Tag-arkiv: Veneto

2018 Zenato, Lugana Metodo Classico Brut, Veneto, Italien

2018 Zenato, Lugana Metodo Classico Brut, Veneto, ItalienVi startede selvfølgelig med bobler første aften til vores Lugana Welcome Dinner på Il ristorante La Lepre i Desenzano di Garda og det blev helt passende en 2018 Lugana Metodo Classico Brut fra Zenato.

Zenato vinhuset er vi tidligere stødt på her på vinbloggen, men der ligger lige ved bunden af Gardasøen i San Benedetto, lidt udenfor Peschiera. Vinhuset er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden … ikke kommercielt, men specielt omkring innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er netop i Lugana, som er vinhuset primære område.  Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.

Samlet ejer Zenato omkring 95 hektar vinmarker, og huset drives i dag af Sergio Zenato og hustruen Carlas to børn Alberto and Nadia.

Alberto Zenato

Børnene har i dag overtaget driften og fortsætter med samme ildhu som Sergio. Nadia håndterer markedsføring og de salgsfremmende aktiviteter for huset, mens Alberto er ansvarlig for alle aspekter af produktionen, fra dyrkning af vinstokke til afslutningen af aftapningen.

På Il ristorante La Lepre fortalte Alberto, at denne Lugana Metodo Classico Brut er lavet på 100% Trebbiano di Lugana aka Turbiana og først er druerne presset inden gæring på rustfrie ståltanke ved 16 grader. Derefter er vinen flasket og andengæring er sket i omkring 33 måneder, da vinen er degorgeret i juli 2021.

Pænt frisk brus i næsen, lidt animalsk og landligt suppleret med nødder, peanuts, grønne meloner, fersken, pærer, æbler, citroner og egentlig god intensitet med en lidt gæret note.

I munden er bruset og højt, frisk med grape, grønne æbler og citroner, men ellers har vinen en vis fyldighed, krop og en blød samt balanceret syre. Et fornøjelig glas bobler … og så var vi i gang.

Zenato forhandles flere steder herhjemme, men denne mousserende vin er ikke fundet. Koster i hjemlandet 17,90€ … svarende til 133 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Houlberg i Lugana … velkomstmiddag på La Lepre med Bertani og Zenato

Som start på den lille Lugana International Press Tour, så bød Consorzio Tutela Lugana DOC inden de næste 3 dages intense program på en velkomstmiddag den første aften. Her skulle vi lige hilse hinanden i holdet af vinjournalister samt konsortiets præsident Ettore Nicoletto og vicepræsidenten Alberto Zenato.

Den lille Welcome Dinner blev afholdt på restauranten La Lepre længere nede i Desenzano by, så efter vi i lobbyen på hotellet lige fik hilst på hinanden samt Francesca Goffi og Ambra Berardi, så gik vi samlet ned mod restauranten, mens solen stille gik med ned.

Il ristorante La Lepre har ganske vist ikke Michelin stjerner, men er anbefalet i Michelin guiden, som et fabelagtigt sted med moderne og innovativt køkken med fokus på bl.a. fisk og økologi. Og da vi ankom fik vi os placeret rundt om bordet, mens vi ventede på de sidste … både Ettore Nicoletto og Alberto Zenato.

De kom flyvende i høj fart til middagen … først Marco, som vistnok var en slags teknisk assistent i konsortiet, så Alberto Zenato og så til sidst Ettore Nicoletto … og så var vi klar til en middag samt masser af snak om Lugana, vinene fra området … og selvfølgelig mad.

Menuen lå allerede fremme på bordet …

Appetizers; Bread is gold m/extra virgin olive oil fra vinhuset Frantoio Montecrose og små overraskelser fra køkkenet

Og lad os da bare starte med at se lidt nærmere på maden, som ganske enkelt var helt fantastisk. Vi startede med lidt appetizers, som var nogle små bidder … hvad det var, fandt jeg ikke helt ud af. Dertil lidt god virgin olivenolie og bagt brød, som jeg dog ikke fik taget foto af.

Der var også nogle sjove lange dimser … bag dem kan I se JC, den canadiske vinjournalist, som i dag er bosiddende i Verona. Vores lille start blev suppleret med et glas mousserende Lugana … en 2018 Lugana Metodo Classico Brut fra Zenato huset.

Mediterranean Fish Carpaccio m/cherry tomatojus and beans salad

Sikke en start … lækker tunagtig fisk, der var råmarineret og lagt ovenpå en bund af salat lavet af hvide bønner. Det lyder måske lidt anderledes, men smagte helt fantastisk. Og til fisken fik vi så en frisk 2020 Lugana San Benedetto … også fra Zenato.

Risotto & Parsley m/Sicilian red Prawns and lemon peel

Herlighederne fortsatte med næste ret … en risotto lavet med persille, men slet ikke overfed risotto, men lavet til perfektion. Den blev serveret med nogle vist råmarinerede rejer oven på … fuck, det smagte godt og blev fint suppleret med en 2020 Lugana Le Quaiare fra Bertani.

Selv Ettore Nicoletto var vild med retten, men han jo kendte vinen, da han udover at være præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC også er CEO for Bertani Domains, der udover Bertani, også omfatter vinhuse som Puiatti, Val di Suga, Trerose, San Leonino og Fazi Battaglia.

Roasted Apulian Squid m/stuffed courgette flower and spiced tomato sauce

Men aftenens bedste ret blev – i mine øjne … eller rettere smagsløg – denne lille blæksprutte med fyldt courgetteblomst og lidt sauce, der vist var lavet med både tomat og blæk fra sprutten. Det smagte bare herregodt og blev serveret sammen med den sidste vin … en 2020 Lugana Riserva Sergio fra Zenato.

Dermed var Alberto Zenato på hjemmebane, da han jo – ved siden af jobbet som vicepræsident for Consorzio Tutela Lugana DOC – også driver sit 95 hektar store vinhus Zenato Azienda Vitivinicola sammen med sin søster Nadia.

Palvova m/red currant sorbet and Lugana wine gel

Vi sluttede selvfølgelig sidst … en lidt moderne udgave af en palvova med lidt solbærsorbet og Lugana vingelé.

Caress, sweet bites

Til sidst var der også lidt sødt.

Vinene

Her lige et view på vinene, som vi smagte i løbet af aftenen:

Der er selvfølgelig links til anmeldelserne ovenover.

En fornøjelig aften

Det blev en god start på vor lille Lugana International Press Tour, hvor jeg både fik lejlighed til at snakke med nogle af de andre fra vort lille hold af vinjournalister, men også fik den første indflyvning til Lugana området fra både Ettore Nicoletto, Alberto Zenato.

Fra venstre mod højre er det Alma Torretta – Ambra Berardi – Alberto Zenato og JC

Der kom hurtigt gang i snakken og selvom jeg var en smule træt ovenpå en rejsedag og al bøvlet med igen at skulle bruge mundbind, så steg humøret i takt med den gode mad og vinene i glasset.

Selfietime – Ettore Nicoletto fra Bertani Domains og Houlberg

Jeg fik også en snak med Ettore, som sad ved siden af mig ved bordet og jeg fik også en selfie med Bertani formanden, som jeg fluks sendte til Falken, som jo Bertani-elsker big time.

God stemning omkring bordet

På den anden side af bordet sad Daniela, som virkelig er så sød og mild. Hun er en østrigsk weinautorin aka vinskribent, bosiddende i Wien og har lavet masser af artikler om vin og skrevet bogen 111 Weine aus Österreich, die man getrunken haben muss.

Derudover er den skønne kvinde nu i gang med at skrive endnu en bog om 111 mousserende vine, som man absolut bør smage. Hun er bare så sød, mild og dejlig at besøge vingårde med.

Daniela Dejnega fanget i et tænksomt øjeblik

Jeg slutter blot lige med lidt flere stemningsbilleder for en flot velkomstaften. Ettore Nicoletto skulle hurtigt videre, da han havde et møde i Milano, mens vi blev hængende et eller to glas tid endnu, men snart luskede tilbage til hotellet i den lune aften … vi vidste, at der ventede en travl dag næste morgen.

Alberto Zenato fortalte om Lugana vinene og Zenato Azienda Vitivinicola.
Marco er specialist i Lugana områdets specielle terroir.
Alberto Zenato.
Alle samlet for første gang

Houlberg i Lugana … og smager de tørre hvidvine i Gardasøens skygge

Jeg sidder mutters alene på altanen på værelse 308 på Hotel Desenzano i den smukke ferieby af samme navn. På altanen mærker jeg fortsat godt med efterårsvarme … 28 grader og den flotte udsigt udover søen, de stoiske bjerge i baggrunden og halvøen Sirmione gør ikke fornøjelsen mindre.  Slet ikke.

