Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

2015 Domaine Rieflé, Lieu-dit-Strangenberg Calcaire, Alsace, Frankrig

2015 Domaine Rieflé, Lieu-dit-Strangenberg Calcaire, Alsace, FrankrigGert E havde også taget lidt Pinot Noir med … en virkelig spændende fransk Lieu-dit-Strangenberg Calcaire fra Domaine Rieflé i Alsace.

Vinhuset ligger i lidt syd for den lille by Pfaffenheim omkring 10-12 kilometer syd for Colmar i Alsace. Vinhuset har til huse i en gammel vingård fra 1609 og har selv været vinbønder siden 1850. I dag drives vingården af de seneste generationer, nemlig Annick and Jean-Claude Rieflé samt deres 2 sønner Thomas og Paul, der langsomt er ved at overtage driften.

Thomas står for vinmarkerne og Paul er ansvarlig for udviklingen af vinhuset. De har også stået for, at vingården i 2014 blev certificeret økologisk med deres i alt 23 hektar vinmarker.

De har også for nyligt overtaget alle vinmarker fra vinhuset Seppi-Landmann i Soultzmatt, og det har betydet yderligere parceller, bl.a. på  Grand Cru marken Zinnkoepflé og andre spændende lieu-dits. I forbindelse med overtagelsen har de også ændret navnet på vingården til Domaine Rieflé-Landmann.

Her smager vi en ren 100% Pinot Noir Lieu-dit-Strangenberg Calcaire fra vinhuset. Druerne er selvfølgelig fra parcellen Strangenberg, hvor undergrunden er præget af kalksten.

Det er selvfølgelig også derfor, at der på etiketten står Calcaire, som jeg netop betyder kalksten. Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret 10 måneder på franske egetræsfade.

I glasset er vinen lys, og var den ikke grumset og uklar, så havde jeg også skrevet transparent. Hæ. Næsen er rustik, urtet og har bio bio landlighed samt syrlig, lys frugt. Der er lakridsrod, fennikel, kanel, syrlige bolsjer, blomstersyre, dufter virkelig biodynamisk og total nice.

Smagen er blød, sart og alligevel med en syrlig kant, har klart bællepotentiale, saftighed, er bondsk med grønne urter, pænt med tanniner, en hel blomstereng, som nærmest kan smages. Det er sgu en vin med karakter og jeg elsker den.

Købt hos Jysk Vin, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Weingut Wöhrle, Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG, Baden, Tyskland

2016 Weingut Wöhrle, Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG, Baden, TysklandSidst jeg besøgte Gert E overraskede han med mig en toplækker 2016 Lahrer Kirchgasse Spätburgunder GG fra Weingut Wöhrle . Nu var rollerne byttet om, så da han nu besøgte mig, så serverede jeg blindt også lidt vin fra samme hus, nemlig først Wöhrles 2016 Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG.

Marken Lahrer Herrentisch ligger på den øverste sydvendte del af den kegleformede Lahrer Schutterlindenberg, der ligger som et forbjerg til Schwarzwald skoven. Fra marken er der et fantastisk view til bl.a. Vogeserne og Kaiserstuhl.

På dette sted har den lokale befolkning fejret nadveren og indtaget deres aftensmåltid, og det er formentlig derfor, at marken har fået navnet  Herrentisch … mændenes bord.

Druerne er høstet med håndkraft og vinen lavet ved, at mosten har trukket på skallerne i 24 timer inden pres, hvorefter gæringen sker. Efter endt fermentering har vinen lagret 9 måneder på 2-3 år gamle egetræsfade. Men lad os smage denne Lahrer Herrentisch Weissburgunder GG.

Næsen har lidt animalske noter, nogen fedme, melon, fersken og hyld, nøddeagtige noter, tørt træ og krydrede noter. Der er lidt karamel, saltlakrids, kalk, vanilje, røgede noter, estragon samt grønne noter i næsen. Dufter herregodt.

Smagen er blød og cremet. Der er en let fedme, god inderlighed og dybde, nogle syltede citroner og modne, gule frugter, en klar nøddet smag samt kalkagtige mineraler. Smagen er lidt tilbagetrukken … ikke frembrusende på nogen måder, men har en lille delikat saftighed, god struktur og elegance.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

N.V. Bodegas Alvear, Pedro Ximénez Solera 1910, Montilla-Moriles, Spanien

N.V. Bodegas Alvear, Pedro Ximénez Solera 1910, Montilla-Moriles, SpanienJeres flittige vinblogger på Houlbergs Vinblog er én time ugentligt fitnessinstruktør. Okay det havde I måske ikke lige regnet med? Til seneste planlægningsmøde med de øvrige instruktører medbragte jeg lidt chokolade og et glas af denne tykfede sherry … Pedro Ximénez Solera 1910 fra Bodegas Alvear. Surprise!

Alvear ligger i byen Montilla i Montilla-Moriles distriktet i Andalusien i det sydlige Spanien og på sherry fronten er det en slags konkurrent til det mere kendte Jerez område, hvor de fleste sherry’er kommer fra.

Bodegas Alvear er et gammelt og historisk sherryhus, som er grundlagt tilbage i 1729 af Diego de Alvear y Escalera. Oprindeligt blev bodegaen regnet som en lille og lidt obskur producent, men Diego begyndte langsomt – sammen med sønnen Santiago – at udvide ved køb af masser af jord.

I dag er det et kæmpestort foretagende og uden sammenligning regionens mest kendte vinhus. De har over 300 hektar vinmarker og produktionsmæssigt kapacitet til at lagre over 5 millioner liter sherry på egefade.

Bodegas Alvear er fortsat ejet af familien, som siden 1729 er vokset, så reelt er ejerskabet fordelt på 50 familiemedlemmer, hvoraf nogle også deltager i driften. Det er i 8. generation María Alvear som er ved at overtage driften efter den nuværende leder Fernando Giménez Alvear. Det er i øvrigt María Alvear, som I kan se på billedet ovenover.

Udover sherryproduktionen i Montilla, så ejer familien også en almindelig vingård Palacio Quemado i Extremadura. Vingården er købt i 2015 og har samlet 94 hektar vinmarker.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om netop Palacio Quemado her på vinbloggen, bl.a. da jeres smagte deres 2015 PQ Primicia, 2014 La Zarcita og 2014 Crianza.

Her smager vi altså en Bodegas Alvear Pedro Ximénez Solera 1910 sherry, som er lavet 100% på druen Pedro Ximénez, hvor druerne helt klassisk tørrer under solen – til de nærmer sig rosiner – og giver den fineste søde vin.

Efter presning af de tørrede druer, så tilføres de en smule alkohol, for at sikre at sødmen ikke aftager under gæring. Herefter overføres vinen til det såkaldte Solera system, som er et specielt – men meget simpelt – modningssystem, hvor flere rækker af fade placeres ovenpå hinanden.

Der er gennemløb mellem de enkelte rækker af fade. Vinen fyldes på de øverste fade, medens den tappes fra det nederste fad. På denne måde er der altid en smule af den ældste årgang i den endelige aftapning.

Alvear PX Solera 1910 er således startet i 1910 og vinen indeholder derfor en lille del Pedro Ximenes fra 1910. Vinen i dette Solera system lagrer i gennemsnit mindst 6 år inden aftapning.

I glasset overraskes du af en fed – oversvulstig, fed, tyk, opulent og brun væske … ligner en brunlig udgave Nordsøolie, den lakridsagtige danske bitter, men så hører enhver sammenligning også op.

Næsen emmer af kogte blommer, rosiner, sirup, karamel, ristede kaffebønder, honning, tørrede dadler, nødder, engelsk lakrids, gamle fade, en gammel kælder … men der gemmes sig også en lille friskhed bag alle de sødlige aromaer, som bare vælter op af glasset.

I munden er det virkelig tyktflydende … og vinen sætter sig nærmest demonstrativ på indersiden af glasset. Sukkersød, tæt og forførende voksenslik, som nærmest er eksplosiv i munden. Det er flydende druesirup af bedste skuffe, hvis man – som Houlberg – er til søde sager, men hvilken rigtig mand er ikke det? Det er karamel, chokolade, sirup … måske endda svagt oxideret.

Vinen flyder i munden på samme vis som en brun, fed olie skyller op på en strand efter en gigantisk oliekatastrofe. Det er klistret, tykt og efterlader munden smukt, fyldigt forurenet … og forureningen vil nærmest ingen ende tage. Det er lidt af en godbid … fungerede ganske fint med lidt chokolade, men jeg ville nok helst ha’ vinen sammen med lidt stærk, gammel ost. Det vil fandeme spille.

En undseelig anmelder kaldet Parker har giver vinen 98 point, men hvem gider høre på ham? Den rigtig vinanmelder og blogger er en næsten 100% mand, så han elsker en sød sag som denne, så derfor sparker han 6 olieklistrede fingre efter vinen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske på en halv liter koster 299,95 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 Borgogno, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Borgogno, Barolo, Piemonte, ItalienPå Bistroteket med Borgogno Barolo to gange indenfor to uger … what’s not to like? Her er det Borgognos almindelige Barolo i årgang 2011.

Almindelig er måske lidt en underdrivelse, for druerne kommer fra 5 fantastiske marker, nemlig Cannubi, Cannubi San Lorenzo, Fossati, Liste og San Pietro delle Viole.

Efter høst spontangærer vinen med druernes naturlige gærceller i 12 dage i betontanke … i starten ved 22-25 grader og i slutfasen 29-30 grader efterfulgt af en maceration i 30 dage.

Derefter sker der malolaktisk gæring ved 22 grader i 15 dage og derefter lagrer vinen så 4 år i slavonske 4.500 liters egefade helt efter de gamle klassiske metoder. Efter aftapning lagrer vinen yderligere 6 måneder på flaske.

I næsen fornemmes det, at det fortsat er en grønskolling … en ung kvindelig yngling, men sikke talent. Næsen er grøn og allerede med moden, lys og gæret frugt, kirsebær, hindbær, roser samt violer. Samtidig er den unge dame iført stram lædercatsuit, har en stikkende italiensk syre, nærmest helt æterisk. Nice.

Smagsmæssigt er det til gengæld let, blødt og cremet. Det er en smuk vin, og en eventuelt teenagerkluntet kant afsløres på ingen måder, for det smager sgu dejligt … blidt og modent. Så nu fortryder jeg på ingen måder, at jeg igen valgte Borgogno på Bistroteket … de to B’er klæder sgu hinanden.

På restauranten kostede en flaske 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Weingut Balthasar Ress, Rüdesheim Berg Schlossberg Riesling GG, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Balthasar Ress, Rüdesheim Berg Schlossberg Riesling GG, Rheingau, TysklandJeg imponeres og får gode minder, når jeg smager denne Rüdesheim Berg Schlossberg Riesling Großes Gewächs fra Weingut Balthasar Ress.

Jeg besøgte nemlig Weingut Balthasar Ress tilbage i oktober 2017 sammen med et par kammerater. Der smagte jeg en række af husets vine og blev begejstret. Det besøg – og lidt om vinhuset – kan du læse om i blogindlægget Besøg hos Balthasar Ress … og en olivenfarvet Riesling-Bulli.

Marken Rüdesheimer Berg Schlossberg er én af de stejleste vinmarker i hele Rheingau med en hældning/stigning på ikke mindre end 70 grader. Navnet har marken efter den gamle Ehrenfelser slotsruin, som I også kan se på billedet ovenover.

Marken er VDP klassificeret Grosse Lage mark, har perfekt eksponering mod solen og en undergrund med skifter og kvartsit, som er en slags sandsten, der gemmer varmen fra solen i løbet af dagen og afgiver den retur om natten.

Druerne til Berg Schlossberg Riesling Großes Gewächs høstes ad flere omgange, så man kun høster de fuldmodne druer med det højeste indhold af sukker. Men den er vinificeret fuldstændigt knastørt med alene 1,5 gram restsukker pr. liter.

Vinen har også gæret i lang tid … det er en af filosofierne hos Weingut Balthasar Ress sammen med så lidt indgriben i produktionen som overhovedet muligt. Efter endt fermentering lagrer vinen på gamle egefade frem til foråret, altså alene omkring 6 måneder.

Næsen er lige, som jeg havde drømt om … med masser af petroleum, modne æbler, et autoværksted, olievæddet tvist med brandfare, mineraler, havvand og – uha – hvor det dufter godt. Der er vilde blomster, sæbe, vibrerende syre og lidt nødder. Yams.

I munden har vinen en vis fedme, voldsom dybde … som at falde dybt i en kløft, hvor du ikke vil op fra igen. Det er modne æbler, papaya, kiwi, fyldig og samtidig smuk elegant. Et fræk lille æblesyre giver et fint bid. Det er stor Riesling og Houlberg bliver glad.

Købt hos Vinspecialisten, hvor en flaske kostede 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Gramolere, Piemonte, Italien

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Gramolere, Piemonte, ItalienDa jeg sidst drak 2012 Barolo Monvigliero fra vinhuset Fratelli Alessandria sammenlignede jeg den med Natalie Portman … smuk som ind i helvede, let, yndefuld, elegant, stærk og streng.  Nu er det søstervinen Barolo Gramolere i samme årgang.

Fratelli Alessandria holder til midt i byen Verduno, der ligger et par kilometer nord for La Morra og vel omkring 8 kilometer sydvest for Alba. Det stammer fra et gammelt og historisk vinhus, som er grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang hed det dog ikke Fratelli Alessandria.

Allerede i 1843 opnåede vinhuset 2 vigtige udmærkelser på foranledning af Carlo Alberto, kongen af Sardinien og hertug af både Piemonte, Savoy og Aosta. Vinhuset leverede vin til hoffet og blev hædret for deres salg af vine til udlandet og for deres topmoderne vineri.

Vinhuset har siden 1870 tilhørt familien Alessandria og drives i dag af 4. og 5. generation i form af Gian Battista samt hustruen Flavia, broderen Alessandro og sønnen Vittore.

Og de har virkelig formået at få vinhuset op blandt de bedste producenter i Piemonte. De er gået fra at lave virkelig gode vine, til at tilhøre eliten … ikke bare i Verduno, men i hele Barolo området.

Vingården producerer vine udelukkende fra egne druer, samlet 12 hektar med parceller på nogle af de bedste marker i Verduno og Monforte, bl.a. markerne Gramolere og Monvigliero samt Pisapola, Campasso, Riva Rosso, San Lorenzo, Boscatto, Neirane og Rocche dell’olmo.

Der dyrker familien primært Nebbiolo, men også Dolcetto, Barbera samt den sjældne Pelaverga, der – som nævnt – alene findes ved byen Verduno. En sådan én … 2016 Verduno Pelaverga Speziale  smagte jeg tilbage i december sidste år og var voldsomt begejstret for.

Herudover dyrkes der ganske lidt hvide druer, nemlig den lokale Favorita og den internationale Chardonnay.

Denne Barolo Gramolere er lavet med Nebbiolo druer fra marken Gramolere, der ligger ved Monforte d’Alba mellem markerne Gavarini og Bussia i 400 meters højde. Vinstokkene på marken er over 40 år gamle.

Barolo Gramolere er lavet på rustfrie ståltanke med maceration i 20-25 dage, hvorefter vinen lagrer i omkring 3 år i store 20-40 hektoliter slavonske egefade efterfulgt af 2 måneder i ståltanke og derefter 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Og hvis Barolo Monvigliero er som Natalie Portman, så er Barolo Gramolere ren Julia Roberts … voksen, smuk, elegant og altid med en inderlig nerve og en ægte latter.

I glasset er vinen let transparent med antræk til brunlige nuancer, mens næsen er sådan helt Barolo klassisk med læder, roser, violer og lys frugt med lækker modenhed. Det er kirsebær og hindbær, lidt overgæret og byder derudover på røg, tørrede blomster, lidt fennikel og lakrids … fuck det dufter dejligt, let og modent.

I munden er der masser af garvesyre, faktisk tonsvis af tanniner og en moden, lækker italiensk syre, elegant og rank med den flotteste nerve. Det er ribs, hindbær, fennikel og modenhed. Det smager herregodt og måske lidt mindre struktureret end Monvigliero … langt mere laid back på en usædvanlig smuk Julia facon.

Købt hos den lokale Vinspecialisten til 475 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, Italien

2004 Borgogno, Barolo Le Teorie, Piemonte, ItalienJeg har før fået Borgogno på Bistroteket, og på den front blev denne aften ikke anderledes, da næste vin nemlig var en smuk 2004 Barolo Le Teorie fra det  gamle, traditionelle vinhus i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861. Men der var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien.

I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Siden 2012 har det været Andrea Farinetti, som har drevet vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder. Omkring 4 hektar er skov, mens de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera.

De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Denne Barolo Le Teorie er en vin, som de ikke længere laver på Borgogno, men lavet i en serie af 3 Barolo vine, som vinhuset har kaldt Barolo Le Teorie.

Den består af 3 vine fra henholdsvis 2004, 2006 og 2008 og hver med sin egen anderledes etiket og med druerne fra markernes Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro delle Viole … og alle lagret mindst 4 år i husets kældre.

Og sikke en lækker næse … virkelig tør med både blæk, lakrids, tobak, solbær, blåbær, en smule animalsk babybræk – på den gode måde – eg, røg og har faktisk en smule fedme i frugten, der samtidig er lækker moden i udtrykket.

Selvom damen er fra 2004, så har hun masser af tanniner og tørhed,  mega tør, faktisk monster mega tør. Frugten har en lidt sjov smag, klart til den modne side, cremet og fin lækker og alle omkring bordet var vist tilpas med vinen. Det smager også rigtig godt.

Købt på Bistroteket, hvor en flaske koster 700 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2014 Louis Nicaise, Meuniers des Moines Extra Brut, Champagne, Frankrig

2014 Louis Nicaise, Meuniers des Moines Extra Brut, Champagne, FrankrigMeuniers des Moines Extra Brut er en ny champagne i sortimentet hos det lille familieejede champagnehus Louis Nicaise i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Den er lavet på ren Pinot Meunier og som vintage champagne … med en eksklusiv udstråling.

Meuniers des Moines Extra Brut er lavet med druer fra 3 forskellige marker i Hautville, nemlig Calcaire, Pierre Meulière og Argile. Champagnen er vinificeret traditionelt, har gennemgået malolaktisk gæring og halvdelen lagret en periode på 300 liter egefade og den anden halvdel i rustfrie ståltanke.

Derefter er vinen lagret minimum 36 måneder på flaske inden dosage. Og det er en ganske lille produktion, for der er alene lavet 980 flasker af denne lille eksklusive champagne.

Næsen er sådan både blid, sart og speciel. Det er karamel, toast, et pilleglas på et apotek, skocreme, pærer, stikkelsbær, stearinlys, strandsand, parfume … virkelig sart, delikat og feminin, men fuck hvor bliver man glad i låget.

Champagnen byder på masser af vinsmag, cremet og intens med æbler, æblegrød, som lige er kogt. Derudover er det pærer, masser af frugtsmag, finesse, let og luftig, en sødkrydret grape eftersmag. Det er sgu meget godt … og jeg er atter betaget af Nicaise.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 459 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Louis Nicaise, Extra Brut Premier Cru, Champagne, Frankrig

2012 Louis Nicaise, Extra Brut Premier Cru, Champagne, FrankrigNår vi nu er ved boblevand, hvorfor så ikke fortsætte med flere bobler? Ved en smagning af champagner forleden smagte jeg bl.a. denne Extra Brut Premier Cru fra Champagne Louis Nicaise – drevet af Laure Nicaise-Préaux og hendes mand Clement Préaux … et virkelig godt champagnehus.

Extra Brut Premier Cru er lavet på 70% Chardonnay og 30% Pinot Noir fra Montagne de Reims ved Hautvillers. Vinen er vinificeret traditionelt, har gennemgået malolaktisk gæring og lagret på egefade omkring 6 måneder inden aftapning på flaske i april 2013.

Hvor lang tid champagnen er lagret i kælderen ved jeg ikke, men mon ikke det er omkring 5 år inden degorgering, hvor den er tilføjet en meget lille dosage på kun 4 gram pr. liter, således champagnen bevarer tørhed og friskhed.

Næsen byder på toast, franskbrød, er en kende parfumeret, lidt æbler, kiwi, hyben, god modenhed i æblerne, svagt kandiserede ananas, god krop og intensitet, sødkrydret samt et mineralsk brus i næsen. Virkelig nice.

Smagen er – som med 2011’eren – meget cremet og blød, godt med karakter, æbler, kiwi, mango, citrus og lgrape bitterhed.  Boblerne synes meget insisterende og fader ingenlunde ud, men giver bare champagnen en smuk lethed. Meget ren og tør smag. Det bliver som sidst et sted mellem 5,5 og 6 fede tommelfingre.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 289 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 Henschke, Lenswood Croft Chardonnay, Adelaide Hills, Australien

2016 Henschke, Lenswood Croft Chardonnay, Adelaide Hills, AustralienJeg sluttede mit besøg på Winemakers Fair hos den australske vinproducent Henschke … et af de vel mest anerkendte vinhuse i hele Australien. Jeg smagte blot 2 vine … og den første var denne lækre Lenswood Croft Chardonnay.

Det er et historisk hus, hvor historien går helt tilbage til 1841. I det år emigrerede Johann Christian Henschke nemlig fra Kutschlau i Brandenburg provinsen til det sydlige Australien. Dengang var sådan en rejse ikke nem, og hans hustru Appolonia Wilhelmine, en 9 måneder datter Johanne Luise samt 6-årige søn Johann Friedrich Wilhelm døde også på rejsen.

I Australien slog Johann Christian Henschke sig ned i område ved Adelaide Hills sammen med sønnerne Johann Gottlieb og Johann August. Han fandt efter et par år en ny hustru, som han faktisk fik 8 børn med, så den gode Johann Christian var på mange måder en produktiv mand.

Da familien i 1862 blev godkendt til at købe ejendom i den nye land, så købte de et stykke jord ved Keyneton i Barossa Valley og startede et lille landbrug. Med hjælp fra sønnen Paul Gotthard plantede de også vinstokke, byggede et lille vineri … og kunne i 1868 sende deres første vine på henholdsvis Riesling og Shiraz på markedet.

Henschke  udbyggede og udviklede derefter vingården op gennem 1860’erne, og det var også i disse år, at den sagnomspundne vinmark Hill of Grace blev plantet. Dengang var den dog ejet af Stanitzki familien, som dog senere i 1891 solgte vinmarken til Paul Gotthard Henschke.

Henschke er således i dag ét af de ældste vinhuse i Australien og kendt for deres ikoniske, meget prestigefulde (og dyre) vine, og de konkurrerer internationalt med Penfolds om at skabe Australiens mest eksklusive vine.

I dag drives vingården fortsat af Henschke familien, nu blot i 5. og 6. generation, da vingården ejes og drives af Stephen Henschke sammen med hustruen Prue. Stephen er vinmager, mens Prue med stor dygtighed har taget sig kærligt markerne, især vinmarken Hill of Grace med de ældgamle stokke.

I dag dyrkes marken efter biodynamiske principper med præparater, kompost for at skabe en levende jord og masser af halmdække, som bevarer fugten, da marken ikke kunstvandes.

Men 6. generation – sønnen Johann Stephen Henschke – er dog langsomt ved at overtage produktionen. Han er også en meget dygtig vinmager, som i 2005 er uddannet ønolog fra universitetet i Adelaide. Derefter har han arbejdet hos fabelagtige vinhuse som Leeuwin Estate,  Felton Road i New Zealand, Isole e Olena i Toscana og Arietta i Napa Valley. I 2012 færdiggjorde han også en Masters in Viticulture and Oenology fra Geisenheim i Rheingau.

Henschke familien har i dag omkring 100 hektar vinmarker, dels ved Keyneton by i Barossa, hvor også Henschkes vingård er placeret, dels i Eden Valley, hvor markerne er placeret endnu højere oppe, men derudover har de også marker i Adelaide Hills.

De bedste marker er klart Hill of Grace med de tussegamle vinstokke, Mount Edelstone, Eden Valley Vineyard samt Lenswood Vineyard … og det er netop fra sidstnævnt mark i Adelaide Hills, at druerne til denne Chardonnay kommer.

Marken ligger 550 meters højde og er købt i 1981. Vinen er – ifølge – producenten selv lavet helt traditionelt og lagret 10 måneder i franske barriques, heraf 16% nye fade.

Det dufter også som fed, olieret Chardonnay med masser af fad, men sikke en eksplosiv duft. Det dufter vildt godt. Den er aromatisk med blomster, brunet smør, fersken, honningmelon og alligevel føler du ikke, at det bliver alt for fedt, for vinen har en forførisk lethed, som samlet giver smuk og næsten vanedannende næse.

I smagen bliver det heller aldrig for fedt, for vinen har – midt i alt den cremede lækkerhed – en flot syre, som virkelig balancerer vinen. Der er lidt grape bitterhed endda, blomster, vanilje, fad, lidt mineralitet og masser elegance … alt flot balanceret. Det smager rasende godt.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 425 kr.

Vinanmeldelse 6/7