Så kom der ellers bulderbasse i glasset, nemlig i form af denne Shotfire Shiraz fra Thorn-Clarke Wines. Det er selvfølgelig en australsk vin og vinhuset ligger da også ved den lille by Angaston i Barossa … faktisk ikke langt fra Torbreck og Greenock, og sjovt nok heller ikke langt fra Kaiserstuhl Conservation Park … en 403 hektar stor naturpark, som intet har at gøre med det tyske Kaiserstuhl.
Vingården ejes af David og Cheryl Clarke, og både David og Cheryl stammer fra gamle vinfamilier fra Barossa. Cheryls pigenavn var Thorn inden hun blev gift med David … deraf navnet Thorn-Clarke Wines. Parrets søn Sam er daglig leder af vingården, mens Helen McCarthy er ansat som ansvarlig vinmager på gården.
Ser vi på Cheryls familie, så ejer hendes far Ron Thorn en af de ældste Shiraz vinmarker i Australien … ja muligvis i hele verden, nemlig på Thorn familiens ejendom “Clifton”, som også ligger udenfor Angaston. Cheryl har fundet optegnelser, som viser at den gård har produceret vin helt tilbage til 1854.
David Clarkes familie har også rødder i Barossa tilbage til 1871, hvor den tidligere forfader James “George” Goddard slog sig ned for og lavede en guldmine. Han var tidligere sømand, hvalfanger, hotelejer og landmand. Imidlertid ophørte minedriften allerede i 1892, da minen blev oversvømmet fra et nærliggende reservoir og to minefolk døde. Lady Alice guldminen – som den blev kaldt – var ellers den største guldmine i South Australia på det tidspunkt.
Thorn-Clarke har vinmarker i både Barossa og Eden Valley, nemlig markerne Kabininge og St Kitts & Truro i Barossa samt Mount Crawford og Milton Park i Eden Valley. Samlet har vinhuset 273 hektar vinmarker på de 4 marker … en ganske stor historie med andre ord.
Shiraz-druerne til denne rødvin kommer fra Kabininge vinmarken, der er beliggende 270 meter over havet. Jordbunden her er mørk, og holder godt, på den begrænsede mængde vand der kommer. Vinen gæres under temperaturstyring for optimal farve og frugtudtrækning fra skallerne. Vinen lagres 14–16 måneder på egetræsfade af både fransk og amerikansk eg, heraf 40% nye. Denne kombination bruges for at fremelske både finesse og kraftig frugt i rødvinen.
Og i glasset selvfølgelig også en mørk fætter, som udsender dufte af solrige solbær, marmelade, chokolade og sødme. Smagsmæssigt har vinen vildt mange tanniner, lidt skarphed, stor syre og en del alkohol … men mærkelig nok ikke rigtigt nogen peber, som der ellers normalt findes i australske Shiraz. Okay vin, men jeg er nok ikke (længere) største tilhænger af disse Shiraz.
Købt hos Skjold Burne, pris 149,75 kr.
Vingården Plantagenet Wines er oprindeligt grundlagt i 1968, da englænderen Tony Smith for en lille arv købte en lille gård kaldt Bouverie ved Mount Barker i Vest Australien. Indtil da var der alene dyrket æbler på gården, men Tony plantede de første vinstokke, nemlig Shiraz og Cabernet Sauvignon, og var dermed én af de første til at tilplante vinmarker i denne del af området.
Med næste vin røg vi til det dejlige Alsace, helt præcis den lille by Soultzmatt i det sydlige del af Alsace. Her finder vi Domaine Paul Kubler, som står bag denne Pinot Blanc ”K”.
Der var skam også tysk Riesling i vinbuffeten hos Malling & Schmidt, nemlig denne Riesling Kestener Feinherb fra vinhuset Klaus Meierer, som ligger i den lille by Kesten i Mosel.
Weekenden bød også på denne lille Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva fra et vinhus, som hedder Società Agricola Fondo Cà Vecja. Vinhuset ligger syd for byen Ponticelli, få kilometersyd for Imola … I ved, der hvor Ferrari har deres hjemmebane Autodromo Enzo e Dino Ferrari, og hvor San Marinos Formel 1 løb køres hvert år.
En lille og prisbillig Barolo fra det lille vinhus Cantina F.lli Moscone. De ejer en smuk vingård i Monforte d’Alba, og samlet 18 hektar vinmarker.
Onsdag i sidste uge bød også på denne hvidvin fra danskerhuset i Portugal, Cortes de Cima, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, bl.a. da jeg smagte deres 
Med næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina kommer fra det sidstnævnte slot.
Med næste vin ryger vi til det klassiske Bordeaux, endda til en berømt familie, nemlig en gren af Rothschild-familien med denne Haut-Médoc vin Les Granges fra vinhuset Domaines Edmond de Rothschild.
Aftenen bød på en enkelt “ikke-Barolo”, nemlig ved den 4. af aftenens producenter fra Monforte d’Alba, en Langhe Nebbiolo Gavarini fra vinhuset Elio Grasso, som jeg vist har skrevet om et par gange her på bloggen, bl.a. ved smagning af deres – jeg nævner i flæng;