Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, Tyskland

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, TysklandI den lille by Schlatt mindre end 1 kilometer fra byen Bad Krozingen og få kilometer syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden – finder vi vinhuset bag denne fredags Spätburgunder, nemlig Weingut Martin Waßmer.

Markgräflerland er beliggende mellem Schwarzwald og Rhinen, et historisk område for vindyrkning i Tyskland … og tyskerne kalder endda området for Tysklands Toscana.

Området er specielt velkendt for produktionen af burgunder druerne, dvs. der Blaue Spätburgunder (Pinot Noir), der Weiße Burgunder (Pinot Blanc) og der Graue Burgunder (Pinot Gris). Derudover dyrkes den lokale Gutedel, som jeg ikke kender ret meget til, men som også findes i Frankrig og Schweiz under navnet Chasselas. Faktisk kaldes Markgräflerland nogle gange “die Heimat des Gutedel” … så den drue skal vi vist smage en gang. Herudover dyrker Martin Waßmer også lidt Chardonnay, Muskatel og Gewürztraminer.

I området har der været dyrkes vin siden 1298, men Martin Waßmer begyndte først at lave vin i 1999. Han var egentlig uddannet kok, og hans kone Sabine dyrkede asparges, men da Martin opdagede, at han rent faktisk kunne lave vin, så gik vinproduktionen i gang. Og det er gået rigtigt godt for Martin Waßmer, bl.a. kom han i 2011 på Eichelmann liste over de bedste producenter i Tyskland, og har generelt fået en del priser siden opstarten, herunder “Weingut des Jahres 2013” fra et anerkendt tysk magasin.

I øvrigt er hans broder Fritz Waßmer også vinproducent i Markgräflerland.

Her har vi Martin Waßmers Markgräflerland Spätburgunder, en af hans utallige Spätburgundere, men her i den billige ende. Hans eksklusive Spätburgundere har en rød etikette og betegnelsen “GC” fra store bogstaver printet på flasken. Disse koster omkring 47-58€ på vingården, mens denne Markgräflerland Spätburgunder fås til under 10€ på gården. Alle de røde Spätburgundere ligger på eg … denne alene på store, ældre fade … mens de dyre lagrer på små barriques.

Lad os se på mine smagsnoter. I glasset flot lys tegl … alderen på 5 år fornemmes svagt … som om den røde farve er ved at falme en smule. Duftmæssigt ren yam med den dejlige Pinot sødme, som Spätburgundere ofte giver, kostald, egetræsplanker og en smule toast. Flot duft fra denne vin. Smagsmæssigt er det syren, som man først bemærker. Meget kontant, vedholdende … og medvirkende til, at vinen aldrig bliver kedelig. Masser af hindbær, mørke kirsebær … lidt peber. Minder mig en smule om Johners Spätburgunder i elegancen, flot vin og godt køb. Dermed burde jeg sgu også investere i en af dem med rød etikette … for denne lover godt for de andre vine fra Weingut Martin Waßmer.

Købt hos Belvini til 10,20€ .. men på gården koster den alene 8,40€.

Vinanmeldelser 5/7 

2008 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation, og dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot. Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot fra markerne Casino, San Vito Leccio og San Vito Capanna på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. Druerne macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques. Og vinen er fortsat en Supertoscaner, en IGT vin.

Selvom der ikke er Sangiovese i vinen, så er det nu en spændende vin, rigtig mørk og fuldfed i glasset og med en duft en blåbær, solbær, blommer, lakrids, mørk chokolade, grafit og nogle grønner toner som fra en grøn tomatplante. Più Rosso har tidligere skrevet om vinen (årgang 2007) “En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren”, og det er en meget rammende beskrivelse, for der er elegance fra Bordeaux og sol og syre fra Italien, og det viser sig også i smagen, hvor der er stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige og moderne side, men den smager bestemt godt … og én af de bedste vine, som jeg har købt i et supermarked herhjemme.

Nemlig købt i Føtex, hvor jeg fik 2 for 139 kr., hvilket vist var pga. fejl på et skilt. Normalpris er 149 kr. pr. flaske, og nogle gange kan den findes på tilbud i Netto til 99 kr. Så er det et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVidere med næste vin fra i lørdag, klassisk Châteauneuf-du-Pape. Med base i Orange finder vi nemlig vinhuset Domaine Grand Veneur, som ejes og drives af Alain Jaume sammen med sine 2 sønner.

Jaume familien har fremstillet vin i generationer, ja faktisk siden 1826, hvor Mathieu Jaume besluttede at dyrke vinstokke i Chateauneuf du Pape. I dag er det 5. generation af Jaume familien, nemlig Alain Jaume, som driver vingården. Da Alain i 1979 – sammen med hustruen Odile – overtog driften, så ændrede parret samtidig navnet til Domaine Grand Veneur, hvilket vel nærmest kan oversættes til “lederen af jagthundene”, og herefter blev vinene solgt med dette navn.

I starten havde Domaine Grand Veneur alene knap 9 hektar vinmarker, men dette er løbende forøget. I 2003 købte familien endvidere endnu en vingård, nemlig Clos De Sixte, en Appellation d’Origine Contrôlée vingård i Lirac. Denne appellation er beliggende på den anden side af Rhône floden end familiens eksisterende vinmarker, men alligevel få kilometer fra Châteauneuf du Pape og med jordforhold, som minder om Châteauneuf du Pape, nemlig med sandholdig jord, og de ​​berømte sten, som dækker jorden.

Samlet set har vingården således i dag har omkring 69 hektar vinmarker fordelt i Châteauneuf-du-Pape, Lirac, Côtes du Rhône Villages “Les Champauvins”, og Côtes du Rhône områder. Ud af de samlede 69 hektar vinmarker, så udgør Clos De Sixte omkring 28 hektar, mens AOC Châteauneuf-du-Pape udgør omkring 16 hektar, dvs. sammenlagt en betydelig producent. Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2012.

Alain og Odiles to sønner Sébastien og Christophe er i færd med gradvist at overtage ansvaret for domænet, så vingården kan roligt fortsætte med 6. generation. Som det bør sig, så står der også flot på etiketterne; Alain Jaume & Fils.

Der laves en række vine af egen produktion under Domaine Grand Veneur, bl.a. 5 Châteauneuf-du-Paper, herudover denne deres basis Châteauneuf-du-Pape, her i årgang 2004 lavet på 65% Grenache, 25% Syrah og 10% Mourvédre.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt rosiner, blommer, figner, lakrids, nødder, kælder eller mug, solbær, eg, parfume, tobak, hindbær … i hvert fald en vin med dejligt antal indtryk, og en vin med masser af tyngde og power. Smagsmæssigt en vis sødme i vinen, blød og fyldig, bestemt også garvesyre, dejlig stil … lidt rosin … måske alderen. I gæt vaklede jeg mellem Châteauneuf og noget fra Veneto … skulle have holdt mig til den første indskydelse. Dejlig vin … vi elsker jo Châteauneuf.

Fås hos Piaf Vinhandel, pris 289,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, Spanien

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, SpanienVidere til næste vin, denne gang et smut til Spanien. Bodegas Vizcarra blev etableret i 1991 af Juan Carlos Vizcarra og ligger ved Burgos i Ribera del Duero. Ejendommen arbejder efter økologiske principper og ejer i dag ca. 26 hektar vinmarker der primært er tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo) og Garnacha – ofte med gamle vinstokke på over 50 år.

Det er gør vinene fra Bodegas Vizcarra så unikke er Juan Carlos Vizcarras passion for kvalitet og originalitet. Og resultatet er fremragende med produktion af på samme tid både elegante og komplekse vine – hvilket er resultatet af yderst beskedent høstudbytte samt brug af tyngdekraft til vinifikation og tapning (ingen pumper her).

Omverdenens anerkendelse af Juan Carlos arbejde har ikke ladet vente på sig og bl.a. Robert Parker’s The Wine Advocate har givet vinene helt op til 98 points og udtalt følgende om Vizcarras vine: “These are sensational values from the highly renowned appellation of Ribera del Duero”.

Senda Del Oro er 100% Tempranillo,  fadlagret 7 måneder i franske og amerikanske ege fade. Robert Parker gav også denne vin ”Senda del Oro 2011” 93 point.

Duftmæssigt modne moreller, sødme, frugt, fenikkel, lakrids og vanilje. Smagsmæssigt ribs, tranebær … lidt grøn i udtrykket til at starte på, men bløder lidt ud i glasset, når den har stået et stykke tid. Godt med tannin og syre, men også mørke bær, krydderier, eukalyptus, lakrids og kanel. God fin eftersmag med en anelse sødme.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel, men forhandles i en række vinbutikker, pris mellem 99 kr. – 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVi fortsatte med italienske vine, men sprang lidt ned til det dejlige Toscana med denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.

