Vinanmeldelser

2009 Domaine de Baron’Arques, Limoux le Chardonnay, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 Domaine de Baron'Arques, Limoux le Chardonnay, Languedoc, FrankrigOg lad os da endelig starte i Sydfrankrig, for her finder vi Domaine de Baron’Arque.

Domaine de Baron’Arques i Languedoc blev i 1998 købt af baronesse Philippine de Rothschild. Slottet og vineriet er beliggende i Saint-Polycarpe, i Aude området i Languedoc-Rousillon-regionen. Det er en del af AOC Limoux. Vinstokkene er plantet i en højde mellem 250 og 350 meter. Jordbunden er hovedsagelig af ler og kalksten og druesorterne er de klassiske typer som Chardonnay, Merlot, Cabernet, Syrah, Grenache og Malbec.

Domaine de Baron’Arques benytter de samme teknikker, som anvendes på Rothschildernes legendariske slotte i Pauillac. Det indebærer, at alle druer håndplukkes alle druer, gæring og maceration varer mellem 2 og 4 uger, og modningen foregår i klassiske barriques i ca. 12 måneder.

Vinen her er lavet på 100% Chardonnay, men lad os nu få smagt på vinen. I glasset fin gylden vin, og duftmæssigt egetønder, citrus og en lidt cremet fedme. Smagsmæssigt meget intens, der er næsten lidt engelsk lakrids, smør, røget og fin cremet. Det smager altså bare rigtigt godt.

Fåes hos Theis Vine, og prisen ligger på 419,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2004 Tenute Niccolai, Podere Bellarina Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2004 Tenute Niccolai, Podere Bellarina Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienEfter vores lille “mini-sommelier” kursus var det tid til lidt mad, og vinbuddy Gert og jeg fik straks sat os nedenunder i restauranten hos Nordens Vinbar. Menuen var givet på forhånd, da vi havde bestilt denne sammen med tilmeldingen til vinkurset, så den stod på braiseret spoleben med tilbehør, så hvorfor ikke finde en vin, som kunne passe hertil.

Vort valg faldt på en Brunello. På vinkort (og hjemmeside) står vinen med følgende betegnelse: “Brunello Di Montalcino DOCG 2004 100% Sangiovese Grosso, Podere Bellarina”. Prisen er på 500 kr. Men der står imidlertid ikke, at producenten er vinhuset Tenute Niccolai. Come on! En vinbar, hvor producentens navn ikke fremgår af vinkortet. Det holder sgu ikke, og her er ambitionsniveauet simpelthen bare ikke godt nok. Et klart minus i karakterbogen. Do your homework !!!

De fleste fra vinkurset havde også bestilt mad, og det kan derfor undre, at der ikke var tilstrækkelig med pladser i restauranten nedenunder. Det klarede tjenerne dog forholdsvis roligt, og i løbet af lidt tid havde nogle tidligere besøgende forladt restauranten, og så var der plads til alle.

Nå, men det er jo egentlig vinen, at jeg skal beskrive. Vi er jo igen i det dejlige Toscana, nærmere bestemt i byen San Gimignano, ca. 50 km sydvest for Firenze. Her ligger Tenute Niccolai, som har været drevet i generationer af Niccolai familien. I dag er det Sabrina Niccolai, som står for driften. Sabrinas bedstefædre var alle kældermestre for store bedrifter i San Gimignano.

Udover vin produceres der også olivenolie på gården. På vingården Palagetto har Tenute Niccolai deres oliemølle, som presser oliven fra gårdens mere end 10.000 oliventræer. Her dyrkes sorter som den klassiske toscanske Frantoio, Moraiolo, Leccino (og en lille ‘Pendolino og Correggiolo).

Nå, nok oliesnak, lad os komme til vinen. Her en klassisk Brunello di Montalcino, laves på 100% Sangiovese. På markerne er der 4.127 vinstokke per hektar, og produktionen ligger på omkring 1,5 kg. pr. vinstok. Druerne håndplukkes, anbringes i trækasser og bliver yderligere sorteret på vingården.

Fremstilling sker med gæring i rustfri ståltanke med tilsætning af gær ved kontrolleret temperatur på 26° og udblødning af skind i 14 dage. Efter malolaktisk gæring lagres vinen delvist i 2. gangs barriques og derefter på egefade på 10-20 hl. Vinen er flasket omkring september 2008 og har ligget 14 måneder før den kommer i handlen. Der produceres beskedne 1.000 kasser af denne vin årligt.

Duftmæssigt en eksplosion af blommer … meget intenst, der er lidt svedsker, mørke frugter, jord, efterår og læder. Smagsmæssigt er der solbær, modne bær, sødme … ihhh, det smager altså bare supergodt.

