Tag-arkiv: Italien

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, Italien

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, ItalienMed næste vin bliver vi i støvlelandet … vi er endda rykket længere ned i landet, faktisk helt ned på hælen, nemlig til Puglia, hvor vi finder Cantine Paolo Leo i den lille by San Donaci. Historien om vingården begyndte ved årsskiftet af det 19. århundrede, da Antonio Leo begyndte at vinificere de druer, han dyrkede på sin ejendom Masseria Monticello, som omfattede 20 hektar vinmarker.

I begyndelsen af ​​1920 videregav Antonio driften til hans barnebarn Paolo Leo, der arvede de 20 hektar vinmarker og byggede sin egen vingård i San Donaci. Dette markerede begyndelsen på Cantine Paolo Leo, som det kendes i dag.

I begyndelsen af ​​1950 overtog den fjerde generation af Leo familien Nicola Leo produktionen, og i dag er det hendes søn – som også hedder Paolo Leo der udlever sin drøm om at følge i fodsporene på sin far og oldefar og opbygge en moderne, state-of-the-art vingård i San Donaci.

Investeringerne i vingården har også været konsekvent siden Paolo overtog driften i 1980′erne. Vingården har i dag en samlet kapacitet på 50.000 hektoliter, en ny og fuldautomatiseret aftapning linje og over 500 franske og amerikanske egetræsfade barriques.

Udover vinene fra de egne 20 hektar vinmarker, så har Paolo Leo også overtaget driften af Vinagri Puglia. Oprindeligt fungerede Vinagri Puglia som et kooperativ, men blev efter Paolo Leos overtagelse privatiseret, da kooperativet manglende moderne produktionsmetoder, modningsanalyser og en fornemmelse for markedet. Målet er dog uændret, nemlig af præsentere de lokale druesorter i moderne forklædning.

Denne Orfeo Negroamaro er én af husets topvine, lavet på 100% Negro Amaro, lagret 3 måneder i rustfrit stål beholder, 12 måneder på egetræsfade og 3 måneder i flasker inden frigivelse.

Duftmæssigt lidt indelukket, lidt boysenbær, blommer, let appelsin/orange, tobak, rugbrød og generelt meget fin frugtduft. Der er god renhed i smagen med masser af bær og fylde … uden det bliver for voldsomt. Den er måske lidt “lastbilchauffør” … don’t get me wrong, men en smule grov eller kantet i smagen, men egentlig ganske behagelig med lakrids, kakao og bløde, delikate tanniner. Godt med sol, og en ganske okay vin.

Købt hos en youandwine forhandler, prisen er 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2009 Cordero di Montezemolo, Barbera d’Alba Funtaní, Piemonte, Italien

2009 Cordero di Montezemolo, Barbera d'Alba Funtaní, Piemonte, ItalienDet er ikke mere end lidt over en uge siden, at jeg nød en Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere. Jeg skal ikke igen gentage en masse om vinhuset … hvis du vil læse om det, så klik blot på ovennævnte link.

Til vores bestyrelsesmøde havde jeg valgt, at vi skulle smage en anden vin fra huset, nemlig denne “Funtanì” Barbera d’Alba Superiore D.O.C., som er husets top Barbera, som er lavet fra de ældste Barbera stokke på ejendommen i La Morra.

Stokkene er over 50 år og giver det laveste udbytte på hele ejendommen, og det giver en vin med saft og kraft.

Vinen er lavet med en kort maceration på 15 dage og udblødning i rustfrie ståltanke. Den er lagret omkring 15 måneder på franske egetræsfade, efterfulgt af mindst seks måneder af aldring i flasken inden

Duftmæssigt en kraftig fætter … første indtryk er bestemt ikke Barbera, men en duft af blod, blæk, brombær, hindbær og nødder. Der er dog – samtidig med den store fylde og intensitet – en dejlig elegance sammen med nogle grønne toner, som er meget italienske. Mørk og intensiv, men også med god rygrad og en meget vedkommende syre. Kompleks, fyldig og fløjlsblød … selvom den virker en anelse tungere end Barbera normalt er.

Forhandles bl.a. hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor prisen er 279 kr. Hos Meinertz-Vine er prisen 220 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, Italien

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, ItalienLidt syd for den lille by Campigliano, syd for San Cipriano Picentino i Campanien finder vi et lille, men enestående vinhus med navnet Azienda Agricola Montevetrano di Silvia Imparato. Gert havde denne Colli di Salerno IGT med fra dette lille vinhus, en gave han havde fået fra den gode Arne.

Azienda Agricola Montevetrano er grundlagt i 1985, hvor Silvia Imparato sammen med nogle venner – inspireret af deres kærlighed til Bordeaux vine – besluttede at lave deres egen vin. Projektet var mest ment som en sjov adspredelse, og Silvia – som arbejdede som fotograf – havde ikke planer om at blive vinbonde på fuld tid.

Vennerne bestod udover Silvia Imparato af ønologen Riccardo Cotarella, hans broder Renzo Cotarella samt Luca Maroni, og sammen beplantede de et frimærkestort jordlod på en ejendom, som havde tilhørt Silvia Imparatos bedsteforældre og tidligere anvendt til produktion af lidt vin, frugt og nødder … alene til brug i familien.

På dette lille jordlod i Syditaliens hede Campanien provins plantede vennerne stokke med Aglianico, Cabernet Sauvignon og Merlot, så man kunne kombinere det bedste fra Campanien med det bedste fra Bordeaux. Herfra høstede man et ekstremt lavt udbytte (kun godt et glas pr. vinstok).

Den eneste af vennerne som virkelig tog opgaven alvorligt, det var ønologen Riccardo Cotarella. Han er i dag en af verdens mest feterede vinguruer. Selv ikke Renzo Cotarella, som i dag er topønolog hos Antinori, og Luca Maroni, der i dag er Italiens svar på Robert Parker, så vingården som andet end sjov og adspredelse.

Men i 1991 blev de første flasker Montevetrano fremstillet, og kvaliteten var ikke blot god … men chokerende høj. Vennerne måtte overraskede sande, at de nok blev nødt til at tage deres hyggeprojekt lidt mere alvorligt.

I dag er Silvia Imparato enebestyrer af Montevetrano. Af de øvrige fungerer Riccardo Cotarella som konsulterende ønolog for vingården, mens de andre er spredt for alle vinde. Vinen fra Montevetrano har ikke blot fastholdt det tårnhøje kvalitetsleje, men den er vitterligt blevet bedre for hver årgang. Produktionen er stadigvæk uhyre begrænset. De fleste vinkritikere regner Montevetrano for Syditaliens bedste vin.

Der laves to vine på Montevetrano, 2. vinen Core lavet på 100% Aglianico og så topvinen, denne Colli di Salerno IGT, lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot and 10% Aglianico Taurasi. Lavet med maceration på 20 dage, lagres typisk mellem 8-12 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers, Allier og Tronçais. Lagrer på flasker yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Lad os smage vinen. Duften er babybræk (på den gode måde), blyant eller blæk, salami og bacon, tobak, nelliker, tør og rød jord, kanel og lidt røget i næsen. Umiddelbart kompleks og svær lige at blive klog på. Har mange lag i næsen, hvilket gør vinen meget interessant.

Smagen er både fyldig og stram. Jeg har sorte kirsebær, champignon, svage blommer … blødheden er flot, vinen er elegant … måske lidt fællestræk med Bordeaux, men ikke voldsomt efter min vurdering. Tanninerne er glatte og fløjsbløde, og alligevel med et fast greb. Kompleks, interessant og eftertænksom er bedste ord … og helt sikkert en skøn vin.

Forhandles af Philipson Vine, pris 449,95 kr. ved køb af 6 flasker. Skal du nøjes med én, så må du slippe 519,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, Italien

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, ItalienNæste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.

Azienda Agricola Ceralti ligger tæt på byen Donoratico i området Castagneto Carducci, ægte Bolgheri landskab og under 2 km. til kysten. Vinhuset er et lille familieforetagende, som drives af far og søn, nemlig Walter og Iacopo Alfeo, som forsøger at producere det bedste, som regionen har at byde på.

