Den anden vin fra La Biòca var deres 2013 Barolo Bussia og i mine øjne den bedste vin denne aften. Det smager bare helt freaking vildt godt.

Druerne til vinen er høstet på en parcel på Bussia marken med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Markerne er ejet af en  nabo … eller rettere sagt, så var parcellerne ejet af en nabo. La Biaòca købte druer fra 2 naboer og begge er døde … den ene i et grimt traktoruheld og den anden – som leverede druerne fra Bussia parcellen – af alderdom. Imidlertid var aftalerne kun mundtlige og arvingerne brød samarbejdet og dermed kan La Biòca uheldigvis ikke længere få druer fra marken. Dermed blev denne 2013 Barolo Bussia eneste årgang af vinen, hvilket faktisk nærmest er katastrofalt,

Vinen er lavet ved, at druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker åbne rustfrie stålkar i løbet af 7 dage med 25 dages post maceration. Vinen har derefter lagret 30 måneder i nye franske 300 liters egefade. Der er kun lavet 936 flasker af denne lækre vin … og 88 magnumflasker.

Næsen er aromatisk med moden, lys frugt … den sidder sgu lige i skabet. En tæt, lys og moden frugt med jordbær, kirsebær, brombær, violer, blomster, tobak, kampfer, svag fennikel samt et klart aftryk af egetræ. Det er en velduft uden lige … vedkommen, pirrende, let og yndig.

I munden er vinen et kongeglas … føj hvor det smager godt. Det er blidt og balanceret, tanninerne er fortsat markerede, men smelter egentlig pænt sammen i munden. En total velsmag breder sig i munden, blidt, forførisk og guddommeligt. Det er både robust og feminint, men hvor smager det sindssygt godt. Modent, lyst, elegant og savlende lækkert. WAOW.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7

Sidste vin i første sæt var en 2014 Barolo Cannubi fra den smukke og arbejdssomme Chiara Boschis, som driver det gamle vinhus E. Pira & Figli. Chiara i den vestlige del af Barolo by,

E. Pira & Figli er grundlagt af Pira familien, som producerede vin i gennem mange, mange generationer. Imidlertid medførte en lang række dødsfald i familien, senest med den tragiske død af Luigi Pira, at hans søstre stod tilbage med ejerskabet og de kunne ikke selv drive huset videre.

De solgte derfor vingården til nogle venner af famlien, nemlig Boschis familien, som var villige til at fortsætte driften i Luigi Piras ånd, altså virkelig traditionel produktion, hvor druerne trampes og vinen laves uden nogle tekniske hjælpemidler overhovedet.

Siden 1990 har det været Chiara Boschis, som har drevet E. Pira & Figli. Hun er egentlig uddannet indenfor økonomi, men havde inden overtagelsen fulgt hendes brødres arbejde på familiens store og klassiske Barolo hus Borgogno aka Giacomo Borgogno & Figli.

Chiara er således del af den gamle Borgogno familie og hun var i 1990 den første kvindelige ejer og vinmager i det ellers meget konservative Barolo. Faktisk har hun også en hovedrolle i filmen Barolo Boys om revolutionen i Barolo i 1990’erne.

Samlet har Chiara Boschis 6 hektar vinmarker, herunder 2,5 hektar ved Barolo, nemlig med 2 hektar på den berømte mark Cannubi og Cannubi San Lorenzo samt 0,5 hektar på marken Via Nuova.

De sidste knap 4 hektar ligger ved Cinterni i Monforte d’Alba. Det er således et ganske lille vinhus med en meget beskeden produktion på kun 12.000 flasker årligt.

Chiara har en klar idé om, hvad hun vil opnå med hendes vine, nemlig en sammensmeltning af den ekstraordinære kraft af Barolo med elegance og intens aromaer. Hun arbejder efter målet med streng grøn høst, nøje udvælgelse af druerne, nøjagtig vinifikation, forkortet maceration og lagring på barriques.

Hmmm, man kan vel – uden nødvendigvis at hænge labels på – sige, at Chiara i produktionen i dag læner sig mere op ad modernisterne end det ophav, som egentlig var det oprindelig grundlag i E. Pira & Figli.

Der laves 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og så to Baroloer, en Barolo Via Nuova og denne Barolo Cannubi.