Læg dertil, at jeg de næste dage skal søbe mig i italienske vine fra området sammen med masser af italiensk mad og endda besøge et par håndfulde af de bedste vingårde. Så kan det vist ikke blive meget bedre … og allerede i aften starter mit 4 dages besøg med en middag på restauranten La Lepre, hvor jeg skal møde både præsidenten og vicepræsidenten for Consorzio Tutela Lugana DOC.

Det er nemlig det lokale konsortium for Lugana, som har inviteret mig på en Lugana International Press Tour til det sydlige område af Gardasøen … og det er derfor, at jeg nu er fløjet hele vejen fra kulden herhjemme til efterårssol og 28-30 grader ved den italienske sø.

Og alle elsker jo Lago di Garda … lækkert sted, godt varmt vejr, søde mennesker og selvfølgelig også dejlige italienske vine. Jeg er selv vild med det sydlige område ved Peschiera, hvor jeg da også har været på sommerferie flere gange og endda senest i starten af august måned.

Men det er nok de færreste, der har komplet styr på, at den lille appellation Lugana DOC byder på noget helt specielt … vine, som er lavet fra marker med undergrund af hård moræneler, som så giver vinene en særlig saltet mineralitet samtidig med, at vinene faktisk kan ældes med fordel og give helt unikke oplevelser.

Det er selvfølgelig derfor, at Consorzio Tutela Lugana DOC har inviteret jeres flittige vinblogger sammen med et lille flok andre vinskribenter. For at vi selv kunne opleve dette, opdage det smukke og fantastiske område og få det godt ind under huden … og så selvfølgelig forhåbentligt formidle det.

Holdet

Det er nemlig en lille hold af vinjournalister, som er samlet til vor Lugana International Press Tour. Udover jeres ydmyge houlbergske vinblogger er det de to tjekker … den store og sjove Luboš Bárta fra Gastro Press og den unge Václav Tichoň fra Wine & Degustation, belgieren Alma Torretta, canadieren JC samt sødeste Daniela Dejnega fra Østrig … forfatter til bøger og vinblade.

Til at guide os igennem et program med 3 hele intense dage, så havde vi to fremragende værter, nemlig Francesca Goffi fra PR bureauet Blanc de Noir Communication og Ambra Berardi fra Consorzio Tutela Lugana DOC.

Det var Francesca Goffi, som havde inviteret mig på Lugana 2021 international press tour, which will be held in the Lugana wine region from 14th to 18th September. Og Francesca samt Ambra var nogle fremragende værter, som sørgede for, at alting klappede og at det blev en fantastisk tur.

Lugana området

Inden vi lige kigger nærmere på turen, så lad os først lige kigge nærmere på Lugana området, historien og appellationen.

Lugana appellationen ligger lige syd for Gardasøen og både i Lombardiet og Veneto vinregionerne med samlet 1.948 hektar vinmarker fordelt mellem de 5 kommuner Desenzano, Sirmione, Pozzolengo, Lonato samt Peschiera, hvor de fire første ligger i Brescia provinsen i Lombardiet, mens Peschiera jo hører under Veneto regionen.

Dermed er der således en overvægt af marker i Lombardiet, men over 60% af Lugana vinene laves imidlertid af vinproducenter, der ligger i Veneto området … som fx store huse som Bertani og Zenato i henholdsvis Grezzana og Peschiera. Samlet findes der i selve området 116 vinproducenter.

Det som gør Lugana området unikt for produktion af hvidvine er flere ting … dels består jorden i området af virkelig hård moræneler, som blev aflejret af store gletsjere i bunden af Gardasøen for mange millioner år siden. Det giver nogle meget mineralske og salte vine, men derudover gør beliggenheden også, at vinstokkene er meget begunstiget af kolde vine fra nord om morgenen og varme vinde sydfra om aftenen.

Det milde klima er styret af den store Gardasø, som om vinteren holder temperaturerne oppe og om sommeren giver en kølig brise, som betyder, at der ikke er den store forskel på temperaturerne om dagen og natten, som man ellers ofte finder i middelhavsområdet.

Jorden er dog ganske forfærdelig at arbejde med, for de lerholdige marker giver store udfordringer … enten med smat, som traktorerne og maskiner hænger fat i eller – når det er tørt – med en lerjord, der kan blive lige så hård som sten. Det er vinmarker, der virkelig slider på traktorer, plove og mennesker.

På billederne nedenunder kan I se jorden i markerne ved vingården Le Morette lige udenfor Peschiera del Garda. Her er jorden mellem vinstokkene stenhård og vandet har svært ved at trænge igennem det hårde lag af ler … så ved stokkene er leret revet op. således det dryppende vand fra afvandingssystemer kan trænge igennem.

Markerne i Lugana ligger i et lettere bakket landskab med en maksimal højde på 152 meter … højest i den vestligste del ved Castel Venzago, men ellers er Lugana nærmest opdelt i 2 zoner.

Det første og største område er med meget fast lerjord. Det er temmelig fladt og ligger tættest på Gardasaøen, altså områderne syd for Desenzano, Sirmione og en del af kommunerne Pozzolengo samt Peschiera. Dette område er hjertet i Lugana, mens det andet område strækker sig i fra det berømte monumentale tårn i San Martino della Battaglia i to retninger mod Pozzolengo og mod Lonato.

Der er leret mere sandet og landskabet mere bakket, hvilket gør vinene derfra en smule mindre mineralske. Man kan lidt forenklet sige, at jo længere væk, som man kommer fra Sirmione, des mere sand og sten findes der i jorden.

Men det er et område, der altid har været kendt for sine vine og man har da også lavet vin i Lugana området siden romertiden, selvom det først var i det 17. århundrede, at man begyndte at sætte vinproduktionen i system. Lugana var da også et af de første områder i Italien til at få en DOC status, hvilket skete i 1967.

I det hele taget er italienerne meget stolte af områdets historie, både vinmæssigt, men også generelt. Det var fx netop i Lugana ved San Martino og Solferino, at franske og italienske styrker i 1859 slog de østrigske tropper, hvilket var medvirkende til Italiens forening.

I dag er de 66 meter høje tårn Torre di San Martino et markant symbol i Lugana og rejst til minde om det voldsomme slag og for at hylde hylde Italiens første konge … Vittorio Emanuele II. Faktisk så besøgte vi også det høje tårn og tog turen til toppen, desværre på en lidt overskyet dag. Men imponerende er det.

Og gennem historien har mange digtere som Catullus, Teodatus, Andrea Bacci og Ottavio Rossi skrevet om eller måske endda sunget viser om de dejlige vine fra Lugana i enten den romerske villa ved Sirmione eller Catullus’ villa.

Lugana navnet har faktisk også rod i historien, for navnet Lugana menes at stamme fra det latinske ord lacus lucanus, som betyder sø i skoven. For  indtil 1100-tallet strakte områdets tætte skove sig helt op til søkanten. Dengang var det klosterne, som bestemt her og det ses fortsat i bynavne som San Benedetto di Lugana, San Vigilie di Lugana og San Martino di Lugana.

Lugana DOC vinene

I dag laver der følgende vine i Lugana DOC området, nemlig

  • Lugana, som er den almindelige Lugana vin, som står for 90% af al produceret Lugana vin.
  • Lugana Superiore, som blev introduceret i 1998. De er vine, som har minimum 1 års lagring inden den frigives, men ofte lagres den faktisk i længere tid.
  • Lugana Riserva, som skal lagre minimum 24 måneder og heraf skal de 6 måneder være på flaske. Det er klart mere komplekse vine, der også kan gemmes i mange år. De får med alder nogle lidt tertiære og spændende duftnoter, nærmest lidt oxideret med smag af nødder, mandler og modne ferskner.
  • Vendemmia Tardiva, som er lavet på sent høstede druer, idet Turbiana druen kan hænge på vinstokkene i lang tid. Selvom druerne måske kan se skidt ud, så gør druens tykke skind, at der bevares masser af saft i druerne, hvor de er velegnede til den passito vin … ofte mere eksperimenterende vine.
  • Lugana Spumante, som laves af nogle producenter i Lugana og egentlig både efter charmat metoden (med andengæring i tanke) eller den klassiske metode. Den laves på Turbiana druer, som høstes tidligt og faktisk var de lige startet på høsten, da vi besøgte området.

