Besøg hos Cantina Filippi … og majestætiske, vilde Filippo Fillippi

Jeg havde egentlig regnet med, at sommerferien med los familios ved Lago di Garda skulle omfatte besøg hos en del vinproducenter, men det blev faktisk kun til et enkelt besøg, men dog nøje udvalgt, for det var nemlig hos Filippo Filippi på Cantina Filippi, der ligger i den lille by Castelcerino omkring 8 kilometer nord for Soave by.

Udvælgelsen af Filippi var således ingenlunde tilfældigt, for jeg havde tidligere smagt vin fra vinhuset og det rangerer – efter min ydmyge mening – blandt noget af det bedste Garganega vin i hele Soave og jeg har smagt en del vin derfra og har da også besøgt området et par gange tidligere.

Det var bl.a. på Soave Stories – Volcanic Wines Press Tour tilbage i juni 2019, hvor jeg også deltog i Soave longevità, en smagning af 10 udvalgte Soave vine, som blev kommenteret af Wine Enhusiasts italienske vinskribent Kerin O’ Keefe. Men ellers bød turen på tonsvis af Soave vine.

For mere viden om Soave og vinene, så kan du læse de 4 Houlberg i Soave blogindlæg, som jeg lavede i forbindelse med vinturen:

Med al den viden i bagagen, så skrev jeg til Cantina Filippi om et besøg og fik hurtigt svar fra Paola Giagulli og aftalte et tidspunkt den kommende dag.

Om Cantina Filippi og historien

Cantina Filippi drives af Filippo Fillippi … en stoisk, majestætisk vildmand, som kun snakker italiensk, men utrolig imødekommende, sjov, smilende og rar. Han har drevet vinhuset selv siden 2007 og drev det tidligere sammen med sin bror og flaskede de allerførste vine tilbage i 2003.

Fillipo har mange betegnelser … og søger man lidt på nettet, så dukker der titler op som troldmand, oprørsk vinmager, hundehvisker og ensom ulv. Alle betegnelserne vidner om, at han er respekteret i det meste af verdenen for sine vine.

Hans vinhus ligger i byen Castelcerino på et af de højeste punkter i hele Soave i 400 meters højde og gården er nabo til Azienda Agricola Coffele, som jeg netop besøgte tilbage i juni 2019. Så dermed var det også et glædeligt gensyn med området … og på en eller anden måde, så er der også en sammenhæng mellem de to vinhuse.

For Cantina Filippi hedder egentlig Visco & Filippi Aziende Agricole Associate. Visco er navnet på Filippo Fillippi mors familie og det har da også været i familiens Viscos eje siden 1874, selvom vingården opringelig stammer fra det 12. århundrede.

Vinhuset Coffele er imidlertid en del nyere, grundlagt i 1971 af Giuseppe Coffele, men han var gift med Giovanna Visco, der var den sidste arving af Visco og havde derfor medbragt en lille medgift … 25 hektar vinmarker beliggende i Castelcerino og den gamle 1700-tals kælder La cappella di Palazzo Visco-Coffele midt i Soave centrum.

Cantina Filippi gamle vingård i Castelcerino havde siden 1300-tallet været ejet af den rige toskanske Conti Alberti familie, men blev købt af Visco familien i år 1874, hvor de også startede med at producere vine, så derfor er der til vingården marker med meget gamle vinstokke helt tilbage fra 1950’erne.

Visco familien var velhavende, men det var dengang ikke anset fint, at arbejde i vinmarkerne, så familien solgte derfor i stedet druerne til de store kooperativer og gjorde ikke det store ud af markerne.

Samlet har Filippi i dag 20 hektar jord ligger i 320-400 meters højde og fordelt 15 hektar vinmarker … primært fordelt på de 4 vinmarker Castelcerino, Monteseroni, Vigne della Brà og Turbiana, hvorfra Filippo Fillippi laver hans 4 enkeltmarksvine.

På Castelcerino, Monteseroni og Vigne della Brà markerne dyrker Filippi Garganega og på Turbiana Trebbiano du Soave. Markerne er alle omkredset af skov, hvilket Filippi er stolt af, da det beskytter de mange vinstokke for det værste uvejr. Alle marker dyrkes økologisk certificeret og derudover anvendes også biodynamiske principper i nogen udstrækning.

De 4 vinmarker har hver deres helt specielle og forskellige undergrund, hvor Castelcerino har en sort, lava-fyldt, basaltiske jord, Monteseroni derimod en hvid, kalkstensholdig jord, Vigne della Brà en hård, gråbrun og leret jord og endelig Turbiana med en mere lys skiferholdig undergrund. Det giver vine med en utrolig forskel samt spændvide.

Mange af Filippis vinstokke er meget gamle, fx er de på Monteseroni  plantet i 1960’erne og 1980’erne, mens de ældste på Vigne della Brà er tilbage fra 1950’erne. Det er vist Filippis Trebbiano du Soave, som er de yngste med deres omkring 20 år.

Alle Filippis vinstokke er ophængt i pergola, hvilket også generelt er meget udbredt i Italien. Bladene på stokkene er således horisontal orienteret højt over jorden og  drueklaserne hænger nedenunder.

Det betyder en lav plantetæthed og normalt også  højt udbytte pr. vinstok. Druerne modtager også lidt mindre sollys, da de hænger i skygge … men det betyder selvfølgelig også, at høsten kun er muligt via håndkraft.

I vinkælderen laves vinene alene med druerne naturlige gær, hvor der kun anvendes begrænset svovl og ellers med så lidt indgriben i produktionen som muligt.

Gæringen sker med en forgæret most, som er lavet på en lille høst en uge inden den almindelige høst. Så  får druerne lov til at stå en uge i kold gæring. På fransk kaldes dette princip Pied de Cuve. Alle vinene laves udelukkende i rustfrie ståltanke og lagring sker sur lie,

Tidligere afstilkede Filippo alle druerne, men for omkring 5 år siden ændrede han denne praksis, så der i dag udelukkende anvendes hele klaser ved presning. Det har helt gjort, at vinene er blevet mere friske og måske endda også en anelse mindre oxidative,

Ved aftapning på flaske filtreres vinene der ikke og så tapper Filippo vinene to gange, første gang i maj og senere i september, så dermed giver det også variationer i vinene, selvom det er samme årgang. Ved mit besøg smagte jeg fx Filippos 2020 Castelcerino både på flaske og senere fra tank, hvor første var tappet i maj … og resten ventede på aftapning til september.

Smagningen

Besøget hos Cantina Filippi startede med lidt i glasset … altid en god idé. Jeg satte mig i smagelokalet i den gamle ejendom sammen med Paola Giagulli og Filippo Fillippi. Samlet smagte jeg disse vine:

Det er nu en sandhed med modifikationer, da jeg ikke på vingården smagte den sidste vin Vin da Góti. Den var en gave, som jeg fik med og smagte senere på aftenen. Det er en vin, som der kun laves 1.000 flasker af årligt og dermed ikke særlig udbredt.

I det hele taget, så producerer Filippi ikke vildt mange vine … årligt kun 30-40.000 flasker Castelcerino, små 2.700 flasker Monteseroni, 6.000 flasker Vigne delle Brà og 2.500 flasker Turbiana Trebbiano.

Derudover smagte jeg også Filippos egen Castelcerino Drio Casa, hvor Garganega druerne kommer fra en ultralille parcel kaldes Drio Casa tæt på vingården. Vinen er lavet i en 54 liter glasballon, så dermed er der kun lavet 72 flasker af den vin.

For hver af de 4 enkeltmarksvine viste Paola og Filippo en sten fra pågældende mark, således jeg tydeligt kunne se de store forskelle i undergrunden.

Filippo styrede rækkefølgen med hård hånd. Den første vin Castelcerino er den vin, som de klart producerer flest af og den havde de flasket med skruelåg, som første vin nogensinde. De øvrige tappes fortsat med korkpropper, selvom det kan give nogle problemer.

Vi drøftede lidt om Garganega vinene, hvor jeg ofte er blevet begejstret for vine med alder. Filippo selv fortrækker dog vinene unge og gør også store bestræbelser for at sikre friske vine, bl.a. med brug af hele klaser i vinifikationen.

Hans 2019 Turbiana Trebbiano var nok den ringeste,  men Filippo fortalte, at 2019 høsten af Trebbiano di Soave var særlig dårlig, så derfor smagte vi også vinen i årgang 2018 og den var langt mere kompleks og interessant.

Vinene fra Cantina Filippi importeres i Danmark af Vintrovin i København og det var Filippo Filippi meget tilfreds med. Han laver vin til hjertet og dedikerede forbrugere, Han fortalte også, at de kun får besøg af vinfolk, som kender til huset eller har læst om det og ikke tilfældelige turister.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Rundvisning og mere smagning

Da vi var igennem vinene, så bad Filippo mig tage mit glas med, hvorefter vi gik ind i vinkælderen til de mange ståltanke, hvor to medarbejdere var i gang med at pakke vinkasser, der skulle sendes til Canada, da Cantina Filippi eksporterer deres vine en lang række lande bl.a. lande som Canada og Brasilien for at nævne et par stykker langt væk.

Så smagte vi ellers vine fra samtlige ståltanke … mest årgang 2020 af de 4 enkeltmarksvine, men mener også, at der var nogle 2019’ere, der havde fået lov at lagre længere. Det blev et hyggelig lille tur rundt blandt ståltankene med godt humør og smil.

Paola tog et et foto af Filippo og mig … og vi trak begge vore maver ind med et stor smil. Generelt blev det en hyggelig stund, hvor jeg endte med at købe en kasse vin med … og fik vinen VinDaGoti med som gave …. to be enjoyed senere på aftenen.

Og inden jeg gik, så kom Filippo også med en ekstra gave … en flaske af de 72 producerede Castelcerino Drio Casa. Ingen etiket  og bare rendyrket drikkeglæde. Tak til Paola og Flippi for godt besøg.

2015 Weingut Schloss Lieser, Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Schloss Lieser, Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, TysklandDa mørket så småt havde sænket sig og timerne blev små, så skulle vi smage lidt oste og de blev suppleret med lidt Mosel sødme, nemlig Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Spätlese 2015 fra Weingut Schloss Lieser.

Schloss Lieser er et historisk slot fra det 19. århundrede og har tidligere været privatbolig for Eduard Puricelli … en rig forretningsmand, der stod for opførelsen af slottet og kaldte sig selv for Barons von Schorlemer-Lieser. Oprindelig var der også tilknyttet vinproduktion til slottet, men i dag er den del solgt fra og slottet er nu smukt restaureret til tidligere storhed og omdannet til et luksushotel.

Siden 1992 har Thomas og Ute Haag stået driften af vingården, men fik i 1997 muligheden for at købe hele Weingut Schloss Lieser, både en række gode vinmarker samt det gamle vineri fra 1904, der efter forskellige ejere var i sølle form og trængte til restaurering og nyinvesteringer.

Thomas Haag er selv fra en stolt vinfamilie, da han nemlig er ældste søn af Wilhelm Haag fra Weingut Fritz Haag i Brauneberg. Thomas er således nærmest opvokset med Riesling i sutteflasken. Han har arbejdet på sine bedsteforældres gård, er uddannet på Geisenheim og arbejdede et år på Saaren, før han startede på Schloss Lieser i 1992.

Ved købet i 1997 overtog Thomas samlet 6,5 hektar marker, bl.a. parceller på marker som Brauneberger Juffer og Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich,  Niederberg-Helden i Lieser samt Wehlener Sonnenuhr og i 2016 købte han også parceller på både Piesporter Goldtröpfchen og Bernkasteler Doctorberg.

I dag har Thomas Haag omkring 20 hektar vinmarker og laver en lang række spændende vine, bl.a. denne 2015 Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Spätlese, hvor druerne kommer fra den berømte Grosse Lage mark, selvom vinen ikke er en GG.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke … men der er begrænsede oplysninger om produktionen, men den har 7,5% alkohol, men sukkerindholdet kan jeg heller ikke se.

I næsen er der både fedme og petroleum, en lille olieret lækkerhed kombineret med en animalsk landlighed, diesel og ædel modenhed i frugten, søde gule æbler, fersken, ananas samt lidt krydderurter.

Smagsmæssigt får du både sødme og syre, for mellem det friske bid med lidt grønne og saftige æbler, så er der god Mosel sødme, nogen mineralitet, lidt varme og god intensitet. Dejligt punktum på aftenen.

Forhandles af Domaine Brandis, hvor en flaske koster 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Scarzello, Barolo Vigna Merenda, Piemonte, Italien

2005 Scarzello, Barolo Vigna Merenda, Piemonte, ItalienTilbage i maj 2011 smagte jeg første gang denne 2005 Barolo Vigna Merenda fra Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli. Nu er det efterhånden 10 år siden, hvorfor det vel er okay at skrive om vinen igen?

Dengang var det også Jan, som serverede vinen og nu var det efter et forsøg på vinen i årgang 2006, men den var væk og helt flad. Men så fandt Jan i stedet 2005’eren og den var perfekt.

