Fransk aften hos Max … fuldstændig frankofil, men skønne vine. Vi startede flot med et glas champagne fra det kendte champagnehus Deutz. Deres helt klassiske Brut Classic … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier.
Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann. og huset er grundlagt af William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne. William og Pierre-Hubert lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære, en linje, der siden er blevet fulgt op af André Lallier, oldebarn af William Deutz.
Således har Deutz, siden grundlæggelsen af “Syndicat des Grandes Marques de Champagne” i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation bestående af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.
Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.
Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz’ position blandt de allerbedste huse i Champagne. I dag ledes champagnehuset af Fabrice Rosset.
Dejlig kold og boblende … lige hvad man havde brug for sådan en torsdag aften. Hmmmmm. Duften er syrlige, gule æbler og modne pærer i skøn forening, lidt toast aroma blander sig i legen sammen med mandler, marcipan og blomster.
Meget forfriskende … og lige så smagen med skøn syre, bobler som ikke bliver for irriterende, lidt sødme i eftersmagen og igen lidt toast. Fantastisk god champagne. Jeg drikker ikke meget champagne, men dette er fandme godt.
Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.
Fra én Estate vin til en anden, denne gang er vi tilbage hos Château Montelena, hvorfra vi skal smage deres Estate Zinfandel i nyeste årgang, dvs. 2010’eren, frigivet i foråret 2013 … faktisk på samme tid, som Jim Barrett døde. Det skete i marts måned, og Jim … eller James L. Barrett – som han rigtigt hed – blev 86 år.
Så gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.
Fredag var der igen dømt vine … helt præcis amerikanske vine, som Gerts svoger Arne havde haft med fra det store land “derovre”, og som vi havde glædet os sindssygt til at smage. Gert og Merete lagde derfor hus til, og havde lavet en helt fantastisk menu, helt efter bogen En Vinpushers Kogebog 3. Fandme godt.
Videre til en vin med charme, nemlig endnu en vin fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 
Endnu en vin fra vores vinmaraton i lørdags … fedt med et lille maraton. når nu man har en fiber og ikke kan komme ud på stier/veje og løbe selv. Det har måske ikke samme effekt … men lige præcis dét tænkte vi ikke på, da vi smagte denne Chambolle-Musigny fra Domaine Roux Père & Fils.
Smagte lørdag denne Puritani IGT fra et lille vinhus Vinicola Valenti eller Cantine Valenti, som er det officielle navn. Vi er på Siclien i et lille familiebrug, grundlagt i 2004 og drevet af Francesca Valenti, sønnen Giovanni og hans søn Alessandro. Helt præcis er vi tæt på byen Catania og dermed i området ved vulkanen Etna.
På Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.
I den sydvestlige del af byen Montalcino i det dejlige Toscana finder vi vinhuset Il Bosco di Grazia Società agricola s. s. Det er en lille vingård, der drives af de smukke søstre Elisabetta og Giulia Rubegni – som I ser på billedet ovenover – sammen med deres mor Maria Grazia.
Vi fortsætter med endnu en vin fra Giovanni Manzone, idet vi her har hans topvine, fortsat en Barolo Gramolere, men nu i en Riserva udgave, og fra år 2005. Manzone kalder også bare vinen for Barolo Riserva, men druerne kommer fra den berømte Gramolere mark, som blev købt tilbage i 1965.