Det er svært ikke at blive begejstret for Laura Lardys fine Beaujolais vine og det er skam også tilfældet med næste vin, som er en Moulin à Vent Le Mont 2020.

Moulin à Vent Le Mont vinen er lavet med Gamay druer fra 65 år gamle vinstokke på Le Mont marken, der har en jordbund med sand og nærmest lyserød eller pink granit, mens marken har en nordlig  eksponering,

Vinen er lavet ved, at druerne først er sorteret, hvorefter der sker  helklasse carbonic maceration i betontanke med duernes naturlige gærceller. Derefter er den presset og lagret 6 måneder i gamle fade inden flaskning uden klaring eller filtrering og med et minimum svovl.

Duftmæssigt er Moulin à Vent Le Mont en tak mørkere end Fleurie vinen, men der er også skruet op for landligheden, det animalske og dyriske. Der er mere blæk, frugten lidt mere rank og bitter med både tranebær og kirsebær, mens fadpræget også virker lidt tydeligere og giver en anelse vanilje, mælkechokolade og timian. Frugten virker nu mere koncentreret og kompleks, så måske reelt er det en større vin end Fleurie’en, men uden samme lethed i duften.

I munden folder vinen så dog flot ud … meget smooth og smagen kommer sådan nærmest flydende, først lidt forsigtigt, men det bliver bare ved og forstærkes ved tid i munden. Det er klart en kende mere mørk og maskulint, men leverer i stedet på frugtsmag. Tanninerne er ganske blide, så dem kommer man ikke op at slås med, så samlet set absolut en fin Beaujolais vin.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Den næste vin fra den unge vinmager Laura Lardy er fra et af mine ynglingsområder i hele Beaujolais, for det er nemlig en Fleurie … en 2018 Fleurie Les Côtes.

Her kommer alle Gamay druerne fra 50 år gamle stokke på marken Les Côtes, der har en jordbund med sand og en sort granit, mens eksponering er sydøst.

Vinen er lavet ved, at druerne først er sorteret, hvorefter der sker  helklasse carbonic maceration i betontanke med druernes naturlige gærceller. Derefter er den presset og lagret 9 måneder i gamle 3.000 liters foudres inden flaskning uden klaring eller filtrering og med et minimum svovl.

Duftmæssigt en herlig let aroma, hvor der både er blæk, ler og så blomster … masser af violer. Frugten er måske ikke helt så lys som forventet, men det er mere kirsebær, rabarber og brombær, grøn peber, rå champignon, let banan samt kandiseret appelsinskal.

Hvor smager det godt … let, silkeblidt, feminint, kvindagtig og forførende med en saftig, læskende smag. Igen er frugten ikke helt lys, men der er lidt bid i smagen med nogen syre, lidt peber, urter og mørk chokolade med svag bitterhed og sødme. Det smager rasende godt, så vild saftig og alligevel med kant og bid.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Propperiet Vin Import har fået importen af vinene fra et nyere Beaujolais vinhus. De er fra den unge Laura Lardy og jeg tester nu 4 vine fra den unge kvinde og starter med denne Beaujolais Villages Gourde à Gamay.

Laura har sin vingård ved Le Vivier i Fleurie området, hvor hun så i 2017 som ung 27-årig startede sin egen vingård ved at leje  5,5 hektar vinmarker fra sin fader.

Faderen Lucien Lardy driver nemlig familiens vingård som 3. generation, da den er grundlagt tilbage i 1870. Men Laura ville selv lave vine og det ville hendes bror Yohan Lardy også, så han er også startet for sig selv.

Hendes lejede 5,5 hektar vinmarker er fordelt på parceller i appellationerne Morgon, Fleurie, Chénas og Moulin á Vent … alle med gamle vinstokke, som Laura siden overtagelsen har omlagt til økologisk drift, selvom hun endnu ikke er certificeret.

Laura driver vingården meget anderledes end sine forfædre, idet hun tænker i økologi og dyrker med respekt for jorden og naturens ressourcer. Hun tænker økologi og bæredygtighed ind alle steder i hendes produktion, hvilket betyder få kemikalier i fremstillingen og håndkraft i marken samt genbrug af emballage i produktionen.

Det er selvfølgelig primært Gamay, som Laura dyrker på de gamle vinstokke, men også en smule Chardonnay. Den samlede produktion ligger på omkring 15.000 flasker årligt, hvor de røde laves klassisk med semi-carbonic maceration, med brug af druernes naturlige gærceller og lagring på gamle fade.