Walter Alfeo er uddannet agronom, mens sønnen Iacopo både er uddannet agronom og ønolog. Vingården har egentligt altid været i familiens eje og er gået fra far til søn gennem mange generationer. Man har altid produceret druer, men gennem årene blot solgt disse til andre producenter. Det ændrede Walter og Iacopo i midten af 1990’erne, da de besluttede sig for selv at lave vin og de producerede deres første flaske Cerati Bolgheri Rosso i 1997.

Der drives omkring 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med kendte druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Vermentino, Chardonnay, Traminer, Viogner samt en række lokale druer.

Der laves 6 forskellige vine hos Ceralti, nemlig vinene Vermentino Bolgheri, Scirè Bolgheri Rosso, hvidvinen Lunarae I.G.T., en rød Sonoro I.G.T., Nubia I.G.T. Bianco og så denne Alfeo Bolgheri. Derudover laves selvfølgelig også en Grappa Invecchiata.

Huset producerer herudover også lidt frugt fra deres fersken frugtplantage, og derudover har de lidt oliventræer, hvorfra de producerer god olivenolie. I bedste italiensk stil, så driver familien selvfølgelig også lidt Agriturismo med udlejning af 6 små ferielejligheder.

Hvorfor der findes et æsel på etiketterne på alle husets vine? Tja, det har jeg ikke kunnet finde ud af. Æsel på italiensk hedder vistnok Asino … og ikke Ceralti, så dér findes forklaringen ikke. Måske familien bare er stædige som æsler? Det må stå hen i det uvisse.

Denne Alfeo Bolgheri er opkaldt efter familienavnet og er ubetinget Ceralti´s største vin. Den er produceret på  50% Merlot,  40% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc fra Ceralti´s bedste marker. Druerne håndplukkes og sorteres skånsomt, hvorefter vinen gæres i cementtanke i en periode på omkring 18 dage. Den malolaktiske gæring og fadlagringen sker i “barriques” i en periode på 12 måneder, hvorefter vinen tappes meget skånsomt og lagres yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader kælderen.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt gazebind, eucalyptus, røde frugter, grønne balde, krydderier samt lakrids og læder. Smagen er fløjlsagtig på ganen, der er grønne noter, blåbær, men også fylde, varme samt tørre, bløde og søde tanniner. Meget harmonisk og en smule mineralsk i udtrykket, og smager rigtigt, rigtigt godt. Godt valg.

Forhandles herhjemme af Tønden, pris 289,75 kr. eller Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er mere beskedne 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Cordero di Montezemolo, Barolo Bricco Gattera, Piemonte, Italien

Lige update fra fredag, hvor jeg sammen med Gert og Merete nød et stak helt fantastiske vine. Og én af dem var denne Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere.

Vinhuset ligger i den lille by La Morra og kan dateres tilbage til 1340, hvor Pietrino Falletti faktisk købte hele byen, ja hele kommunen La Morra, bl.a. ved hjælp af et lån fra den nærliggende kommune Alba.

Gennem 16 generationer var huset på familiens hænder frem til 1941, hvor grevinde Luigia Falletti di Rodello døde, og huset blev overdraget til de nærmeste arvinge, familien Cordero di Montezemolo, nemlig i form af barnebarnet Paolo Cordero di Montezemolo. Paolo Cordero di Montezemolo havde i årevis hjulpet hans mormor med at tage sig af vinmarkerne og behandle druerne.

Det er i dag Pablos søn Giovanni Cordero di Montezemolo, som sammen med hans børn Elena og Alberto driver vinhuset, som består af omkring 28 sammenhængende hektar og Cordero di Montezemolos vartegn, det mere end 150 år gamle libanesiske cedertræ, kan ses milevidt i det smukke landskab og ligger på toppen af en af de bedste vinmarker, Bricco Gattera.

Træet er stor del af historien og traditionerne hos vinhuset. Træet blev plantet af Costanzo Falletti di Rodello og Eulalia Della Chiesa di Cervignasco, forfædre til de nuværende ejere, for at fejre deres bryllup i 1856 og som et symbol på deres kærlighed til jorden.