Alle vine er hvidvine lavet på den drue, som de lokalt kalder Turbiana, men den skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt. De fleste af vinene er friske. sprøde vine med masser af lemon, grape og godt med salte mineraler, men specielt Lugana Superiore og Lugana Riserva vine er mere komplekse med lang levetid.

Levetiden for de tørre vine varierer fra type til type, men afhænger også af vinens stil. Nogle producenter anvender alene ståltanke – en enkelt producent Gilberto Castoldi på Cobue udtalte endda, at han hader eg – mens andre bruger barriques … især i de bedre vine.

Det giver selvfølgelig forskellige stilarter, men der er klart en tendens til, at flere og flere producenter i stigende grad producerer vine, der kan opbevares i lang tid. Således arbejdes der i dag mere og mere med vinificering i rustfrit stål og sur lie lagring … dels i rustfrit stål og dels i træ. Der er ingen regler om brugen af egetræ.

Man siger som en hovedregel, at den grundlæggende Lugana vin kan gemmes i to eller tre år, mens Superiore og Riserva har potentiale til at modnes yndefuldt i et årti eller måske endda langt længere og under vort besøg smagte vi fantastiske vine fra 1994.

Den tidligere præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC og selv vinproducent Luca Formentini fra Podere Selva Capuzza fortalte os, at tid er Lugana vinenes bedste ven, for Lugana vine er ikke bange for tid, men bliver blot mere spændende.

Samlet findes der 116 vinproducenter af Lugana vine og den samlede produktion ligger vist omkring 17,5 millioner flasker vin årligt, hvor det største eksportmarked klart er Tyskland, måske lidt på grund af, at det mest er tyskere, som besøger Gardasøen om sommeren.

Siden 1990 har Consorzio Tutela Lugana DOC stået i spidsen for at samle vinproducenter i en samlet stærk enhed. De fører tilsyn med kvalitet, beskytter Lugana betegnelsen og fremmer selvfølgelig kendskabet til området.

Turbiana druen

Lugana DOC vinene er alle lavet på druen Turbiana, som mange producenter også selv kalder Trebbiano di Lugana, som jo også har en genetisk relation til Trebbiano di Soave og dermed Verdicchio, selvom Turbiana ifølge konsortiet er en anden sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.

Indtil år omkring år 2000 blev druen således kaldt både Trebbiano di Lugana, Trebbiano di Soave, Verdicchio og Turbiana, men nyere DNA tests har endelig bekræftede det, som de fleste Lugana vinbønder længe havde mistænkt, at Turbiana er anderledes end de andre Trebbiano druer.

Det var professor Attilio Scienza fra universitetet i Milano, som foretog en dybdegående genetisk analyse af Turbiana vinstokkenes DNA og sammenlignede det med andre hvide sorter. Resultatet var, at Turbiana har slægtskab med Verdicchio og Trebbiano di Soave, men også er din egen sort set fra et fænologisk, agronomisk og ønologisk synspunkt.

De fleste Lugana vine laves på 100% ren Turbiana, men skal dog jævnfør appellationens regler indeholde 90% Turbiana. Anvendes der andre druer sammen med Turbiana, så er det oftest sorter som Chardonnay eller andre Trebbiano sorter.

Sexual confusion

I Lugana drives rigtigt mange af vinmarkerne økologisk selvom certificerede producenter ikke er særligt udbredt. Men det betyder heldigvis, at sprøjtning af pesticider og lignende kemiske midler ikke er så udbredtr, men til gengæld stødte jeg virkelig ofte på små bånd, som var viklet rundt om de wirer, som vinstokkene er bundet op på.

Det er et princip, som hedder sexual confusion og er en nyere slags våben imod skadelige insekter som fx den europæiske vinmøl kaldet Lobesia Botrana. Det er en slags parringsafbrydelsesdispensere, som placeres rundt om i markerne.

De små dispensere frigiver en kombination af kvindelige feromoner, som forvirrer hannen, der forsøger at lokalisere den falske hun og på den måde forhindrer møllene i at parre sig.

Det er en eco-friendly måde, som hverken skader klimaet eller mennesker … eneste ulempe er, at løsningen er dyrere end den usunde måde med kemisk sprøjtning.

Smagninger og besøg hos producenter

Nå, men tilbage til min Lugana International Press Tour, hvor jeg i løbet af de 3 hele dage skulle besøge 9 vingårde og derefter rejse til Milano for et deltage i Armonie senza Tempo … en lille vinmesse i det smukke palæ  Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci med over 50 Lugana producenter.

Det skulle også vise sig, at vi undervejs på flere af vingårdene fik besøg af andre producenter, som havde taget nogle af deres egne vine med, så samlet blev det nogle intense dage med start kl. 9.00 og afslutning ved 23-tiden om aftenen.

Altså masser af vine … og masser af mad, for undervejs var der løbende indlagt lidt light lunch eller light dinner hos producenter eller udvalgte restauranter. Og er der noget, som italienerne ikke tager let, så er det deres mad! Vi fik mad, masser af mad og masser af helt fabelagtig mad undervejs … selvfølgelig sammen med de gode Lugana vine i næsten alle afskygninger.

Samlet kom mit program til at se sådan her ud:

Alle besøgene – og mine indtryk af de mange smagte vine – har jeg selvfølgelig linket til ovenover … besøg for besøg og vin for vin. Men rolig nu, jeg har dog blandet alle besøgende og alle vinene fra Lugana med andre anmeldelser løbende, det ikke kom som en massiv dyne, for jeg smagte vist 90 forskellige vine.

Men sikke et fantastisk besøg i Lugana … og sikke flot gæstfrihed, som vi blev mødt med alle vegne, helt fantastisk og med en perfekt logistik takket være Francesca Goffi og Ambra Berardi, så stor tak til begge og de øvrige skribenter i vores lille crew Luboš, Václav, Alma, JC og Daniela for godt og hyggeligt følgeskab.

2018 Franchini, Recioto della Valpolicella Monte Marognin Vigne Eroiche, Veneto, Italien

2018 Franchini, Recioto della Valpolicella Monte Marognin Vigne Eroiche, Veneto, ItalienVi sluttede selvfølgelig helt behørigt smagningen af Veneto vinene med en sød reciotovin fra Franchini, nemlig deres Recioto della Valpolicella Monte Marognin Vigne Eroiche 2018.

Igen igen er det en vin på de typiske Veneto druer Corvina, Molinara, Rondinella,  Oseleta, Croatina, Spigamonte, Negrara samt Tuchetta. De er som husets amaronevine tørret fra høsten i september fra til januar, hvor de har mistet 40% af deres oprindelige vægt.

Efter afstilkning er druerne knust og så er fermentering samt maceration sket i rustfrie ståltanke over 20 dage ved kontrolleret temperatur. Herefter stoppes gæring for at bevare sødmen og så er vinen lagret 10 måneder i ståltanke og 6 måneder på flaske. Vinen har således en alkoholprocent på 12,5%.

Duftmæssigt virker vinen ved første snif ikke som en oversød dessertvin, men har dog en fed aroma af morbær, jordbær samt brombærmarmelade, en stak skumfiduser, ikke vildt tung, måske endda lidt blomstret. I munden kommer sødmen dog mere frem og alligevel med nogen frugtfriskhed.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er245 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2013 Franchini, Amarone della Valpolicella Classico Riserva Costa d’Angelo, Veneto, Italien

2013 Franchini, Amarone della Valpolicella Classico Riserva Costa d'Angelo, Veneto, ItalienDenne Amarone della Valpolicella Classico Riserva Costa d’Angelo er topvinen hos Franchini og til den italienske smagning smagte vi vinen i årgang 2013.

Vinen er stort set produceret som den foregående Amarone, altså på Corvina, Corvinone, Rondinella,  Oseleta, Croatina, Spigamonte, Negrara samt Tuchetta.

Druerne er alle høstet ved håndkraft omkring slutningen af september, hvorefter de er lagt til tørre frem til slutningen af januar, hvorefter de har mistet omkring 40% af deres oprindelige vægt.

Så knuses druerne uden afstilkning, hvorefter gæring og maceration sker over 35-40 dage ved kontrolleret temperatur. Så presses saften ud og vinen lagt til lagring … men nu ikke i 36 måneder, men i stedet i 48 måneder på franske 2,25 og 5 hektoliter fade inden aftapning på flaske og yderligere lagring 6 måneder.

Duftmæssigt igen en sødlig, fed og aromatisk vin, men klart mere luftig i udtrykket, selvom der både er tørret kød, gammelt læder, lidt mælkechokolade, lakridsrod, Mathilde kakaomælk sammen med både kogte blommer, sorte kirsebær og stor intensitet, men også pænt med sødme og endda på grænsen til at være lidt kvalm, mens alkoholen dog virker mere integreret.

I munden er vinen rund, cremet, fed med moden frugt. Det er vinøs kromad med brun og smørfed sovs, mens alkoholen smagsmæssigt bliver mere tydelig end i næsen, men samlet er smagen knap så tung som hos den forrige Amarone, Vinen er et skridt op, men det er sgu en voldsom bandit, som efter min vurdering er for moderne og tung i underkroppen.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 420 kr., mens prisen er365 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2015 Franchini, Amarone della Valpolicella Forlago Passione, Veneto, Italien

2015 Franchini, Amarone della Valpolicella Forlago Passione, Veneto, ItalienVi fortsatte i det højoktanske område lige over 16%, for den næste Franchini vin var nemlig en Amarone della Valpolicella Forlago Passione 2015.

Vinen er lavet på 50% Corvina, 15% Corvinone, 25% Rondinella og 10% øvrige druer … her både Spigamonte, Oseleta, Croatina, Negrara og Tuchetta.

Druerne er alle høstet ved håndkraft omkring slutningen af september, hvorefter de er lagt til tørre frem til slutningen af januar, hvorefter de har mistet omkring 40% af deres oprindelige vægt.

Så knuses druerne uden afstilkning, hvorefter gæring og maceration sker over 35-40 dage ved kontrolleret temperatur. Så presses saften ud og vinen lagt til lagring i 36 måneder på franske fade … både 2,25 og 5 hektoliter inden aftapning på flaske og yderligere lagring 6 måneder på flaske.

Allerede i næsen afsløres det prompte, at der er tale om en kraftig bandit … og den nærmest brænder i næsen med norske brystdråber, tør eg, lakridsrod, brændte kirsebær i cognac, amarenakirsebær og kogte blommer.

Smagsmæssigt ligger vinen i samme boldgade … for det er en bane, hvor bolden er stærk, powersyrligbitter og marmeladeagtig. Der er selvfølgelig godt med mørk frugt og kraft i vinen, men der er på en lidt stærk og kantet måde, så jeg står af … slet ikke mig. Ligger vel sådan mellem 3,5 og 4 Thumps.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 275 kr., mens prisen er 240 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Franchini, Azzardo, Veneto, Italien

2016 Franchini, Azzardo, Veneto, ItalienMed næste Franchini vin øger vi både power, styrke, the force og volumen endnu engang. Vi er nu på eller over 16% højoktan på speedometeret med vinen Azzardo.

Vinen er et totalt forvirrende mix af druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Corvina, Corvinone, Rondinella, Spigamonte, Oseleta, Croatina, Teroldego, Rebo, Rossignola, Negrara, Sangiovese, Perlara, Tuchetta, Marzemino, Ancelotta samt Syrah … og de kan næsten ikke være i flasken.

Druerne er høstet i slutningen af september … selvfølgelig manuel høst, hvorefter druer tørres og dehydrerer i 1 måned inden gæring over 35-40 dage med hyppig remontage. Derefter er vinen så lagret 12 måneder på franske barriques og så 6 måneder på flaske.

Næsen er mørk og svulstig med masser af blæk, tør eg, tobak, engelsk lakrids og virker nærmest likøragtig. Der er røg, godt med egetræ, men virker dog heldigvis slet ikke så sød som de foregående Franchini vine.

I munden er smagen dog fed, marmeladeagtig … det er som et glas syltetøj med solbær, sorte kirsebær og saftige blommer, men har dog også en lidt mere rå side med knuste sten. Alkoholen er igen stærk, selvom den måske er lidt mere integreret i vinen.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 220 kr., mens prisen er 190 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2017 Franchini, Valpolicella Classico Superiore Sedèse, Veneto, Italien

2017 Franchini, Valpolicella Classico Superiore Sedèse, Veneto, ItalienVi hamrer videre i samme stil, for den næste vin fra Agricola Franchini blev en Valpolicella Classico Superiore Sedèse i årgang 2017.

Igen er det er skønt mix af Veneto druer … både Corvina, Rondinella, Corvinone, Molinara som de primære, men så også 10% andre druer som Oseleta, Spigamonte, Negrara, Tuchetta, Rossignola og Sangiovese.

