På S’vinbar startede vi frækt, syndigt og lyserødt med en Pornfelder Rosé … og denne uartige, lille sag med to halvnøgne fruentimmere på etiketten kommer fra Weingut Lukas Krauß, en frisk, ung vinmager, som kalder sig Mann Mit Hut, fordi han altid render rundt med en gammel hat.
Faktisk er Lykas email-adresse da også hut@lukaskrauss.de … og den gode vingut … eller måske rettere Weinhut Lukas Krauß holder til i byen Lambsheim, som ligger i Pfalz omkring 10 kilometer vest for byen Mannheim og heller ikke langt fra Heidelberg.
Vinhuset er reelt grundlagt i 1984 af Lukas Krauß’s fader Harald Krauß, selvom familien egentlig har været vinbønder i området i hundrede år. Lukas er dermed alene 2. generation på vingården, som samlet omfatter omkring 7 hektar vinmarker omkring Lambsheim, hvilket danner baggrund for en årlig produktion på omkring 30.000 flasker vin.
Lukas selv er lidt af en nørd, men en fremadstormende vinmager, som samtidig forstår at markedsføre sine vine og selv er meget aktiv på Facebook og Twitter. Han er ganske vist kun 28 år, og selvom Lambsheim ikke er centrum for vinproduktion, så er Lukas overbevist om, at han kan ændre disse fordomme.
Lukas er derudover er assisterende vinmager hos hos Müller-Catior et par dage om ugen, men resten af tiden arbejder han benhårdt i marken på egne, lånte og lejede parceller med at dyrke sunde druer med lidt inspiration fra bio & økologisk drift – dog uden at være hellig. Lukas har også arbejdet hos Johner i både Baden og New Zealand, og den gamle Johner er ret imponeret af hans vine.
Lukas laver en række vine, bl.a. på druer som Riesling, Grauer Burgunder, Scheurebe, Silvaner, Grüner Veltliner, Spätburgunder … og så Blauer Portugier samt Dornfelder, Og så laves der netop denne Pornfelder i en rød og rosé udgave, og den er netop lavet på PORtugieser samt dorFELDER, og deraf selvfølgelig navnet Pornfelder.
I den kommende udgave skulle etiketten – jf. Karina og Sabina fra S’vinbar – imidlertid være med to halvnøgne mænd i stedet, og den glædede pigerne sig til. Vi nøjedes dog med denne årgang og den pivfrække etiket, som vi ikke ser nogen grund til at ændre. Det kunne vi hurtigt blive enige om.
Druerne til vinen er høstet ved håndkraft, hvorefter vinen er presset og efter en kort periode maceration er vinen gæret i rustfri ståltanke.
Den lille lyserøde sag byder i næsen på lidt tranebær, jordbær og et lidt letkrydret syre. I munden er vinen saftig med jordbær, ribs, kirsebær, svag bitterhed … og egentlig let og meget easygoing. Der er måske lidt kant og mineralitet … og med lidt luft i glasset kommer syren og de bitre noter også mere frem.
Købt på S’vinbar, men kan ikke huske prisen på vinbaren … tror det var 250 kr. for en flaske. I Tyskland koster en flaske 8,90€ i en vinhandel, hvilket svarer til omkring 66 kr.
Rating 4/7 
Den Bordeauxfile helaftensforestilling – ja jeg kæmper – fortsætter med endnu et 5. Cru Classé slot, nemlig Château Haut-Bages Libéral, som ligger i et lille smørhul lidt syd for Pauillac by mellem markerne fra Château Lynch-Bages, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Latour.
Velkomstvinen på Restaurant Fusion blev denne Miraval Blanc Coteaux Varois … Angelina Jolie og Brad Pitts egen vin … der kommer i små, sexede og buttede flasker, som denne aften var smukt nedkølet i sommervarmen i et stort sølvfad fyldt med isterninger, så duggen perlede frem på alle flaskerne. Sådan!
Tirsdagsvinklubben på jobbet bød i dag på Pinot Noir i form af denne Momo Pinot Noir fra vinhuset Seresin Estate, som ligger ved den lille by Renwick i Wairau Valley, dvs. i Marlborough området, som jo ligger på den øverste del af Sydøen i New Zealand.
Fredagen bød også på ægte Valpolicella Superiore, her fra Zenato Azienda Vitivinicola, som ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Jeg kørte forbi vinhuset sidste sommer … men mødte desværre blot en lukket port, men her har vi alligevel en vin fra vinhuset.
Denne fredag kom der ikke Spätburgunder i glasset … men tæt på, nemlig fortsat Pinot Noir i form af denne Langhe Pinot Nero fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som i byen Vergne en kilometers penge nordvest for Barolo by i Piemonte … piemontisk Pinot Noir …hmmmm.
Efter et kort italiensk flirt, så røg vi hurtigt tilbage i det franske spor, nemlig til Rhône med denne Gigondas fra vinhuset Maison Trintignant, som også hedder Trintignant Philippe et Fils. Det ligger faktisk midt i Châteauneuf-du-Pape … en lille butik for de mange turister, som hver sommer valfarter til den vinøse by.
Efter et massivt hackerangreb med malware på Houlbergs ellers så uskyldige blog, så fik jeg med fantastisk hjælp fra den søde Lykke i Chat/Support-teamet hos One.com slettet omkring 160-170 af disse ondsindede filer i forskellige mapper, ændret utallige kodeord og opdateret plugins m.v. Sur røv og sikke et arbejde.
Så er vi retur i Loire … hos den venlige Bruno Dubois, som driver Bruno Dubois vigneron en Saumur Champigny et par hundrede meter syd for den lille by Saint-Cyr-en-Bourg og her netop med vinen, som blot kaldes Saumur Champigny.
Med næste vin er der et lille gensyn til det lille vinhus Domaine David Ermel, som ligger i byen Hunawihr ved foden af Vogeserne i det billedskønne Alsace. Her har vi nemlig fat i husets almindelige Gewurztraminer.