WAUW. Bedste amerikanske Pinot Noir i mands minde. Det smager vildt godt. Det er denne 2015 Thibaud’s Cuvée Pinot Noir fra vinhuset WillaKenzie Estate, som jeg snakker om.
Vinhuset er grundlagt i 1991, hvor franske Bernard Lacroute sammen med hustruen Ronni købte en pæn stor kvægfarm lidt nordøst for byen Yamhill i Oregon. De kaldte gården for WillaKenzie Estate og da de året efter mødte vinmageren Laurant Montalieu, så startede de sammen med at tilplante markerne med vinstokke.
Nogle år senere i 1995 besluttede de, at de også ville leve af vinproduktionen, så de sendte de første flasker på markedet og byggede også et moderne vineri … det første i området. Og siden er vinene fra WillaKenzie Estate blev efterspurgt af restauranter og vinkendere verden over.
Deres 1995 Gamay Noir blev endda serveret i Det Hvide Hus til en officiel statsmiddag, hvor den amerikanske præsident Bill Clinton tog imod den franske præsident Jacques Chirac og den engelske premierminister Tony Blair.
Siden 2000 har det været Thibaud Mandet, som har været vinmagere på WillaKenzie Estate og samme år købte Lacroute også yderligere 38 hektar jord, således vingården i dag har omkring 170 hektar vinmarker, der faktisk nærmest ligger rundt om vingården.
I 2016 gik Lacroute ægteparret på pension og solgte WillaKenzie Estate til den store Jackson Family Wines vinkoncern, der jo ejer en lang række vinhuse i USA og resten af verdenen.
Sidst jeg skrev om vinhuset, der talte jeg til 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika.
Men denne 2015 Thibaud’s Cuvée Pinot Noir er altså lavet inden Jackson Family Wines overtog vinhuset og var oprindeligt lavet til de to WineSpectator awardnominerede restauranter Spruce og The Village Pub i San Francisco. Men da Lacroute solgte vingården, så blev denne vin ikke solgt til restauranterne, men Jysk Vin fik lov at købe et lille parti af vinen, da de i forvejen handler med Jackson Family Wines.
Vinen er en tribute til vinmageren Thibaud Mandet, der var ansvarlig for produktionen af vinene på WillaKenzie Estate frem til salget i 2016. Vinen er lavet på Dijon klonerne 113,115 & 777 og jeg kan ikke se, om Thibaud selv var med til at lave vinen, eller om det er den efterfølgende vinmager Erik Kramer, som lavede vinen. Jeg læner mig nok op af det sidstnævnte.
Druerne er selvfølgelig høstet ved håndkraft, hvorefter de er sorteret og gennemgår en koldmaceration inden gæringen på ståltanke samt en efterfølgende lagring på franske fade, hvoraf en andel er fade af ældre dato.
Uha … hvor dufter det vildt godt … en blid brise af velduft, lyse bær, jordbær, hindbær, kirsebær, søde bolsjer, kaktuspiller, mentol, præg fra fadene med et blidt aftryk af vanilje, æterisk lethed samt en vibrerende sød syre … men slet ikke US sød og varm, men den bevarer derimod en slank, let og elegant facon. WAUW.
Og hvor smager det dog blødt … det er fløjlsagtig, afrundet og mildt med mælkechokolade, tobak, søde kirsebær, jordbær, vanilje og med silkefine tanniner. Det er bare så let, lys og cremet … glider igennem systemet og råber zen zen zen. Den coater din mund og gane med ultrablide kærlighedsstrøg … bedst US-Pino i long time. Smukt.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 495 kr., mens prisen er 419 kr. ved køb af 3 flasker.
