Vi fortsatte med spanskrøret, nemlig med den ikoniske Mas La Plana … tidligere kendt som Gran Coronas Black Label fra det store vinhus Miguel Torres. Det er reelt samme vin, som ved en blindsmagning i Paris i 1979 slog Château Latour 1970, men her selvfølgelig i en noget nyere årgang.
Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene rødvin og hvidvin … altså på spansk forståes, Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stk. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.
Altså et kæmpe vin-imperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.
Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.
Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.
Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas Black Label op mod Château Latour 1970 … og vandt.
Gran Coronas Black Label kaldes i dag Mas la Plana, så det er – som jeg nævnte indledningsvis – faktisk den ikoniske vin, som vi hermed har i glasset. Det er 100% Cabernet Sauvignon, som kommer fra en 29 hektar stor mark. hvor vinstokkene er plantet i perioden mellem 1964 og 1979.
Vinen er lavet med 28 dages maceration i rustfrie ståltanke, 7 dages fermentering ved 28-30 grader og lagret 18 måneder i nye franske barriques inden flaskning i juli måned 2009. Denne 2007’er har fået 93 point af Parker.
Og det dufter faktisk også af stor vin … våd hund, våde og behårede gamle egefade, solbær, blåbær, blommer, vanilje, kanel, chokolade, trøffel og jord … en intens og dyb aroma. Herligt.
I munden er vinen mere streng, end duften egentlig indikerer, men det er bestemt alene til den gode side. Det er solbær, peber, god ren frugtsmag, lidt sødkrydret og bider … men på en god måde med en mærkbar og markant tørhed.
Forhandles af bl.a. Pedersborg Vin , hvor en flaske koster 500 kr.
Fra vinhuset Il Borro, der ligger i den lille landsby Il Borro i smukke Toscana, har vi her en Toscana Rosso IGT.
Selvfølgelig serverede Brix også lidt ældre Bordeaux – det er vel nærmest blevet en tradition. Denne gang blev det en 1996 Pomerol fra Château Gazin.
Næste vin Ayios Elias er fra Cypern, nemlig fra vinhuset Chrysorrogiatissa, som er en del af et tudsegammelt munkekloster.
Når en lokkedue er er and, hedder det så en lokkeand? Eller skal vi bare tage den en and’en gang? Jeg vrøvler, men har i hvert fået et glas af vinen Decoy Sonoma County Red fra vinhuset Duckhorn Vineyards i glasset.
Så drikker man sgu da lige Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994. Men hvorfor sådan mæske sig i slige ekstravagant vin på en dødelig onsdag i et bedaget – dog charmerende – forsamlingshus i den lille by Albæk udenfor Randers?
Pauillac 5. Grand Cru Classé for 2. dag i træk … lyder lidt som en god vane. Denne gang var det fra Château d’Armailhac, der jo ejes af Mouton Rothschild og ligger lige mellem Château Pontet-Canet og Château Mouton-Rothschild.
Sidst jeg fik serveret Château Batailley Pauillac 5. Grand Cru Classé i en årgang 2005, havde vinen prop, men det har den heldigvis ikke i denne årgang 2009.
Herrick Red fra det californiske vinhus Conn Creek Winery er et blend på både Cabernet Sauvignon, Syrah og samt mindre andel Merlot, Malbec og Primitivo.
Sidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans