Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

Vinanmeldelser

2012 Weingut Horst Sauer, Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Horst Sauer, Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S, Franken, TysklandPå min geburtstag i november sidste år drak jeg selvfølgelig lidt Spätburgunder, nemlig denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S fra den fremragende Weingut Horst Sauer i Franken … og nu dukker vinen såmænd op igen, blot i en nyere årgang 2012.

Weingut Horst Sauer bor på Bocksbeutelstraße 14 … hovedgaden i den lille by Escherndorf … mere frankisk kan det næsten ikke blive … Bocksbeutelstraße. Men denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S kommer imidlertid ikke i en bocksbeutel, men derimod en almindelig Bourgogne flaske.

Vingården er grundlagt i 1977 af Horst Sauer, og drives fortsat af Horst, men i dag i samarbejde med datteren Sandra. Vingården ligger nedenfor Lump marken – én af de varmeste og måske bedst eksponerede skråninger i Franken.

Samlet har Weingut Horst Sauer i alt 18,5 hektar vinmarker, og de bedste marker er netop Escherndorf am Lumpen, Escherndorfer Lump samt Escherndorfer Fürstenberg. På markerne består jorden af kalksten samt løs sten- og lerjord.

På markerne dyrker de typiske frankiske druesorter Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Bacchus, Scheurebe, Spätburgunder, Domina samt Weißburgunder.

Og vinene er opdelt helt klassisk efter VDP’s opskrift Gutswein, Ortswein, Erste Lage og Große Lage. Derudover også lidt Erste Lage Edelsüße Weine. Samlet produktion ligger årligt på omkring 156.000 flasker vin.

Sauer har bygget sin vinkælder i 4 etager, hvis det så ellers kan kaldes en vinkælder. Men det betyder, at druematerialet, mosten og vinen ikke bliver pumpet, men transporteret ved hjælp af tyngdekraften fra presse, til gæringstank og slutteligt til fadene. Det giver en meget skånsom produktionsproces.

Horst Sauer formulerer sin passion for vin med ordene;

“Hvad smager lykken af? Kan en vin rumme minder – ord og billeder fra fortiden – eller forventninger til fremtiden?

Vin er et perfekt medie til at formidle historier. Nogen gange bliver det en lille historie, andre gange bliver historien overvældende, og en sjælden gang bliver historien også melankolsk – alt afhængig af situationen og af hvordan, du har det i nuet. Dette har skabt min passion for vin.

Dertil kommer kommunikationen med de mennesker, som nyder disse historier, og bruger vores vine til at frigøre deres fantasi i forsøg på at fastholde vinens flygtige øjeblikke. Dette er drivkraften i mine daglige bestræbelser på at skabe en god vin. Dette … og mine diskussioner om de mere tekniske aspekter med min datter Sandra, som nu er en integreret del af mit arbejde.”

Horst Sauer blev nomineret til årets vinbonde 2005 og kåret som årets hvidvinsproducent ved “Winechallenge London” 2004. Ratingen er 4 klaser i Gault Millau og 5 stjerner i Eichelmann.

Denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S er én af Horsts Erste Lage vine. Druerne kommer selvfølgelig fra marken Escherndorfer Fürstenberg, og er høstet manuelt. Vinen er lagret på barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Akkurat som sidst er farven en smule mørkere end Spätburgunder traditionelt er … fortsat fin, teglfarvet transparent … bare ikke sådan voldsom lys. I næsen er vinen heller ikke med den velkendte søde og animalske stald samt våde hunde, men mere en dyb, grøn og krydret næse med kirsebær, stikkelsbær, mynte, godt med røg, egetræ og masser af syre. Typisk frankisk Spätburgunder, som sjældent bliver særligt søde, men lidt mere kantede og anmassende.

Smagen er i samme boldgade som duften. Der er modne kirsebær, men ellers en fin lethed med syrlig frugt, mineralitet og en stram syre,  som klæder de modne frugter og den friske frugt generelt. Syren er meget vedholdende og vinen ender i en lang og syrlig eftersmag med den typiske frankiske stramhed. Lidt maskulin Spätburgunder.

Jeg har tidligere købt vinen i Tyskland på weine.de, hvor prisen var 15,40€ … svarende til 115 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Juris, Chardonnay Altenberg, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

2013 Weingut Juris, Chardonnay Altenberg, Burgenland, ØstrigFrokost på Bistroteket i dag med fruen min … lidt moules pour moi inkl. fløde, hvidvin, hvidløg og masser af urter samt en croque med koldrøget laks, svampe a la creme & pocheret æg til fruen … og dertil valgte jeg denne Chardonnay Altenberg fra det østrigske vinhuset Weingut Juris.

Og ja … det er et vinhus, som jeg tidligere er stødt på, nemlig da jeg smagte vinen Syrah Juris Villa fra deres vingård i Ungarn. Og det var ganske rigtigt en vin, som jeg var helt oppe at ringe over, da jeg smagte den på vinbaren Falernum i København.

Weingut Juris holder til ved byen Gols ved toppen af Neusiedler søen i Burgenland i Østrig, ikke langt fra grænsen til Ungarn. Vingården er grundlagt tilbage i 1571 og har gennem alle årene været ejet og drevet af familien Stiegelmar.

I dag er det Axel og Herta Stiegelmar, som driver vingården. Axel overtog i 1995 driften efter forældre Georg og Theresia Stiegelmar, som havde drevet vingården siden 1967.

Georg var én af pionererne i Burgenland for produktion af kvalitetsvin og begyndte i 1983 – som én af de første østrigske vinproducenter – at lagre rødvinene på tønder. Farmand Georg var også Winemaker Of The Year tilbage i 1995, og det var ham der fik ”genopfundet” Strohwein i Østrig.

Axel Stiegelmar har efter uddannelse til ønolog på Klosterneuburg arbejdet i Bordeaux hos Château Canon La Gaffeliere og Château la Mondotte, hvorefter han arbejdede i Napa Valley i Californien hos Robert Mondavi Winery og Opus One inden han vendte hjem til den fædrene gård, Weingut Juris.

Navnet Juris har vingården haft efter nogle af forfældrene, som også – som farmand – hed Georg. Da der imidlertid på den tid var flere Georg’er blandt vinbønder i Gols, så ændrede man navnet til den mere østeuropæiske udtale/udgave af navnet, nemlig Juris … og det har vingården så heddet siden dengang.

Vingården er medlem af RWB, hvilket står for Renommierten Weingüter Burgenland og har derudover tre gange vundet Falstaff prisen for bedste rødvin. Familien Stiegelmar er kendt for deres store rødvine og især vinene på St. Laurent er indbegrebet af huset.

Ved vingården i Østrig har familien 25 hektar vinmarker, primært tilplantet med røde druesorter, primært St. Laurent og Pinot Noir. De bedste marker er Altenberg, Eisgrübel og Edelgrund.

De var nogle af de første til at bygge deres vinhus med passiv energi, og har generelt investeret meget i moderne teknologi. Ved vingården i Gols har de fx indrettet vineriet i flere etager, således druesaften kan behandles uden brug af pumper, alene ved hjælp af tyngdekraften fra toppen og nedad.

Moules
Moules – dampede blåmuslinger, fløde, hvidvin, hvidløg og masser af urter – måske endda min bedste portion blåmuslinger nogensinde. Bistroteket kan klart anbefales.

Og så ejer familien altså også lige en vingård i Ungarn, som de købte i 1995. Den er beliggende ved Balaton søen i vinregionen Badascony og har to små parceller – en med Syrah og en med Pinot Gris – på skråningen af en gammel vulkan, der rager ud i Balaton søens nordbred. Det er et område med vulkansk og meget mineralsk jord … og så på en sydvendt skråning lige ned til søen … et perfekt mikroklima for god vin.

Nå, men her har vi imidlertid en Chardonnay, hvor druerne kommer fra marken Altenberg i Østrig. Vinen gærer i store gamle fade og føres derefter på stålfade, hvor vinen ligger med gærresterne i yderligere 6 måneder for øget struktur førend vinen flaskes.

