Tag-arkiv: Frankrig

1997 Château La Fleur-Pétrus, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Château La Fleur-Pétrus ligger lidt i skyggen af det berømte naboslot Château Pétrus, men Château La Fleur-Pétrus’ Pomerol fra 1997 blev én af byggemødets helt store oplevelser.

Slottet ligger faktisk lige imellem Pomerols to ypperste navne Château Pétrus og Château Lafleur. Trods den prominente placering opnår Château La Fleur-Pétrus ikke samme kultstatus som sine naboer. Vinene fra slottet er også anderledes … mere feminine og minder derfor ikke vinene fra de berømte naboer.

Château La Fleur-Pétrus stammer helt tilbage fra 1782, men blev i 1953 købt af den legendariske Jean Pierre Moueix. Familienavnet Moueix er umiskendelig ensbetydende med topvine fra Bordeaux’ højrebred, da familien ejer en lang række vinslotte.

Det hele startede i 1937, hvor Jean Pierre Moueix dannede vin- og negociantfirmaet Etablissements Jean-Pierre Moueix i Libourne og begyndte at sælge vine fra Bordeaux … specielt med fokus på vinene fra Libourne … især Saint-Emilion og Pomerol.

I løbet af 1950’erne begyndte han en række opkøb af vinslotte i Pomerol og Saint-Emilion, bl.a. ejendomme som Château Trotanoy, Château Lagrange, Château La Grave Trigant de Boisset, Château Magdelaine og så selvfølgelig La Fleur-Pétrus.

I 1970 blev sønnen Christian Moueix direktør, hvorefter han i samråd med firmaets ønolog fik ansvaret for 20 ejendomme, som virksomheden drev. Sideløbende hermed blev der opkøbt i Fronsac, hvor man erhvervede Château Canon, Canon de Brem og Canon-Moueix samt ejendommen La Dauphine.

Christians ambitioner viste sig hurtigt at række udover Bordeaux. I 1982 opstartede han således et joint venture i Yountville i Californien. Resultatet blev den i dag meget anerkendte rødvin Dominus, lavet efter Bordeaux-forskrifter. Siden 1996 har Dominus dog udelukkende været ejet af Moueix.

Udover drift en af egne ejendomme er Moueix i dag involveret i driften af en række andre ejendomme, bl.a. Château La Clotte i Saint Emilion, Lafleur i Pomerol, Lafleur-Gazin og Latour á Pomerol i Pomerol.

En milepæl i Moueix historikken er dog 1964, hvor négociantfirmaet erhvervede halvdelen af aktierne i Château Pétrus – kongen af Pomerol og altså nabo til Château La Fleur-Pétrus. Moueix havde siden 1945 haft eneretten til distributionen af Pétrus, og efter Loubats død i 1961 erhvervede Moueix således halvdelen af aktierne.

Jean-Pierre Moueix døde i 2003 og siden har Etablissements Jean-Pierre Moueix været drevet af Christian Moueix sammen med børnene Edouard og Charlotte.

Château La Fleur-Pétrus råder lidt over 14,5 hektar vinmarker, der er tilplantet med 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Jorden består udelukkende af grus, og ikke lerholdig tung jord som hos Pétrus og Lafleur. Det er også en af forklaringen på, at vinene fra Château La Fleur-Pétrus er mere feminine. Den årlige produktion ligger på 45.000 flasker og der laves ingen 2. vin.

Denne 1997 – som i øvrigt ikke er en af de store årgange – er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Vinen har lagret 20 måneder på 40% nye franske barriques.

Men selvom 1997 ikke var det største år, så smager denne vin simpelthen bare himmelsk. I glasset overraskes du først af farven … virkelig lys, hvilket ikke forleder tanken hen på Bordeaux fra højrebred. Lidt orange kanter afslører dog, at der er lidt alder på drengen.

Hallo … virkelig aromatisk og delikat næse, hvor der er godt med roser og man fornemmer samtidig, at vinen næsten har pels … ru, blomsterrig og tør. Der er lidt svampe, mynte, delikat mødding, lethed, mejeri, lette kirsebær, en vis sødme, let mælkechokolade, kakaopulver og en snert af gazebind. Men fornemmer både stor, stor lethed, blødhed og elegance.