Familien Montezemolo hører til en af de ældste adelsfamilier i Piemonts. Luca, fra Montezemolo klanen, er rigmand og bestyrelsesformand hos ikke mindre end Ferrari. Givanni di Montezemolo fra Azienda Agricola Monfalletto ser lighedspunkter med Ferrari: Cordero di Montezemolo har en navn og arv, der samtidig forpligter, nemlig at bevare de gamle traditioner, men samtidig benytte de nye teknologier, for at opnå det bedste resultat.

Denne Barolo er én af husets topvine, og druerne til vinen kommer netop fra den berømte mark med det omtalte cedertræ. Maceration finder sted over 4-5 dage i rustfrie ståltanke, efterfulgt af gæring i 10-12 dage. Vinen bliver derefter overført til små franske egetræsfade til malolaktisk gæring og sluttelig lagrer vinen 18-20 måneder på franske egetræsfade.

Og det er altså bare fremragende .. endda trods den endnu unge alder. I glasset er vinen let, yndefuld og skaber forventninger. Duftmæssigt tonsvis af hindbær, lidt gazebind, blomster, bitre kirsebær, blæk og tørnebuske … hmmm … yndefuldt. Smagen er let, elegant, intens, stram og sidder lige i skabet. God struktur, præcise tanniner … flot vin, som måske endda kan blive endnu bedre af at gemmes flere år. Men godt smager den sgu.

Forhandles bl.a. hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor prisen for en flaske i årgang 2006 eller 2007 er 499 kr. Hos Meinertz-Vine kan en årgang 2006 fås for 388 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2004 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Villero, Piemonte, Italien

2004 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Villero, Piemonte, ItalienJans næste vin mandag var også i den klassiske ende, nemlig denne 2004 Barolo Villero fra vinhuset Giuseppe Mascarello e Figlio. Ja, det hus har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte deres Dolcetto D’Alba Santo Stefano di Perno og deres Barbera d’Alba Scudetto.

Mascarello er en klassisk Barolo producent, som ligger ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Klassisk Barololand, og huset laver da også både Barbera, Dolcetto, Barolo og et par Langhe Nebbioloer.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt om internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte gården “Monprivato” i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grundlaget for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Monprivato ejendommen, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro. Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto.

Denne Barolo er således lavet på druer fra marken Villero nær Castiglione Falletto. Druerne er høstet omkring midten af ​​oktober, produceret helt traditionelt og lagret på mellemstore slavonske egetræsfade i 36 måneder. Vinen har fået 92 point hos både Parker & Wine Spectator.

Duftmæssigt sagde Janni, at der var lidt portvin eller alder i næsen … og det er meget rigtigt. Herudover stor grad af terroir, tjære, jord, som måske også kan forveksles med alder. Vinen virker bestemt ikke gammel, og herudover er der kirsebær, jordbær … næsten proppet med frugt, lakrids, violer og blomster. Smagen er samme boldgade med friskhed, renhed og masser af frugtsyre. Klassisk Nebbiolo, meget direkte i munden, fantastisk syrlighed og tydelige tanniner. Svært at begribe, at denne vin efterhånden er omkring 10 år gammel, for ingen rynker her … og vi rynker heller ikke på næsen, for godt er det sgu.

Forhandles af Supervin, pris 339,75 kr.

Vinanmeldelse 5,5 

2010 Cantine Lenotti, Valpolicella Le Crosare Ripasso, Veneto, Italien

2010 Cantine Lenotti, Valpolicella Le Crosare Ripasso, Veneto, ItalienSidder lige og nyder fredagens vin … ikke Spätburgunder, hvor lageret er sluppet op, men en Valpolicella Le Crosare Ripasso fra Cantine Lenotti.

Lige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Lenotti Ripasso ”Le Crosare” bliver fremstillet efter man er færdig med at lave Amarone og Recioto på de tørrede Corvina, Molinara og Rondinella druer. Hos Lenotti laves Ripasso ved, at man ved slutningen af gæringen af tørrede druer til Amarone eller Recioto i januar/februar, og når presningen er overstået, hælder noget af det bedste Valpolicella Classico Superiore på den pressede mask og sætter en ny gæring i gang. De anvendte druer fra den første gæring er 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Efter endt gæring bliver vinen yderligere modnet et år på store fade.