Til vinen bruges kun druer fra hjertet af skråningen, blot 1 hektar. Ingen klaring, ingen filtrering, malolaktisk gæring i nye små egefadei samlet 2 år og derefter minimum 1 år på flaske. Det er en meget efterspurgt vin og salget er stærkt rationeret.

Næsen er en anelse floral med blomster, roser og sæbe, modne kirsebær, lyse blommer, tjære, træ, mandler, svag læder, men det dufter virkelig nice.

Smagsmæssigt er det virkelig blødt. Der er kirsebær, god struktur, en levende og moden syre, poleret tanniner. Det er sådan, at vinen giver helt vildt, men det smager virkelig godt, har mineralsk bid og en lys og pirrende nerve. Det er klart en 5’er med pil op.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse

Da Propperiet er importør af vinene fra La Biòca – og de laver Barolo fra både Bussia og Ravera, så var det som eneste vinhus repræsenteret 2 gange. Vi smagte først deres 2014 Barolo Ravera.

La Biòca betyder pindsvin, men er også betegnelsen for en hårdhudet person. Dermed passer ordet Biòca meget godt til Bisso Atanassov, som er idémanden bag La Biòca. Da han tilbage i 2012 slog sig ned i Serralunga d’Alba i Barololand med en målsætning om at lave vin på niveau med de bedste producenter i Barolo og Barbaresco, så sagde mange, at projektet var vanvittigt og at det ville være umuligt at gennemføre … og bare prisen på gode vinmarker kan afskrække enhver entreprenant vindrømmer, men ikke den hårdhudede Bisso.

Bisso Atanassov er oprindeligt fra Bulgarien, har tilbragt sin ungdom i Moskva, har ønologi uddannelse fra Montepellier og en master i ønologi fra Torino. Han har produceret vin for Viu Manent i Chile, Vietti i Barolo, Graham Beck i Sydafrika, Château Engarran i Languedoc, Ramos Pinto i Douro og Angelus i St-Emilion.

Sammen med en flok investorer fik han dog opkøbt en række vinmarker … lidt af et kæmpe projekt, men i dag ejer La Biòca samlet 16,5 hektar vinmarker, hvor dog alene 7,4 hektar pt. anvendes til produktionen, mens 7,4 hektar er købt for nyligt i kommunen Roddino og vil blive tilplantet over de kommende år.

Huset har parceller på marker som Bussia, Ravera, Castagni og Croera i Barolo, Ronchi og Secondine i Barbaresco samt San Sebastiano ved Monforte d’Alba.

De fleste af topvinene fra La Bioca er produceret fra markbesiddelser, som er lejet, men denne er første årgang fra La Biòcas helt egen markbesiddelse på Ravera, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1972. Det er La Biòcas Ravera mark, som I kan se på billedet ovenover.

Druerne knuses og ligger i kold udblødning et par dage inden gæring sker i franske, brugte 500 liters tonneau tønder med 25 dages post maceration. Vinen har så tilbragt 18 måneder på fad, 18 måneder på tank samt et halvt år på flaske før frigivelse.

Den har en vidunderlig duft … har klart lidt mere sødme end de forrige, vanilje, småkager, læder, violer, masser af eg, røg, lyse bær, blommer, lakrids og et par grønne elementer. Næsen er ikke så eksplosiv, men lidt en forsigtigper, men det er der jo heller ikke noget galt i at være.

Smagen er til gengæld ganske klar, skarp og mineralsk, lidt streng med et god bid og markant garvesyre. Bevares, det er jo fortsat også en ung tøj, en teenager og et fint pubertetsbarn. Det smager godt, men alderen vil give den 10 gram mere. Der er 5½ sikre fingre … endda med en amorspil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 460 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

Barolo Cannubi Boschis fra Luciano Sandrone var klart bedste Barolo i det første sæt med 4 vine.

Luciano Sandrone ligger nogle få kilometer nordøst for Barolo by og laver både Barolo, Barbera D’Alba, Dolcetto D’Alba og Nebbiolo D’Alba.

Luciano Sandrone arbejdede oprindeligt i årevis som kælderarbejder for andre vinhuse, bl.a. hos det nærliggende Marchesi di Barolo. I 1977 købte han en lille parcel på Barolo-marken Cannubi Boschis og det blev starten for vingården.