Sjovt nok havde jeg faktisk smagt Barolo Vigna Merenda 2006 – eller Barolo Sarmassa Vigna Merenda – for nogle år siden, hvor det intet var galt med vinen, men det kan jo blot være en flaskefejl.

Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli ligger i den nordlige del af Barolo by i Piemonte. Scarzello familien har en lang historie, men vingården er reelt grundlagt i 1947 af Giuseppe Scarzello, der efter 2. verdenskrig startede som vinbonde i Barolo.

I dag er det 3. generation i form af Federico Scarzello, som driver vingården. Federico overtog tøjlerne i det gamle familiebrug, da han i år 2000 var færdig med vinskolen Scuola Enologica  i Alba som 20-årig og han har siden knoklet løs for at hæve niveauet … siden 2009 helt uden faderens hjælp.

Federico  er en meget ung, ambitiøs, kompromisløs og charmerende Piemontesisk vinbonde, som laver dybe, intense og klassiske Piemonte vine.

Federico går mod den moderne strøm, der har hersket i Piemonte i mange år med brug af små nye fade og kort macerationstid. Federico laver klassiske vine med lang macerations og lagring på store brugte fade, vine der tydeligt er inspireret af Giacomo Conterno og vennen Beppe Rinaldi.

Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli har samlet 5 hektar vinmarker og ejer bl.a. 3 hektar på topmarken Sarmassa, fordelt på 4-5 parceller, hvor der dyrkes på Nebbiolo og Barbera. De er således eneejer af Vigna Meranda parcellen på Sarmassa marken. Men derudover ligger husets marker i Terlo og Pajagallo.

Alle markerne drives økologisk, og derudover arbejder Federico også efter biodynamiske principper, men er dog ikke certificeret biodynamisk. Federico nedtoner også selv sit troskab til økologi og biodynamik, idet han ikke ønsker at konkurrere på, hvem der er mest økologisk eller biodynamisk og vil ikke lade certificeringen definerer hverken ham eller hans vine.

Der produceres alene 4 forskellige vine på Scarzello, nemlig en Barbera d’Alba Superiore, en Langhe Nebbiolo, en fin Barolo del Comune di Barolo og så denne topvin Barolo Sarmassa Vigna Merenda, der således er topvinen fra vingården.

Barolo Sarmassa Vigna Merenda kommer fra monopol parcellen Vigna Merenda på Sarmassa. Vinstokkene er ikke voldsomt gamle, alene 15-20 år, selvom denne vin faktisk er lavet første gang tilbage i 1978.

Den er lavet med voldsom lang maceration, hele 50 dage og derefter lagret på store 25 hektoliter egefade i 30 måneder og så efterfulgt af yderligere 2 års lagring på flaske inden frigivelse. Der produceres årligt alene omkring 6.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er der knust rosenblade, violer, læder, tjære, ædelhed, mahogni træ, lakrids, lakridsrod, ribs, tranebær, tør jord og våd hund, tulipaner, let karamel og marcipan. Det er en duft to die for … virkelig indbydende med en slags dekadent ædelhed.

I munden er vinen bare så ren, tør og vildt tør, så alderen trykker på ingen måder. Det er ikke til at smage, at vinen er 16 år, for alt spiller. Der er ribs, tranebær samt tørre og bitre tanniner, der stramt samt kontant udtørrer munden på strengeste vis. Det suppleres med en vis mineralitet og samtidig med perfekt balance, så dermed klart omkring 6-6,5 houlbergske tomler.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske i en nyere årgang 2015 efterhånden koster 550 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Nada Fiorenzo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2013 Nada Fiorenzo, Barbaresco, Piemonte, ItalienVi skulle også smage et par Nebbiolo vine og den første var denne basis Barbaresco fra det lille vinhus Nada Fiorenzo, der ligger i Treiso.

Vinhuset er grundlagt i 1921 af Carlo Nada, der var en innovativ landmand, der købte Rombone vingården i Treiso og startede med at producere vine, som han solgte til de lokale restauranter.

Hans søn Fiorenzo Nada … den næstsidste af søskendeflokken på 7 børn arvede en del af markerne fra sin far i 1960’erne, men stoppede dog vinproduktionen og solgte blot druerne til andre lokale producenter.

Det blev i stedet hans søn Bruno Nada, der i 1982 frigav de første vine fra Azienda Agricola Nada Fiorenzo. Men inden han greb den handske, så havde han forladt Treiso og uddannet sig til lærer på en skole i Alba. Derefter blev han lærer på en skole indenfor hoteluddannelsen med speciale indenfor mad og vin.

