Tag-arkiv: 4½

2009 Marchesi di Barolo, Barolo Coste di Rose, Piemonte, Italien

Næste Barolo fra Marchesi di Barolo blev enkeltmarksvinen Barolo Coste di Rose … naturligvis fra marken Coste di Rose, som nok er én af de mere ukendte “Grand Cru” marker i Barolo, selvom marken faktisk ligger lige op til den berømte Bussia vinmark i Monforte d’Alba området.

De store marker i Piemonte findes omkring 5 byer, nemlig Barolo, Castiglione Falletto, La Morra, Monforte d’Alba og Serralunga d’Alba. I Barolo betragtes Cannubi og Sarmassa som de allerbedste marker sammen med Brunate, som også rækker ind i La Morra. I La Morra er det derudover Cerequio og Rocche, som betragtes som de bedste marker.

I Castiglione Falletto betragtes markerne Monprivato og Villero som de bedste marker, mens det i Serralunga d’Alba er markerne Lazzarito og Vigna Rionda, som hører til de allerbedste. I Monforte d’Alba er det Bussia, Ginestra og Santo Stefano di Perno, som hører til de mest anerkendte vinmarker.

Der findes ingen Grand Cru betegnelse, så denne sortering af de bedste vinmarker er sket af vinmageren Renato Ratti, som har gennemført en omfattende undersøgelse af jordtyper, geografi og producere vine fra hele området. Derefter har han kortlagt de enkelte parceller baseret på deres kvalitet og potentiale, og dette kort fra Ratti anvendes i dag af både producenter og negociantfirmaer i dag.

Og på dette kort hører Coste di Rose således ikke til blandt de bedste … selvom vinen faktisk koster næsten det samme som søstervinene fra de mere kendte marker Cannubi og Sarmassa.

Coste di Rose består, dels af en skråning med østlig eksponering, dels af et mere fladt opland til skråningen. Jordbunden på selve skråningen består primært af sand og kalksten samt meget små lerpartikler, hvilket giver en nærmest perfekt dræning, da kalkstenen og de små lerpartikler holder på tilstrækkeligt med vand til, at vinstokken kan modne druerne selv i tørkeperioder samtidig med, at den sandede jordbund dræner evt. overskudsvand væk.

Den perfekte jordbund og den østlige eksponering giver midterstykket af skråningen nærmest perfekte vækst og modningsvilkår, og det er netop på dette stykke, at Marchesi de Barolo har deres parcel.

Under gæringen ligger mosten med skindkontakt i 10 dage, imens der foretages pumping overs. Når den alkoholiske gæring er overstået, lægges vinen på betontanke, hvor den lagrer i to måneder ved 28 grader, mens den gennemfører sin malolaktiske gæring.

Vinen deles efterfølgende i to, hvor den ene halvdel lagrer på store 30 og 36 hektoliter, slovenske foudres og den anden på let ristede 225 liters franske barriques. Begge partier lagrer i to år, inden de stikkes sammen igen og tappes på flaske for at lagre yderligere et år, inden frigivelse til salg.

Alvise Lunardi 2
Alvise Lunardi fortæller om de store Barolo vine

Og så til indtrykket af vinen. Af aftenens 4 Barolo’er er Barolo Coste di Rose nok den mest feminine vin, og vinen med mest syre. Karaktermæssig ligger den mest op af Barbaresco’en, og dermed også den af Barolo’erne, som jeg nok syntes mindst om, men det er selvfølgelig en smagssag.

I næsen er der våde sten, bitre kirsebær, balsamico, blomster og grønne blade … men ellers er den faktisk en smule neutral i næsen. Har endnu større tørhed i smagen end den forrige Barolo del Comune di Barolo og herudover blæk, grønne blade … faktisk masser af grønne noter, godt med tanniner og voldsom lang eftersmag. Vinen er let, elegant og vedholdende … virkelig meget frugt og syre i eftersmagen.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 425 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Pico Maccario, Lavignone Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

I en lille by kaldet Mombaruzzo omkring 10 kilometer sydøst for Asti i det dejlige Piemonte finder vi det lille vinhus Pico Maccario, som står bag weekendens vin, nemlig denne Lavignone Barbera d’Asti. Vinhuset kalder sig også for La Rosa Dei Vini … som vel betyder noget i retning af “rosens vine”, og rosen går da også igen som logo for vinhuset, både på etikette og støbt i flaskerne fra Pico Maccario.

