Sidst jeg smagte den flotte supertoscaner Oreno fra Tenuta Sette Ponti kaldte jeg vinen for en intim dans, elskov og saftigt samleje mellem Bordeaux og Italien. Nu smager jeg Oreno i årgang 2019 og den seksuelle spænding er bestemt ikke blevet mindre.
Det er 3. gang, at jeg smager Oreno, for jeg har smagt vinen i årgang 2017 og 2018, hvor jeg også fortalte hele historien om vingården, der ligger i et fjernt, uspoleret område af Chianti meget tæt på Castiglion Fibocchi og Arno-floden mellem Firenze og Arezzo.
Oreno er som nævnt en IGT supertoscaner lavet på et Bordeaux blend med 50% Merlot, 40%, Cabernet Sauvignon samt 10% Petit Verdot, der kommer fra op til 75 år gamle vinstokke, der er plantet 250 meters højde på Tenuta Sette Ponti ejendommen.
Vinen har sit navn efter floden, der krydser Tenuta Sette Pontis jorder og den er lavet med 25 dages fermentering ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af en maceration. Herefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse.
Med denne årgang 2019 fejrer vinhuset også 20 året for Oreno, så denne årgang af vinen er således lidt en jubilæumsudgave og den har også fået fabelagtige anmeldelser, bl.a. 99 point af James Suckling, der endda har sat vinen på sin Top 100 og hele 61 pladser foran en anden supertoscaner Ornellaia.
Igen har Oreno fra første fløjt klare bordeauxfile ansigtstræk og attributter, meget solbærdrevet frugt suppleret med brombær, lidt blommer, balsamico, jord, skovbund, cigaræsker samt egetræ, toast, tobak, bagepulver, let mentol og tørre krydderier. Der sniger sig oss’ en lille sødme ind med en lille rulle Mariekiks, vanilje … men meget diskret og afstemt og sluttelig lidt blomster, tørrede roser samt en stenet og mineralsk note.
Smagsmæssigt er det atter et gadekryds, bastard og hybrid mellem Bordeaux og Italien … et lille kærlighedsbarn, som endnu ikke er helt voksen men fyldt med potentiale og kompleksitet. Der er fed, lækker og fyldig moden frugt med solbær som i Bordeaux og en ren, stram og småbitter italiensk syre med et markant tanninbid, hvor munden udtørres med kontrolleret tørhed. Hvor smager det wunderbar og hænger sindssygt lang tid i munden. Houlberg bukker sig i støvet, hvor vinen netop lige rammer 6,5 finger. Savlende godt.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649,95 kr., mens prisen er 599,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Wine Enthusiast har hyldet denne vin som et af Médocs 8 bedste køb under $30. Nu smager Houlberg vinen … en 2016 Médoc Cru Bourgeois fra Château Côtes de Blaignan.
Næste vin juleaften blev en Signature Field Blend fra Niel Bester, der tidligere har været ansvarlig vinmager på Plaisir de Merle i Sydafrika.
I vinklubben på jobbet blev årets sidste vin denne 2015 Frank Phélan … 2. vinen på Château Phélan Ségur, der jo ligger på Medoc halvøen på højre side af Gironde floden.
Falken syntes, at vi skulle have et ekstranummer og åbnede en magnumflaske af denne 2015 Plavis da Uve Merlot fra De Stefani, der ligger i byen Fossalta di Piave i Vento.
Med næste vin tog vi et seriøst kvantespring, for det var nemlig en fin 2015 Lions de Batailley Pauillac … 2. vinen fra 5. Grand Cru Classé vinslottet Château Batailley i Pauillac.
Vi napper da bare mere fransk, for næsten vin er en Puisseguin Saint-Émilion 2016 fra vinhuset Château la Devise, der ligger i bakkerne Saint Emilion tæt ved landsbyen Saint Hippolyte.
Vinhuset Il Borghetto er vi vist før stødt ind i her på Houlbergs Vinblog, men det er noget siden, men nu smager jeg en ældre 2012 Collina 21.
Næste vin var også fra en gammel kending … nemlig fra det fine danskejede Château de Haux og denne gang var det en jubilæumsvin … en 2019 Cuvée Anniversaire.
Jeg elsker vinmagere, som tør gå nye veje og det er i høj grad tilfældet med kreative Christian Stahl, der driver sin vingård med Weingut, Brennerei, Restaurant & Veranstaltungsort i Franken. Det er denne Kalksteige Merlot et fremragende eksempel på.