Det følgende år producerede han sin egen vin … alene små mængder og under beskedne forhold i garagen hos sine forældre. Luciano havde dog nogle klare ideer om, hvordan man skulle lave Barolo vine med høj kvalitet og respekt af traditionerne i Barolo, men samtidig indarbejdelse af mange af de nye teknologiske metoder.

Lucianos far havde selv tumlet med at lave lidt vin af druer, som han købte bulk. De var primært til eget forbrug, men faderen satte en familie-etiket på dem og brugte dem ellers som gaver til forretningsforbindelser og venner.

Ja, faktisk så står flere af disse flasker fra periode 1973-1977 udstillet på Luciano Sandrones vingård.

I 1982 mødte Luciano Sandrone sin første internationale distributør på Vin Italy, og han købte næsten alle 1.500 flasker af Lucianos 1978 Barolo, Vinen blev eksporteret til USA, og langsomt blev vinene fra Sandrone mere og mere berømt. Luciano fik købt sin egen vingård, og der blev også løbende opkøbt nye vinmarker.

Det var dog årgangene 1989 og 1990 af Sandrones Barolo Cannubi Boschis, som fangede hele verdens opmærksomhed. De modtog nemlig henholdsvis 97 og 100 point af Robert Parker … og dermed blev Sandrone den tredje italienske vinbonde, som scorede de magiske 100 point hos Robert Parker.

I 1998 byggede Sandrone et nyt vineri, der ligger ved foden af Cannubi. Her arbejdes der med en moderne vinifikation, der dog kombinerer tradition og fornyelse. Der bruges kort skindkontakt og der bruges kun omkring 10 % nye fade. Vinene er lavet i en moderne stil, hvor elegance kombineres med mere traditionelle Barolo karakterer som kraft og struktur.

Luciano Sandrone producerer som nævnt Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba og Nebbiolo d’Alba. Hans vine er feminine med en kolossal kompleksitet og en ren frugtkarakter, som bl.a. skyldes at vinstokkene beskæres meget kraftigt, og derved har en meget lav ydelse. Vinene er kendt for deres burgundiske stil og charme.

I dag producerer Luciano Sandrone omkring 140-150.000 flasker fra 27 hektar vinmarker. Lucianos bror Luca er en stor del af teamet på vingården og tager sig primært af arbejdet i markerne.

Endelig er Lucianos datter Barbara den, der oftest tager sig af PR, smagninger og meget andet.

Sandrones vinstokke på Cannubi Boschis marken har en gennemsnitsalder på 30 år og siden den første årgang 1978 er hans Cannubi blevet regnet blandt toppen. Vinen har ligget 18 måneder på 500 liters fade og derefter 18 måneder på flaske før frigivelse.

Næsen er en tak lettere end foregående … lidt tilbageholdende i starten, man langsomt oser det op af glasset. Der er fennikel, lakrids, lidt balsamiske noter, luftig og meget let, lidt fadsødme, lyse kirsebær, lyse blommer og klar fagpræg.

I munden er vinen fyldigere end duften afslører, og mest overraskes man af, hvor flot vinen er balanceret. Der er mørk frugt, kirsebær, læder, lakrids, tobak og krydderier. Garvesyren bider fortsat og giver lidt kant, men samlet smager det vildt godt.

Forhandles fx hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 849 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Barolo terroir smagningen startede med en af de store kanoner … Poderi Aldo Conterno og deres Cicala Barolo Bussia i en årgang 2014.

Aldo Conterno er søn af Giacomo Conterno, hvis far Giuseppe grundlagde det legendariske vinhus i Monforte d’Alba i starten af 1900-tallet og i 1920 startede med at tappe de første Barolo. Da Aldo sammen med sin storbroder Giovanni Conterno i 1961 overtog driften af deres far, så var det Giovanni, der som ældste søn, stod i spidsen for vinhuset.

Aldo ville dog selv stå for produktion af egne vin, så i 1969 forlod han familiens vingård og grundlagde Poderi Aldo Conterno, bl.a. inspireret afAngelo Gajas, der som modernist  var startet med at lave revolutionerende nye Barolo vine med kortere gæring og lagring på barriques.

Aldo Conterno blev fra starten opfattet som meget moderne, mens vinene fra broderen Giacomo Conterno modsat blev opfattet som ekstremt traditionelle. Aldo Conterno var meget åbensindet og ville ikke lade sig begrænse af tidligere generationers traditioner.