Vinhuset drives af de to brødre Pico og Vitaliano Maccario, men huset er – på bedste italienske vis – opkaldt efter den ældste af brødrene. Vingården dog grundlagt af de to brødres bedstefar Carlo Maccario, men Pico og Vitaliano overtog driften efter deres far i 1997, således Pico tager sig af produktionen og Vitaliano af salg og markedsføring.

De dyrker især Barbera, men har også Cabernet, Merlot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Favorita og Freisa, som alle dyrkes på den største enkeltmark i hele Piemonte. Pico Maccarios har nemlig kun én mark, men den er i ét stort sammenhængende stykke og er på hele 70 hektar. Ganske imponerende … bare vejen på marken er sammenlagt 10 kilometer lang.

Og for hver række står der en rosenbusk i hver ende. Det er selvfølgelig et gammelt trick, som ses i mange lande, idet eventuel sygdom først rammer rosenbuskene før vinstokkene, og dermed kan man nå at sprøjte, hvis uheldet skulle være ude. Hos Pico Maccario er omfanget af rosenbuske dog ganske overvældende … for de har ikke mindre end 4.500 rosenbuske på deres 70 hektar store vinmark.

Der er samlet plantet 58 hektar Barbera, 4 hektar Merlot, 2 hektar med Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc, men de resterende hektarer er plantet til Favorita og Freisa.

Der laves 3 forskellige Barbera d’Asti vine på Pico Maccario, hvoraf denne Lavignone Barbera d’Asti er én af dem. Den er lavet på ren stål, og også lagret på ren stål i 9 måneder for at bevare så meget frugt som muligt. Den skulle efter sigende have fået 90 point af Wine Spectator og 89 point af Parker. De to øvrige Barbera d’Asti vine fra Pico Maccario har begge lagret på egefade, så denne Lavignone er dermed lidt anderledes.

I næsen er vinen varm, der er godt med krydderier, modne kirsebær, brombær … næsten over i blommer. Der er også lidt kalk og bitre toner. Smagsmæssigt også en varm, fyldig vin med masser af frugt, let sødme … måske en anelse flad i udtrykket, men bestemt rund og tilgængelig. Nem at drikke, og ganske ligetil.

Forhandles af Andrup, hvor prisen er 99,95 kr., men kun 69 kr. pr. flaske, hvis du køber 6 stk.

Rating 4,5/7  

2010 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb, Rheingau, Tyskland

Efter et kort øjebliks utroskab … altså med indtagelse af flere spændende øl, og endda anmeldelse af én af disse her på bloggen, så er vi retur til vinene, nemlig med denne Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb fra Weingut H.T. Eser, som holder til i byen Oestrich-Winkel, få kilometer nord-øst for Geisenheim, og heller ikke langt fra Weingut Kloster Eberbach få kilometer længere mod nord.

Og lige der i Oestrich-Winkel huserer Eser familien … eller rettere Eser familierne, for i Oestrich-Winkel findes der faktisk flere vinhuse drevet af Eser … herunder Weingut August Eser, Weingut Bernhard Eser og så dette Weingut H.T. Eser, som drives af brødrene Christoph og Thomas Eser.

Ja, Skjold-Burne, som er den danske forhandler skriver ganske vist, og jeg citerer “Christoph Eser arbejder stadig sammen med sin far på ejendommen”, men Thomas er imidlertid broder til Christoph, og en enkelt søgning på internettet bekræfter da også dette, da de ligner hinanden som to dråber vand.

Ja, ellers ser faderen i hvert fald meget, meget ung ud.