Smagsmæssigt virkelig en vin i balance … lethed, syre/sødme hånd i hånd, cremet med en fast hånd i en fløjlshandske, lette bær, kirsebær, meget let og en smule balsamisk i smagen. Der er også et let og syrlig eftersmag, som kilder og behager din mund. FÅK … så let og delikat Bordeaux har jeg aldrig fået før. Nærmest en ældre piemontisk Bordeaux.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Løgismose Vin og Sigurd Müller Vinhandel, men en 1997’er kan ikke findes. En årgang 2007 koster 975 kr. hos Løgismose. I udlandet kan årgang 1997 købes til 161,80€ … hvilket svarer til omkring 1.200 kr.

Rating 7/7  

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7 

N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Blanc de Noirs, Champagne, Frankrig

Den anden champagne var også fra kooperativet Champagne Mailly Grand Cru, nemlig deres Blanc de Noirs … en ren Pinot Noir baseret champagne.

Denne champagne kommer fra champagnehusets serie, som de kalder Special Cuvées. Den serie består af 3 champagner, en Brut Millésimé, en Brut Rosé og så selvfølgelig denne.

Druerne kommer fra udvalgte parceller på markerne Les Crayats, Les Coutures og Les Chalois. Vinen er – som forrige – lavet i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke ved 16 grader og har derefter lagret i kooperativet gamle kridtkældre. Der er en dosage på 8 gram sukker pr. liter.

Næsen er klart mere frisk end den foregående champagne, æbler, godt gærede æbler og fortsat ristet toast, dej, blomster, hasselnødder og nogle grønne elementer. Der fornemmes også klart mere syre og skrald på boblerne.

Og boblerne er også klart mere aggressive end søstervinen, selvom det absolut fortsat er sarte og delikate bobler. Smagen er mere æblemost og dermed virker champagnen på en eller anden måde også mere simpel og ikke så nuanceret. Der er dog delte meninger i byggesjakket om, hvilken af de to champagner, som var bedst.

Forhandles af Laudrup Vine, hvor prisen er 479 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Brut Réserve, Champagne, Frankrig

Champagne Mailly Grand Cru er ikke et traditionelt champagnehus, men derimod et kooperativ i Champagne. De står bag denne Brut Réserve, som var første vin til byggesjakkets vinaften.

Champagne Mailly Grand Cru er grundlagt i 1929 af en flok vinbønder omkring byen Mailly. De slog kræfterne sammen grundet de økonomiske hårde tider efter 1. verdenskrig med et motto om, at de sammen kunne få det til at ske. På fransk hedder det à la tête par la main.

Champagne Mailly Grand Cru har kun – som navnet måske også indikerer – Grand Cru marker, men alene dog samlet omkring 70 hektar fordelt på samlet 80 vinavlere.

Det betyder en årlig produktion på 500.000 flasker årligt fordelt på 10 champagner i 4 kvalitetsniveauer. Denne Brut Réserve kommer fra husets basisserie, som de kalder Classic Cuvées.

Vinen er lavet på 75% Pinot Noir og 25% Chardonnay, der kommer fra ikke mindre end 480 forskellige parceller. Vinen er lavet i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke ved 16 grader og har derefter lagret i kooperativet gamle kridtkældre.

I næsen er der nogle ristede noter, en overgæret duft … overmodne pærer, fersken, estragon, lidt citrus samt mineralske elementer. Smagsmæssigt er boblerne meget blide og forsvinder meget hurtigt i glasset, men det smager bare rigtigt godt. Virker fortsat ung, hvilket dog er umuligt at bekræfte med en Non Vintage, men syren er meget stringent, præcis og der er lidt bitter lemon sidst i smagsspektret. Efter lidt tid i glasset forsvandt boblerne dog helt.

Forhandles af Laudrup Vine, hvor prisen er 418 kr. for en flaske og 312,50 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7 

2015 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, Frankrig

Ça C’est Bon! udbrød jeres flittige vinblogger, sidst han smagte en vin fra den bondske Laurent Lebled … nemlig vinen Ça C’est Bon! Nu gælder det imidlertid vinen On est su l’Sable … det står skrevet i sandet.

Hvad vi så skal skrive i sandet, ja det er så spændende … for lever denne bondske Vin de France på ren Cabernet Franc op til den muntre Ça C’est Bon?