Utroligt, at denne vin i restauranten koster det samme som forrige vin Lepore Azienda Vitivinicola, “Re” Montepulciano D´Abruzzo delle Colline Teramane, for sikke en forskel.

Prismæssigt er der også stor forskel på disse to vine i butiksleddet, hvor vinen fra Abruzzo står til omkring 17-18€, og hvor denne vin koster 289 kr. Denne Brunello er bare lækker.

Inden ratingen skal I da ikke snydes for et foto af spolebenet

Jeg har fundet vinen hos en dansk forhandler Lykke Vin til 289 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2007 Lepore, Re Montepulciano d’Abruzzo delle Colline Teramane, Abruzzo, Italien

Skriv en kommentar

2007 Lepore, Re Montepulciano d'Abruzzo delle Colline Teramane, Abruzzo, ItalienMed vinkursets sidste vin bliver vi i Abruzzo, men rykker blot nogle få kilometer op ad kystlinien, op til byen Pescara, hvor vi finder vinhuset Lepore Azienda Vitivinicola

Vinhuset er grundlagt i 1970 af Lepore familien, oprindeligt alene med 10 hektar jord. Filosofien bag vingården var at bevare og udbygge de lokale vinstokke, og lave god vin. I 1992 blev vingården på foranledning af Louis Lepore udbygget og udstyret med det mest moderne produktionsudstyr til vinfremstilling og lagring af vin, og løbende er der også tilkøbt flere vinmarker, således gården i dag ejer omkring 40 hektar vinmarker, og siden 2000 er der også sket omplantning af vinmarkerne og stuehuset er samtidig renoveret.

Louis Lepore har de seneste 10-20 år været med til at sætte sit karakteristiske præg på det kvalitetsløft som vinene fra området har oplevet. Ved en benhård selektion af druematerialet og en nedsættelse af høstudbyttet pr. hektar (60 hektoliter) har man forsøgt at bedre kvaliteten.

En del af gården vinmarker er beliggende i ”Colline Terramane zonen”, hvor et intenst arbejde konstant er med til at sikre vine af meget høj kvalitet. Vinen her … med det lange navn  “Re” Montepulciano D´Abruzzo delle Colline Teramane kommer netop fra dette område, og er selvfølgelig 100% Montepulciano. Vinen har lagret 8 måneder på 225 liter egetræsfade.

Duftmæssigt lidt en mærkelig fætter. Der er duft af kanel, mellemøsten, gammel jordslået kælder, mørke frugter. Smagsmæssigt også lidt “off”. Vi kassede første flaske, og anden flaske var også bedre, men helt godt er det sgu ikke. Vinen er fyldig, og tanninerne er også faste, men jeg er ikke helt vild med den.

Vinen fås i restauranten hos Nordens Vinbar. Her koster den 500 kr. i en årgang 2005. Vil gætte på, at butikspris ligger omkring 150 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Farnese, Montepulciano D´Abruzzo, Abruzzo, Italien

Skriv en kommentar

2011 Farnese, Montepulciano D´Abruzzo, Abruzzo, ItalienVi rykker videre til næste vin. Vi er fortsat i Italien, men er rykket lidt op i landet, nærmere til midten af Italien, i vinregionen Abrizzo, og helt præcis i byen Ortona tæt på havet. Her finder vi vinhuset Farnese.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen. Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Iuliis startede vingården for kun 20 år siden og er i dag en af de mest anerkendte vingårde i Abruzzo.

Abruzzo er et af de mest overskuelige områder i Italien. 90% af vinen produceres af kooperativer, men tallet er heldigvis faldende. Abruzzo har det højeste høstudbytte i Italien. Hele 108 hektoliter/hektar produceres der, hvor landsgennemsnittet er 69 hektoliter/hektar.

De høje høstudbytter resulterer i meget store mængder vin fra et lille areal. Langt de fleste af vinene er derfor kønsløse og intetsigende. Men som så mange andre steder i Italien, spirer der også nye og innovative producenter frem i Abruzzo. Kan man finde frem til dem, får man god vin til en lav pris. Men indtil det generelle billede vender, er det stadig den masseproduceret bulkvin der tegner Abruzzons image udadtil, hvilket er det helt store problem.

Den traditionelle vin i Abruzzo er lavet på druesorten Montepulciano, der også går under navnet Montepulciano a’Abruzzo. Det er en rustik vin, der nemt bliver lettere kogt og tung. Men hvis der fokuseres på kvalitet kan der sagtens komme god vin ud af det. Faktisk fremragende vin!