I næsen er der en smule fedme … men ikke massivt, nærmest med lidt mineralitet, flintesten, svag animalsk note, lidt citrus, urter, rosmarin og kærnet smør. Smagen er langt fra fed Chardonnay … her er det syre, jern og mineralitet, som har hovedrollen i teateret. Hvor det dog klæder fru Chardonnay med en stram, præcis og syrlig kjole. Den lidt fede og mineralske næse og den klare, stringente og syrlige smag hånd i hånd. Sådan.

Forhandles af Husted Vin, hvor prisen er 135 kr., men 117 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7

Vinanmeldelser

2013 Bodegas Borsao, Tres Picos, Campo de Borja, Spanien

Skriv en kommentar

2013 Bodegas Borsao, Tres Picos, Campo de Borja, SpanienByggesjakkets sidst stik under tvekampen blev denne Tres Picos fra Bodegas Borsao … et vinkooperativ, som ligger i udkanten af byen Borja omkring 40 kilometer nordvest for Zaragoza i appellationen D.O. Campo de Borja.

Kooperativet er oprindelig grundlagt tilbage i 1958 som Cooperativa de Borja, og dengang anvendte man allerede navnet Borsao på vinene fra kooperativet. I 2001 blev kooperativet dog slået sammen med de to andre vinkooperativer i henholdsvis Pozuelo og Tabuenca, og så ændrede man samtidig navnet til Bodegas Borsao.

Kooperativet tæller i dag 620 vinavlere, som alle er aktionærer i det nye foretagende og har samlet omkring 1.500 hektar vinmarker fordelt i området, dvs. både omkring Borja, Pozuelo, Tabuenca og Moncayo.

Ja og så ejer de i øvrigt også Bodegas Alto Moncayo, som vi tidligere er stødt på her på bloggen. Dette vinhus er anerkendt og respekteret som én af Spaniens absolut bedste producenter og er helt uden tvivl det bedste hus i D.O. Campo de Borja. Jose Miguel San Martin er én af medstifterne af Alta Moncayo og har også tilknytning til Bodegas Borsao.

Moncayo bjergene giver med deres bløde og kuperede terræn de bedste betingelser for dyrkning af druer, specielt Garnacha – der traditionen tro – udgør 70% af områdets drueproduktion. Nye druetyper som Syrah, Tempranilla, Merlot og Cabernet Sauvignon har med tiden også fået slået rødder i den hårde, tørre og stenholdige jord. Bakkerne er med til at beskytte vinmarkerne, der ligger mellem 400 til 700 meter over havets overflade.

Bodegas Borsao tror på at en god vin “fødes” i vinmarken og de er derfor meget omhyggelige med at høste på det helt rigtige tidspunkt. Ikke for tidligt, da det vil give stramme og snerpende vine, og ikke for sent, da vinene så vil blive slappe og i bedste fald marmeladeagtige.

Når druerne er høstet, gennemgår de en ekstra kvalitetskontrol inden de bliver sendt ind i vineriet. Vinhuset følger løbende med i den teknologiske udvikling for at efterstræbe den bedst mulige kvalitet og i vineriet styres den rette temperatur i gæringstankene derfor elektronisk.

Denne Tres Picos er 100% Grenache fra 35-60 år gamle vinstokke, maceration på 20-25 dage og lagret på nye franske fade i 5 måneder.

I glasset er vinen ganske mørk, næsten sort og har duftnoter af voldsomt modne kirsebær, blommer, mejeri, velhængt kød og derudover masser … ja, masser af chokolade, lakridss, kanel og vanilje. Vi snakker ingredienser nok til at bage en kage. I munden er vinen tilsvarende opulent med chokolade, kaffe og kakaso … samt modne bær, fylde og kraft. Vinen er ganske blød og rund og virkelig meget behagelig. Virkelig vellavet solmoden vin, men en tand for opulent til mig.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 209,95 kr. ved 1 flaske, men mere beskedne 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2009 Borgo Scopeto, Borgonero IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 Borgo Scopeto, Borgonero IGT, Toscana, ItalienStarten på vinbattlen startede med denne italienske supertoscaner Borgonero IGT fra vinhuset Azienda Agricola Borgo Scopeto, som ligger lige ved Castelnuovo Berardenga omkring 15 kilometer nordøst for Sienna.

Borgo Scopeto har sine rødder helt tilbage fra 1079, hvor det ifølge gamle dokumenter var en befæstet bebyggelse tilhørende katedralen og bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 13. århundrede og var en del at et større forsvarsværk.

I begyndelsen af det 14. århundrede forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Sienna, nemlig familien Sozzini, som ejede slottet i flere hundrede år. De gjorde Borgo Scopeto til et mødested for humanister, kunstnere og digtere – ofte anklaget for kætteri og på flugt fra kirken.

Og selvom der er produceret vine på stedet i flere hundrede år, så var det først i 1990 at vinene blev lavet og solgt under slottets eget navn. Siden 1998 har Borgo Scopeto været ejet af Elisabetta Gnudi som også ejer andre vingårde i Toscana, bl.a. Altesino, Caparzo og la Doga. Det er også Elisabetta som sammen med vinmageren Simone Giunti står bag produktionen af alle vinene fra Borgo Scopeto.

Borgo Scopeto har samlet 503 hektar jord, men heraf er 70 hektar alene vinmarker, hvor der dyrkes sorterne Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Trebbiano og Malvasia. Derudover har slottet også over 5.000 oliventræer og så omfatter driften også et lille hotel … Relais Borgo Scopeto.

Denne Borgonero IGT er lavet på 40% Sangiovese, 20% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Alle druer kommer fra slottets egne vinmarker i Vagliagli og Castelnuovo Berardenga. Produceret med macerationsrtid på 16 dage, hvorefter vinen er modnet 16 måneder på franske 500 liters egetræsfade. Efterfølgende er vinen lagret i yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen fornemmes en mørkere vin, lidt muldjord, rå champignon, blommer, kirsebær, let tobak, en smule alder, tørrede urter og lidt læder. I munden er vinen dejlig blød med solbær, lakrids, blæk, chokolade og beskedne tanniner. Der er ikke megen syre eller tanniner, og har dermed ikke de helt klassiske italienske gener.

Forhandles af Vildmedvin, hvor prisen er 169 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Julia Bertram, Ahrweiler Spätburgunder, Ahr, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Julia Bertram, Arhweiler Spätburgunder, Ahr, TysklandEt must til en hyggelig weekend BØR, MÅ & SKAL ubetinget være, at der kommer lidt Spätburgunder på bordet. Det havde jeg selvfølgelig også sørget for med denne Ahrweiler Spätburgunder fra den yndige Julia Bertram … den tidligere vindronning, vinzerprinsesse, Weinkönigin mit weiter.

Nu er det jo ikke længe siden, at jeg skrev et blogindlæg om den smukke og dygtige vinmagerin … nemlig da jeg smagte hendes Handwerk Spätburgunder. Så læs det, hvis du vil vide lidt mere om Julia. Pist drenge … i blogindlægget er der også et foto af den søde kvinde.

Handwerk er Julias entre-level vin, mens denne Ahrweiler Spätburgunder er den nærmeste storesøster, lige over Handwerk. Det er alene en kommunevin fra Ahr og alene Julias anden årgang. Den er – som alle Julias vine – lavet i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken, selvom det er en raceren Ahrvin.

Fedt ord i øvrigt …. Ahrvin. Og når vi nu er i afdelingen for underfundigheder, så deler Julia også sit navn med én af hovedpersonerne i Jane Austens novelle Mansfield Park, nemlig unge Julia Bertram, yngste datter af Sir Thomas og Lady Bertram. Hun nærer stærke følelser for Mr. Crawford, som imidlertid er forelsket i Julias smukke storesøster Maria Bertram.

Her er det dog Ahrweiler Spätburgunderen, som er storesøsteren. Og den nærer jeg – på samme måde som lillesøsteren – store følelser for. På den måde er jeg meget rummelig med en indlevelse, som var jeg med i en novelle med romancer, intriger, forviklinger og skønne scener.

Og som i alle gode noveller, så ender historien smukt … her med en næse med lyse bær, ribs, hindbær … virker kølig i udtrykket med grafit, mentol, let peber, mineraler og syrlige noter. Det animalske islæt … stalden … er lidt hengemt i aromaen, men bestemt til stede, hvilket jeg selvfølgelig er et must i god tysk Spätburgunder.

I munden er det nærmest stringent, grumset og syrlig saftevand med hindbær, kirsebær og nogle elementer af jern samt noter af grønne blade, kridt, mineraler og virker måske pt. lidt mere kantet og kølig end lillesøsteren. Det er fortsat feminint og elegant med stor tørhed, tørre tanniner, krydderier og peber.

Vi har dog taget blondedugen af bordet og lagt en pæn, hvid og sart damaskdug på i stedet for. Men alle i det fjandske sommerhus var dog vilde med vinen. Og det er ganske forståeligt. Klasse … og jeg havner på samme rating som Handwerk, nemlig 5 fede, solide og fortjente tommelfingre op.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 145 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, Spanien

Skriv en kommentar

2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, SpanienMr. Spain … Míster España a.k.a. Steffen havde selvfølgelig lidt spansk vino med, og det blev en gammel kending, nemlig vinen Pruno fra Finca Villacreces. Det er et vinhus, jeg tidligere har smagt vine fra, både denne Pruno og storesøsteren, som blot hedder Finca Villacreces.

Finca Villacreces er beliggende på en af de mest lukrative områder i Ribera del Duero, midt i en hundredårig gammel fyrreskov omkranset af Duero floden lige en kilometer vest for San Bernado og en kilometer syd for Valbuena de Duero.

Ja faktisk ligger Finca Villacreces næsten lige nabo til det legendariske Vega Sicilia, så vi er centralt i det herlige Ribera del Duero område.

Finca Villecreces er en del vin vinkoncerne Grupo Artevino, som også ejer en række andre vingårde, bl.a. også det kendte Rioja hus Izadi, som egentlig var første vinhus i koncernen. Bodega Izadi er nemlig grundlagt i 1987 af Gonzalo Antón, som samlede en række venner, investorer og så startede Izadi.

Da sønnen Lalo Antón overtog driften i år 2000, så opstartede han yderligere projekter, bl.a. vinhuset Orben i Rioja, vinhuset Vetus i Toro og så Finca Villacreces i Ribera del Duero. I dag er koncernen kendt som Artevino.

Finca Villacreces var egentlig ejet af Cuadrado familien. De er selv bosiddende i Valladolid og havde ejet gården siden begyndelsen af 1900-tallet. De brugte ejendom som et sommerhus, hvor de inviterede mange berømte gæster, heriblandt Peter Sisseck, som også aftog nogle af gårdens druer til hans Flor de Pingus.

I 2004 mødtes Gonzalo og Lalo Antón med Pedro Cuadrado, som ikke havde specielt interesse i vinproduktion. Pedro fik derfor overtalt resten af familien til at sælge gården, og så blev den en del af Artevino. Lalo Antón renoverede ejendommen og opsagde alle aftaler omkring levering af druer, så i 2007 kom de første Finca Villacreces vine på markedet.

Finca Villacreces har i alt 110 hektar jord, hvoraf 64 hektar er vinmarker beplantet med Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot. Jordbunden er henholdsvis sand, ler, limsten og kvarts, og er opdelt i 15 parceller for at udnytte mulighederne i terroir.

Der laves tre vine på Finca Villacreces: denne entry-level Finca Villacreces Pruno, hovedvinen Finca Villacreces og i særlige årgange også vinen Nebro.

Denne Pruno er lavet på 90% Tempranillo blandet med 10% Cabernet Sauvignon og lavet på store rustfri ståltanke, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på to år gamle fade af fransk eg.

I næsen godt med blæk, solbær, blåbær, lette blommer, grønne blade, mørk chokolade, vanilje, krydrede elementer og let syrlige noter. I munden er syren det første, som jeg bemærker. Stor tørhed, noget fylde, men ikke spansk tung og klodset, men mere let med en meget direkte frugt. Tanninerne er til stede, men er meget modne og bløde. Fin og omgængelig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen er 149,75 kr.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2011 Stefano Accordini, Acinatico Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Stefano Accordini, Acinatico Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienI vinene fra vinaftenen forrige weekend iler vi videre, nemlig med denne Acinatico Amarone della Valpolicella Classico vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.

