Fredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.
Vi er i Barolo distriktet, hvor vi tæt ved Monforte d’Alba finder Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.
Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.
I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso én af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.
Grasso har omkring 18 hektar vinmarker ved Monforte d’Alba, og denne Barbera baserede vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på 30 år. Vinen gærer i temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og lagrer efterfølgende i 50% nye franske egetræsfade og resten i ét år gamle franske fade. Lagringstiden har jeg ikke fundet, men efter tapning på flaske ligger vinen i kælderen i mindst 8 måneder før frigivelsen.
Duftmæssigt fanger jeg noter fra moreller, modne kirsebær … en meget intens frugt og lidt champignon og en anelse urter. I smagen lidt mere blommer, fin fin syre og igen den meget store frugtintensitet, som er meget vedholdende. Der er godt med kraft i vinen, som stadig virker ung … men smager forrygende, og der er også god balance, så bestemt en stor anbefaling værdig. Thumbs Up … og dejlig afslutning på aftenen.
Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag er 215 kr.
Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.
En 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.
Med næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.
Aftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Med næste vin bliver vi i Tyskland, men rykker en anelse syd på til byen Oberrotweil i Kaiserstuhl, hvor vi finder vi Weingut Salwey. Jeg har tidligere skrevet om vinhuset her på bloggen, nemlig da jeg smagte hans 
Søndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.
Vinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.
I den lille by Schlatt mindre end 1 kilometer fra byen Bad Krozingen og få kilometer syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden – finder vi vinhuset bag denne fredags Spätburgunder, nemlig Weingut Martin Waßmer.