Lebled havde tidligere drevet sit ejet træfirma, som han dog efter 30 år med sorg i hjertet måtte lukke. Han kastede sig i stedet over vinproduktion. Men alt det har jeg skrevet om i et tidligere blogindlæg.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne On est su l’Sable, som er en ren Cabernet Franc baseret vin. Som med Laurents øvrige vine er det ren naturvin og opskriften er økologi i markerne og nul svovl, kulturgær, klaring eller filtrering i kælderen.

Laurent arbejder med macération carbonique for sine rødvine og adskiller sig fra sine kollegaer i området ved typisk at lade macerationen fortsætte helt op til 30 dage (modsat de mere normale 12-15 dage), hvilket tilfører hans vine en god portion maskulinitet og struktur.

Druerne til denne On est su l’Sable kommer fra en 0,49 hektar stor mark i Chinon og er blandet med druer fra marker i Saint-Aignan. Den er vinificeret på betontanke og med 30 dages macération carbonique. Den er ikke filtreret og der er alene tilsat en smule svovl inden flaskning.

I glasset overraskes du … On est su l’Sable er virkelig lys og transparent, nærmest som en teglfarvet Pinot Noir. Duften har imidlertid mere maskulinitet, for den er dyb og animalsk, virkelig bio med kål, mejeri, blæk, blyanter, blåbær samt et let støvet udtryk. Dufter helt fantastisk.

Smagen stikker så i en helt 3. retning, for vinen er virkelig saftig og læskende, nærmest som solbærsaftevand med en blid syre og virker dermed langt mere fyldig end både duft og udseende.

Derudover sidder man også med en meget svag fornemmelse af, at der er lidt svag brus eller bobler i vinen … men det er måske kun en svag fornemmelse. Smagen slutter med det blide syre og nogle jernagtige elementer. Sjov og spændenden vin … men jeg er mere til Lebleds Gamay baserede Ça C’est Bon!

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 115 kr.

Rating 4/7 

2011 Vincent Charlot, L´Or des Basses Ronces Blanc de Blancs Extra Brut, Champagne, Frankrig

Champagne er ekstravagant … og når indpakningen – som på denne L´Or des Basses Ronces Blanc de Blancs Extra Brut fra Vincent Charlot – tillige er ekstra sexet med etiket i ægte ædelmetal – sikkert 24 karat guld – og flasken endvidere er nummereret, så bliver det sgu bare endnu vildere og ekstra ekstravagant.

Man kunne så måske forledes til at tro, at den smæklækre indpakning så blot var et markedsføringsstunt for at lede opmærksomheden væk fra et middelmådigt indhold, men det er slet ikke tilfældet … tværtom. Indholdet er – som Kim Larsen ville ha’ sagt i sine Gasolin velmagtsdage – mine ladies and gentlemen, damer og herrer, piger og drenge, helt fantastisk.

Champagnen er en Blanc de Blancs … altså hvid lavet af hvide druer. Det er jo champagne, som udelukkende er lavet på den tilladte grønne drue Chardonnay.

Hos Vincent Charlot kommer druerne til denne champagne fra én enkelt mark, nemlig marken Les Basses Ronces, som er på 0,4 hektar med en undergrund, som er voldsom rig på kridt. Der dyrkes alene Chardonnay på Les Basses Ronces.

Champagnen vinificeret 11 måneder på egetræsfade og alene med druernes naturlige, vilde gær. Ingen malolaktisk gæring, ingen filtrering, ingenting. Dosage ligger på under 6 gram pr. liter.

Og på etiketten bag på vinen er denne flaske nummereret med nummero 499 – et godt tal, lige før 500. Der er lavet 2.300 flasken af vinen i denne årgang 2011.

Og det er sgu magisk … lidt som aftenens første fra Vincent Charlot, denne blot yngre, mere stringent og mineralsk i udtrykket, men fortsat med masser af dybde, præcision og tonsvis af ekstravagant charme.

Næsen er – som Cuvée Micheline Tanneux – herlig animalsk med hvide blomster, gule og modne pærer, oxyderede og overmodne æbler, citrus, mynte, gæret dej eller morgenfrisk brød iblandet nogle mineralske sten. Dufter fantastisk … lidt mere streng eller en tak strammere end den foregående, men med samme intensitet.

I smagen er der bitter lemon, virkelig blide bobler, blødt, rundt og igen masser af æbler, mere syre end Cuvée Micheline Tanneux og klart også mere mineralitet. Man fornemmer også, at denne champagne er yngre end den foregående … og det lover sgu godt for udviklingen af denne champagne. Køb den nu og drik den om 3-5 år … jeg lover (næsten) en oplevelse udover det sædvanlige.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 395 kr.