Duftmæssigt lidt eg, balsamico, mynte, kirsebær, hasselnødder og kaffegrums. Smagen er blød, gode nuancer med sødme, fylde, mørke bær, bløde tanniner og generelt en alround vin, som de fleste vil kunne lide. Ganske harmonisk uden at hive dig helt op af stolen.

Forhandles bl.a. hos Vildmedvin, hvor den pt. er på bud til 115 kr., normalpris 145 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Bruno Rocca, Barbera d’ Asti, Piemonte, Italien

2011 Bruno Rocca, Barbera d' Asti, Piemonte, ItalienEn charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.

Bruno Rocca overtog ejendommen i 1978 efter faderens død, og han blev den første i familien, der også producerede vin. Vingården havde dog været i familiens eje siden slutningen af 1950’erne, hvor Bruno Roccas far Francesco og hans kone Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården i Rabaja.

Som modernist skabte Bruno Rocca i starten af 80’erne en helt ny stil i forhold til andre producenter i Barbaresco, nemlig bløde vine med stor elegance. Han bruger små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen anskues forskelligt, alt efter hvilken ”skole” man hælder til.

Han ejer i dag 15 hektar, og han har modtaget et væld af priser. Dog er han temmelig sky og undgår helst al offentlig virak. I dag er hans søn Francesco også med i driften af gården.

Denne vin er lavet på 100% Barbera fra en mark, der ligger i kommunen Vaglio Serra. Her er jorden en blanding af sand og rødlig mergel. Høstudbyttet er 40 hl. pr. heltar, hvilket er meget lavt. Det er med til at give vinen dens flotte karakter. Vinifikation og gæring sker i rustfri stålkar under temperaturkontrol og vinen modner 12 måneder på barriques med flere omstikninger, hvorefter vinen lagrer 4 måneder på flasken inden frigivelsen. Alle de anvendte fade har været brugt én gang tidligere.

Duften er nærmest sådan lidt a la kridt … samtidig meget landlig, nærmest animalsk, frugtrig med blåbær, eg, gammel kælder, fugt … meget, meget indbydende. Jeg smagte en vin fra Bruno Rocca for en del år siden, og der var jeg ganske imponeret … og det er jeg faktisk igen. Hvorfor har jeg ikke købt vin herfra siden? Nå, men smagen er elegant, blød, elegant med frugt, solbær, kirsebær. Tanninerne er til stede … og sætter sig rundt i mundhulen, men slet ikke voldsomt. Nam, nam … hvor er det godt.

Købt hos Jysk Vin, hvor vinen pt. fås på tilbud til 99 kr., normalpris 165 kr. Tilbudsprisen er rent tyveri.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien

2010 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienAk du milde skaber …. tak for, at der findes sådanne vine. Ja, vi er igen tilbage hos Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Jeg har tidligere lavet blogindlæg om et par af vinene fra Ernesto, nemlig hans helt fantastiske basisvin Basaltico IGT og monstervinen Basaltico Amarone della Valpolicella i en årgang 2003.

Det var begge vine, som jeg gav henholdsvis 6 og 7 Thumbs Up … ren topklasse.

Denne gang har jeg fat i hans Campogadis Valpolicella doc Superiore … og jeg bliver ikke mindre imponeret. Jeg havde også glædet mig helt sindssygt til at servere denne vin ved mit lille byggemøde, og se om de gæve vingutter kunne gætte drue og land … og ikke mindst li’ vinen. Den første del gik ikke videre godt, men de var lige så begejstret for vinen som mig. Og ikke uden grund.

Jeg havde forinden smagt vinen ganske kort under et besøg hos Jysk Vin, hvor Flemming ikke kunne nære sig for at trække en flaske op … og præsentere dem for mig og vinbuddy Gert. Og jeg forstår ham til fulde … specielt efter i lørdags, hvor der var mere tid til at nyde vinen i god ro og …. ja orden er nok ikke det rigtige ord til vores byggemøder. Det er en vin, som man gerne vil dele med andre vinnørder … og se dem blive imponeret.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, men siden sidst er Ruffos hjemmeside udbygget en smule, så der er lidt mere end blot en mailadresse. Der er imidlertid kun ganske lidt information om vinene … men lad os endelig holde dem en hemmelighed … så stiger priserne vel ikke, og så kan vi fortsat skaffe vinene. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner.