Tenuta di Sesta har en historie, der kan spores helt tilbage til 1462, hvor paven lod det smukke slot opføre. Siden har ejendommen skiftet hænder adskillige gange for til sidst i 1850 at overgå til Ciacci-familiens eje.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci begyndte af producere vin på Tenuta di Sesta, faktisk samme år, som Brunello di Montalcino appellationen fik sin DOC status. Derfor er Sesta også én af appellationen første producenter.

I dag dækker ejendommen ikke mindre end 200 hektar, men det er kun de 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, og af disse er det fra ca. 13,5 hektar,  at man høster druerne til Brunello di Montalcino. De resterende marker er tilplantet med oliventræer og kornmarker.

Vinen her er lavet på 100% Sangiovese, og har lagret på ståltanke i 12 måneder efterfulgt af 36 måneder på 30 hl. slavonske egetræsfade med efterfølgende lagring fire måneder i flasken.

Wine Enthusiast har givet vinen her i årgang 2007 hele 94 point.

Lad os smage vinen. I glasset en smule lys rød i farven, ikke Pinot farvet … men en tak mørkere. Duftmæssigt sødme, stald, blåbær, kirsebær, urter … lidt tynd i udtrykket og en lidt kølig, elegant stil. Det går også igen i smagen, hvor der er stor tørhed, god syrlighed … en meget frugtagtig syre, som straks får mig til at tænke Sangiovese. Her var jeg heldigvis spot on. Også en smule sødme i smagen, og en behagelig, rund eftersmag. Dejlig, dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandAftenens første hvidvin … også et flot valg, nemlig denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Konrad Wines Limited. Vi er i New Zealand, helt præcis i byen Renwick i Marlborough området.

Konrad Wines ejes og drives af Hengstler familien, nemlig af ægteparret Konrad og Sigrun samt deres to sønner Conrad og Carlo. Familien stammer egentligt fra Tyskland, men udvandrede til Melbourne, hvor de først boede i en periode på over 20 år. Men igennem talrige rejser gennem New Zealand havde Konrad opdaget Sauvignon Blanc fra Marlborugh og blev straks forelsket i denne vin. Og så var der ikke langt fra tanke til handling, og snart var familien flyttet til Marlborough for at blive en del af vinindustrien.

Familien plantede deres første vinstokke i 1996 og producerer i dag en række vine fra deres to vingårde i Wairau og Waihopai Valley i Marlborough. I alt ejer familien i dag omkring 40 hektar med vinstokke, og der dyrkes primært Sauvignon Blanc, Pinot Noir, lidt Gewurztraminer og Riesling.

Her har vi netop en Sauvignon Blanc i en årgang 2010. lavet på ren stål … arhhh, dog har 3% fået fransk eg for at give lidt kompleksitet til vinen. Lad os endelig kigge nærmere på vinen, som helt klart var aftenens bedste vin.

Duftmæssigt masser af tropiske frugter, der er abrikos, ananas, lidt honning, lidt sødme, vanilje, eg, armhule, fennikel … i det hele taget en fabelagtig duft. Smagsmæssigt er første indtryk en slående flot balance og elegance. Den smager bare rigtigt godt, og slutter flot af i en blid og meget behagelig eftersmag. Mums en dejlig hvidvin.

Forhandles i Vinoble, pris 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, Italien

N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, ItalienFabelagtig start på Ova Nova på Tulstrup Kro … en spumante i charmerende flaske, fræk lyserød Rosato … ligner en halv million, og smager også ganske fremragende. Indpakningen i den lidt karakteristiske karaffelagtige flaske er mildest talt spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå … noget vi mænd jo ved alt om.

Denne Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato kommer fra Veneto producenten Bepin de Eto, som ligger i den lille by San Pietro di Feletto, tæt på Venedig og Adriaterhavet i nogle helt vidunderlige bygninger. Vingården har været i familien Ceschins eje i generationer, og de seneste 40 år med Ettore Ceschin i spidsen.

Deres ide er at have egne vinmarker – ikke noget med at opkøbe druer fra andre, og der ejes i dag omkring 100 hektar vinmarker.

Gennem 12 år har man samlet sten fra egne marker, og løbende brugt dem til at bygge den meget smukke moderne vingård. Intet er overladt til tilfældighederne, og det går igen i husets vine. Høj kvalitet i druer og de nyeste metoder i kælderen. Salg og markedsføring er overladt til døtre og svigersønner, mens Ettore selv går i marken – og tryller med stål tanke og trætønder i vinkælderen.