Azienda Agricola Accordini Stefano har sine rødder tilbage til 1929, hvor Gaetano Accordini købte 4 hektar jord omkring byen Negrar sammen med hustruen Giuseppina Bertani og begyndte af avle druer. Sønnen Stefano overtog vingården og solgte primært sine Valpolicella vine på det lokale marked. Dengang producerede man alene få vine og ingen Amarone.

Det var først da sønnerne Tiziano og Daniele kom ind i familieforetagendet sidst i 1970’erne, at der kom gang i en mere struktureret produktion og salg af vinene.

Daniele havde forinden uddannet sig til ønolog på skolen Conegliano Veneto, og det smittede af på vinene. Således startede man med nye beplantninger af Corvina, Corvinone, Rondinella samt Molinara og i 1980 lavede de to brødre også husets første Amarone.

Tiziano og Daniele har i forening formået at bringe Accordini op i den bedste klasse i Veneto. I Negrar råder familien fortsat over de 4 hektar vinmarker og for nylig har man også købt yderligere 6 hektar oppe i bakkerne ved Fumane, og her har de bygget et helt nyt vineri med alt hvad hjertet kan begære af topmoderne isenkram til vinfremstilling.

Brødrene er i dag assisteret af Tizianos sønner Giacomo og Paolo samt Danieles søn Marco, som er yngste familiemedlem og allerede i gang med uddannelsen til ønolog.

Til vinfestivalen 9. maj sidste år hos Jysk Vin mødte jeg faktisk Paolo Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Dengang skrev jeg; “Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse”.

Huset laver 6 forskellige vine, nemlig Valpolicella Classico, Acinatico Ripasso, Paxxo Rosso, Acinatico Amarone, Vigneto Il Fornetto Amarone og en Acinatico Recioto. Sidst smagte jeg den fabelagtige Vigneto Il Fornetto, men denne gang er det altså lillesøsteren Acinatico Amarone della Valpolicella Classico.

Vinen er lavet på Corvina, Rondinella og Corvinone, som er tørret på loftet i 120 dage inden vinifikationen. Den trækker en højoktan på 16,5% og byder i næsen på brændte fade, blommer, tørret frugt, mælkechokolade, vanilje, sød lakrids, kanel og derudover en lidt parfumeret note.

Smagen er også meget voluminøs med blommer, dadler, sød kanel … generelt meget sød, fyldig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 279 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2010 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2010 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienDen anden duellant i den nervepirrende kamp Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister var denne Brunello di Montalcino Pelagrilli fra det toskanske vinhus Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke. Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Peligrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke. Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse.

Og i glasset er der nu også mere farve, mens duften klart er mere moderne, fyldig, fed, mørk og varm. Der er mørke bær, blåbær, blommer, læder, te-blade, møbelværksted, eg, mælkechokolade, kaffe, vanilje samt lidt krydrede noter, men mærkelig nok også mere anonym i udtrykket … eller måske bare mere allround. Lidt til den opulente side.

Smagen er ganske blød, rund og fyldig. Igen går de mørkere bær igen, lidt blommer … fin tørhed, men lidt mere fed og bulder i smagen, som dermed ikke virker så elegant. Tanninerne er fortsat unge, markant og meget stramme, hvilket hjælper det fede hvalpefedt lidt på vej.

Dejlig vin … men min stemme ligger på sejr til Piemonte i kampen mellem Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister. Men hvad ved jeg … måske er jeg bare en gammel traditionalist … konservativ og forstokket. Men sådan er jeg.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 399 kr., men på tilbud denne aften til 349 kr.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2012 Peay Vineyards, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

Skriv en kommentar

2012 Peay Vineyards, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USAJeres flittige vinblogger knokler videre med endnu en vin fra sidste uge … og ender sgu formentlig i Guinness Rekordbog for flest vinblogindlæg på en uge. Nå, men denne gang er vi Californien i den sydlige del af byen Cloverdale på en tåge-indhyllet bakketop, hvor vi finder Peay Vineyards, som står bag denne Sonoma Coast Pinot Noir.

