk lækker og har igen denne Gebrüder Mathis vildskab med en syrlig og lys side … klar, ren og æterisk. Der er lidt surbitre kirsebær, hindbær, blommer og mørkere bær, lakrids og noget fad med ristede noter, vanilje og chokolade.

Det er også i smagen en frisk og syrlig vin …  der er surbitre kirsebær, ribs og citroner, hvilket giver vinen en ren lethed, ren, klar, mineralsk og frisk, men samtidig også saftig udtrykket og man mærker nu også nogle mere markante tanniner, som er med til at give kant og noget stringent struktur. Flot vin. 93 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Weingut Jülg, Schweigener Sonnenberg WB Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2021 Weingut Jülg, Schweigener Sonnenberg WB Spätburgunder, Pfalz, TysklandDerefter gik jeg over til vinene fra Weingut Jülg og den nye årgang 2021 af Jülgs 3 topvine fra vinmarken Schweigener Sonnenberg og første var deres WB, hvor WB jo står for parcellen Wormberg.

Wormberg parcellen ligger udelukkende på den franske side og navnet er dialekt for  varmt bjerg. Parcellen har en lidt sydvestlig orientering og ligger som et amfiteater for enden af en dal, hvor der bliver rigtig varmt og med undergrund præget af kalksten, men  Wormberg er også dialekt for varmt bjerg.

Vinen er lavet udelukkende på Dijon kloner med spontangæring alene på druernes naturlig gærceller og efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på brugte barriques  …. brugt 1-3 gange tidligere og er efterfølgende aftappet ufiltreret på flaske.

I næsen er det så balanceret … og så luftig, æterisk og elegant, frugten er lyse kirsebær, blommer og jordbær, meget markant og igen med en sødlig og landlig stald, et fint fadaftryk med vanilje,  lakridskonfekt, karamel og chokolade samt en smule krydderier, men hvor er den svær at blive sur på … man bliver glad.

Frugten virker mere tæt og dybere end hos 2020’eren, men det er fortsat intens, lyst og syrligt med lyse og sorte kirsebær, brombær og ribs, mens tanninbiddet også er lidt mere markant, tørt og igen ganske mineralsk. Samlet virker vinen meget klar, kølig og elegant, hvorved jeg igen havner på 94 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 549 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2021 Weingut Wöhrle, Lahrer Kronenbühl Selection Carl Spätburgunder 1G, Baden, Tyskland

2021 Weingut Wöhrle, Lahrer Kronenbühl Selection Carl Spätburgunder 1G, Baden, TysklandNæste Weingut Wöhrle vin var også et gammel kending, for det var nemlig husets Lahrer Kronenbühl Selection Carl Spätburgunder 1G og selvom der i denne årgang 2021 ikke står 1G foran på etiketten, så er det fortsat en vin fra Erste Lage marker.

Vinen er faktisk lavet på lige dele tyske kloner og franske Dijon kloner fra Weingut Wöhrles parcel på den 43 hektar store VDP Erste Lage Lahrer Kronenbühl mark.

På Lahrer Kronenbühl dyrker Markus både Spätburgunder, Riesling, Chardonnay, Rieslaner samt Grauburgunder og Weißburgunder … alt fuldstændig økologisk.

Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet inden gæring. Vinen er derefter gæret i åbne gæringskar og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade … og 1/3 del af fadene udskiftes hvert år.

I næsen er der også her animalsk mødding … en fed landlig mødding suppleret med hestestald og endda lidt nytårskrudt, men eller er det kirsebær, jordbær, ribs, figenpålæg,  urter, lakridskonfekt, vanilje og kanel, nelliker, nødder, lidt muskatnød samt mælkechokolade.

Smagsmæssigt er det drømmeland … ultrablød og mundsmeltende, men det er samtidig med en næsten skarp og vibrerende syre, men al frugten er lys, stram og herlig syrlig med ribs, hindbær og lidt grønne jordbær. Det smager sindssygt godt, har samtidig nogle meget tørre taninner, lidt peber og en jernholdig mineralitet. 94 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2021 Weingut Wöhrle, Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, Baden, Tyskland

2021 Weingut Wöhrle, Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, Baden, TysklandDerefter var der mere vin fra Weingut Wöhrle og det var hans fine 2021 Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, der også er en vin, som jeg har smagt før.

Ja faktisk har jeg smagt vinen i årgang 20162018, 2019 og 2020, så det er også en vin, som jeg kender, holder rigtigt meget af og med Spätburgunder druer af den tyske klon Geisenheim 2013 fra nogle af husets egne sydvendte marker ved Lahr.

Den er lavet med en kølig pre-maceration, hvor først mosten trækker farve og aroma af skindet inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har så tilbragt 12 måneder på ældre træfade.

Man dufter omgående, at vi er gået et niveau op … ganske landlig og animalsk duft, sød hestestald og så hurtigt lidt fadnoter af ristet træ, eg, vanilje, kanel, kaffebønner, røg, nelliker, blomster, violer og har et meget rent og let udtryk.

I smagen er der godt med nerve og syre … har denne lette og lyse frugt af tranebær, ribs, rabarber og noget lemon, der giver bitterhed og tørhed som fra sorte te-blade, har lidt peber og samtidig sparker tanninerne også mere … men gud hvor er det godt, men denne lyse, syrlige nerve og samtidig saftige smag. Mums. 93 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2022 Weingut Jülg, Rechtenbacher Pfarrwingert Chardonnay 1G, Pfalz, Tyskland

2022 Weingut Jülg, Rechtenbacher Pfarrwingert Chardonnay 1G, Pfalz, TysklandVed Chardonnay bordet var der fortsat mer’ god Chardonnay at smage, for de sidste to vine var begge fra Weingut Jülg og den første var 2022 Rechtenbacher Pfarrwingert Chardonnay 1G.

Det er en vin, som jeg har smagt før i årgang 2021 og er lavet fra Chardonnay stokke på marken Rechtenbacher Pfarrwingert, hvor de blev plantet i 1966 af Johannes’ bedstefar.

Han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne for at plante dem på sine tyske marker, selvom Chardonnay faktisk slet ikke var tilladt på det tidspunkt i Tyskland. Det blev dog tilladt senere i 1991, hvor familien Jülg allerede havde solid erfaring med druen.

Rechtenbacher Pfarrwingert er en kalkholdig let gruset vinmark, der er som skabt til at producerer stor Chardonnay. Vinmarken er Erste Lage og jordbunden minder meget om det, som druen bliver udsat for omkring byerne Meursault og Puligny i Bourgogne.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og efter endt fermentering så lagret 8 måneder sur lie på både tonneaux og barriques.

I næsen virker fadpræget slet ikke så tydeligt, som hos de foregående fra Wöhrle, men har dog fortsat afdæmpet smørfedme med brunet smør og ristede hasselnødder oveni en blød hvid frugt af  saftige pærer, fersken og citroner, lidt fadnoter med vanilje, gæragtige noter og grøntsagsfond.

Smagen er til gengæld meget koncentreret … og mere end hos 2021’eren, for der er masser af kraft og saft med lidt eksotisk frugt med fersken, abrikos, pærer, æbler samt citronskal, lemon og pænt med grape. Alt er blødt, cremet og intenst … men syren livlig, frisk og endda med en maskulin bitterhed, som forstærker den intense smag, der bare lige imponerer. 94 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2022 Weingut Wöhrle, Lahrer Kronenbühl Chardonnay 1G, Baden, Tyskland

2022 Weingut Wöhrle, Lahrer Kronenbühl 1G, Baden, TysklandEfter en lille udflugt til Franken, så vender vi med næste vin tilbage til Baden eller helt præcis Weinbergstraße i byen Lahr, for vinen er en 2022 Lahrer Kronenbühl Chardonnay 1G fra Weingut Wöhrle.

Wöhrle er jo også et vinhus, som jeg har skrevet om mange gange og Lahrer Kronenbühl Chardonnay 1G har jeg da også smagt tidligere tilbage i en årgang 2019.

Chardonnay druerne til vinen kommer fra Weingut Wöhrles parcel på den 43 hektar store VDP Erste Lage Lahrer Kronenbühl mark og betegnelsen 1G er forholdsvis nyt og blev anvendt første gang i netop årgang 2019.

Det er jo niveauet under det kendte GG aka Großes Gewächs og og aka Erste Lage anvendes nu bredt i Baden og på Lahrer Kronenbühl marken dyrker Markus Wöhrle Spätburgunder, Riesling, Rieslaner, Chardonnay og Grauburgunder …  alt fuldstændig økologisk.

Denne vin er lavet med 12 timers skindkontakt, spontangæring i brugte egefade alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder sur lie på brugte egefade fra Gottsacker produktionen inden aftapning på flaske. Vinens restsukker ligger på små 1,2 gram pr. liter.

I næsen er det en fyldig, fed, ekstraheret og fadpræget Chardonnay, som bare dufter tossegodt og samtidig næsten helt klassisk. Den har en fed og lækker frugt med dåsepærer, fersken, æbler og kandiseret lemon, citronskal, noget fadpræg med lakridskonfekt, vanilje, brunet smør, Nutella og hasselnødder … virker helt som man lige ønsker en lækker fadlagret Chardonnay.

Smagen er frodig, fed og smørlækker … virker cremet, røget, saltet og samtidig rank, ren og syrerig. Alt virker veldoseret, gennemtænkt, præcist og stramt med frugtsmag af æbler, lemon og grapebitterhed. som gør vinen frisk, irettesættende, formanende samt ren, hvilket sammenlagt giver en lækker Chardonnay med god lang eftersmag, hvor Houlberg ender på 94 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Winzerhof Stahl, Randersackerer Sonnenstuhl Chardonnay, Franken, Tyskland

2021 Winzerhof Stahl, Randersackerer Sonnenstuhl Chardonnay, Franken, TysklandVed Chardonnay bordet hos Mr Ruby stod den så på to Franken Chardonnay vine i årgang 2021 fra Randersackerer Sonnenstuhl hos Winzerhof Stahl og første var denne 2021 Randersackerer Sonnenstuhl Chardonnay.

Druerne til vinen kommer fra Randersacker Sonnenstuhl marken, som ligger tæt på den lokale sportshal og lige klods op af Weingut Schmitt’s Kinder, som jeg besøgte i sommeren 2016. Det er måske nok den bedste mark i Randersacker og har en undergrund med kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest.

Hos Winzerhof Stahl er høstet sket med et meget lille udbytte og efterfølgende selektiv udvælgelse af de bedste druer. Så er gæring sket på 500 liter Tonneuax egefade fra Alliers og vinen har lagret sur lie 12 måneder i samme fade.

I forhold til den foregående fra Gebrüder Mathis er det en meget anden stil, for her er frugten virkelig i højsædet, selvom det da også er en småsvulstig fadlagret Chardonnay. Der er godt med power på den eksotiske frugt af abrikos, fersken, mango, ananas og lemon … næsten lidt kandiseret og mørk i udtrukket og suppleres med en smule nødder og grønne urter.

Det er en Chardonnnay, som altid smager godt og det gælder også 2021’eren, som er blød, rund og utrolig frugtrig. men også holder sig på dydens smalle sti med et godt syreniveau. Der er fersken, abrikos og grillet lemon, en helt kalket og saltet mineralitet oveni, så dermed fremstår Randersackerer Sonnenstuhl Chardonnay virkelig flot, ren, skarp og omfavnende. 93 point.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2022 Weingut Gebrüder Mathis, Tuniberg Chardonnay, Baden, Tyskland

2022 Weingut Gebrüder Mathis, Tuniberg Chardonnay, Baden, TysklandVed Chardonnay bordet gik jeg først ombord i denne friske og vilde Tuniberg Chardonnay fra Weingut Gebrüder Mathis, en vin som jeg før har smagt i årgang 2021 … 2022’eren er bare bedre.

Chardonnay druerne til vinen kommer fra nogle af de kalk- og lerholdige marker på den store bakkekam Tuniberg. Druerne er alle høstet i hånden, hvorefter de er presset uden afstilkning. Derefter er der så sket en spontangæring og så er vinen sluttelig lagret 12 måneder på barriques og derefter flasket ufiltreret.

I glasset har vinen samme lidt grumsede og ufiltrerede look som sidst, mens duften har total animalsk vildskab … virkelig ekstraheret med både pærer, fersken, godt med fad, lakridskonfekt, vanilje samt nøddekompot og -sirup. Det er igen lidt oksefondagtige noter og dufter bare sindssygt godt … og vild.

Smagen er bare så rund og fløjlsblød, men fortsat med denne utøjlede animalske vildskab. Jo det er fortsat pærer, dåsepærer og ferskenjuice … og fortsat kan det smages, at der er lagret på fade, men alligevel har vinen en fin, fin syre … det er sgu en lille perle, hvorved Houlberg bliver glad og giver 94 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7