Nu har de også fået hans Campogadis Valpolicella doc Superiore, som er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.

Duftmæssigt ganske svimlende med balsamico … af den gode, intense og lagrede slags, blæk, sorte bær, enebær. Hmmmm. Smagen er intet mindre end en sand eksplosion i munden, næsten på samme vis som Ernestos Amarone. Der er fylde og fedme, men samtidig en rygrad, en finesse og lethed, som bare gør dette til en exceptionel vinoplevelse.

Hvem der bare havde 12 flasker af denne vin liggende i vinkøleskabet. Egentlig er jeg måske normalt til lettere og mere syreholdige italienske vine, men god vin fornægter sig ikke, og føj … hvor det smager godt. Helt klart byggemødets suveræne bedste vin … no doubt. Big Time Thumbs Up … BTTU.

Købt hos Jysk Vin, pris 362 kr. Køb den før din nabo. Hmmmmm.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, Italien

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, ItalienMed næste vin er vi tilbage hos Denim Guden … Renzo Rosso, som ved siden af sit lille tøjfirma driver vingården Diesel Farm. Ja, ham skrev jeg en del om for et stykke tid siden, da jeg smagte hans 2007 Diesel Farm, Nero di Rosso. Det vil jeg derfor ikke trætte jer med igen, men blot henvise til det tidligere blogindlæg om denne driftige herre.

Selve Diesel Farm købte Rosso i slutningen af 1992. Den ligger i Marostica tæt på Diesels hovedkvarter i Molvena, og var oprindelig tiltænkt som en gave til hans far, men pga. problemer ved købet omkring en mulig opdeling af jorder, så forblev ejerskabet hos Rosso, som efterfølgende begyndte at producere vine og olivenolie under navnet Diesel Farm.

Ellers ganske generøst at ville forære en vingård med 105 hektar vinmarker væk, men mister Rosso er også en særdeles velhavende herre med en anslået formue på omkring 3 milliarder dollars. Det har også medført, at Renzo Rosso har doneret store summer til forskellige velgørende formål. Således står Rosso fx bag oprettelsen af Only The Brave Foundation, en organisation der støtter folk i nød i bl.a. Afrika, Brave Circle, der støtter jordskælvsofre i Emilia-Romagna, renoveringen af Rialto Bridge i Venedig og mange andre godgørende formål rundt om i verden.

Nå, men det var nu vinen vi kom fra. Jeg har i sidste blogindlæg om Renzo Rosso skrevet lidt om hans forkærlighed for 55 …. det årstal han er født. Det går igen på alle flasker fra Diesel Farm. Men der stopper festen ikke. Druerne til denne Rosso di Rosso skal også helst plukkes den 15. september hvert år … for det er nemlig Rossos fødselsdag. Kan forestille mig, at det kan være lidt en udfordring.

Vinen er lavet på Merlot og Cabernet Sauvignon … fordeling ukendt, og har heller ikke fundet information om, hvor lang tid vinen lagrer på egefade. Faktisk er der forbavsende få informationer om vinen på Diesel Farms egen hjemmeside. Jo, prisen fremgår, nemlig 98 € … en ganske pæn sum for denne vin … og det skruer jo forventninger en anelse i vejret.

Duftmæssigt er der lidt grønne blade, solbær, lakrids, tobak, læder, blæk … rød, tør jord … måske endda lidt blommeagtig duft også. Smagen er blød med blommer, sol, sødme, grafit og lakrids. Der er bløde og tørre tanniner, og en meget behagelig vin, som dog gør knap så stor indtryk, som dens “Nero-søster”.

Hos Diesel Farm koster vinen 98€ … på de hippe restauranter endnu mere. Min flaske kom fra et konkursbo efter en dansk forhandler, og jeg betalte derfor en del mindre.

Vinanmeldelse 4,5/7