Rating 6,5/7 

2009 Charlot-Tanneux, Cuvée Micheline Tanneux, Champagne, Frankrig

Sjælden stilhed fra jeres ellers myreflittige vinblogger … men en uges slem mandeinfluenza fik dæmpet både mig og vintørsten. Men nu vender kræfterne så småt tilbage, og vi starter da også fluks med nogle af vinene fra nytårsaften.

Vi startede helt traditionelt med champagne … endda voldsomt lækker champagne i form af denne Cuvée Micheline Tanneux fra Vincent Charlot. Det er en champagne, som jeg tidligere har smagt i årgang 2006, men denne er nogle år nyere, nemlig en årgang 2009.

Vincent Charlot holder til i udkanten af den lille by Mardeuil ikke ret langt fra Épernay i Champagne. Han stammer fra en familie, som har været vinavlere i Champagne gennem generationer, men købte i 2001 en vinpresse og overtog driften, som omfatter 4 hektar vinmarker fordelt på 6 kommuner og 33 forskellige parceller.

Huset hed oprindelig Champagne Charlot-Tanneux, men er i dag blot opkaldt efter Vincent Charlot. Og den gode Vincent er virkelig en vaskeægte vinnørd med en brændende passion for at lave biodynamiske og exceptionelle champagner. En biodynamisk bondemand med jord og lort under neglene.

Alle markerne drives økologisk og biodynamisk og Vincents viden om biodynamisk produktion er ligeledes exceptionel. Du kan spørge ham om brug af røllike te eller afkog af ager padderok … han ved alt, som der er værd at vide om biodynamik.

Hans vinmarker er også et sandt vrimmel af mikroskopisk dyreliv, der vedligeholder og beriger jorden. Små grønne parceller fulde af liv, blomster, insekter, høns og diverse løg og urter … i skærende kontrast til de fleste af nabomarkerne.

Charlot er nemlig heller ikke tilhænger af pløjning mellem vinstokkene, men anvender i stedet alternative planter, som giver diversitet og gør at vinstokkene i stedet sender deres rødder dybt ned i undergrunden, hvor den virkelig terroir bor … som Vincent selv udtrykker det.

Alle 33 parceller vinificeres separat og blandes herefter ud i de mange forskellige cuveer eller også ender de som enkeltmarksvine … en retning Vincent går mere og mere efter.

Vincent laver omkring 30.000 flasker om året, alt er enten økologisk eller biodynamisk.  Al vinifikation af de blå druer, altså Pinot Noir og Pinot Meunier, sker i gamle Bordeaux fade, mens der til de hvide druer anvendes gamle Sauternes fade.  Gæringen sker spontant ved hjælp af den naturlige gær og der foretages aldrig malolaktisk gæring.

Denne Cuvée Micheline Tanneux – opkaldt efter den gamle bedstemor, som også troner glad på etiketten – er lavet af druer fra en 1. Cru mark i Pierry, og den er lavet på 70% Chardonnay samt 30% Pinot Noir. Ingen malolaktisk gæring, ingen filtrering, ingenting! Dosage er mindre end 5 gram pr. liter og der er alene produceret 850 flasker af denne betagende champagne i denne årgang.

Og ligesom med 2006’eren er det altså bare voldsomt godt. Virker animalsk i næsen, en dyb aroma med krydrede pærer, gærede æbler, syrlig/sødme, brunet smør, toastbrød samt nogle mineralske elementer.

Smagen er blød, boblerne meget blide og der er både en bundløs dybde samt en fabelagtig balance mellem syre og sødme. Det er modne frugter, æbler … modne, gamle æbler, kridt og mineraler. Fabelagtigt.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 300 kr.

Rating 6,5/7 

2013 Clos des Calades, Paciènça, Languedoc, Frankrig

Fra det altid stigende arsenal af spændende producenter hos Extra Brut Vinimport har vi her fat i vinhuset Clos des Calades og vinen Paciènça … den anden vin, som Gert servede inden juleferien satte ind.

Clos des Calades ligger i den sydlige udkant af den lille vindyrkende landsby Caveirac omkring 10 kilometer vest for Nîmes i en lille dal i kommunen Langlade og med en smuk udsigt over Vaunage. Det er selvfølgelig i vinområdet Languedoc.