Vinen er – efter let pres og knusning – lavet alene på rustfrie ståltanke med gæring over 12 dage med en temperatur, som aldrig overstiger 22 grader. Derefter er vinen blot lagret i ståltankene i 12 måneder inden aftapning på flaske.

Vinificeringen alene på ståltank gør også, at duften er knap så opulent som Ripasso’en … fortsat godt med kirsebær, blommer og generelt en frugt, der er ved at briste af solvarme og samtidig godt med sødme og så en lille grøn note.

Men sjovt nok er vinen faktisk sødere end Ripasso’en, men er mere rank, hvilket måske gør den en snas bedre, men den er desværre alt for sød med vildt sød kirsebærmarmelade. Der kommer lidt bitre kirsebærsten, men eftersmagen er meget kort.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 165 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Franchini, Valpolicella Ripasso Classico Superiore Mirabelle, Veneto, Italien

2016 Franchini, Valpolicella Ripasso Classico Superiore Mirabelle, Veneto, ItalienNå, men tilbage til Agricola Franchini, hvor den første af 6 rødvine var denne Valpolicella Ripasso Classico Superiore Mirabelle 2016.

Det er en vin lavet på 50% Corvina, 15% Corvinone, 25%, Rondinella og 10% andre sorter, som formentlig er Spigamonte, Croatina, Oseleta, Rossignola, Negrara og Tuchetta.

Druerne er høstet med håndkraft i slutningen af september og med gæring samt maceration i rustfri ståltanke i cirka 9 dage. Efter et par måneder, så sker der en ny gæring med kvaset fra Amarone produktionen over 8 dage med løbende remontage.

Derefter er vinen lagret 12 måneder på fransk barriques og 10-12 måneder på flaske inden frigivelse. Der er lavet 6.900 flasker, hvoraf denne har nummer 4.254.

Hold nu kæft … der er skrald på duften, vild og voldsom, masser af kirsebær, mer’ kirsebær, sorte kirsebær og kirsebærlikør, blommer, kaktus, stærk på alkohol, tonsvis af fad, meget koncentreret, stærk kaffe, lakrids og lidt kanel. Bom.

Smagen er lidt i samme boldgade, pænt stærk med sort, mørk frugt, blommer og kirsebær, mangler klart lidt struktur og syre, men har så meget sødme, at den næsten kan minde om dessertvin. Alkoholen er pænt mærkbar og giver varme.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 175 kr., mens prisen er 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Corte Quaiara, Spumante Metodo Classico Cuvée Saccomani-Veneri Brut, Veneto, Italien

2009 Corte Quaiara, Spumante Metodo Classico Cuvée Saccomani-Veneri Brut, Veneto, ItalienVi nappede endnu en vin fra Giovanni Montresor på Corte Quaiara og det blev denne 2009 Spumante Metodo Classico Cuvée Saccomani-Veneri Brut, der endda måske var aftenens bedste vin.

Vinen er lavet på 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay fra 20 år gamle vinstokke på marker i 150-250 meters højde. Druerne er høst ved håndkraft tidligt … i august måned og efter ankomst til vineriet, så er druerne knust og presset meget blidt. Druerne fra hvert enkelt område af marken er vinificeret seperat.

Fermentering er sket på ståltanke ved kontrolleret og kølige temperaturer. Derefter er vinen flasket med andengæring over hele 120 måneder sur lie. Først i maj 2019 er vinen degorgeret … altså en lagring, der er lige så lang som fx en fransk Dom Pérignon.

Næsen er herlig grøn, men samtidig også nærmest olieret, fed med brunet smør, pærer og stikkelsbær, masser af gærede aromaer, lidt sødme, vanilje og krydderier, men også en note, som er sjov, skæv samt lidt finurlig.

I munden er der næsten ingen bobler … meget vag på boblerne, der er fine, sarte og totalt afdæmpede, hvilket næsten er for meget. Det giver dog en særdeles blød, blid og rund vin og alligevel med med vis renhed i frugten, mens syren er forholdsvis smag, mens frugten er meget moden og næsten kandiseret. Det gør vinen næsten vulgær, men på en meget charmerende måde. Thumbs Up … ligger lige mellem 4,5 og 5 af tomlerne.

Forhandles af Italienske Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7