Mit tredje møde ved den flotte Millésimes Alsace DigiTasting® onlinesmagning blev med endnu et af de helt store og legendariske vinhuse i Alsace, nemlig Famille Hugel, hvor jeg var så heldig at få en en-til-en snak med Jean Frédéric Hugel fra den betydningsfulde familie, der jo også er en del af PFV … Primum Familiae Vini.
Men lad os først se nærmere på dette fantastiske vinhus.
Famille Hugel
Famille Hugel har været vinbønder i Riquewihr siden 1639, selvom familien Hugel formentlig har været vinbønder i endnu længere tid, men i 1637 bosatte Hans Ulrich Hugel sig i Riquewihr efter han lige havde fået statsborgerskab. Byen var på det tidspunkt blevet svært hærget under den grusomme Trediveårskrig.
Hans Ulrich Hugel kom selv fra Schweiz, men var en initiativrig mand, som i 1639 grundlagde Famille Hugel vinhuset og samtidig blev leder af den lokale sammenslutning af vinavlere.
Det var dog hans søn, der i 1672 byggede familiens første vingård på Rue des Cordiers midt i Riquewihr og placerede familiens fremtidige våbenskjold over indgangen til den flotte bygning. I dag ligger Hugel dog i en smule gammel ejendom på adressen Rue de la Premiére Armée ikke så langt fra deres gamle adresse. Den blev opført af Frédéric Emile Hugel i 1902.
Siden etableringen er vinhuset gået i arv fra far til søn og har gennem hele 1800-tallet og 1900-tallet modtaget anerkendelser for deres vine og metoder for dyrkning af vinmarkerne. Famille Hugel betragtes den dag i dag klart som et af de allermest betydningsfulde alsaciske vinhuse … og det er fortsat ejet af Hugel familien i nu 13 generationer.
Derfor er Famille Hugel også medlem af den eksklusive PFV … Primum Familiae Vini. Gruppen består af 12 store verdensberømte familieejede vinproducenter, nemlig Antinori, Joseph Drouhin, Egon Müller, Miguel Torres, Barom Philipp de Rothschild, Perrin & Fils fra Beaucastel, Vega Sicilia, Tenuta San Guido, Symington, Pol Roger, Domaine Clarence Dillon og Famille Hugel.
PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består udelukkende af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.
I dag er det 13. generation i form af de to fætre Marc-Andre Hugel samt Jean Frédéric Hugel, der driver det legendariske hus. De har nu overtaget fra den tidligere generation … de 3 brødre Jean-Philippe, Marc samt Jean Frédérics far Etienne Hugel, som desværre døde i 2016 i en alt for ung alder af blot 57 år.
Samlet har Famille Hugel 25 hektar, som udelukkende ligger ved Riquewihr, men opkøber derudover druer fra andre vinavlere flere steder i Alsace. Famille Hugel har langtidskontrakter for omkring 100 hektar vinmarker, som en håndfuld vinavlere passer og høster helt efter Hugels anvisninger.
Selv om næsten halvdelen af Hugels egne marker er klassificeret som Grand Cru, så har Hugel besluttet sig for, at man ikke benytter sig af Grand Cru betegnelsen.
Da man tilbage i 1975 opsatte reglerne for Grand Cru-betegnelsen i Alsace, så var Jean Hugel leder af komiteen. Men han var ikke enig i ændringen i den nye kvalitetsbetegnelse geografisk og kvalitativt, da dette ville betyde fem gange så mange vinmarker med Grand Cru betegnelsen end tidligere.
I Hugels øjne mistede hele systemet dermed sin troværdighed. Derfor har Hugel lige siden – som en bestemt protest imod Grand Cru systemet – solgt sine bedste vine a under betegnelsen Grossi Laüe, når vinene er tørre, og som Vendange Tardive eller Sélection de Grains Nobles, når det er på sent høstede druer.
Den årlige produktion ligger samlet på 110.000 kasser vin, hvoraf 80% eksporteres til omkring 96 forskellige lande over hele verden.
Hos Hugel passes markerne uden brug af kunstgødning og med lavt udbytte fra vinstokkene, som gennemsnitlig er over 30 år. Familien foretager grøn høst, hvor der tyndes ud i overflødige klaser.
Smagekassen
I kassen med vine fra Famille Hugel var der disse 4;
- 2019 Famille Hugel, Riesling Classic
- 2016 Famille Hugel, Riesling Estate
- 2013 Famille Hugel, Pinot Noir Pflostig Grossi Laüe
- 2010 Famille Hugel, Gewurztraminer Vendange Tardive
Kassen fra Famille Hugel var også en af de smagekasser, som indeholdte vine med alder. Det var blandet kasse, men som helt klart viste nogle af de kvaliteter, som har fået Famille Hugel op blandt nogle af verdenens bedste producenter.
Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne normalt ser ud.
Millésimes Alsace DigiTasting® mødet
Jean Frédéric Hugel er en rigtig rar og venlig fyr. Vi fik en rigtig god lille snak, dels om familien og historien, men også lidt om TDN, om klimaændringer, salg af vin og en del om hans Pinot Noir.
Han nævnte, at Famille Hugel jo slet ikke producerer så mange vine som fx Trimbach eller Zind-Humbrecht. Derudover har de meget ler i deres jord, hvilket gør risikoen for overdrevet TDN mindre … de er simpelthen ikke så følsomme, fortalte han.
Han har selv været med til at hjælpe med produktionen siden han var 15 år gammel og har en god indsigt i vinene. Han fortalte mig, at klimaændringer specielt kan ses på hans Pinot Noir vine, da det er den mest skrøbelige drue … alt kommer frem, så man kan slet ikke skjule noget. Jean Frédéric laver deres med 50% afstilkning.
Omkring klimaændringer så fortalte Jean Frédéric, at de allerede nu i Alsace ser de første udfordringer. Man har mere tørre somre og mildere vintre, hvilket specielt giver udfordringer for Pinot Gris og Gewurztraminer. Der er stor fare for, at de får højere alkoholindhold og/eller restsukker, hvorfor det nu næsten er umuligt at fremstille en helt tør Gewurztraminer.
Som nævnt er Pinot Noir høsten heller ikke er problemfrit, så Famille Hugel må hele tiden genopfinde deres måde at arbejde på.
Nu havde jeg jo kun booket 15 minutter hos hver af producenter til Millésimes Alsace DigiTasting® vinmesse … og her kunne jeg faktisk godt ha’ brugt langt mere tid. Men det var jo min egen skyld.
Jeg spurgte – som hos de foregående – til sidst i mødet, om han ville fremsende lidt fotos til brug for denne artikel. Allerede et par timer efter havde han sendt lidt fotos … takker.