Vingården er grundlagt i 2005 af Laurence Escavi, som også er drivkraften bag foretagenet. Det er hende, som vi ser køre på traktoren på billedet ovenfor. Hun driver Clos des Calades sammen med Jean-Paul Cases.

Laurence Escavi har 5 hektar vinmarker med vinstokke, som er 25 år i gennemsnit og har aldrig været sprøjtet … og fortsat drives økologisk, selvom vinhuset ikke er certificeret. Det forventer de dog at blive indenfor de næste 4 år. Der dyrkes primært Syrah, Mourvèdre samt Grenache og Laurence høster alene beskedne 25 hektoliter pr. hektar.

Det giver basis for 3 forskellige vine, vinene Pic-Têtu, Les Strates og så denne Paciènça, som er topvinen. Der tilsættes intet andet end en smule svovl, ca. 10-15 milligram i snit, dog mindre og mindre jo dygtigere hun bliver.

Paciènça er i denne årgang 2013 lavet på 80% Mourvèdre og 20% Syrah, mens blendet i foregående årgang var 50% Syrah, 40% Mourvèdre og 10% Grenache.

Spontangæret med 50% stilke, Syrah druerne gærer på ståltanke, mens Mourvèdre druerne har gæret på egefade. Maceration på 18 dage og der efter lagres Mourvèdre druerne på muids … fade på minimum 550 liter i forholdsvis lang tid. Jeg kan ikke se, hvor lang tid, men i hvert fald omkring 20-22 måneder. Det passer måske også godt med navnet Paciènça, som betyder tålmodighed. Syrah druerne lagrer alene på ståltanke.

Og hvilken næse … vi snakker klart sur mødding, mejeri, yoghurt, fims og prut, animalsk som ind i helvede, våde vaskeklude efter en dårlig dag, men også godt med frugt, mørke bær … nærmest gærende mørke bær, bitter chokolade og let blyant.  Dufter da for vildt = det er sgu godt.

Smagen er virkelig frugtdrevet med blåbær, brombær … godt med mørk frugt, men egentlig meget frisk i udtrykket. Der er også fin tørhed, granit og peber. Paciènça er ganske drikkevenlig, blød, omgængelig og lækker.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 140 kr.

Rating 5/7  

2014 Cellier des Dauphins, Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Ved juletid er der altid fokus på Châteauneuf-du-Pape … og denne kommer ifølge etiketten fra Blason des Papes. Det er nu en sandhed med modifikationer, for det er det store kooperativt og negociantfirma Union des Vignerons Des Côtes du Rhône – også kendt som Cellier des Dauphins, Rhône Terroirs eller Louis Mousset – som står bag vinen.

Kooperativet er oprindeligt grundlagt i det herrens år 1965 af en flok vinavlere, som slog pjalterne sammen og oprettese kooperativet, som de kaldte Union des Vignerons des Caves Coopératives du Sud de la Drôme.

Efter få år tilsluttede en række andre kooperativer sig, bl.a. kooperativer i Nyons, Vinsobres, Saint Maurice, Tulette Nouvelle, Tulette Costebelle og Suze-la-Rousse og samtidig startede man med at lave egne vine fremfor blot at sælge vinen bulk i tanke.

Senere kom der yderligere kooperativer til, således der i dag sammenlagt er samlet 13 kooperativer under navnet Union des Vignerons des Côtes du Rhône. Kooperativet ofte omtales dog ofte som Cellier des Dauphins, som var det mærke/brand, som blev skabt allerede sidst i 1960’erne og samtidig blev mest kendt.

Union des Vignerons des Côtes du Rhône købte i 1996 også det gamle negociantfirma Louis Mousset, som er kendt for en lang række vine, bl.a. almindelige vine fra Rhône, men i særdeleshed vine fra Châteauneuf-du-Pape.

Og det er et kæmpe foretagende, som for de 13 tilhørende kooperativer omfatter over 3.000 medlemmer/vinavlere med samlet mere end 16.000 hektar vinmarker, en årlig produktion på 720.000 hektoliter, 110 fastansatte samt en årlig omsætning på 110 millioner euro. Samlet producerer kooperativet 30% af al vin fra Rhône. WTF?

Union des Vignerons Des Côtes du Rhône holder til i nye bygninger i byen Tulette mellem Bollène og Nyons. Her aftappes og lagres vine fra de fleste af kooperativerne. Den samlede produktionsfacilitet er på ikke mindre end 33.000 kvadratmeter.

Vinene sælges fortrinsvis  via supermarkeder, selvom denne Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape imidlertid forhandles via butikker indenfor Vinspecialisten.

Den er altså én af de mange vine fra dette store foretagende … druerne kommer fra en lang række af de tilsluttede vinavlere og vinifikationen sker af en vinmager fra Cellier des Dauphins. Udbyttet holdes nede på maximalt 32 hektoliter pr. hektar og skulle – efter sigende – være dyrket efter økologiske principper, selvom markerne ikke er certificerede.

Størstedelen af blandingen består af Grenache, Syrah og Mourvèdre … derudover er der tilsat en væld af områdets andre tilladte druesorter, hvoraf specielt Terret Noir, Vaccarese og Counoise er specialiteter for området.

Lavet traditionel med gæring på rustfrie ståltanke, hvor der dagligt foretages overpumping efterfulgt af 15 måneders lagring, delvist i cementtanke og delvist på egetræsfade.

I glasset er vinen ikke specielt kraftig og man ville ikke umiddelbart gætte, at det var en Châteauneuf-du-Pape. Aromaerne i vinen er meget beskedne, og der skal virkelig snuses godt igennem for at fange nogle dufte … og i første hug virker vinen derfor meget anonym. Der er dog et lidt støvet udtryk, lidt brombær, meget svag lakrids, meget svag vanilje samt en knivspids urter. Virker lidt fesen i duften.

Smagen er sådan lidt la la … imponerer ikke synderligt. Det er slet ikke, hvad jeg forstår ved Châteauneuf-du-Pape … mangler tæthed, intensitet, kraft og dybde, men har en let frugt, kirsebær, peber, syrlighed og en lidt ucharmerende skæv bitterhed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 210 kr., men det er alt for dyrt for denne vin. Til samme pris kan du fra samme område fx få den flotte Côtes du Rhône Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou = 100  x bedre.

Rating 2/7 

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Caillou Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Det er under to uger siden, at jeg smagte en vin fra Domaine le Clos du Caillou, nemlig vinen Côtes du Rhône Les Quartz i en årgang 2014. Her er det imidlertid lillesøsteren Le Caillou Côtes du Rhône … deres almindelig Côtes du Rhône og samtidig i en årgang nyere.

Fra samme his har jeg også smagt deres gode Châteauneuf-du-Pape Tradition i flere årgange samt deres flotte Côtes du Rhône Reserve og selvfølgelig skrevet om huset flere gange. Det skal jeg – som sidst – spare jer for én gang til.  Det kan I læse de tidligere blogindlæg.

Denne Le Caillou Côtes du Rhône er en vin, som er lavet på Domaine le Clos du Caillou siden 1978. Den er i denne årgang 2015 lavet på 90% Grenache, mens de sidste 10% består af Syrah, Mourvèdre og Counoise. Druerne kommer fra gamle vinstokke, faktisk med en gennemsnitsalder på 60 år, hvilket egentligt er ganske uhørt for sådan en almindelig Côtes du Rhône.

Den er imidlertid nu heller ikke helt almindelig. Druerne er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, og derefter vinificeret i store betontanke med en macerationsperiode på 21 dage. Vinen er derefter alene lagret 2 måneder i henholdsvis betontanke og store foudres.

I glasset overraskes du af farven på vinen, som er utrolig lys, let og transparent. Det ligner sgu ikke almindelig fuldfed Côtes du Rhône, men leder mere tanker hen på en Pinot Noir eller en vin på druer med tyndere skind end Grenache, Syrah og Mourvèdre.

Næsen har imidlertid nogle genkendelige elementer fra Rhône … der er mejeri, råt kød, brombær, jordbær og måske endda lidt blåbær, mentol eller eucalyptus samt en omgang blomster og godt med lavendler. Dufter virkelig godt … har måske endda svage animalske elementer.

I  munden er vinen rund, blød med lyserøde frugter … virkelig frisk frugt med god strenghed og syre. Derudover er der nogle mineralske elementer … nærmest med jern, flint og en lidt sur, engelsk lakrids. Kan i første omgang virke nærmest syrlig, stram og skarp, men åbner sig forholdsvis hurtigt.

Købt hos Vinspecialisten, pris 130 kr.

Rating 4,5/7