Hos Bepin de Eto laves der en række rødvine og hvidvin, men specielt på de mouserende vine har vinhuset en høj kompetence, enten det drejer sig om Prosecco eller Spumante, som denne Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, lavet på druesorten Incrocio Manzoni 13.0.25, som er en krydsning af Raboso og Moscato d’Amburgo. Krydsningen er opfundet af Professor Luigi Manzoni og kaldes i dag også bare Manzoni Moscato og anvendes i mange Spumanter … eller hvordan man nu ellers lige siger Spumante i flertal !!!

Og som sagt … fabelagtig, sexet indtryk med den elegante flaske, erotisk pink indhold og duftmæssigt er der også til både gården og gaden, hindbær, jordbær, fersken, meloner med lidt nødder … gode nødder. Smagsmæssigt fine bløde bobler, meget blød i udtrykket, god friskhed og en dejlig nøddeagtig eftersmag. Hver eneste Don Juan, jysk forfører eller maskulin førsteelsker bør have nogle stykker af denne Spumante liggende på køl … just in case. Det er ren erotik på flaske … og så til forbuftig penge … men det behøver du jo ikke fortælle det pågældende bytte.

Dansk importør er Furesø Vin Engros, men har ikke kunnet finde prisen herhjemme. I Tyskland koster vinen omkring 11,90€.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Bernard Magrez, Temperancia, Toro, Spanien

2005 Bernard Magrez, Temperancia, Toro, SpanienMed næste vin er vi lidt længere syd på, nemlig i en lille by Morales de Toro, dvs. i vinområdet Toro i Spanien. Området byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine.

Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel.

Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige – det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine – resultatet er helt op til producentens ambitioner. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro, og det er også lige præcis druerne til denne vin.

Toro er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

Dette fik en del af de franske vinbønder til at søge lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog vidensmæssigt til de spanske vindistrikters udvikling.

Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Vi er hos en af de utallige vingårde, som ejes af den store vinkøbmand Bernard Magrez. I alt ejes der 14 hektar gård i Morales de Toro, og vinstokkene er gennemsnitlig 40 år gamle, og de ældste end hele 100 år gamle. Der er omkring 1.000 vinstokke per hektar, og høstudbyttet er omkring 20 til 25 hl. pr. hektar, og der laves omkring 35.000 flasker af denne vin årligt. Vinen har lagret på ny fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt masser af sol, fedme, solbær, blommer, læder, sort peber, flæsk og mørk chokolade. Meget massiv. Smagsmæssig stadig højoktan, men der er måske lidt mere rygrad end fx Pago Florentino, som vi sad og sammenlignede vinen med.

Der er nok en anelse mere tannin og mineralitet i smagen, hvilket gør vinen en smule mere rank, selvom det fortsat er en stor fed mundfuld med 15% på speedometeret. Det er meget blidt, og blødheden er også gennemgående i vinen … så et godt glas spansk vin i den kraftfulde ende.

Købt hos Vinspecialisten, hvor normalprisen er 489,95 kr. Jeg købte den på tilbud til 150 kr., hvilket er en rigtig god pris. I udlandet har jeg fundet vinen til 40,95€, svarende til omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2005 De Toren Private Wine Cellar, De Toren Z, Stellenbosch, Sydafrika

2005 De Toren Private Wine Cellar, De Toren Z, Stellenbosch, SydafrikaNogle gange får man en vin, hvor man bare husker duften for altid. Både Jan og jeg havde det sådan, da vi for mange år siden smagte en 2002 Simonsig, Cape Winemakers Guild, Petit Verdot fra Sydafrika … og duftmæssigt så minder denne vin, De Toren Z fra De Toren Private Wine Cellar netop om vinen fra dengang.

Vi er igen i Stellenbosch i Sydafrika, hvor De Toren Private Cellar i løbet af de sidste 10 år er gået fra total ukendt til i dag ar være et af Sydafrikas mest roste og efterspurgte vinhuse. De Toren er grundlagt af Sonette & Emil den Dulk og ligger malerisk flot i det vestlige Stellenbosch, der historisk leverer de bedste druer i Sydafrika.

Vinmager er den helt unge vinkunstner Albie Koch, der er kompromisløst passioneret i jobbet. Missionen er at producere Sydafrikas bedste vin på de fem Bordeaux druer, Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Cabernet Franc og Petit Verdot. Og husets første vin Fusion V kommer fra fusionen mellem disse fem klassiske druesorter.

Fra starten identificerede Emil den Dulk hele 7 forskellige jordtyper i den lille vingård, og hver type blev matchet med den rette druesort, klon og rodstok.

Det giver en vin med en unik kompleksitet. Vinifikationen er en 1. Cru Médoc værdig. Intet er sparet og allerede debutårgangen af De Torens Fusion V scorede da også 90 points hos Parker og placerede sig dermed blandt de absolut højest scorende vine fra Sydafrika.

De Toren Z var den anden producerede vin fra vinhuset, og havde første årgang i 2004. Navnet “Z” (udtales ‘Zee “) henviser til “Zephyr” vinden, en køling havbrise, der blæser over gårdens marker.

Hvor De Toren Fusion V er inspireret af en Haut Médoc Cru Classé, så lægger De Toren Z sig op ad en stor Saint Emilion/Pomerol. Stilen hos De Toren er altid balanceret, koncentreret, eksotisk, raffineret, klassisk, forførende, spicy, tæt pakket og alligevel silkeblød.

Produktionen er typisk omkring de 3.000 kasser og alt er solgt og allokeret før høst. Vinhandlere verden over venter hvert år på, at vinen bliver helt klar til afsendelse. Blandingsforholdet i De Toren Z er 34% Merlot, 27% Cabernet Sauvignon, 19% Cabernet Franc, 18% Malbec og 2% Petit Verdot.

Duftmæssigt har vinen – som jeg indledningvis nævnte – en helt speciel duft. Udover solbær fanger jeg noget som kan minde om en gammel karklud, en fugtig egetræsstamme kombineret med røg, mint, oliven, en anelse peber, eucalyptus eller tea tree olie.

Helt speciel i næsen, men langtfra på nogen ubehagelig måde … bare meget anderledes, og i duften synes vinen langt fra en Bordeaux fra højre bred. Smagsmæssigt adskiller vinen så også, for det er mere sol i vinen end hos dens franske forbillede, men Merlot blødheden er slående, og det er en lækker, cremet vin.

Købt hos Randers Vinhus, pris 198 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Astrolabe Wines, Chardonnay, Marlborough, New Zealand

2010 Astrolabe Wines, Chardonnay, Marlborough, New ZealandInden jeg og drengene drak Astrolabes Durvillea Pinot Noir, så havde vi også smagt en Chardonnay fra Astrolabe, denne 2011 Province Marlborough Chardonnay. Også en rigtig dejlig vin, som jeg bestemt kan anbefale.

Omkring navnet Astrolabe, som nævnte jeg tidligere, at det også var et instrument for navigation, men jeg havde imidlertid aldrig hørt om et astrolabium, som det hedder på dansk, før, så jeg har møjsommeligt slået det op;

Et astrolabium er et antikt måleapparat, der kunne bruges til mange forskellige formål. Det blev brugt af både astronomer, navigatører (i et vidst omfang, man brugte en afart af astrolabiet kaldt ”sø-astrolabium”) og astrologer.

Med et astrolabium kunne man løse mange forskellige problemstillinger, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne. Man kan blandt andet bestemme himmellegemers højde og finde ud den lokale tid. Astrolabiet blev opfundet i det antikke Grækenland. Det blev hurtigt taget i brug i den arabiske verden. Grunden til at det blev taget i brug så hurtigt i den arabiske verden skyldes, at astrolabiet var en meget præcis metode til at finde Mekka på.

Man brugte en noget simplere udgave af astrolabiet til bl.a. søs, og det blev brugt i vid udstrækning hos opdagelsesrejsende. Astrolabiet mødte sit endeligt i slutningen af 1700-tallet, da sekstanten blev opfundet. Ja, så blev vi da så kloge.

Nå, men det var jo vin, vi egentlig skulle snakke om. Vinen her er eneste Chardonnay, som laves på Astrolabe. men ellers findes der ikke så meget info om vinen i øvrigt. Lad os så i stedet smage på den.

I glasset sådan lidt gul kornfarvet og duftmæssigt lidt melon, fersken og citrus. Fanger også lidt eg, toast og smøragtigt aroma. Smagsmæssigt fint cremet. Lagringen på eg træder igennem, men slet ikke voldsomt eller for meget, for vinen har også en god mineralitet med både våde sten og syre fra grønne blade. Det smager altså godt.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7