Skjold Burne skriver også, og jeg citerer igen “druerne til denne vin kommer fra marken Doosberg i Oestrich kommunen”, men så havde vinen nok heddet Oestricher Doosberg … og ikke Oestricher Lenchen. Jeg vil vove påstanden, at druerne til denne vin kommer fra marken Oestricher Lenchen.

Det er simpelthen en ommer Skjold-Burne! Slet ikke godt nok, hvis man vil kalde sig en vinbutik.

Christoph og Thomas Eser er tredje generation på vingården, som er grundlagt tilbage i 1936. Brødrene driver i alt 12 hektar vinmarker, primært markerne Oestricher Doosberg og Oestricher Lenchen. Og der dyrkes 85% Riesling, mens resten er Pinot Noir. Nogle af vinene laves i rustfrie ståltanke, og nogle laves mere traditionelt i store egetræfade.

Nå, men denne vin i glasset er en Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb, hvor druerne – som navnet indikerer – kommer fra marken Oestricher Lenchen, som skulle være den største vinmark i Oestrich. Alle druer stammer fra egne marker og håndhøstes på de meget stejle, mineralrige og lerholdige skråninger.

Vinen er Kabinett, dvs. typisk senere høstet, og dermed ofte lidt sødere end de tørre vine, og Feinherb betyder normalt, at vinen er en tand sødere end halvtørre vine, men betegnelsen Feinherb er – så vidt jeg kan finde ud af -ureguleret, dvs. uden specifikke krav til, hvor meget sukker vinen skal indeholde pr. liter. Nogle definerer Feinherb med, at vinen har et anstrøg af sødme i frugten.

Lad os fluks undersøge det. I næsen er der petroleum … helt klart, ikke voldsomt, men bestemt til stede. Der er også lidt sødme-fedme, stikkelsbær, abrikos og våde sten … tegner til, at der er noget mineralitet i vinen, skønt. I munden er vinen ikke så sød som frygtet, men det er helt sikkert ikke en tør vin. Dog heller ikke så sød, som nogle Kabinett vine kan være. Der er … når første lidt halvsøde indtryk har passeret … en fin syrlighed og fin friskhed, som gør vinen ganske spændende. Lidt mere stramhed havde været fint … men ellers ganske okay.

Købt hos Skjold-Burne, pris 109,75 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Joseph Drouhin, Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux, Bourgogne, Frankrig

En vin fra ugen … nemlig en Bourgogne … Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux fra Maison Joseph Drouhin, som ligger i Beaune … og faktisk med sine 73 hektar er et af de største vinhuse i området. De ejer vinmarker overalt i Bourgogne, nemlig 38 hektar i Chablis, 32 hektar i Côte de Nuits og Côte de Beaune samt 3 hektar i Côte Chalonnaise.

Og de fleste af markerne er endda enten Premier eller Grand Crus, og der dyrkes naturligvis kun de to burgundiske druer Pinot Noir og Chardonnay. Nogle vinmarkerne hører endda til blandt de mest berømte i Bourgogne, fx Clos des Mouches, Montrachet Marquis de Laguiche, Musigny, Clos de Vougeot og Corton Charlemagne.

Herudover supplerer Drouhin også produktionen med druer fra andre vinbønder i området … typisk familier, som man har haft samarbejdsaftaler med gennem en lang årrække.

Maison Joseph Drouhin er grundlagt i 1880 af Joseph Drouhin i en alder af blot 22 år. Han kom fra Chablis området, men slog sig ned i Beaune med det formål at blive vinbonde og lave vine af høj kvalitet. Hans arbejde blev videreført af sønnen Maurice, som fik gjort vingården kendt og udvidede ved køb af marker som Clos des Mouches og Clos de Vougeot.

Robert Drouhin, der i 1957 efterfulgte Maurice, fik vingården op på det nuværende niveau og størrelse, bl.a. via køb af yderligere marker, og kvalitetsmæssigt ved – som én af de første  i Bourgogne – at indføre “culture raisonnée”, hvor man ikke anvender hverken pesticider eller andre kemikalier i vinmarkerne. Han stod også for opbygningen af et laboratorium, som blev drevet af  Laurence Jobard, den første kvinde ønolog i Bourgogne.

I dag er det Robert og hustuen Françoise Drouhins fire børn Philippe, Véronique, Laurent og Frédéric, som driver vinhuset. Og de viderefører de gamle traditioner og den filosofi, som har været gældende siden 1880, nemlig at der være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker.

Den filosofi er medvirkende til, at man hos Maison Joseph Drouhin er meget bevidst om at tage vare på det miljø, der omgiver vinstokkene. Man undgår derfor helst at sprøjte mere end højst nødvendigt, men foretrækker at luge mellem stokkene. Der anvendes i høj grad organisk gødning til at nære og biologiske midler til at forsvare vinstokkene med.

Der bliver tænkt på fremtiden, for, som familiens overhoved siger, der skal jo også være noget til næste generation. Faktisk er man allerede på nuværende tidspunkt så langt i processen, at husets Chablis-vine udelukkende dyrkes på økologisk vis, så det nu kun er i Bourgogne, man stadig må hjælpes lidt på vej af nutidens hjælpemidler.

Denne Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux er lavet med druer fra marken Clos des Godeaux, som Drouhin ejer 1,6 hektar af og dyrker helt økologisk. Marken ligger i Savigny-les-Beaune en lille dal nord for Beaune med en nærmest perfekt sydlig eksponering på skråninger i ca. 360 meter højde ved siden af Premier Cru marken Clos des Lavières. Her er jorden yderst fattig, da dens næringsstoffer gennem tiden er skyllet ud af jorden og ned til de midterste og nederste dele af skråningen.

Det bevirker, at vinstokken skal kæmpe mere for sin overlevelse, hvilket igen får den til at sætte færre drueklaser, hvorfor vinstokken har færre druer, som den skal fordele sin photosyntese til, hvorved vinen opnår en større koncentration, end det vil være tilfældet nederst på skråningen.

Vinen er lavet med en maceration på 2-3 uger, hvorefter vinen lagrer 14 til 18 måneder på franske Tronçay barriques, heraf 20% nye.

Og det er faktisk en ganske delikat vin, som er meget easygoing. Næsen byder på lyse kirsebær, hindbær, blomster, let toast … og meget klar Pinot duft. Er ikke særlig animalsk, og der er ingen kostald … men vinen er selvfølgelig også ganske ung. Smagen er let, rund, elegant med røde bær, lidt jord og svage krydderier. Tanninerne er blide og bider på ingen måde … som ung Bourgogne ellers kan gøre, så det vil være en vin, som de fleste vil kunne lide.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 300 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Cave Vinicole de Hunawihr, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

Med næste vin blev vi på Grand Cru marken Rosacker … men vinen er nu fra kooperativet Cave Vinicole de Hunawihr, der – som navnet indikerer – er beliggende i Hunawihr. Ja, det er lige præcis dét vinhus, som jeg også skrev om i sidste uge, da jeg til Randers Vinlaughs Riesling-smagning smagte deres almindelige Riesling, og ellers før har skrevet om her på bloggen.

Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, og de første vine blev fremstillet i 1955. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange caves coopératives – kun 3-4 stk. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister. I 1954 var vinbønderne i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, som de plejede.

For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe en cave coopérative … et kooperativ, så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden. Cave Vinicole de Hunawihr er vokset fra 90 hektar vinmarker i begyndelsen til over 200 hektar i dag.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc og Pinot Noir.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr arbejder de meget med kvalitet, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring.

Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang. Cave Vinicole de Hunawihr laver bl.a. også en fremragende, mousserende Crémant d’Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Cave Vinicole de Hunawihr laver vine fra 4 Grand Cru marker, nemlig markerne Froehn, Osterberg, Schoenenbourg og Rosacker. Her har vi husets Riesling Grand Cru Rosacker, hvor druerne netop kommer fra den anerkendte mark Rosacker, som faktisk i vinmæssig sammenhæng omtales første gang helt tilbage i 1483.

I næsen er denne vin selvfølgelig yngre, men også markant anderledes end vinen fra Sipp Mack. Vinen er mere parfumeret med blomster, grønne pærer og sådan lidt sjove søde noter. Jan kaldte det for champagnefarvet vingummibamser, men mine tanker mere gik i retning af Faxe Kondi. Smagen er dog ganske præcis, frisk og der er godt med syre, grønne æbler, meget fin intensitet og en voldsom tørhed.

På vingården koster vinen 11,40€ eller ca. 85 kr. Det er ganske billigt for en Grand Cru.

Rating 4,5/7  

2013 Weingut Willi Schaefer, Graacher Domprobst Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Riesling nr. 3 … en Graacher Domprobst Riesling Kabinett fra Weingut Willi Schaefer, som ligger i byen Graach an der Mosel, blot en halv kilometers penge nord for Bernkastel-Kues i hjertet af Mosel. Ganske traditionel tysk … charmerende etikette med en vinglad munk, som stolt hæver glasset, mens han samtidig læner sig opad en vintønde.

Men Schaefer familien har nu også noget at have traditioner i. Deres vinrødder i Graach stammer helt tilbage til 1121, og kan i hvert fald dokumenteres tilbage til 1590, så de har med andre ord været vinbønder i byen i mange, mange generationer. Den nuværende gård er overtaget af Schaefer familien i 1950 og siden 1971 har det været Willi Schaefer, som har drevet vingården.

Willi Schaefer har været medlem af VDP … Großer Ring Verband Deutscher Prädikats-und Qualitätsweingüter siden 1993, og han fik i 1997 prisen “Newcomer of the Year” af Gault Millau vinguiden.

Siden 2001 har sønnen Christoph Schaefer og dennes hustru Andrea bistået Willi med produktionen af vinene.

Willi Schaefer har små 3 hektar vinmarker, herunder parceller af Graacher Himmelreich, Graacher Domprobst og Wehlener Sonnenuhr, nogle af de ældste og allerbedste marker i området. Der dyrkes alene Riesling, og specielt marken Graacher Domprobst med de 60-70 årige vinstokke fremhæves som én af området bedste marker overhovedet.

Der laves alene mellem 2.000-3.000 kasser vin årligt hos Weingut Willi Schaefer, hvor vinene gærer og modnes i gamle 1.000 liter foudres, før de tappes på flasker. Helt klassisk og traditionelt … som man har gjort siden 1590.

Duftmæssigt er denne vin let parfumeret med rosenblade, hyld, grønne æbler, svag citrus og lidt mineralitet … våde sten er vel mere rammende. Smagen er fyldig, sød … sådan lidt muskat-noter, men helt klart mere syre end fx forrige vin fra Haart. Der er også lidt grøn syre, hvide frugter og god sprødhed i smagen, men synes alligevel ikke, at den er helt så elegant og kompleks som Haart.

Købt i Mosel, pris omkring 12,80€ … eller ca. 95 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Weingut Ecker-Eckhof, Riesling, Wagram, Østrig

Efter 2 x Mosel, så var næste 2 x Riesling fra Østrig, og den første var denne Riesling fra det familieejede vinhus Ecker-Eckhof, som ligger i den idylliske landsby Mitterstockstall i vinområdet Wagram.

Vinhuset har sit navn efter Ecker familien, som driver gården, mens “Eckhof” kommer fra gårdens placering på et hjørne eller en korsvej … Ecker-Eckhof.

Familien har da også arbejdet med vindyrkningen i området i over 400 år, men det er nu først omkring 1950, at gården i Mitterstockstall bliver købt af Johann Ecker.

I dag er det 3. generation i form af  Bernhard Ecker, som driver gården med lidt hjælp fra hustruen Elisabeth og sine forældre John og Marianne. Bernard overtog allerede tilbage i 1988 ansvaret for vinproduktionen, og i 2005 overtog han hele ejendommen og igangsatte samtidig en større modernisering af vinkælderen.

Siden 2004 har Bernhard været formand for Wagramer Selection, den næstældste vinorganisation i Østrig.

Weingut Ecker-Eckhof har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på markerne Schlossberg, Steinberg, Mordthal, Im Wasn, Hundsberg, Halterberg, Mitterberg og Berg-Wagram. Her dyrker man de hvide sorter Gruner Veltliner, Pinot blanc (Weißburgunder), Riesling, Gelber Muskateller, Roter Veltliner, Frühroter Veltliner samt de røde Blauer Zweigelt og St. Laurent.

Ecker er i dag godt repræsenteret i såvel Østrig som i udlandet med en lang række spændende vine lavet på områdets klassiske druer, herunder deres specialitet , hvidvinen, Roter Veltliner. Hos Ecker er naturen i centrum. Vinen laves med mindst mulig intervention for at opnå autencitet, nerve og ikke mindst terroirpræg … salt sammen med respekt for traditionerne.

At vingården lægger stor vægt på traditioner afspejles også i vinhuset logo … Ecker-logoet. Det er inspireret af Bernhards bedstefar Johann Ecker, som var én af de sidste vogtere fra Stockstall. I det østlige Østrig kaldte man vogtere af vinmarkerne for “Hiata” og deres job var at bevogte druerne. Deres kendetegn var ledestjernen … og det er denne stjerne, som er illustreret på alle etiketterne på vinene fra Weingut Ecker-Eckhof.

Nå, men her har vi huset Riesling, lavet med druerne fra markerne Im Wasn og Steinberg, lavet på ren ståltank.

Duftmæssigt er frugten her meget mere direkte, der er svag petroleum, frugtsten, lidt mineralitet og blomster. Smagen er langt tungere end de to forrige fra Mosel, også mere skarp, grov og kantet. Der er god syre i vinen, svagt krydret i eftersmagen. Fin vin.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 105 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Maison Vitteaut-Alberti, Crémant de Bourgogne Rosé, Bourgogne, Frankrig

Torsdag stod på Riesling smagning i Randers Vinlaugh, men inden vi begav os ud i 8 forskellige Riesling vine, så smagte vi også denne Crémant de Bourgogne Rosé fra Maison Vitteaut-Alberti, som er ét af de førende huse af Crémant de Bourgogne, beliggende i den vestlige del af byen Rully … og samtidig i én af de køligste kommuner i Côte Chalonnaise.

Maison Vitteaut-Alberti er grundlagt i 1951, hvor Lucien Vitteaut og hustruen Maria, hvis pigenavn var Alberti, grundlagde huset med fokus på udelukkende at lave mousserende vin. Hos mange andre vinproducenter i Bourgogne var produktionen af Crémants de Bourgogne dengang alene en bi-produktion. Ja, faktisk var betegnelse appellationen Crémant de Bourgogne ikke oprettet, idet de mousserende vine i Bourgogne dengang alene var Vin Mousseux.

Men Lucien, hvis familie oprindeligt stammede fra Champagne, satsede i stedet udelukkende på de mousserende vin, og via godt købmandsskab og god kvalitet af de mousserende vine, så afsatte Lucien vinene til en lokal kundekreds af restauranter og private købere fra Chalon-sur-Saône til Beaune, og snart havde man en årlig produktion på 18.000 flasker.

År senere var det faktisk Luciens søn Gérard Vitteaut, som var én af fortalerne for oprettelsen af appellationen Crémant de Bourgogne, som så dagens lys i 1975.

I dag er det Gérards datter Agnès Vitteaut-Alberti som driver vinhuset. Hun er tredie generation og jurist af uddannelse. For små ti år siden begyndte hun at arbejde i virksomheden ved siden af sin advokatgerning, men i 2004 deponerede hun sin bestalling som advokat for at koncentrere sig om at drive familievirksomheden. Hendes sans for detaljen har hun bragt med sig fra advokatkontoret, og det mærker man tydeligt i hele arbejdsgangen fra dyrkningen af egne druer til præsentationen af det færdige produkt.

Vitteaut-Alberti fremstiller af druer fra udvalgte parceller i Bourgogne, hvor de ejer lidt over 13 hektar og dels fremstiller de også vine for andre producenter, som ikke har det nødvendige produktionsapparat. og investerede bl.a. i et moderne produktionsanlæg, som er “state-of-the-art” og væsentlig mere avanceret og hygiejnisk end hos mange champagneproducenter.

Anlægget, som omfatter et utal af mindre rustfri ståltanke, gør det muligt at vinificere for mange producenter i området, som har opgivet at vinificere deres egen crémant, da investeringen i et højteknologisk anlæg ikke kan forrente sig, når produktionen kun omfatter nogle tusinde flasker.

Familiens produkter får ofte medaljer og fine anmeldelser i vintidsskrifter.

Her har vi husets Crémant de Bourgogne Rosé, som er lavet af en blanding af druer fra Côte de Beaune, 100% Pinot Noir.

Duftmæssigt søde jordbær, søde kirsebær, kælder … et lidt landligt udtryk med babybræk … ganske indbydende. Smagen er frisk, sprudlende med hindbær, abrikos og fin tørhed. Der er lidt sødme i eftersmagen. Dejlig mousserende vin.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Miguel Torres, Salmos, Priorat, Spanien

Med tirsdagsvinen er vi igen tilbage hos Miguel Torres … det store vinhus i Spanien. Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Denne vin kommer udelukkende fra Torres’ egne vinmarker i Priorat, helt præcis marker i kommunerne Porrera og Lloar. Det er marker, som er købt i 1996. Vinen er opkaldt efter – og er en hyldest til – de Cartusianske munke, som ankom til Priorat i 1095 og plantede de første vinstokke. Vinen er et Grenache blend, lavet på 40% Cariñena, 40% Garnacha og 20& Syrah. Traditionel med ni måneders lagring på franske egetræsfade.

Duften er blæk, solbær, grønne noter, elegance eller en form for kølighed, egenoter, krydderier, nelliker og derudover lidt svag landlig eller animalsk i næsen. Smagsmæssigt er det en meget elegant vin. Der er et krydret bid med syre, rankhed, tørhed, enebær og godt med tanniner. Også lidt grønt og mineralsk i smagen … godt med bid og slutter med frugt og en omgang peber i eftersmagen. Skøn vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 4,5/7  

2004 Bodegas Muga, Selección Especial, Rioja, Spanien

Med næste vin er vi tilbage hos vinhuset Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro i Rioja. Tidligere på aftenen var det husets rosévin, som vi nød … her en rød Selección Especial, en rigtig spansk Rioja med saft og kraft.

Det er primært brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende. Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Isaac Muga er også vinmager hos Bodegas Muga, og laver mange af vinene sammen med Manu.

Denne Selección Especial er ikke huset topvin, for der findes to vine over …. nemlig deres Prado Enea, som er opkaldt efter husets vingård, og så den nye topvin Torre Muga.

Selección Especial er lavet på 70% Tempranillo, 20% Garnacha, 7% Mazuelo and 3% Graciano. Lagret 6 måneder i træbeholdere, 30 måneder i egetræstønder og minimum 12 måneder på flaske inden frigivelse. Mazuelo og Graciano druerne er nok ikke så kendte, men Mazuelo er såmænd blot det navn, som bruges i specielt Rioja om Carignan druen.

Graciano druen er derimod én af Spaniens store druer, der har fået en lille rennæisance efter Rioja fik DOC status. Druen benyttes næsten kun i Rioja og Navarra, hvor den bidrager med finesse og tanniner, der er uundværlig i de store Reserva og Gran Reserva vine, som skal kunne gemmes i mange år. Og ganske passende har denne Selección Especial så lige fået 3% Graciano blandet i.

I næsen er der peber, krydderier, nelliker, alkohol, mørke bær, lakrids, tobak, vanilje og egefad. Smagen giver også lidt peber, ganske stærk … alkohol, tanniner og jeg synes måske, at der er lidt ubalance. Nu kom vinen også lidt efter en fornem 2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, og det gjorde selvfølgelig heller ikke opgaven nemmere.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor prisen for en årgang 2009 er 299 kr., og 230 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7