Vi smager først Lauras Beaujolais Villages Gourde à Gamay, der er lavet med druer fra granitholdige marker i kommunen Lantignié og selvfølgelig med helklasse carbonic maceration i betontanke med duernes naturlige gærceller. Derefter er den presset og lagret 10 måneder i betontankene og flasket bare med en smule svovl.

I glasset er det en lys, let og nærmest feminin Beaujolais … og sådan er duften faktisk også. Den har en frugtrig, jordbæragtig samt svag bondsk note med let og småsyrlig frugt, jordbær, hindbær, moreller og ribs, en lille anelse banan og tulipanblade.

Smagen passer totalt til duften … frisk, syrlig og saftig vin med lys frugt, en lille lemon bitterhed, hindbær, ribs og moreller, fine, sarte tanniner … hvor er det ud af landevejen, ungdommelig, friskt og med denne ubekymrede lethed. Mums,

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Næste vin blev også sindssygt spændende, for det var nemlig en beaujolaisvin … en Fleurie-Poncié fra vinhuset Domaine Le Grappin, der drives vinmageren med det danskklingende navn Andrew Nielsen.

Andrew er dog ikke dansker, men er australier og med helt igennem danske aner, da hans tip-tip-oldefar var dansker og drog til Australien i 1850’erne.

Det stod dog ikke skrevet i stjernerne, at Andrew skulle blive en dygtig vinmager i Bourgogne, for hans karrieren startede et helt andet sted, nemlig i reklamebranchen. Imidlertid  førte branchen ham til det hektiske Mad-Men-Life  i Los Angeles sammen med hustruen Emma.

Dér smagte Andrew for første gang Domaine Dujacs Clos de la Roche og – blev ifølge ham selv – ramt af lynet. Vinen satte så stort et aftryk, at han forsøgte at overtale Emma til at droppe de årlige ferier og skiture til fordel for at blive en fattig vinbonde.

Den var hun sgu med på og de næste 5-6 år brugte David på at stå i lære hos de bedste Chardonnay og Pinot Noir traditionalister i Yarra Valley, Central Otago, Bourgogne og Californien. Men i 2011 fik han mulighed for at overtage nogle mikroskopiske kældre midt i Beaune, hvor bl.a. Fanny Sabre og Philippe Pacalet tidligere havde til huse.

Han slog til og blev nu en af de mindste negocianter i Bourgogne, dog med et mål om fra starten at sætte fokus på de oversete og undervurderede marker og 1er Cruer i Bourgogne. Han udvælger nøje sine leverandører, men ønsker primært vinavlere, der er parate til at omlægge produktionen til økologisk drift.

Hvis de ikke er klar til at lægge hele produktionen om til økologi, så kan Andrew godt finde på at foreslå, at de så fx prøver med rækker, hvorfra han så køber druerne. Det er måske derfor, at han bliver lukket ind i varmen hos nogle af de bedste dyrkere.

Stilen er ganske klassisk … som Bourgogne i gamle dage og det er med en nænsom vinifikation, uforfalsket terroir og nærmest totalt kompromisløse vine. Der er minimal svovl tilsætning, ingen filtrering og direkte tapning i hånden … fra fad til flaske.

I dag lever Andrew og Emma delvis i London – hvor Emma arbejder for Barclays Bank – og delvis i Beaune. Og inspiration fra den store verden kan også ses på etiketterne på flaskerne … for de er nemlig alle udført af den berømte gallerikunstner Louise Despont fra Brooklyn.

Andrew Nielsen laver vine fra både den klassiske Bourgogne, men også fra Beaujolais og her smager vi nemlig en Fleurie … en Fleurie-Poncié årgang 2018. De håndplukkede klaser er gæret i en tank i tre uger, uden presning, uden at remontage eller bâttonage.

Det sker i en proces, som vennen og vinmageren Jules Chauvet kaldte for aromatisk gæring” Herefter presses druerne og vinen afslutter sin gæring på brugte fade i ni måneder inden aftapningen, som sker uden klaring eller filtrering.

Uha, hvor det dufter godt … pænt med fadpræg er første tanke, vanilje samt bitter chokolade, banan, kakao, koks, jod, mælkede noter, godt med blomster, meget feminin, let bitterhed, ren samt frisk frugt, kirsebær, tørre fade og tør træ … er sådan klassisk, ren samt kvindeligbondsk … hvis man kan sige det.

I smagen er der masser af frugt, tæt og alligevel en elegant og saftig frugt, meget direkte, let og feminin med en lille skønsom sødme, en omgang kirsebær, juicy, svævende og intens. Det er en vin, som lige tager dig med bukserne nede, men smager sgu godt. Dermed ligger Houlberg lige mellem 5,5 og 6 store tomler.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 222,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

Vi sluttede den lille Beaujolais smagning med en 2019 Morgon Naturals S fra Domaine Marcel Lapierre og den blev også helt klart min favorit denne aften.

Domaine Marcel Lapierre ligger som forrige vinhus i byen Villié-Morgon. Historien om vinhuset startede dog allerede tilbage i 1909, hvor Michel Lapierre kom til Villié-Morgon, hvor han slog sig ned sammen med sin hustru Annette og i staten arbejdede som kældermester på Domaine Les Chênes. Det blev dog parret søn  Camille Lapierre, der sammen med sin far startede med at arbejde i markerne og lavede lidt vin … som de dog solgte til det lokale kooperativ i Fleurie.

Men Camille forsøgte dog samtidig at lave et direkte til bistroer i Lyon og Macon … dengang på tønder, men altså allerede visionært, men det var dog sønnen Marcel Lapierre, som i 1958-59 begyndte  selv at tappe vin og sælge den under sit navn. Han startede også med at købe flere vinmarker og udvidede ejendommen.

Marcel overtog selv driften i 1973, hvor han nogle år senere  – efter et møde med forskeren og vinmageren Jules Chauvet – besluttede at vinificere uden SO2 aka svovl. Chauvet blev vel Lapierres åndelige  gudfar og Lapierre samlede en gruppe af kolleger omkring sig, som den berømte amerikanske vinimportør kaldte The Gang of Four, selvom gruppen ret hurtigt talte flere medlemmer.

The Gang of Four kan vel betegnes som begyndelsen på den naturvinsbølge, der i dag har stor indflydelse i vinverdenen, særligt i restauranter og vinbarer i mange større byer.

Marcel Lapierre døde desværre af cancer alt for tidligt som 60-årig i 2010, men sønnen Mathieu og datteren Camille fører trygt arven videre. De har samlet 19 hektar vinmarker, der dyrkes biodynamisk og vinene vinificeres helt naturligt … dog er man begyndt at tilsætte en anelse svovl ved flaskning for vine til eksport.

Denne Morgon Naturals S er lavet med Gamay druer fra 10 forskellige parceller, hvor de sorterede druer først køles ned, før de rammer gæringstanken, hvor man de første dage praktiserer den såkaldte maceration carbonique, hvor farve og aroma trækkes ud i mosten under kulsyretryk, inden den alkoholiske gæring.

Mosten forvandles til vin uden fremmede gærstammer, næsten uden omrøringer, uden svovl og altid uden kemiske tilsætningsstof, chaptalisering, tilsætning af enzymer, forsuring eller andre input fra den stadigt voksende liste over mulige manipulationer i kælderen.

Efter ende fermentering er vinen lagret 9 måneder i 3-14 år gamle fade, hvor vinen samtidigt klares naturligt. Herefter sammenstikkes den endelige cuvée i rustfrit stål hvorefter vinen tappes på flaske uden filtrering, men med en minimal svovltilsætning for lige at reducere flaskevarians.

Duftmæssigt har vi lige løftet elegancen et niveau, meget elegant og nærmest burgundisk stil med grøntsagsfond, blomsterkompot samt en omgang solcreme og fynkyness på stranden. Det er legende let og fint med kirsebær, hindbær, lidt beaujolaiskrop, landlig, animalsk hestestald og måske endda lidt feminin.

I munden er det en meget koncentreret saft på en både kødfuld og alligevel luftig, let, fin og svævende måde. Har denne lidt nærmest burgundiske og aromatiske smag, der er koncentrat af kirsebær og hindbær, en meget sprælsk syre, super elegance og balance samt stor saftighed.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 266 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Næste Morgon Beaujolais var denne 2018 Morgon Côte de Py fra Domaine des Souchons, som endda ligger på Rute de Morgon i Villié-Morgon.

Domaine des Souchons er et af de ældste vinhuse i Beaujolais og blev oprindelig grundlagt i 1752 af Claude Pillet og har helt frem til 2015 været i familiens eje. Siden 1950’erne er huset vokset stødt og har i dag cirka 14 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre 40 små parceller rundt omkring i appellationen.

Tilbage i 2015 valgte Serge og Baptiste Condemine-Pillet imidlertid at sælge vinhuset efter nogle familiestridigheder, men blev så faktisk efterfølgende ansat i huset. Domaine des Souchons blev købt af Laurent Ducognon og Frédéric Giraud,

De to herrer er vi tidligere stødt ind i her på Houlbergs Vinblog, for de ejer nemlig det store Grands Vins Sélection aka GVS Group, der jo er en stor historie, for de ejer et utal af vinslotte og vinhuse. De sælger årligt for over 45 millioner flasker vin og har en årlig omsætning på næsten 900 millioner kroner.

De ejer bl.a. også Madame Veuve Point og Domaine Doudet-Naudin, men laver mest vine for andre og fra områder som Bourgogne, Loire, Beaujolais, Côtes-du-Rhône, Languedoc-Roussillon, Provence, Savoie og Sud-Ouest.

Her smager vi så en Morgon Côte de Py, hvor Gamay druerne kommer fra den berømte vulkanske Côte du Py mark og endda fra 40-55 år gamle vinstokke, der kultiveres i henhold til regulativerne i Terra Vitas og niveau 3  i Haute Valeur Environnementale.

I vinificering er alle druerne først afstilket inden den traditionelle gæring af de næsten hele druer i rustfrit stål og beton med klassisk maceration carbonique med lang gæring og efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder på en nogenlunde ligelig fordeling mellem 400 liters egefade samt barriques. 

I næsen fornemmes der med det samme en vis saftighed i vinen, lidt fond og næsten tørret frugt, kirsebær, brombær og hindbær, lakrids, fennikel, har en lille fadpræg med tør egetræ, sandeltræ samt en smule eukalyptus og så nogle ristede noter.

I munden er det en sand eksplosion af frugt, sorte stenfrugter, kirsebær, meget koncentreret, måske endda også lidt hindbær, har silkebløde tanniner, en smule tørhed samt en syrlig saftighed … vild, let og saftig. Klart 5 store tomler med pil op.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Derefter smagte vi Morgon Beaujolais vine fra 3 forskellige producenter og startede med denne 2020 Morgon Cuvée Sans Sulfite fra vinhuset Domaine Franck Chavy.

Huset ligger godt ude på landet i Régnié-Durette omkring et par kilometer vest for Villié-Morgon og er en mindre familie vingård, der drives af Franck og hans hustru Cyrille.

De er 4. generation på vingården, men får også hjælp af  far Antoine og driver samlet 10 hektar vinmarker fordelt på små 20 parceller med 3,5 hektar i Morgon,  2 hektar i Brouilly, 3 hektar i Régnié, 0,5 hektar med Chardonnay og 0,5 hektar i Beaujolais-Villages. De ældste vinstokke blev plantet i 1910 og igen i 1960.

Kun under den manuelle høst og i ved vinterbeskæringen bruges sæsonarbejderne, for ellers klarer familien alt arbejdet selv … lige fra den øvrige beskæring af vinstokkene, hele vinifikationen og frem til markedsføring af vinene.

Driften er på papiret konventionel, men da Franck og Cyrille har valgt at blive medlemmer af Vignerons Indépendants, så har de underskrevet det fælles manifest om udelukkende at producere vine, der respekterer miljøet, samfundet og hensynet til de kommende generationer.

Det er således mange år siden kunstige pesticider og herbicider i vinmarken har været en del af agendaen og i kælderen er stort set alle manipulations muligheder fravalgt bortset fra en lille smule svovl i forbindelse med aftapningen af flertallet af vine.

De sælger næsten al deres vin til lokale restauranter og til entusiastiske private kunder, som gerne kommer kørende langvejs fra for at få fat i deres ration inden igen må melde udsolgt. De elsker den direkte kontakt til kunderne, som de altid tager sig god tid til at servicere.

Her smager vi parret Morgon Cuvée Sans Sulfite, som er lavet af Gamay druer fra de samme parceller, som leverer frugten til Franck Chavys øvrige cuvéer fra Morgon heriblandt den Morgon élevée en fût de chêne, som blev fejret som Meilleur Gamay du Monde ved den prestigefyldte Concours International du Gamay i Lyon i februar 2019.

Vinen er lavet ved, at alle druerne er afstilkes, hvorefter gæringen er sket alene med druernes naturlige gærceller i lukkede ståltanke med en længere maceration end normalt, da han ikke blot efterstræber gæringens primære aromaer, men også klart den dybde, finesse og tanninske kompleksitet, som skind og kerner gemmer på.

Så der hvor de fleste ville have ladet vinen løbe fra bundfaldet, så fortsætter Franck Chavy med fodtramp og pigeage i adskillige dage inden vinen får fred og så er lagret 8 måneder i ståltankene frem mod en ilt fri aftapning uden klaring, filtrering eller tilsætning af svovl.

Nu bliver det for alvor bondsk, animalsk og mere vildt, godt med dampende mødding, saft og kraft, tør engelsk og sød finsk lakrids, så det er stilmæssigt lidt af en kraftbasse med en syrlig frugt, tranebær, hyben, kirsebær, muslingeskaller og egentlig ikke sådan ultra beaujolaisagtig.

I munden er vinen både pænt syrlig, kraftig og har sgu masser af mørk og syrlig frugt, godt med sorte kirsebær, meget koncentreret og meget uforfalsket, mens tanninerne egentlig er fine, runde og giver vinen godt bid. Hvor smager det egentlig godt.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vi slutter det saftige Georges Duboeuf ræs med en vin fra endnu én af Beaujolais’ 10 gode Cru’er, nemlig Les Darroux Chénas i årgang 2019.

Med denne vin kommer Gamay druerne fra Pascal Colvray, der ligger i Chénas, som tidligere har solgt vinen som Domaine des Darroux.

Pascal løb imidlertid ind i en  strid med naboen på Domaine de la Combe Darroux, som bestemt ikke mente, at der kunne være 2 domæner, som refererede til den samme lokalitet i Chénas.

Så i 2005 valgte Pascal at begrave stridsøksen og solgte blot sin Chénas i eget navn, mens at Georges Duboeuf på sin del måtte sløjfe domaine referencen og blot kalde den Les Darroux Chénas.

For Pascal Colvray har samarbejde med Georges Duboeuf i snart mere end 40 år og fået sin andel af druerne til denne vin, der som de øvrige er lavet i ståltanke, men efter endt fermentering også blot har lagret 8 måneder i de rustfrie ståltanke.

I næsen har denne vin fortsat denne lidt bondske og landlige side, er måske en anelse mere mælket, har lidt mere baconagtige noter og er også lidt mørkere og mere maskulin. Frugten er også sorte kirsebær og solbær, har god power, kødfuld med tørrede roser og en vis friskhed.

Det maskuline gær også igen i smagen, hvor der er sorte brombær samt kirsebær, en vis krop og fylde, selvom det egentligt fortsat er på en let måde, lidt vildskab og samtidig tørt.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 118 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Saint-Amour er ikke for mig den mest kendte af appellationerne i Beaujolais, men byder normalt på bløde, frugtige vine, der skal drikkes unge. Vi smagte her nok aftenens første ældre vin … en  Georges Duboeuf Domaine du Paradis Saint-Amour 2017.

Igen er der tale om en vin fra  Georges Duboeufs mange gode vinavlere og producenter … her fra Maurice Delorme, som for mere end 30 år siden begyndte at spare med Georges Duboeuf om vinfremstilling og sidenhen lod Georges Duboeuf aftappe og distribuere hovedparten af produktionen.

Sådan er det fortsat … bortset fra at det nu er næste generation i form af datteren Véronique, som kom hjem til gården i 1996, samt Franck Duboeuf, som har overtaget næsten alle opgaver fra sin berømte far.

Véronique har samlet 15 hektar vinmarker på Domaine du Paradis, som hun driver efter bæredygtige principper i  Saint-Amour. Hun har mere end 50 år gamle vinstokke, hvor 0,4 hektar tilplantet i 1982 er de yngste og hvor 6 hektar allerede havde en del år på bagen da Maurice Delorme overtog vingården i 1953.

Kælderen blev totalrenoveret i 2004 og dér er vinen lagret … først med gæring og siden modnet 6 måneder i termoregulerede rustfrie ståltanke, hvorefter vinen er transporteret til Georges Duboeuf og tappet på flaske.

Det er duftmæssigt som om, at de klassiske beaujolais karakterer forstummer og bliver lidt mindre, men det er klart uden de landlige og animalske noter forsvinder. Der er en lidt mere moden frugt med kirsebær, brombær, ribs, hæfteplaster, jod, skovbund og måske lidt mere fortættet i duften.

I munden er det indtil videre den mest cremede af vinene og igen er der godt med kirsebær, brombær, fortsat en rustik, bondsk og saftig landlighed, mens både syren og tanninerne er godt runde. Hvor får man dog meget for pengene her.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen kun er 82,50 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7