I takt med at resten af syditalien er ved omlægge produktionen fra kvantitet til kvalitet, er flere og flere producenter i Abruzzo begyndt at interessere sig for områdets potentiale. Høstudbytterne sænkes og som i resten af landet, eksperimenteres der i stigende grad med internationel druesorter.

Her dog en klassisk Montepulciano a’Abruzzo. Farve er rubinrød, nærmest som rødbedesaft. Duftmæssigt fanger jeg kaktus, krydderier, lavendel og blommer. Vinen er meget blød, og tanninerne næsten ikke til stede. I smagen er der i stedet sødme, blommer. Meget fyldig, men eftersmagen er også meget kort.

Fås i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr. I butikker, fx Holte Vinlager koster vinen 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2009 Cantolio Vini, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

2009 Cantolio Vini, Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienMed næste rødvin røg vi helt ned i stilethælen … det solrige Apulien i Italien. Apulien, eller Puglia, producerer kolossale mængder vin.

Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile. Det meste har været billig kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin.

Det er især vine på Primitivo Apulien er kendt for. De bedste vine på Primitivo kommer fra Le Murges, hvor Primitivo di Manduria er den bedste region.

Dette er netop i dette område, at vi finder Cantolio – Cantine del primitivo di Manduria, som er et lille kooperativ, som er grundlagt i begyndelsen af tresserne af en lille gruppe modige vinbønder, der gerne ville producere lidt bedre vine. Den gang var der alene få medlemmerne af kooperativet, men i dag er mere end 700 lokale vinbønder fra området med i Cantolio – Cantine del primitivo di Manduria. Nogle af vinbønderne ligger dog også i de nærliggende provinser Taranto og Brindisi.

Vinen her er ren Primitivo, kommer fra marker med vinstokke på 40-60 år, en gennemsnitlig udbytte på 60-90 tons/hektar, og vinen lagrer på henholdsvis ståltanke og en del på barriques.

I glasset en klar rubinrød vin, duftmæssigt er der solbær, hindbær, lakridsrod, nødder, kanel og vanilje. Smagsmæssigt en saftig vin, der er pæn del sødme i vinen, men fortsat med tanniner til stede, lidt blommer, toner af kaffe. Okay glas vin.

Ikke fundt nogen dansk importør eller pris på vinen.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienVidere til kursets første rødvin.

For lige først at tage et sidespring og synliggøre niveauet under vores lille ´”mini-sommelier” kursus, så var en af udtalelserne fra aftenens vært, “at der findes også et stort vinområde, som hedder Bordeaux!”

Hvem fanden i ….. (pardon my french) kender ikke Bordeaux, vinkyndig eller ej? Jeg kunne da heller ikke nænne at fortælle ham, at jeg den efterføgende dag skulle til en Mouton-Rothchild smagning.

Nå, men denne vin er vi nu ikke i Bordeaux, men i stedet i det dejlige Toscana i Italien, hvor vi i bakkerne ved byen Santa Luce i Pisa-området finder Stefano Scardiglis lille vingård Le Fraine Sul Lago.

Navnet hentyder til en gammel regionale tradition med dyrkning af boghvede, den såkaldte “Fraina”, mens Lago hentyder til området fantastiske sø, som er blevet et naturreservat, beskyttet af LIPU (Lega Italiana Protezione Uccelli), den italienske sammenslutning for fuglebeskyttelse.

Stefano og hans familie dyrker korn, vin og oliven. Derudover har de, som mange andre små vinproducenter, også lidt værelsesudlejning. Der drives i alt 60 hektar, men det fremgår ikke, hvor meget af dette areal er vinmarker. Der laves i alt 3 forskellige vine, 1 hvid og 2 røde, og alle har alene lagret på ståltanke.

Denne vin Rosso di Toscana er lavet på 70% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon samt 20% Malvasia. Den sidste drue er nok ikke så kendt, men har flere navne, bl.a. Malvasia Bianca Lunga eller Malvasia Toscana. Druen er meget udbredt i Mellem- og Syditalien, hvor den næsten altid bruges i blanding med andre druesorter, samt så også i Toscana, Italien.

I glasset en lidt mat vin, farve sådan lidt hen af rubinrød, måske en anelse mørkere. Duftmæssigt fanger jeg rødkål, våd kælder, lidt mejeri og en smule røget.

Smagsmæssigt en knastør vin med masser af tanniner, sidder virkelig på tænderne, lidt grøn i udtrykket, der er lidt kryddderier, en ren Sangiovese smag, men også en vin i ubalance. Den er med andre ord en smule utilgængelig.

Ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster en flaske 5€ … eller omkring 37 kr..

Vinanmeldelse 3/7  
Vinanmeldelser

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, Italien

Skriv en kommentar

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, ItalienAnden vin på det lille “vinkursus” var denne Vigneti del Vulture rosévin, også fra Italien, nærmere bestemt fra byen Acerenza i Aglianico del Vulture i Basilicata vinregionen. Det er lige tæt på hælen af støvlen.

Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues – og overses. Helt tilbage i det 6. eller 7. århundrede plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, hvilket også bruges alternativt i dag, mens det nutidige navn senere blev indført af Byzans og blev officielt i 1932.

Basilicata har siden romernes herredømme været en af Italiens fattigste, og druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, der lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte f.eks. Aglianico-druen til at blande i deres egne, og apulierne har haft svært ved at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer formåede.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere. I årene siden har vinen dog ikke helt vundet den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vin er af en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.

Basilicata har stadig kun Aglianico del Vulture som DOC, men der er ingen tvivl om, at højlandet har potentiale til flere og større vine. Måske skyldes det den hårdtarbejdende landbefolknings ydmyghed, at det tilsyneladende ikke bliver til mere. Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.

Vigneti del Vulture er etableret i 2008 og ejet af IV Cellars, et stort vinfirma som ejer vingården og 8 øvrige vingårde rundt om i Italien og i øvrigt har deres hovedsæde på Malta. Ellers er det svært at finde information omkring dette vinfirma. Har fundet, at vinmagerne er den erfarne duo Marco Flacco og Alberto Antonini, der også har været på nogle af de andre vingårde indenfor IV Cellars, bl.a. Farnese.

Lad os i stedet kigge nærmere på vinen. Klar lyserød vin. Duftmæssigt en tør vin, hvor jeg finder noter af sol, vingummi … ren Haribo, vaskepulver og sødme. Smagsmæssigt også en vin til den søde side, der er moden frugt, bolsjer, vingummi og en forholdsvis kort eftersmag.

Findes i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr., men det er jo restaurationspris. Har ikke fundet en dansk importør, men pris i Tyskland ligger på 6,90 €.

Vinanmeldelse 3/7    
Vinanmeldelser

2011 Campagnola, Chardonnay del Veneto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Campagnola, Chardonnay del Veneto, Veneto, ItalienNå, nu har jeres flittige vinblogger også været på vinkursus … jo jo, og det var på Nordens Vinbar i Århus.

Informationsmæssigt var det dog ret skuffende, idet udgangspunktet og beskrivelsen af kurset – et minisommelier kursus – var, at man kunne blive bedre til at vurdere vines lagringspotentiale og smage sig frem til de forskellige elementer og aromaer, som er fremherskende i vinen og at kunne lære at kombinere mad og vin bedre. Imidlertid viste kurset sig at være primært for folk, som intet vidste om vin. Så på den måde var niveauet ikke højt og lærdommen var derfor på samme niveau.

Imidlertid gik jeg derfra med lidt udbytte, idet jeg fik det vurderingsskema, som man anvender på Vinakademiet ifb. med sommelieruddannelsen, og det var egentligt meget interessant, idet man på skemaet kommer omkring langt flere vurderingspunkter for en vin, og det kan måske være med til at sætte flere ord på ens smageoplevelse. Derudover er det selvfølgelig altid hyggeligt at møde folk, som interesserer sig for vin, og min vinbuddy Gert og jeg havde da også en rigtigt dejlig aften.

Vi startede vinsmagningen med denne hvidvin, en Chardonnay fra Vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Campagnola er ejet af Campagnola Group, som sælger deres store produktion under 5 forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago samt Il Mercante.

Campagnola er grundlagt i henholdsvis 1886 af Carlo Campagnola og i 1907 modtog han sin første officielle pris (og det ældste officielle dokument på vingården) med en guldmedalje for den bedste “reccioto” vin på “Mostra Campionaria di Verona”. I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola.

Campagnola er beliggende i Valgatata, midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano, der er kendt for de gode Amarone-vine. I Campagnola Group produceres selskabets bedste vine under navnet Caterina Zardini. “Zardini” betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet.

Seneste flotte omtale er 3 glas i Gambero Rosso til ”Zardini” ’04. Campagnola har et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter.

Vinen her er fra husets basisserie under Campagnola navnet. Vinen er på ren Chardonnay, en klar, lysgul vin i glasset. Duftmæssigt en meget ung og frisk vin, og du kan overhovedet ikke dufte, at der er Chardonnay i glasset. Der er lidt blomster, mineralitet og ren frugt. Smangsmæssigt en tør og let vin, igen ingen spor efter tung Chardonnay, og i smagen er der meget mineralitet og en lidt stenet smag. Lidt stram i det … men igen frisk.

Lahvino i Viborg har enkelte vine fra Campagnola, men ikke denne Chardonnay. Har fundet den i Tyskland, hvor prisen er ca. 3,30-4,00€ dvs. omkring 25-30 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

N.V. Weingut Hans Igler, Blaufränkisch Landwein, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

N.V. Weingut Hans Igler, Blaufränkisch Landwein, Burgenland, ØstrigBesøgte i slutningen af ugen bankens kursusejendom Gl. Skovridergaard, hvor det gastronomiske niveau egentlig er ganske pænt. Og torsdag aften blev vi da også forkælet med lidt godt mad, og til hovedretten serverede de denne vin, som jeg lige vil skrive et par ord om. Tjeneren fortalte, at det var en vin, som de havde fundet i kælderen i forbindelse med lidt oprydning.

Vinen er fra Østrig, og der er tale om en landvin … 1 liters dunk og uden årstal. Håber ikke, at den så har ligget for længe i kælderen, for den kan vel næppe betegnes som en gennemvin. Nuvel, vi er som sagt i Østrig, vinhuset hedder Hans Igler, og vinen er lavet på druen Blaufränkisch.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring. Nå, måske kan dette hjælpe vor vin her fra kælderen en smule.

Weingut Hans Igler har 33 hektar vinmarker som ligger i Deutschkreutz – Mittelburgenland. Deutschkreutz ligger i hjertet af Blaufränkischland (synonymet for Mittelburgenland), og som nævnt et distrikt med særlig gode betingelser for rødvine.

Hans Igler betragtes som en af Østrigs rødvinspionere, som i starten af firserne begyndte at dyrke internationale druer og indførte barrique. Han startede reelt sin vingård i starten af 1960’erne sammen med sin kone Maria, og i 1968 lavede Hans Igler endelig sin første vin.

Langsomt begyndte Hans Igler at forbedre kvaliteten af vinene, dels med indførelse af malolaktiske gæring og lagring af vinene i barriques. Og kvalitetsløftet blev også bemærket.

Weingut Hans Igler vandt syv gange Falstaff-konkurrencen og blev i 1988 kåret til årets vinproducent. Weingut Igler er medlem af foreningen Rennomierte Weingüter Burgenlands. Denne forening har i dag 11 medlemmer, som alle er kendt for høj kvalitet.

Efter Hans Iglers død er det i dag datteren Waltraud Reisner Igler og hendes mand, som har overtaget driften på vingården og de har formået, at bevare det høje kvalitetsniveau og samtidigt fortsat med at være innovative. Clemens Igler – Waltrauds søn – er også på vej ind i familieforetagendet, og han er udråbt som værende en spirende stjerne i vinverdenen.

Nå, lad os smage vinen. Meget besynderlig næse … først tænker man åhhh nej, men den er egentlig slet ikke ubehagelig. Den er lidt animalsk, fortsat meget ungdommelig, men ellers svær at beskrive. Smagen er tør, der er et pænt syreindhold, og der er tale om en forholdsvis let vin.

Synes imidlertid vinen er meget i ubalance, og den snerrer lidt af mig. Der er nogle røde bær, jordbær måske, men tanninerne passer ikke helt sammen med frugtsmagen. Interessant … men langtfra en stor vin.

Inden vi kommer til pris og rating, så skal I da ikke snydes for et par fotos af maden. Først en jordskokkesuppe og dernæst unghanebryst.

Fås via Østrigsk Vinimport, pris på 69 kr. for en hel liter.

Vinanmeldelse 3/7 
Vinanmeldelser

2010 Domaine La Colliere, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2010 Domaine La Colliere, Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigNå, videre til anden vin fra tirsdag. Igen en Rhône vin. Vi er hos Domaine La Colliere i byen Rasteau.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. denne Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinen flaskes uden filtrering.

Vinen her er lavet på 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Carignan.

Lad os hurtigt komme til vinen, for det er faktisk en lille lækkerbisken. Vinen er flot mørk, sort med violette kanter. Duftmæssigt en meget animalsk vin, der er dufter af gamle, sure sokker … på den fede måde, gamle fade og overmodne blommer. Det dufter altså bare rigtigt godt mine damer og herrer. Smagsmæssigt er der solbær, blødhed, lidt krydderier samt pæne tanniner og meget fast i smagen. Flot vin og et fund til pengene.

Købt hos Jysk Vin, hvor den lige nu fås på bud til 74 kr. Køb den før din nabo. Normalpris er 87 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger