2020 Weingut Prieler, Blaufränkisch Ried Marienthal, Burgenland, Østrig

2020 Weingut Prieler, Blaufränkisch Ried Marienthal, Burgenland, ØstrigGert E havde også taget en drømmevin med … en 2020 Blaufränkisch Ried Marienthal fra det østrigske vinhus Weingut Prieler på Hauptstraße i den lille østrigske by Schützen am Gebirge.

Det er dermed en søstervin til den 2020 Blaufränkisch Leithaberg Ried Pratschweingarten, som jeg anmeldte sidst i juli måned og var helt oppe at ringe over. Dette her er lige så godt … også endda med et ekstra lille plus.

Blaufränkisch Ried Marienthal er lavet med Blaufränkisch druer fra ældre vinstokke på marken Ried Marienthal, der er et unikt stykke land, hvis navn kan dateres helt tilbage til 1476. Den ligger på en østvendt bakke med udsigt til selve Neusiedlersee, hvor markens kølige kalk og sand møder varmere vinde fra den enorme sø og skaber helt unikke betingelser.

Der er ikke sket afstilkning, så de hele klaser er spontangæret i temperaturstyrede rustfrie ståltanke med maceration i samlet 4 uger og efter endt fermentering er vinen så lagret i hele 26 måneder i store, brugte 500 liter egetræsfade.

UHA UHA vi fortsætter på et vildt højt niveau og dette dufter eminent godt og læskende saftigt. Det er en buket sommerblomster, mælkede noter, ymer, ristede svampe og en smuk og delikat frugt af kirsebær, Fabbri Amarena kirsebær i sirupslage, hindbær, rabarber, blommer og tørrede figner. Frugten virker samtidig let, vibrerende og suppleres med fadnoter af våde fade, sød lakrids, lakridskonfekt, vanilje, espresso, chokolade samt små syrlige citrusdrops.

Smagsmæssigt er det utroligt hvor meget frugt, der er proppet ned i denne vin, som virker både bondsk, animalsk, blomsterrig og æterisk let i udtrykket. Vinen har samtidig denne vilde og utøjlede syre, som giver liv sammen med brombær, kirsebær, rabarber, citroner, lemon og det giver et meget let udtryk … meget lettere end man jo normalt lige finder i østrigsk Blaufränkisch.

Denne syrlige lemonbitterhed suppleret med lidt citronskal, en omgang tørre og finkornede tanniner og de blomstrende elementer er med til at give en frisk, livlig, sprød og smuk vin, der virker let som de smukkeste ballerinaer og er skræmmende god drømmevin, så dermed 97 point.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 669 kr., mens prisen er 599 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2018 Vega Sicilia, Valbuena 5°, Ribera del Duero, Spanien

2018 Vega Sicilia, Valbuena 5°, Ribera del Duero, SpanienTilbage i november sidste år serverede Keeper denne Valbuena 5° fra Bodegas Vega Sicilia og dengang var det i årgang 2014. Efter min vin – en Giorgio Primo IGT fra La Massa – havde Keeper som byggesjakkets første vin taget Valbuena 5° med igen, men nu i en årgang 2018.

Hvis du vil læse mere om Bodegas Vega Sicilia, så kan du læse mere om det i min anmeldelse af 2014’eren … her kigger vi bare nærmere på 2018’eren. Valbuena 5° er primært lavet på Tempranillo tilsat lidt Merlot og i denne 2018 er andelen af Merlot på 6%. Vinen gærer helt spontant i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke.

Efter malolaktisk gæring lagres vinen derefter i nye og brugte franske og amerikanske fade i forskellige størrelser, og herefter hviler den til sidst 5 år på flaske før frigivelse, hvilket også har givet vinen dens navn Valbuena 5º.

I glasset er der godt med farve … duften er berusende lækker med oksefond, sødbrændte fade, kakao, kaffe, vanilje og virker krydret, fed og pænt fadlagret. Frugten er mørk med sorte kirsebær, solbær, figner og derudover kommer der blæk, cedertræ og let peber med en smule granagtige noter … lækkert, rundt og virkelig afbalanceret.

I munden smelter vinen … men virker samtidig tør og har godt med balsamisk sorte teblade bitterhed, ristede noter med en fløjlsagtig frugt af mørke bær, solbær og bagte figner. Syren er mere livlig end i 2014’eren, men forenes alligevel i dette velvære af blød, soft, følsom og cremet frugt, hvor alt vender helt rigtigt. 97 point.

Forhandles fx af Finewines, hvor en flaske koster 1.395 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

N.V. Pol Roger, Brut Réserve, Champagne, Frankrig

N.V. Pol Roger, Brut Réserve, Champagne, FrankrigDet er kun få måneder siden, at vi til et byggemøde smagte champagne fra champagnehuset Pol Roger og til vor battle fik vi igen lidt bobler derfra … en magnum flaske Non Vintage Brut Réserve.

Det er en champagne, der er lavet på lige dele af Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, der kommer fra 30 forskellige crus og med omkring 25% reserve vin.

Pinot Noir druerne kommer hovedsageligt fra nogle af Montagne de Reims bedste Crus, mens Pinot Meunier er fra flere Crus i Vallée de la Marne og fra Epernay-området. Chardonnay druerne kommer fra Epernay og nogle af de bedste Crus i Côte des Blancs.

Når druerne er høstet, presses de øjeblikkeligt og skånsomt. Mosten gennemgår en første débourbage ved presningen og ligger derefter koldt ved 6 grader i 24 timer. Så sker den alkoholiske gæring ved 18 grader i temperaturkontrollerede rustfrie stålkar hver sort for sig.

Så gennemgår vinen malolaktisk gæring og vinen samles inden aftapning på flaske til andengæringen i Pol Rogers kølige kældre, der ligger 33 meter under jorden. Der lagrer vinen 4 år med traditionel remuage foretaget med håndkraft inden degorgering og så lige yderligere 3 måneders lagring inden frigivelse.

Hvor dufter det fremragende … der er wienerbrød, croissanter, butterdej, brunet smør, lakridskonfekt, tørret frugt af saftig fersken, kandiseret abrikos, mango og lidt pærer. Det er meget landligt og aromatisk.

Smagsmæssigt er champagnen blød og virker samtidig maskulin i stilen, men en dyb frugt med pæresaft, abrikos samt syltet appelsin og lemon, blomster, honning og en cremet fornemmelse. Boblerne er fine, delikate og fader forholdsvis hurtigt … men damm, hvor smager det fremragende. 95 point.

Forhandles flere steder, bl.a. Champagne Universet, hvor en flaske 75 cl. koster 400 kr.

Vinanmeldelse 6/7

Fight Night Round 3 … vingutterne mod byggesjakket

At få revanche betyder jf. Den Store Danske ‘at få lejlighed til oprejsning efter et nederlag’. Og byggesjakket helt uden Houlberg tørstede præcis efter revanche efter 2 gange tidligere at have tabt i en kæmpe vinbattle til Vinklubben.

Vores sidste battle var næsten for et år siden … et helt år, så derfor havde det forsmåede hold ventet og ventet på revanchen. Som året før var duellen henlagt til Brix’s sølle bungalow langt ude på landet i Assentoft, hvor vi – også som sidste år – startede i haven med lidt champagne til lige at varme smagsløgene op.

Som sidste år bestod byggesjakket for denne aften af Keeper, Falk, Flemming, Martin og ostepoppen Brix aka Pac-man. Dermed bestod Vingutterne så af Jan, Steffen, Paul, Gert E og mig.

Som sidst var reglerne for battlen rimelig simple. Hver deltager skulle medbringe en vin, som modstanderholdet skulle gætte både primær drue og land på. Det var åbenbart trængt ind hos alle, for vel ankommet til Nullermands lille ydmyge bungalow, så stod der snart 10 vine, behørigt indpakket i sølvpapir på køkkenbordet.

Vi var mødt forholdsvis tidligt, så dermed var der god tid til både at smage champagner og drøfte vor kommende vintur til Rheingau, da vi næsten alle – lige undtagen Jan og Gert E – skal med på den.

Vinene – opvarmning

Snart satte vi os dog indenfor … Brix anrettede lidt mad, som han  havde købt inde i Randers og selv suppleret med lidt ost. Så dermed startede vin med en lille forret buffet med laks, store rejer m.v.

Senere på aftenen kom der en dejlig mør bøf … jeg fik dog kun taget fotos af nogle af retterne.

Og senere også lidt ost.

Vinene – battle

Som sidst havde vi inden kampen aftalt, at vi skulle finde vine, som vi selv elsker fremfor vine fra ukendte land og på ukendte druer. Jeg fik æren i at starte med min første vin … og så var battlen i gang.

Som sidst blev det et utroligt tæt løbet … Byggesjakket vandt med 2 point imod 0 til Vinklubben, hvor Jan og Steffen egentlig var inde på, at sjakkets første vin var spansk Tempranillo … og det skulle vi have holdt fast i, men både Gert E og undertegnede var ovre i noget italiensk.  Sådan er der så meget.

Det voldte begge hold problemer at spotte vinene … og dermed var begge nærmest lige gode eller lige dårlige, så det var kun en enkelt vin, som gjorde forskellige og byggesjakket de nailede den amerikanske Pinot Noir. 2-0.

Vinene – afterburner

Efter battlen, så serverede Brix lidt yderligere vin … en vildt lækker hvid burgundisk af slagsen, men faktisk også en rød … sidstnævnte smagte jeg dog ikke, førend der er opbrud og flere ville ind til byen for at nyde slutningen af Randersugen.

Vinderholdet

Vi slutter lige med et foto af vinholdet med – fra venstre – Keeper, Falk, Brix, Martin og Flemming. Men det var jo også på tide, at de kom på landkortet … hvis der skal være spænding til endnu en omgang battle i fremtiden.