Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2011 Tiberini, Rosso di Montepulciano, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Tiberini, Rosso di Montepulciano, Toscana, ItalienDen snart forgangne uge bød bl.a. på en stor toscansk smagning, et battle mellem Vino Nobile og Brunello, og den første vin fra denne aften var denne Rosso di Montepulciano fra vinhuset Azienda Agricola Tiberini, som netop holder til i byen Montepulciano.

Ja helt præcis holder Azienda Agricola Tiberini til et par kilometer nord for Montepulciano, nemlig på vingården Podere Le Caggiole, som Tiberinoi familien har drevet igennem 6 generationer.

Det var oprindelig Giuseppe Tiberini, som grundlagde vinhuset. Det er en rigtig bondefamilie, og alle generationerne har lært håndværket fra de ældre i familien. Dengang var herren i huset Capoccia, Capofamiglia  … eneherskende, en slags godfather, som man ikke sagde imod.

Den tradition ændrede  Gino “Capoccia” Tiberini i 1960, hvor han besluttede, at nu var tiden moden til, at de øvrige i familien kunne få medindflydelse.

I dag er det Ginos to børnebørn, Luca og Fabio Tiberini, som driver vingården, som samlet ejer 22 hektar jord på nogle af de bedst egnede skråninger for produktion af Vino Nobile. Vin- og olivenmarkerne udgør dog alene 16,5 hektar.

Luca og Fabri overtog driften fra deres far Marino Tiberini og laver sammen omkring 9 forskellige vine på gården, lidt Chianti, Rosso di Montepulciano og Vino Nobile. Lucas to børn Niccolo og Giada hjælper også til … så måske er den 7. generation på vingården allerede sikret.

Her har vi husets Rosso di Montepulciano, som er lavet på 90% Pugnolo Gentile og 10% Canaiolo Nero og Mammolo med 3 måneders lagring på franske Allierfade. Nu skal du ikke blive bange for, at der ikke er Sangiovese i sådan en Montepulciano vin. Prugnolo Gentile di Montepulciano er såmænd blot en lokal klon af Sangiovese druen … eller af Sangiovese Grosso for at være helt præcis.

Lavet i store 50 hektoliter ståltanke, maceration i 18-21 dage, og efter lagringen på eg, så lagrer vinen også 6 måneder på flaske, inden den frigives.

Den har i næsen en fin landlig duft … sådan lidt babybræk (på den gode måde), gamle får, stikkelsbær, ribs, kirsebær og et strejf af lidt krydderier. I munden meget rank, godt med syre, friskhed … faktisk stor surhed, og en smule kantet, selvom den egentlig er fin harmonisk i sin smagspallette.

Forhandles hos Toscavini, pris 69 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Fratelli Martini Secondo Luigi, Canti Estate Barolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2011 Fratelli Martini Secondo Luigi, Canti Estate Barolo, Piemonte, ItalienSjovt med Barolo. Folk kigger på flasken, nikker anerkendende …. nååååhhhh Barolo udbryder de synligt imponeret. Man har vel hørt – ét eller andet sted – at Barolo er dyrt og én af de mere eksklusive vine, en god vin … og lige præcis sådan gik det også jobbet i dag. Folk nikkede.

Dagens vin bærer navnet Canti Estate Barolo DOCG, og kommer fra vinhuset Fratelli Martini Secondo Luigi, som har deres produktionsfaciliteter 3 steder i Piemonte, nemlig i byerne Cossano Belbo, Neive og Castel di Serra, mens deres administration ligger i Milano.

Det lyder som en stor historie … og det er det også. Fratelli Martini Secondo Luigi er nemlig et af Italiens største familieejede vinhuse, som ejes og drives af Martini familien. Huset er grundlagt tilbage i 1947 af Secondo Martini sammen med broderen Luigi Martini.

Efter brødrene overtog Secondos søn Gianni Martini driften, og han ekspanderede vinhuset voldsomt. Gennem 1970’erne udvidede han vinhuset via tilkøb af yderligere vingårde, indgik samarbejdsaftaler med masser af vinbønder i området, moderniserede og udvidede kapaciteten markant.

Det meste af produktionen i dag sker via opkøbte druer fra husets tætte kontakter til mere end 1.800 vinbønder i Piemonte samt langtidskontrakter med to store italienske kooperativer. Det er sgu da ikke så lidt … druer fra ikke mindre end 1.800 vinbønder. Og så lige to kooperativer.

Det betyder, at man hos Fratelli Martini Secondo Luigi producerer meget vin … rigtigt meget vin, og samtidig fra de fleste områder i Italien, dog med hovedvægten på vinene fra Piemonte. Vinene sælges i 55 lande på verdensplan, bl.a. under navne som Casa Sant’Orsola, Canti, Collezione Marchesini, 35 Parallelo og Il Cortigiano.

Der laves også en del Vermouth og specielt Prosecco og Spumante er vinhuset også meget stærke i.

Men de færreste flasker kommer fra vinhusets egne marker, selvom vinhuset også selv ejer en del ejendomme og vinmarker i Piemonte. Det er nemlig vingårdene:

  • Lo Zoccolaio beliggende i Barolo med 23 hektar vinmarker, hvor familien dyrker Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir … eller Pinot Nero som den jo kaldes på de breddegrader.
  • Villa Lanata beliggende i Cossano Belbo med 53 hektar vinmarker i Cossano Belbo og Castino, primært med Chardonnay og Moscato.
  • La Toledana med 25 hektar i Gavi, hvor man dyrker den lidt mere ukendte Cortese drue. Cortese druen ses sjældent i Danmark, men det er en druesort, som er mest udbredt i Piemonte, hvor den benyttes i Garvi DOCG, Colli Tortonesi DOC og Cortese dell’Alto Monferrato DOC.
  • Cascina La Doria, som ligger i San Cristoforo, 3 kilometer fra Gavi og ligeledes laver Cortese vine.
  • Canti med tilhørende 35 hektar vinmarker. Det er egentlig en sammenlægning af to vingårde, nemlig il Saulino og La Burela. Og markerne ligger spredt ved Mango, Castino, Manforte, Cossano Belbo, Il Saulino, Novi Ligure samt Gavi.

Samlet skulle vinhuset eje omkring 300 hektar vinmarker selv, så de må således eje en del marker, som ligger udenfor de nævnte vingårde.

Canti er husets mest kendte brand, idet Canti vinene laves i alle afskygninger og fra flere områder i Italien. Der laves Prosecco, Asti Spumante, Merlot vine fra Sicilien, Primitivo fra Puglia, Pinot Grigio fra Veneto, Langhe og Barolo fra Piemonte, bag-in-box i stor stil … og alle med navnet Canti.

Canti navnet er faktisk så stort i verdenen, at de har åbnet Canti Prosecco barer i Harrods, London samt i Australien, Kina og Rusland.

Nogle af vinene – som denne Canti Estate Barolo – kommer fra Premium Estate serien, men det betyder imidlertid ikke, at vinen nødvendigvis er lavet med druer fra vinhusets egne marker, for Estate serien omfatter også vine på Primitivo og Fiano fra Puglia. På info-bladet om denne Barolo står der da også bare, at den er lavet på Nebbiolo … uden angivelser af marker eller andet.

Fratelli Martini Secondo Luigi producerer årligt knap 30 millioner flasker vin. Alene Prosecco producerer de 7,5 millioner liter af årligt. Så jo, det er sgu en meget stor historie. De er Italiens største producent af Gavi DOCG, af Barolo DOCG og næststørste producent af Asti DOCG. De er den absolut største producent i Piemonte.

Og alene deres vineri i Cossano Belbo er imponerende og udformet som en 2.000 kvadratmeter stor pyramide. I Cassano Belbo alene er deres flaskeanlæg mega … og kan flaske 20.000 flasker mousserende samt 80.000 flasker almindelig vin … i timen!

Siden 2011 har datteren Eleonora haft en fremtrædende rolle i familieforetagendet. Huset skriver selv, at hun er et frisk pust i virksomhenden og vil give huset et kvindeligt og ungt fingeraftryk. Hun ser da også ganske “dygtig” ud.

Nå, men denne Canti Estate Barolo kan jeg ikke sige så meget om. Der er ikke de store oplysninger om vinen udover husets egne smagsnoter, men dem springer jeg over og går til mine egne.

Og det er altså ikke stor Barolo, men vinen har i næsen nogle af de karaktertræk, som vi kender fra vinene fra Piemonte. Jeg har noteret mig lidt ribs, granatæbler, mentol, blyanter, violer, eg, cigaræske, grønne blade, hvid peber … men lidt svag i duftene, hvilket får den til at virke lidt neutral. I munden er det ren frugt, kirsebær, hindbær … meget frisk, en vis tørhed, men ikke så lang i eftersmagen.

Købt i Føtex til 179 kr., hvilket er i overkanten for denne vin … efter min vurdering.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2011 Giuseppe Quintarelli, Primofiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Giuseppe Quintarelli blev kaldt mange ting. Kongen af Amarone. Mesteren fra Veneto. Valpolicellas grand old man. Blot for at nævne nogle få.

Og Quintarellis vine har fået prædikater som Italiens d’Yquem” og Veronas Romanée Conti. Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli er en legende med nogle af Italiens … ja verdens mest eftertragtede vine. Ægte kult.

Her har vi netop en vin fra den gamle og nu afdøde mester, vinen Primofiore … en IGT vin lavet af saft fra første pres til de frygtindgydende Amaroner fra Quintarelli tilsat andre druer. Det betyder, at vinen er sammensat med en halvdel af Corvina og Corvinone samt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar. Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen. Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat, ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Guiseppe Quintarelli døde i januar 2012 i en alder af 84 år, og hans kone Franka et år senere, men vinhuset føres i dag videre af datteren Fiorenza, svigersønnen Giampaolo samt deres børn Francesco og Lorenzo. Derudover er Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924. Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone koster typisk omkring 2.500 kr.

Her har vi vinen Primofiore, hvilket betyder den første blomst. Druerne til vinen kommer fra Ca’ del Merlo skråningen, høstes fuldt modne og tørrer i trækasser indtil gæring. Som nævnt et blend på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Corvina og Corvinone. Derefter er vinen lagret på slavonsk eg … omkring 2-3 år efter hvad jeg kan se.

I næsen er her champignon, bolsjer … Kongen af Danmark, lakridsbolsjer, fennikel, sure tæer, blyanter, grønne oliven, lyserøde kirsebær, hindbær, urter samt en fin blødhed og lethed. Smagen er præget af meget ren frugt, lethed … friske lyserøde bær, hindbær, violer, blomster, mineraler, jern, bløde … men mærkbare tanniner, lidt grønt og fin syrlighed i eftersmagen. Hvor er det elegant.

Vinhuset siger selv, at deres vine helst skal dekanteres et døgn inden de skal drikkes … det blev denne ikke. Der var heller ikke noget tilbage i flasken til dagen efter … men det siger vel bare noget om kvaliteten.

Forhandles bl.a. af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 375 kr. Jeg købte min i Italien, hvor prisen vistnok lå omkring 32€ … eller omkring 238 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Corte Lenguin, Rosso Passito ai Volti IGT, Veneto, Italien

1 kommentar

Denne Rosso Passito ai Volti IGT er en Amarone i forklædning … på bogstaveligste vis. Men hvorfor? Det vender jeg tilbage til. Vi er hos vinhuset Azienda Agricola Corte Lenguin, som jeg besøgte i sommers. Herligt sted og søde mennesker.

Vinhuset ligger tæt på San Pietro in Cariano, og er grundlagt i år 1900 af Silvio Vantini og har siden været i familiens eje … først af Silvios søn Lorenzo og derefter af nevøen, som også blev døbt Silvio efter den gamle grundlægger.

Corte Lenguin har lidt over 10 hektar vinmarker omkring San Pietro in Cariano, Marano, St. Ambrogio Fumane og Negrar. Herfra laver de klassiske Valpolicella vine som Veneto IGT, Valpolicella Classico, Ripasso, Amaroner og Recioto.

Vi havde fået stedet anbefalet af en anden dansk turist, og vi mødte også andre danskere på vingården, da vi besøgte stedet. Vi blev taget godt imod af Silvios hustru, som beklagede den store ombygning, som var i gang. De var i gang med at udvide kælderen, så der blev mere plads til besøgende i kælderen.

Hun var rigtig sød og ledte os i kælderen – under de hvælvede mure med de store 22 hektoliters egetræsfade som vidner – igennem alle husets vine, og fortalte om vinhuset, vinmarkerne og de forskellige vine. Og samlet et herligt felt af vine, som prismæssigt var meget interessante … godt med kvalitet for pengene.

Én af vinene var denne Rosso Passito ai Volti IGT, som reelt er en Amarone … og faktisk identisk med husets Amarone della Valpolicella La Coeta. Fru Vantini fortalte, at husets produktion er for stor i forhold til, hvor mange Amaroner de må lave … derfor er de nødsaget til at sælge noget af produktionen med andet navn, og det er netop som Rosso Passito ai Volti.

Begge vine er lavet af tørrede druer fra marken La Coeta og vinificeret på fuldstændig samme måde med maceration i 25-30 dage og lagring i 30 måneder på franske 5 hektoliter egetræsfade. Husets smagsnoter for de to vine er også fuldstændig ens og de regnes som husets moderne vine.

De laver også en Amarone della Valpolicella Classico samt en Rosso Passito ai Volti San Lorenzo, som er fuldstændig ens. De er produceret mere klassisk med 36 måneders lagring på store 22-30 hektoliter egetræsfade.

Fælles for alle 4 vine er, at de er lavet på druerne Corvina, Corvinone samt Rondinella … ja det gælder også husets sidste Amarone della Valpolicella La Masua, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken La Masua og ellers er lavet som vinene fra La Coeta marken.

I næsen er her både våde fade, en smule rosiner, amaretto kirsebær, dadler, figner, kakao, enebær, vanilje, sødme samt lidt sødkrydrede noter. Det er en vin med kraft … tyk, fed og opulent. I munden er vinen lige sådan … fed, varm og overdådig med bitter chokolade, sød og blød engelsk lakrids, blød syre og blide tanniner samt fin sødme. Kvalitet unægtelig … fed Amarone bestemt.

Købt på vingården, hvor prisen var 15€ … og omkring 6-8€ billigere end den tilsvarende Amarone. De 15€ svarer til 112 kr., hvilket er billigt for en god Amarone. Herhjemme koster Amaronen det dobbelt, nemlig 210 kr.

Rating 5/7 

Corte Lenguin - under ombygning
Azienda Agricola Corte Lenguin … under ombygning.

Corte Lenguin - kælderen
Jesper lytter til Fru Vantini.

Corte Lenguin - Houlberg
Houlberg i kælderen.

Vinanmeldelser

2009 Montevertine, Pian del Ciampolo, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Pian del Ciampolo … en IGT vin fra vinhuset Società Agricola Montevertine, som ligger et par kilometers penge nordøst for Radda in Chianti … og lad mig sige det med det samme, hvilken en fantastisk lille perle af en vin. Det vender jeg selvfølgelig tilbage til senere.

Vinhuset er grundlagt af Sergio Manetti, som købte ejendommen Montevertine som en feriebolig. Han kom oprindelig fra Toscana, men havde været selvstændig stålproducent gennem mange år. Han restaurerede huset med hensigt at bruge det til sine weekender.

Han plantede dog også 2 hektar med vinstokke og installerede en lille vinkælder … så kunne han nemlig lave lidt vine til sig selv, lidt venner og gode forretningsforbindelser. Den første vin producerede Sergio i 1971 og den synes han selv var ganske fornuftig.

Han sendte derfor vinen – via handelskammeret i Sienna – til Italiens største vinmesse Vinitaly i Verona, hvor vinen fik øjeblikkelig succes. Manetti fik blod på tanden, solgte sit stålfirma og dedikerede al sin tid til vin.

I de efterfølgende år arbejdede han med vinmarkerne ud fra et ønske om at høste de bedst mulige druer, og han indførte en selektion ved høsten. Han tilplantede nye vinmarker, og udvidede vinkælderen, hvilket faktisk har stået på lige siden 1971.

Efter eksperimenter i 1976 aftappede han i 1977 for første gang en ren Sangiovese-vin. Dette var stik imod Chiantis stolte traditioner og regler om, at områdets vine skulle være blandingsvine. Det gav uro blandt vinproducenterne og efter store diskussioner forlod Manetti Chianti Consortiet og måtte stoppe med at kalde sin vin Chianti Classico.

Vinen kaldte han Le Pergole Torte og er i dag én af Toscana’s referencevine. Vinen blev reelt lavet i samarbejde med Sergios gamle barndomsven ønologen Giulio Gambelli.

Sergio Manetti døde desværre i 2000, men hans søn Martino Manetti, som har arbejdet på vingården siden begyndelsen af 1990’erne, har siden faderen død forestået driften. Han har lært alle detaljer på vingården at kende fra faderen og fortsætter dennes kompromisløse stil med lave udbytter, gæring ved temperaturer op til mere end 35 grader, en meget lang maceration i cementtanke samt lagring i et virvar af små og store fade. Det giver unikke, store vine med et meget stort lagringspotentiale.

Stilistisk er Montevertines vine meget anderledes end andre berømte huse i Chianti og minder en del om Pinot Noir. Deres provokerende lyse farve, deres overdådige parfume, deres prægtige lyse bæraromaer og deres cremede, bløde frugt – parret med moden sangiovesisk syre – har intet sidestykke i området. Unikke vine fra en kølig og højtliggende del af Toscana.

Samlet har Società Agricola Montevertine i dag 18 hektar vinmarker, nemlig markerne Le Pergole Torte på 2 hektar, Montevertine på 2,5 hektar, Il Sodaccio på 1,5 hektar, Il Casino på 2 hektar, Selvole på 3,5 hektar samt endelig Pian del Ciampolo på 1,5 hektar.

Denne Pian del Ciampolo er lavet med 90% Sangiovese, 5% Canaiolo og 5% Colorino, formentering i cementtanke og macerationstid på 25 dage efterfulgt af lagring på eg i 12 måneder og 3 måneder på flaske.

Og i glasset er vinen også en tak lysere end normalt for Chianti vine, mens næsen byder på lidt champignon, lys frugt … lyse kirsebær, ribs, tranebær, violer, blomster, jord, frugtsten og mineraler. I munden er vinen meget let … ekstrem blød med lyse bær, lette kirsebær, hindbær samt lidt sten … efterlader et lidt stenet og klart udtryk. Superlækker vin og der er næsten noget burgundisk over vinen. Det er sgu lige mig det her. Vil foretrække denne frem for en Chianti.

Købt hos Atomwine, pris 99 kr., hvilket er særdeles billigt for denne vin.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos ét af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og hvad er så mere naturligt, end at slutte byggemødet med topvinen fra netop Azienda Agricola Tommaso Bussola, nemlig husets Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto? En vin som Jesper havde købt under vores besøg på vinhuset i sommerferien.

Azienda Agricola Tommaso Bussola blev grundlagt i 1983, men allerede nogle år forinden – i 1997 – begyndte Tommaso at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og jeg har tidligere smagt og skrevet om husets Valpolicella Classico Superiore TB her på bloggen. Under vort besøg på vingården smagte vin et lille udsnit af vinene, og Jesper endte med at købe denne deres absolutte topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto.

Bussola - vineriet
Her ser vi Jesper i gang med at købe denne Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto af sønnen Giuseppe Bussola.

Vinen er lavet på 75% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella og de resterende 5% består af flere druesorter, bl.a. Cabernet Franc, Dindarella, Croatina, Molinara samt et par stykker mere. Lagret i 30 måneder på slovenske og franske fade samt 4 måneder på flaske og trækker en højoktan på hele 17%.

Og selvom jeg – som vist nævnt tidligere – ikke er Amarone fan, så bøjer jeg mig i støvet. Monstervin er nok bedste ord … højkoncentreret af Pommern til. I næsen er det nærmest tavlelak, en voldsom intens og tætpakket kraft, blæk, figner, puddersukker, en kop expresso, mulle kælder, overmodne kirsebær og nærmest en ædel rådenskab … lækker, lækker og mere lækker.

Og det er en ordentlig mundskab … en slags rødvinsnektar, men mærkelig nok med fin friskhed og meget rød, klar og direkte saft. Der er figner, power og godt med aroma og smagsnuancer. Et nyreslag … men elegant sat ind, selvom musklerne indikerer masser af power og råstyrke. Muhammed Ali på flaske. Flot vin.

Købt på vingården til 100€ … hvilket er et fund. Herhjemme forhandles den af YouAndWine, hvor prisen er 1.299 kr.

Rating 7/7 

Bussola - Jesper foran vinhuset
Jesper foran Azienda Agricola Tommaso Bussola

Bussola - smagelokalet
Smagelokalet

Bussola - udsigten
Udsigten udover vinmarkerne fra vinhuset

Vinanmeldelser

2007 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Vi sluttede byggemødet med 2 x bulder … kraftkarle af mørkeste slags, nemlig i form af Amaroner, og den første (af de sidste) var denne Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto fra vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.

Azienda Agricola Accordini Stefano har sine rødder tilbage til 1929, hvor Gaetano Accordini købte 4 hektar jord omkring byen Negrar sammen med hustruen Giuseppina Bertani og begyndte af avle druer. Sønnen Stefano overtog vingården og solgte primært sine Valpolicella vine på det lokale marked. Dengang producerede man alene få vine og ingen Amarone.

Det var først da sønnerne Tiziano og Daniele kom ind i familieforetagendet sidst i 1970’erne, at der kom gang i en mere struktureret produktion og salg af vinene.

Daniele havde forinden uddannet sig til ønolog på skolen Conegliano Veneto, og det smittede af på vinene. Således startede man med nye beplantninger af Corvina, Corvinone, Rondinella samt Molinara og i 1980 lavede de to brødre også husets første Amarone.

Tiziano og Daniele har i forening formået at bringe Accordini op i den bedste klasse i Veneto. I Negrar råder familien fortsat over de 4 hektar vinmarker og for nylig har man også købt yderligere 6 hektar oppe i bakkerne ved Fumane, og her har de bygget et helt nyt vineri med alt hvad hjertet kan begære af topmoderne isenkram til vinfremstilling.

Brødrene er i dag assisteret af Tizianos sønner Giacomo og Paolo samt Danieles søn Marco, som er yngste familiemedlem og allerede i gang med uddannelsen til ønolog.

Til vinfestivalen i maj hos Jysk Vin mødte jeg faktisk Paolo Accordini. Paolo er en særdeles rar fyr, og vi fik en lang snak om Amaroner. Dengang skrev jeg; “Jeg er sådan set lidt Amarone modstander, idet Amaroner ofte smager som rosinvand. Men nogle gange render man ind i fantastiske Amaroner … og vinene fra Accordini hører til i denne klasse”.

Huset laver 6 forskellige vine, nemlig Valpolicella Classico, Acinatico Ripasso, Paxxo Rosso, Acinatico Amarone, Vigneto Il Fornetto Amarone og en Acinatico Recioto.

Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto er husets absolute topvin, som kun fremstilles i et meget begrænset antal. Vinen er produceret udelukkende på druerne Corvina, Rondinella og Corvinone fra marken Il Fornetto. Alle druer bliver høstet og sorteret i hånden for at sikre en perfekt modenhed. Efter sortering bliver alle druer tørret på et velventileret loft i omkring 120 dage. Efter presning og fermentering lagrer vinen på fade.

Ved vinfestivalen drillede vi Paolo Accordini med netop Amarone Classico Vigneto il Fornetto, hvor etiketten har lånt inspiration fra Amaronerne fra Dal Forno og Quintarelli … og måske Ernesto Ruffo. En lidt håndlavet etikette, men indholdet fejler heller ikke noget …. hold da op … Amarone i top topklasse.

Og sikke en herlig vin, som i næsen er sort nat, intens tæt, mørk frugt, dadler, figner … næsten tørrede figner, våde fade, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og portvin. Man tænker lidt, at her mødes rødvin og portvin. Men i smagen er væsken herlig intens og koncentreret, mørk, sød med figner, mælkechokolade og lidt lakrids. Virkelig powervin … men på den fede måde. Sådan skal en rigtig Amarone smage.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 595 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2009 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Franken til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo La Serra … én af husets to enkeltmarks Barolo’er. Den anden kommer fra marken Neirane, og den har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over omkring 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo Neirane og så denne Barolo La Serra.

Marken La Serra ligger på en sydvestvendt skråning i 400 meters højde og jordbunden består af ler og kalk. Alle druer høstes i hånden og gæringen og den efterfølgende maceration sker på temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter omkring 2 år tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

I næsen er her med det samme italiensk stramhed, syrlighed med blomster, roser, violer, lyserøde bær, stikkelsbær, ribs og en smule champignon. Smagen er ligeledes syrlig, elegant, præcis, ren … med stikkelsbær, morbær, grønne blade. Det er fortsat en ung og stram vin, som bestemt kan klare flere år i kælderen … men godt smager den.

Købt hos Jysk Vin, pris 325 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien

Skriv en kommentar

På et kloster ved lille by Vitorchiano omkring 50 kilometer nord for Rom går en flok nonner rundt og synger. Ikke kun hellige salmer, men også drikkeviser … for de er formentligt småberusede. Det har de såmænd også god grund til, for udover det ophøjede kald at tjene herren, så laver de skidegod vin.

Klosteret hedder Monastero Suore Cistercensi … altså et kloster i cistercienserordenen, og vi har her fat i vinen Coenobium fra de glade søstre.

Vi er i vinområdet Lazio, hvor der primært produceres hvidvin … og i store mængder, bl.a. Malvasia og Trebbiano. Høstudbyttet overstiger ofte 100 hektoliter pr. hektar, hvorfor det typisk er jævne vine uden megen koncentration. De store mængder vin afsættes primært til Roms indbyggere, turister og restauranter.

På Monastero Suore Cistercensi arbejder 80 søstre med klosterets vinmarker, frugtplantager og haver. De passer alle fuldt økologisk, og har i århundrede lavet vin. Men i 2005 begyndte de gode nonner at få hjælp af vinmageren Giampiero Bea, søn af den legendariske vinmager Paolo Bea.

Og sammen med de fromme kvinder laver Giampiero Bea to vine … denne Coenobium samt en Rusticum på samme druer som denne, hvor vinen blot har lagret længere tid på skallerne og ellers vinificeres som en rødvin. Fælles for vinene er, at de er lavet på de fire hvide druesorter Malvasia, Verdicchio, Grechetto og Trebbiano.

Der laves alene 16.000 flasker vin på klosteret, 12.000 flasker af denne Coenobium samt 4.000 flasker Rusticum. De fleste af flaskerne eksporteres til USA, men denne flaske er altså nået til lille Danmark.

Lad os smage denne charmerende altervin, som i næsen byder på animalske og let oxiderede noter, våd hund, blomster, Ribes (blomsten der lugter af kattetis), lidt tropiske frugter, meget modne æbler, ristede nødder, smør, vanilje, honning og lidt indelukkede egetræsfade. Ganske kompleks og anderledes næse.

I munden er vinen sød, fyldig, blød med lette krydderier … og på den negative skala en smule vandet og ligeledes er eftersmagen kort. Men det er en fin, lidt anderledes vin, og jeg synes, at den er ganske interessant.

Købt hos S’Vinbar i Århus … prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Borgogno, No Name Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

Borgogno No Name

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7