Undervejs havde han foreslået sin far at stoppe med salget af druer og i stedet fremstille vinene selv, da faderen dermed ville undgå de dårlige priser på druerne og med hjælp fra Bruno, så gik de således i gang med dette og lavede de første vine i 1982.

I dag er det 4. generation i form af Brunos søn Danilo, som driver vingården videre. Han har selv startet anderledes som sommelier og har bl.a. arbejdet som sommerlier for for Gordon Ramsey, men i dag laver han altså vinene sammen med sin far.

Samlet har de 7 hektar vinmarker, bl.a. parceller på marker som Riombone, Montaribaldi og Manzola. Derfra laver de en række vine og det er pt 8 forskellige vine, herunder 4 Barbaresco vine, som lige omfatter denne basis Barbaresco og 3 enkeltmarks Barbaresco’er fra de nævnte 3 marker.

Basis Barbaresco’en her er lavet med Nebbiolo druer fra de to marker Rombone og Manzola i Treiso kommunen i 220-260 meters højde. Vinen er lavet ved, at druene gærer med maceration uden den store indgriben. Derefter er vinen lagret 24 måneder på egefade og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er pænt blomsterrig, tørrede og knuste rosenblade, violer, læder, lys og moden frugt, hindbær, jordbær, lakrids, gammel kælder, røg, eg, lys balsmisk syre, svampe og egentlig meget elegant, ædelt og modent.

I munden vinen tør med masser af træ, ribs, hindbær, umodne kirsebær … en meget lys og ren syre, vildt tørre tanniner og virker ikke så mørk, som mange Barbaresco vine kan være i forhold til fx Barolo’erne. Her sidder alle tingene på de rette pladser.

Forhandles herhjemme af Oxholm Vin, men denne er ikke pt i sortimentet. Til gengæld kan du finde en Barolo Rombone 2013 til 349 kr., så denne ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Cooper Mountain Vineyards, Life Pinot Noir, Oregon, USA

2016 Cooper Mountain Vineyards, Life Pinot Noir, Oregon, USANæste Pinot Noir vin var også både Organic & Biodynamic og denne 2016 Life Pinot Noir er nemlig fra Cooper Mountain Vineyards i Oregon i USA.

Vingården er grundlagt tilbage i 1978 af Dr. Robert Gross og sin kone Corrine, men det var først i 1987, at de frigav deres første vine til salg.

Allerede i 1995omlagde de til certificeret økologisk drift og i 1999 tillige biodynamisk drift. I dag er det fortsat Robert aka Bob samt datteren Barbara Gross, der driver de i alt 66,7 hektar marker primært med Chardonnay og Pinot Noir, men derudover lidt Pinot Gris, Gewürztraminer, Tocai Friulano, Gamay og Pinot Blanc.

Men udover vinene, så laver familien også balsamicoeddike og arrangerer vinture med indlagte frokoster inklusiv vinsmagninger.

Her smager vi husets 2016 Life Pinot Noir, der er lavet med Pinot Noir druer fra Willamette Valley, helt præcis markerne Meadowlark og Johnson School Vineyards. Vinen er lavet alene med druernes naturlige gærceller og er efter endt fermentering lagret 8 måneder på franske fade, hvor 40% er 2 år gamle og 60% neutrale. Vinen er endelig flasket ufiltreret og uden tilsætning af svovl.

I næsen er der en lidt mørk Pinot Noir, men fortsat rank med en blækagtig note, solbær, blåbær, solmodne kirsebær, oliven, flæsk, jod samt et fadpræg med vanilje, kakao, cola og mælkechokolade.

Og hvor er vinen dog blød i munden, så cremet og alligevel med et meget frugtrigt bid. Det er jordbær, tranebær, brombær, en lys og venlig syre og en udtalt US sødme. Det gør vinen rund, pleasende og totalt imødekommende på en cremet, rund og lækker måde.

Ikke set herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Vignoble de l’Arbre Blanc, Les Petite Orgues, Auvergne, Frankrig

2015 Vignoble de l'Arbre Blanc, Les Petite Orgues, Auvergne, FrankrigVignoble de l’Arbre Blanc holder til i byen Saint Sandoux i det lille vinområde Auvergne. Det drives af vildmanden Frédéric Gounan, der blandt venner blot kaldes Le Fred. Det er derfra, at vi som næste vin skulle smage denne 2015 Les Petite Orgues Vin de Pays du Puy de Dôme.

Auvergne er en lille og oftest helt overset vinregion i Frankrig og faktisk er den slet ikke med på mange kort over hele landets vinregioner. Auvergne har også kun cirka 500 hektar vinmarker og ligger vel lige i midten af en trekant bestående af Beaujolais i Bourgogne samt Rhône og Bordeaux.

Frédéric Gounan drives Vignoble de l’Arbre Blanc sammen med sin hustru Caroline og vingården ligner med et gammelt autoværksted med mange gamle traktorer og landbrugsredskaber i laden, for Le Fred elsker at skrue i motorer.

Han har tidligere været mekaniker og var en af bagmændene bag motorcyklen Voxan, som eksisterede mellem 1995 og 2009. Le Fred designede rammen til den første prototype, men selvom han forlod motorcykelfirmaet, så er Frédéric Gounan fortsat mekaniker.

På gården arbejder han fx også i dag på en Lotus Seven, som han vil modernisere … og så skruer han også i de mange traktorer og ændrer flere af landbrugsredskaberne på gården.

Samlet har Frédéric knap 3 hektar jord, men heraf er der kun 1,6 hektar vinmarker … ja faktisk har han sat produktionen ned fra 2,3 hektar, da han ikke havde de rigtige redskaber til at lave arbejdet på de stejle marker med vulkansk undergrund, men det arbejder han på.

Le Fred startede på at lave vin, da han var overbevist om, at den lokale terroir er så fantastisk, at det kan laves fremragende vine her, selvom de fleste siden 1960’erne blot havde produceret vin ud fra et kvantitativ sigte, ofte med udbytter på 100 hektoliter pr. hektar.

Men Frédéric giv i stedet den modsatte vej, plantede vinstokke på flere af familiens gamle parceller og satsede på kvalitet, bl.a. med et reduceret udbytte på 30-35 hektoliter pr. hektar. I starten pløjede han ikke mellem vinstokkene og lod ukrudtet gro, men han indså hurtigt, at konkurrencen med græsset påvirkede stokkene.

Så i dag pløjer han, men driver ellers markerne både økologisk og efter biodynamiske principper, selvom han egentlig ikke er religiøse i forhold til Steiners metoder, men en sammenligning af jorden med en kollega, der bruger herbicider, har klart overbevidst ham.

Le Fred dyrker primært Pinot Noir, Pinot Gris og Sauvignon Blanc, mens han har revet nogle gamle Gamay stokke op … angiveligt fordi han trængte til udfordringer – og måske et mere stabilt udbytte.

Her smager vi så Frédéric Gounans 2015 Les Petite Orgues Vin de Pays du Puy de Dôme. Da der ikke findes officielle eller godkendte appellationer i Auvergne, så er al vin derfra Vin de Pays. Denne er lavet på ren Pinot Noir og produceret uden så megen indgriben i produktionen som muligt med spontangæring, lagring på  500-liter demi-muid og ingen tilsætning af svovl.

Næsen er dyb animalsk, ren bio bio med nytårsskyts, rustik, urtet, mælket med blæk, tranebær, morbær, drikkeyoghurt, røg fra en lille ildebrand, kul og saltlakrids.

I munden er vinen dog syrlig, tynd og næsten vandet med et tørt, grønt og urtet bid, meget grøn. Det er ikke helt som ventet, men det skyldes måske den biodynamiske tilgang uden tilsætning af svovl, så holdbarheden måske reduceret. Smagen levede dog ikke helt op til duften, men bestemt fortsat en spændende vin.

Forhandles af Volatil eller Pétillant, men denne er ikke fundet, så prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Simon Bize & Fils, Bourgogne Blanc Les Champlains, Bourgogne, Frankrig

2017 Simon Bize & Fils, Bourgogne Blanc Les Champlains, Bourgogne, FrankrigJan hev mere godt vin frem fra gemmerne, for næste i rækken var denne Bourgogne Blanc Les Champlains fra Domaine Simon Bize & Fils, der ligger i den lille by Savigny-lès-Beaune i Bourgogne.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1880 af Simon Bize, der dog alene ejede nogle få vinmarker, men da sønnen – der også hed Simon Bize – overtog driften i 1918 startede der en egentlig vinproduktion på vingården, da der både blev opkøbt endnu flere vinmarker og da Simon samtidig også indførte heste til at pløje i vinmarkerne og dermed lette det hårde arbejde.