Vinhuset er grundlagt af brødrene Nick og Andy Peay. De havde i foråret 1995 brugt en stor del af deres tid på at lytte til gamle jazzplader og på at brygge øl, men over en flaske Château Beaucastel samt lidt lammeryg overbeviste Nick sin bror Andy, at de i stedet burde producere vin.

Andy havde arbejdet som økonomisk analytiker på Wall Street, mens Nick godt nok havde uddannet sig i vinbranchen og arbejdet for vinhusene Schramsberg, La Jota, Newton og Storrs. I 1996 købte de derfor lidt jord i Sonoma Coast, men der kom først rigtigt gang i produktionen, da Vanessa Wong stødte til i 2001.

Vanessa Wong havde arbejdet med vin siden hun var 14 år gammel, og havde bl.a. været hos Peter Michael Winery, Château Lafite-Rothschild i Pauillac, Domaine Jean Gros i Vosne-Romanée samt hos Hirsch Winery i Californien, så hun medbragte en stor del erfaring og knowhow til foretagendet.

Trekløveret har i alt 14 hektar med Pinot Noir, og over 13 forskellige kloner af slagsen. De er fordelt på 20-25 markstykker og alle vinificeres separat. Derudover dyrkes der lidt Syrah, Viognier, Chardonnay samt en smule Rousanna samt Marsanne. Der købes derudover også lidt druer fra andre vinbønder i området, men ganske lidt.

På Peay Vineyards produceres organisk og der benyttes bio-diesel og solenergi på gården.

Denne Sonoma Coast Pinot Noir er primært laves med druer fra egne marker samt et par enkelte tønder fra Campbell Vineyard. Selvfølgelig lagret på fad … hvor lang tid fremgår ikke. Der laves 1.350 kasser af denne vin årligt.

Duftmæssigt hindbær, kirsebær, røg, frugtsten … lidt bolsjer, en smule sødme og søde krydderier, men selvom der er en vis sødme, så virker vinen ikke amerikansk eller tung i udtrykket, men virker til at have en fin lethed. Lad os se, om det også gælder smagen. I munden er vinen – hurra – også fin let og elegant, ikke for megen sødme, men med lyserøde bær, kul, koks, kridt, mineralitet samt igen de nærmest søde krydderier, kanel og nelliker. Eftersmagen ikke er voldsom lang, men åh hvor jeg elsker Pinot.

Forhandles af FineWines.dk, hvor en 2013’er koster 349 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2005 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

2005 Château Malartic Lagraviere, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigBjarne fra Vimperiet synes, at det vinøse orgie lige skulle slutte med et ekstranummer … som ved alle gode rockkoncerter, og efter den massive omgang Rock’n’Cabernet Franc, så blev det klassisk Bordeaux, selvom der i denne Château Malartic Lagraviere Pessac-Léognan ikke er megen Cabernet Franc.

Château Malartic Lagraviere er oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig denne hovedvin, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage samt vinen Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, som  således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil. Den har jeg i øvrigt tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 5% Cabernet Franc … men ingen Petit Verdot, selvom slottet dyrker lidt af denne drue. Druerne er høstet med udbytte på 36 hektoliter pr. hektar og vinificeret i temperatur-kontrollerede rustfrie ståltanke med gæring i 4½ år, hvorefter vinen lagrer 22 måneder på egefade, heraf 80 nye fade. Vinmageren har været Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

I næsen er der også klassiske Bordeaux dyder med muldjord, mørk frugt, solbær, blåbær, mentol, lakrids, tobak, våde fade, eg, røg, blyanter, en smule vanilje og sødme. Smagsmæssigt også voluminøs med stor sødme, fylde, solbær, blæk, meget poleret og pænt … næsten helt oversøiske i udtrykket og mangler måske lidt kant.

Klart en fin vin … men på en eller anden måde, så blev den lidt tam efter alle de spændende og karakteristiske røde Cabernet Franc vine fra Loire.

Forhandles forskellige steder og koster vel omkring 500 kr.

Rating 5/7