Selvom Poderi Aldo Conterno var inspireret af modernisterne, så fastholde Aldo alligevel nogle af de gamle dyder og regnes ikke som en typisk modernist, for nogle af vine laves traditionelt og andre efter mere moderne metoder.

Imidlertid blev Poderi Aldo Conterno alligevel blevet en af en af de mest berømte producenter i området -selvom han måske ikke helt når broderen Giacomo Conterno. Men Aldos vine hører i dag til blandt de allerstørste vine fra Barolo.

Alle Barolo vinene hos Poderi Aldo Conterno kommer alle fra parceller på den berømte Bussia-mark i Monforte d’Alba. Aldo har gennem årene  nedsat udbyttet på markerne gradvist og vinene har nu endnu større koncentration og kompleksitet.

Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper, uden at man dog ser det som en nødvendighed at blive certificeret.

Aldo Conterno døde i 2012, så vinhuset drives i dag af hans 3 sønner Franco, Stefano og Giacomo, som er fulgt i fodsporene efter deres far og viderefører familiens tradition. De laver omkring 80.000 flasker årligt.

Her smager vi Poderi Aldo Conternos 2014 Cicala Barolo Bussia, som selvfølgelig er lavet med druer fra marken Bussia Cicala, der er en af de marker, som ligger udenfor den centrale del af Bussia. De er i øvrigt den mark, som I kan se på billedet ovenover.

Vinstokkene på Vigna Cicala er omkring 40-45 år gamle og selve vinifikationen foregår på traditionel hvis, hvor macerationen typisk varer 30 dage. Efter gæringen ligger den på stål, hvorefter den overføres til botti, hvor den lagrer i 28-30 måneder.

Duften er moden lys frugt, vilde jordbær og i starten voldsomt indbydende. Så kommer der tørrede roser, sæbe, læder, kampfer, mynte, tigerbalsam, gazebind, syrlige og urtede grønne elementer, stikker faktisk lidt af i næsen, og med lidt luft kommer der afarter af blomsterne, måske endda lidt tyggegummi og tonsvis af eg … jeg er ikke ovenud begejstret for duften.

Smagen er klart fin og bedre end duften … det smager egentlig meget godt, klart med lidt en mørkere side og smagen er vildt blød og cremet.  Smagen er koncentrerede  friske kirsebær, moreller og grønne krydderier, salt og fin lang afslutning, men samlet set er det duften, som trækker ned.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Domaine Brandis, hvor en flaske koster 1.200 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Næste vin – Torbido – blev et happy gensyn med vinhuset Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som det også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax.

Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz. De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker.

Efter lidt renovering af ejendommen, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor henholdsvis industri samt bank, brændte alle broer og flyttede til den italienske vingård, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine, nemlig en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården en parcel på 2,1 hektar på Barolo marken Ravera i det kølige Novello, et område som spiller en vigtig rolle i topvine som Rinaldis Cannubi/Ravera og Sandrones Le Vigne, hvor druerne fra Ravera bidrager med elegance og kølig struktur.

På marken Ravera har Cascina Ebreo 1,1 hektar Nebbiolo, 0,6 hektar Barbera og mest mystisk af alt 0,4 hektar Sauvignon Blanc og Semillon.

Men det betyder, at Peter netop kan lave sine tre vine, og det er denne topvin Torbido på Nebbiolo, den røde Barbera vin Segreto og så den hvide Sinché … men alle i ganske små mængder, idet huset samlet alene producerer 8.500 flasker vin hvert år.

Markerne dyrkes efter økologiske/ biodynamiske principper, alt arbejde foregår i hånden, der benyttes ingen pesticider eller plantegifte og man forsøge at skabe et modstandsdygtigt mikromiljø i vinmarken.

Topvinen Torbido er reelt en Barolo, da druerne kommer fra Ravera marken, men da Peter Weymer skulle have testet sin første årgang af Barolo konsortiet, så blev den ufiltrerede vin ikke godkendt, da juryen mente at vinen var grumset.

Peter blev stiktosset og har siden nægtet at sende sin vin ind til godkendelse. I stedet sælger han i protest vinen under navnet Torbido, som netop betyder grumset, og som en Vino da Tavola vin … altså den laveste af alle klassifikationer i Italien.

Vinen er fermenteret helt klassisk med maceration i 20-25 dage og gæring alene på druernes naturlige gærceller og uden automatisk temperaturkontrol og med overpumpning hver 3. time …også om natten.

Efter endt gæring og et kort ophold i de rustfrie ståltanke, som lagrer vinen derefter 30-36 måneder på store franske egefade på 600 liter. Kun en lille del af tønderne fornyes hvert år og kommer primært fra Allier og Tronçais, medium ristet. Vinen flaskes derefter ufiltreret og lagrer minimum 2 år på flaske inden frigivelse.

Martin havde – totalt forudseende – åbnet vinen 9 timer inden vi skulle smage den, så alle betingelser for fuld udfoldelse var dermed til stede … og det er sgu også stor Barolo.

Duftmæssigt har vi nu sat skolelæreren op til tavlen … blæk og skolekridt er lagt frem. Derudover er næsen mørk, tæt og tjæreholdig, lidt svedsket sammen med mørke bær, kamfer, roser, violer, grannåle, kraft, våde fade, læder, eg, vanilje, portvin, balsamiske elementer og alligevel ganske skarp, kølig, tæt, kompleks og i den grad levende.

I munden er mørket forduftet, for her er der italienske hingste i syren og vinen er næsten overvældende i tanninerne, som dog er bøjet en smule af. Syren viser bella figure og er præcis, streng og irettesættende. Der er lys frugt, som bider med … hindbær, rabarber og derudover bark, skov, mint og vilde svampe. Frugten lys, følelsen dyb og mørk.

Forhandles af Anduma Vini, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Videre med lidt Barolo … og denne kommer fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie.

Vingården er grundlagt i 1978, og hed oprindeligt Fratelli Dogliani inden den fik det nuværende navn Beni di Batasiolo, opkaldt efter ét af huset allerbedste marker.

Beni di Batasiolo har samlet mere end 100 hektar vinmarker, bl.a. parceller på de 5 topmarker Briccolina. Boscareto. Brunate. Bussia og Cerequio.  Markerne ligger i alt i 4 områder; Barolo, La Morra, Monforte D’Alba og Serralunga d’Alba.

Beni di Batasiolos vinmarker ligger 150-350 meter over havets overflade og er anlagt på stejle skråninger, der vender mod sydøst og sydvest. Jorden er sammensat af kalkholdig mergel, jernholdig kalk og sand, et meget veldrænet og frugtbart voksested for Nebbiolo.

Udover de fantastiske Barolo vine fra husets topmarker,  så producerer Beni di Batasiolo en lang række andre flotte vine: Barbaresco, Barbera d’Asti, Moscato d’Asti og mange flere. Vinene lagrer i den fantastisk flotte kælder, som I kan se på billedet ovenover. Der er plads til 480 barriques i kælderen.

Udover vingården omfatter Batasiolo også et stort 5 stjernet luksushotel & spa kaldet Il Boscareto, der ligger i Serralunga d’Alba og har ikke mindre end 38 værelser.

Fra Dogliani familien er det i dag ønologen Oreste Dogliani, som er ansvarlig vinmager på Beni di Batasiolo, mens Fiorenzo Dogliani står som samlet leder og Sabrina Dogliani for markedsføringen af huset og vinene.

Dette er husets almindelige Barolo, som selvfølgelig er på 100% Nebbiolo, og vinificationen er traditionel. Skallerne udblødes i mosten i 10-12 dage i rustfrie ståltanke.

Gæringen finder sted ved en lav kontrolleret temperatur, der bevarer druernes ædle frugt og krydderi i den endelige vin. Når gæringen er forbi, så lagres vinen i 24 måneder på små egetræsfade og derefter 12 måneder på rustfrie ståltanke inden flaskning. Derefter lagrer vinen endnu en periode, inden den frigives.

Duftmæssigt en ganske moden frugt med lidt både brombær, blåbær, blommer, tranebær og tobak. Der er nogle balsamiske elementer, landlighed og en moden syre, svag chokolade, læder, krydderier samt grønne urter. Lidt mørk i duften for en Barolo.

Smagen er blød, syren virker moden og det smager godt. Der er klar italiensk syre i vinen, som dog måske er en anelse for svag. Det er dog meget drikkevenlig Barolo, let syre, elegant og igen lidt til den mørke og mere moderne side.

Forhandles af Skjold Burne, hvor en flaske koster 299,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7