Patrick Bize overtog driften i 1972 som 4. generation, men han døde desværre alt for tidligt i 2013, så siden har det været hans kone Chisa samt hans søster Marielle, som har ført stedet videre i samme ånd og i samarbejde med det team af folk, der tidligere arbejdede sammen med Patrick.

Familien Bize har i dag samlet 22 hektar vinmarker, som siden 2008 har været dyrket biodynamisk. Vinstokkene har godt med alder og der lægges vægt på lave udbytter og frugt med den bedst mulige balance mellem modenhed og syre.

De røde vine vinificeres uden afstilkning eller med delvis afstilkning … en praksis der går tilbage til 1947, hvor Patricks bedstefar måtte kassere en del af årgangen på grund af for meget varme under gæringen.

De måtte med hestevogn hente store isblokke i Beaune for at holde temperaturen nede. Stilkene er med til at regulere temperaturen, men de er også med til at give vinene mere struktur.

Målet på Domaine Simon Bize & Fils er at lave exceptionelle vine med stort gemmepotentiale og domænet regnes da også det bedste i Savigny-les-Beaune. Da appellationen ikke regnes blandt de mest fremragende i Bourgogne, har vinene fra Simon Bize længe været regnet for insiderens tip til at få topvine til rimelige priser.

Her smager vi Bizes Bourgogne Blanc Les Champlains, der sjovt nok ikke er en ren Chardonnay vin, men lavet på 95% Chardonnay og 5% Pinot Gris fra marken Les Champlains, der er 4 hektar og plantet tilbage i 1986, hvor marken stod ubrugt hen.

Marken er østvendt med et meget stenet terroir. Fra marken er der en fantastisk udsigt over dalen og det er et plot der betyder meget for Bize familien, selvom denne vel kan betegnes som værende husets basisvin.

Efter høst er druerne presset, hvorefter mosten overføres til ståltanke med afkøling til 12 grader, hvorefter vinen så hviler i 12 timer inden gæringen på egefade, som varer i 4-6 uger ved 20-24 grader. Derefter er vinen lagret 9-15 måneder.

Duften er våd, aromatisk … har lidt krudt, blomster, nødder, let Nutella, valnødder, sten, ja faktisk masser af sten og virker også noget røget og næsten med en snert oxideret note. Frugtmæssigt snakker vi fersken, citron og så lige lidt smeltet smør.

I munden er vinen frisk og ren, hvor frugten er fersken, æbler og masser af citroner. Det giver godt med elegant syrlighed, hvilket så med jern- og stenagtige elementer giver vinen et fast bid sammen med blot en anelse fedme skaber fin balance. Der er god burgundisk vin og Houlberg ligger lige i spændingsfeltet mellem 5 og 5,5 store tomler.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Suavia, Le Rive, Veneto, Italien

2010 Suavia, Le Rive, Veneto, ItalienGarganega vine med alder kan noget helt specielt og blive vildt spændende … og det er denne 2010 Le Rive fra Suavia et fint eksempel på.

Det er en vin, som jeg har smagt flere gange og sidste gang var i august sidste år, hvor jeg smagte den i en årgang 2011, men nu er den ét år ældre, altså årgang 2010.

Azienda Agricola Suavia, der ligger lige i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave har jeg skrevet om før. Jeg besøgte det for et par somre siden, men det kan du jo – sammen med informationer om vinhuset – læse mere om i mit blogindlæg Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari.

Denne Le Rive er topvinen fra Suavia og lavet med 100% Garganega druer fra marken Le Rive, som ligger på skråningerne lige udenfor Fittà by og høstes forholdsvis sent.

Normalt høstes druerne i slutningen af september, men til Le Rive vinen høstes de en måned senere.  Høsten sker manuelt og derefter presses de hele klaser med overmodne druer, hvorefter 30% af vinen gærer i egefade, mens de resterende 70% gærer i rustfrie ståltanke omkring 20 dage ved 15-18 grader.

Efter endt fermentering sker der malolaktisk gæring af vinen i egefadene. Så lagrer de to dele i 15 måneder sur lie … fortsat på henholdsvis egefade og i ståltanke.

Først derefter blendes vinen og lagrer så yderligere 15 måneder I rustfrie ståltanke, hvorefter aftapning på flaske så sker. Og så lagrer vinen endnu 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er det en vild og voldsom vin, næsten oxyderet med våd, fed røg, fylde, fedme og olieret moden ædelhed. Der er en frugt med abrikos, måske endda tørrede abrikoser, pærer, lidt nektaragtig fedme, salt, tørret appelsinskal, mandler … virkelig eksplosiv, moden og fascinerende.

Smagen er cremet med olieret fedme og nærmest som en magiterning af smag. Der er vildt meget smag i denne fætter, fed, nektartyk og olieret … igen med abrikos, fersken, grillede citroner, lemon og en snert grape, salt og sødme. Syre er der også, men den spiller andenviolin og skal bare holde de kraftige elementer på plads og det klarer den smukt og elegant. Det er tropisk frugtjuice på epo, men hvor bliver man glad.

Forhandles hos Otto Suenson, hvor den i årgang 2015 koster 209 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Terrupgaard Vin, Solaris Hvid, Jylland, Danmark

2020 Terrupgaard Vin, Solaris Hvid, Jylland, DanmarkJanne havde fået et par danske hjemmelavede vine af en veninde, der gerne ville ha’, at vi testede vinene. Hun laver selv vinene sammen med sin mand på Terrupgaard ved Sønder Onsild nær Hobro … og sjovt nok har jeg tidligere smagt en vin derfra, blot lavet af den tidligere ejer.

De to vine var denne 2020 Solaris Hvid og så rosévinen 2020 Rondo Rosé, som dog var fuldstændig skæv og helt klart fejlbehæftet, da den havde en underlig duft af popcorn og svovl, så jeg gættede på, at den simpelthen ikke var færdig inden aftapningen.

Da jeg sidst skrev om vingården og smagte deres Rødvin, så havde familien dengang – og her snakker vi altså om de tidligere ejer – en del marker med fortrinsvis Rondo, men også druesorterne Regent og Acolon … plantet i 2009 og 2010.

Men sidenhen er der altså også kommet Solaris til, for her smager vi nemlig de nye ejers 2020 Solaris Hvid. Jeg har ingen oplysninger om produktionen … som i overhovedet. De tidligere ejere fik deres vine vinificeres på Genholm Vingård, men om det fortsat er tilfældet kan jeg således ikke sige noget om. Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter.

I næsen har vinen nogle tertiære noter af pap, papirmasse, stearinlys, mens frugten ligger noget skjult, men man kan dog fange lidt æbler … men ellers ellers lidt neutral.

Smagen er også til den mere anonyme siden, let syrlig og lidt tynd på grænsen til at være kraftløs og smagsløs. Der er sure karklude sagde en, men der kommer lidt bitterhed i slutfasen. Det er bestemt en lille drikbar dansk hvidvin … ikke helt ringe, men heller ikke helt godt.

Kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2020 Weingut Am Stein, Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release, Franken, Tyskland

2020 Weingut Am Stein, Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release, Franken, TysklandEn hyggelig varm sommeraften forleden hos vennerne Jan og Jannie omfattede selvfølgelig vin og vi startede med denne spændende 2020 Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release fra Weingut Am Stein, som de havde besøgt i deres netop overståede sommerferie.

Denne Pétillant Naturel vin – forkortet Pét Nat –  havde de med hjem og det er en jo en vin, der laves så naturligt som muligt og alene med én gæring. De  små , fine bobler kommer ved, at vinen er tappet på flaske mens den første alkoholiske gæring fortsat er i gang, og altså modsat en mousserende vin efter den traditionelle champagnemetode.

Vinhuset har sit navn efter den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein og drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på Würzburger Stein. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes klart som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998 og er opkaldt efter hans datter. Derudover findes der også serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke.

Men denne Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release er vin fra en lille specialserie og  lavet på de to druesorter Sauvignon Blanc og Cabernet Blan.

Druerne er først er gæret på rustfrie ståltanke og så flasket inden den alkoholiske gæring er færdig … men gæringen er bare fortsat … det giver også lidt naturligt bundfald i flasken. Det gør, at vinen har et mildt tryk på 6,5 bar og 0,3 gram restsukker pr. liter.

Vinen har duftmæssigt en vild aroma … stikkelsbær, grape, lemon og helt klart med en eller anden form for vildskab over sig. Der kommer også lidt eksotiske dufte … mango, passionsfrugt samt nogle let krydrede noter.

I munden er vinen sådan meget saftet … grape- og limesaft suppleret med nogle salte noter. Der giver en meget frisk, levende og livlig vin, der er ganske charmerende.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 20€ … svarende til 149 kr,

Vinanmeldelse 5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger