2012 El Escocés Volante, Manga del Brujo, Calatayud, Spanien

Med næste vin er vi igen tilbage hos den flyvende skotte Norrel Robertson og hans vinhus El Escocés Volante, som ligger i byen Calatayud og vinområdet med samme navn. Og i modsætning til den første vin fra skotten, så kommer denne vin Manga del Brujo netop fra Calatayud.

Og lige præcis denne vin Manga del Brujo var faktisk den første vin, som Norrel producerede første gang i 2004 efter han i 2003 havde bosat sig i Calatayud sammen med familien. Og denne årgang 2012 er således 9. årgang af vinen, og her i 2012 udgaven har vinen høstet flotte 91 point af Parker samt 93 point i den spanske vinbibel Guía Peñín.

Lidt om Norrel, som er født og opvokset i Skotland. Efter endt uddannelse på Aberdeen University med en MA Honours Degree i politik og internationale relationer, har han arbejdet i vinindustrien de sidste 20-25 år. I 1990 besluttede Norrel at forfølge en karriere indenfor produktion af vin, og hvilken måde er bedre end at lære det fra bunden af? Norrel fik derfor arbejde i Chianti i Italien, Portugal, Australien, Frankrig og Chile.

I år 2000 blev han også færdig med en Master of Wine uddannelse, hvor han bl.a. vandt en Robert Mondavi pris som én af de bedste i klassen. Og i øjeblikket er Norrel den eneste Master of Wine bosiddende i Spanien. Herudover har Norrel taget en postgraduat uddannelse om vindyrkning og ønologi på Lincoln University i Christchurch, New Zealand, hvor han også bestod med udmærkelse.

Så forudsætningerne for at lave god vin var bestemt til stede, da Norrel i 2004 første gang lavede denne Manga del Brujo. Norrel har fortalt, at Manga del Brujo betyder “heksens hår” og er en hyldest til hans kone. Vinen er lavet på 70% Garnacha, 10% Tempranillo, 15% Syrah samt 5% Mazuelo. Lagret 15 måneder sur lie.

I næsen blæk, tobak, røg, røde kirsebær samt et let støvet og tørt udtryk. Smagsmæssigt kommer der først et syrligt bid, så lidt sødme, fin renhed i frugtsmagen, godt med frisk frugt, kirsebær, peber, lakrids, sten og grus samt let røg, alkohol og bitterhed i eftersmagen.

Forhandles af D’Wine, pris 139 kr.

Rating 4/7 

2012 Vinyes Domènech, Bancal del Bosc, Montsant, Spanien

Én af aftenens store overraskelser var denne Bancal del Bosc fra vinhuset Vinyes Domènech … et spansk svar på en flot Côte-du-Rhône vin og med masser af de samme dyder.

Vinhuset Vinyes Doménech ligger nær den lille landsby Capçanes i vinregionen Montsant omkring 1 times kørsel fra Tarragona og 1,5 time fra Barcelona.

Vingården er én af de ældste vingårde i Capçanes, og blev i 2002 overtaget af Joan Ignasi Domènech sammen med hans hustru og to børn. Joan var oprindelig forretningmand fra Falset i Priorat, men den fascinerende verden af vin tiltrak Joan, og så endte familien i Capçanes.

Vingården ejer 25 hektar vinmarker, der ligger i et barsk og bjergrigt landskab. Det er et område, der er præget af skiferbjerge og dolomitter, hvorpå der ligger lag af ler, kalk og mergel. Vinmarkerne består overvejende af den røde Garnacha Peluda (80%), der er en oprindelig Catalansk drue.

Vinyes Doménechs vinstokke er 12-85 år gamle, hvor de ældste stokke leverer druerne til husets topvin Teixar.

Vinyes Doménech bliver drevet af en grøn filisofi, hvor vinhuset udnytter de omkringliggende økosystemer. Vinhuset er således selvforsynende ift. vand, hvor vinhuset opsamler regnvand og anvender de naturlige kilder i området. Vinhuset producerer også strøm fra egne solceller. Derudover dyrkes alle markerne økologisk, og der tages i markarbejdet også hensyn til månekalenderen … præcis som de biodynamiske producenter.

Joan Ignasi Domènech laver 4 vine på hans lille vingård, nemlig vinen Furvus, som er en interessant blanding af Garnacha Peluda og Merlot. Dernæst topvinen Teixar, som laves på husets bedste Garnacha Peluda druer. Så er der hvidvinen Rita, en hvid Grenache med en lille procentdel af Macabeo og så denne Bancal del Bosc, som er lavet på et blend af 60% Garnacha samt Syrah og Cabernet Sauvignon.

De seneste år er Vinyes Doménech blevet mere og mere anerkendt for sit høje niveau, hvilket kulminerende i 2013, hvor vinhusets andenvin Furvus blev kåret som den tredje bedste vin fra Catalonien, mens topvinen Teixar blev kåret som den bedste.

Bancal del Bosc betyder noget i retning af “ruinen i skoven … eller den vaklende bygning i skoven” og refererer til en gammel klippehytte, som ligger på en af husets gamle marker. Vinen består som nævnt af 60% Garnacha, mens resten er Cabernet Sauvignon og Syrah. Vinen laves med 15 dages maceration og lagrer derefter 6 måneder på fransk og amerikansk eg.

I næsen er vinen dejlig rustik, landlig og kraftig … som en bondekone fra Falster. Der er bacon, solbær, en svag balsamisk note og et spansk islæt med note af tør jord og afsvedne grene. Smagen er peber, solbær, god tørhed og fint med friske taninner samt let sødme. Godt med frugt og en voldsom god balance. Virker som en spansk Côte-du-Rhône, og er en skøn, skøn vin. Thumbs Up.

Forhandles hos D’Wine, pris 169 kr.

Rating 5/7 

2013 Navascués Enología, Cutio, Cariñena, Spanien

Første rødvin til den spanske smagning blev denne Cutio fra Navascués Enología … et lille familieprojekt, som ligger i vinområdet Cariñena omkring 2,5 timers kørsel nordøst for Madrid.

Navascués Enología består i et samarbejde mellem far og søn, Jesús og Jorge Navascués. Jesús Navascués er en af pionererne for vindyrkning i Aragonien. Han er en erfaren vinmager og har siden starten af 1990’erne har stået i spidsen for adskillige projekter i området.

Jorge Navascués har fulgt i faderens fodspor og er blevet ønolog og “driving winemaker”, som man i Spanien kalder de vinmagere, som kører rundt og hjælper andre vinavlere med deres produktion. Inden Jorge teamede op med hans fader havde han bl.a. arbejdet på Cooperativa San Gregorio i Calatayud samt Ormonde Vineyard i Sydafrika.

Sammen har far og søn etableret Navascués Enología. I det regi har de bl.a. sammen med Carlos Sanpedro fra vinhuset Bodegas Pujanza i Rioja – hvor de i øvrigt hjælper med vinproduktionen – opkøbt 9 hektar vinmarker med 55 år gamle Garnacha vinstokke i området Valdejalón. Det er blevet til vinen Viñedos de Mancuso.

Mancuso ligger dog i den forholdsvis dyre ende, når man taler om vin fra Aragonien. Jesús og Jorge Navascués besluttede derfor i 2010 at opkøbe nogle vinmarker i Cariñena for at skabe en ung, letdrikkelig og billigere vin som ikke nødvendigvis er simpel og flad. I 2011 resulterede det i første årgang af vinen Cutio, der afspejler familien Navascués store viden og passion inden for vin.

Cutio produceres på vinhuset Pago Aylés, hvor Jorge fungerer som ønolog. Dermed har far og søn ikke bundet en masse penge i dyrt udstyr, hvorfor de i stedet kan fokusere på at skabe nogle gode vine til en god pris. Lavet på 100% Garnacha og 50% af vinen er lagret 4 måneder på franske egetræsfade.

Etiketten på flaske er i øvrigt et foto af Jorge Navascués og hans hund … hedder den måske Cutio? De står i øvrigt på en klippeafsats, hvor der er 600 meter lodret ned … men flot ser det ud. Para Siempe står der også på etiketten … og det betyder “for altid”.

Men for altid varede flasken nu ikke. Blev hurtigt indtaget med følgende noter: Vinen har duftmæssigt først et lidt landligt præg, marcipan, tør jord og lidt brændte toner. Smagen har elementer af mørke bær, sødme, lidt arabiske krydderier eller sådan lidt søde krydderier kombineret med lidt kul, grafit. Okay glas vin … men i min optik aftenens svageste vin.

Forhandles af D’Wine, pris 109 kr.

Rating 3/7  

2013 Bodegas Itsasmendi, Itsasmendi, Bizkaiko Txakolina, Spanien

Næste vin kommer fra et område, som jeg ikke tidligere har hørt om … endsige smagt vin fra. Og hørte eller læste jeg navnet, så havde jeg nok heller ikke gættet på Spanien. Området hedder Bizkaiko Txakolina, og vinen er denne Itsasmendi fra Bodegas Itsasmendi.

D.O. Bizkaiko Txakolina blev en appellation i 1994 og ligger i den nordvestlige del af Baskerlandet i Nordspanien. Her ligger vinmarkerne fra det bjergrige områder inde i landet og ud mod kysten, der ligger ud til Biscayabugten.

Markene er små, men udbyttet er i top. Nogle af områdets mange marker ligger inden for Biosfera de Urdaibai, der er erklæret som bevaringsværdigt naturområde af UNESCO i 1984.

Traditionelt set kan området opdeles i to centrale zoner for vindyrkning, nemlig Balmaseda og Bakio (også kaldet for Vizcaya). Balmaseda er den inderste del af området længst væk fra kysten. Her producerede man traditionelt set rødvin, men i dag er størstedelen af produktionen hvidvin.

I Vizcaya, der en kystby øst for baskiske hovedby Bilbao, er størstedelen af produktionen ligeledes hvidvin.

Vinhuset Bodegas Itsasmendi ligger på bjergskråningerne tæt ved Biscaya bugten, og startede som en idé i 1989 blandt en flok vinavlere og gode venner. Man havde en drøm om at genoptage den vindyrkning, som historisk set har haft stor betydning for vinområdet Bizkaiko Txakolina.

De første faciliteter til vinproduktionen åbnede i 1995 i byen Muskiz, men i 2002 flyttede de til byen Gernika-Lumo, som kun ligger 45 minutters kørsel derfra. Til vinproduktionen fik Bodegas Itsasmendi hjælp fra den kendte vinmager Ana Martín, og sammen med de lokale vinavlers viden og ekspertise producerer vinhuset i dag 5 forskellige vine fra deres omkring 35 hektar vinmarker.

Det er denne vin Itsasmendi, Itsasmendi 7, Itsasmendi Urezti, Itsasmendi Artizar og Itsasmendi Eklipse … 4 hvidvine og en enkelt rødvin.

Vinhusets vinmarker vender i retning mod middagssolen. På vinhusets marker kan finder man de lokale druetyper Hondarrabi Zuri, Hondarrabi Zuri Zerratie og Izkiriot Handi, men også den mere kendte Riesling. For Bodegas Itsasmendi er det vigtigt at respektere naturen under vindyrkningen. De stræber derfor efter at være bæredygtige og fremstille vin i harmoni med omgivelserne. Denne omsorg for naturen afspejles også i vinhusets behandling af sine vinstokke.

Denne Itsasmendi er lavet på et blend af de to druer Hondarrabi Zuri og Hondarrabi Zuri Zerratie. Lavet på ren stål, hvor druesaften fermenteres ved en kontrolleret temperatur.

Duftmæssigt er første indtræk grønne æbler … knap modne, stikkelsbær, hø … en lidt landlig næse samt lidt søde krydderier. I munden er har vinen et skarpt syrebid med lidt bitterhed, som gør vinen ganske frisk. Der er lidt grapefrugt, grønne blade og grene samt en syrlig eftersmag. Sjov at prøve, men en anelse skarp.

Forhandles af D’Wine, pris 169 kr.

Rating 4/7 

2011 El Escocés Volante, The Cup and Rings Albariño, Rías Baixas, Spanien

Torsdag var der spansk vinsmagning i Randers Vinlaugh med Kristian Ishøy, som er ejer af vinfirmaet og vinbaren D’Wine i Ålborg. Temaet var det anderledes Spanien, og første vin var denne The Cup and Rings Albariño fra vinhuset El Escocés Volante.

Denne vin var første vin i en række af 8 vine. Ikke at jeg var i underskud efter 14 vine sidste lørdag og 8 vine til bestyrelsesmøde mandag. Enkelte har faktisk kommenteret, at har mange indlæg og dermed smager mange vine. Nu kan man selvfølgelig spørge, om det er sundt med så meget vin? Mit svar er et klart ja.

Jeg mener dog godt, at man kan bevare en god sundhed, selvom man elsker vin og smager en del. Men alt med måde selvfølgelig. Og under forudsætning af, at man ellers har en række sunde vaner. Måske jeg en dag skulle lave et indlæg om vin og sund i kombo med livet som vinblogger. God idé Houlberg!

Nå, men det var nu vinhuset El Escocés Volante, som vi kom fra. El Escocés Volante ligger i byen Calatayud. Navnet El Escocés Volante betyder den flyvende skotte og referer således til ejeren, nemlig skotten Norrel Robertson. Sammen med sin familie flyttede han til Spanien i 2003 for etablere sin egen vinproduktion.

Hele eventyret startede da Norrel gennem sit arbejde rejste verden rundt bl.a. i Spanien for at finde vin til de britiske supermarkeder. I 1990 besluttede han sig for at lære vinverdenen at kende fra kælderarbejdet og op. Det betød at han bl.a. arbejdede i anerkendte vinlande såsom Italien, Portugal, Australien, Frankrig og Chile.

I 1998 startede Norrel på uddannelsen Master of Wine, hvorfra han dimitterede i 2000. Dernæst studerede han i 2002 og 2003 ønologi på Lincoln University i New Zealand, hvormed han fik sin kandidatgrad i ønologi.

Med al sin erfaring i bagagen flyttede Norrel og familien til Spanien i 2003, hvor særligt området omkring Calatayud havde en speciel plads i hans vinhjerte. Potentialet med de mange marker med gamle Garnacha stokke udgør et stort potentiale som Norrel ønskede at udnytte.

I 2004 havde Norrel fået stablet sin egen produktion på benene og sidenhen er projektet kun vokset. Det betyder blandt andet også, at den flyvende skotte også producerer vin i andre områder i Spanien (Calatayud, Bullas og Galicien). Ligesom han også fungerer som rådgiver på flere vinhuse. Dette har givet ham kaldenavnet ”den kørende vindyrker”.

Filosofien bag El Escocés Volante er altid at maksimere udbyttet af de fantastiske råmaterialer, der er tilgængelige i Spanien. Norrel ønsker, at fremstille intense vine, som beholder en bid af Spanien i sig. Han ejer ikke selv vinmarker, men køber druer og lejer sig ind hos forskellige producenter.

Dette har han nu gjort i over 10 år, hvor vinene kun er blevet bedre og bedre. Bl.a. omtales Norrel Robertson som ”quality leader” inden for Calatayud af Robert Parkers Wine Advocate.

Her har vi Norrel Robertsons hvidvin The Cup and Rings Albariño fra området Rías Baixas i det nordvestlige hjørne af Spanien. Vinen er på 100% Albariño, en drue jeg tidligere har smagt og været ganske begejstret for.

Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien.

Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

I Norrel Robertsons hånd har druen fået lov at lagre 17 måneder sammen med sine skaller.

I glasset er vinen klar og til den grønne side. Duftmæssigt en frisk fætter … virker næsten sprudlende med fersken, stikkelsbær, grønne ananas, og blomster. Ganske indbydende. Der er fint syrebid og friskhed i smagen, hvor jeg også har meget grønne æbler, stikkelsbær, natron og godt med grapefrugt. Fint.

Forhandles hos D’Wine, pris 149 kr.

Rating 4,5/7    

2008 Castello di Querceto, Cignale, Toscana, Italien

Ekstranummer mandag … fortsat Italien, men ikke en 2006’er, men derimod en 2008’er fra vinhuset Castello di Querceto og én af deres supertoscanere, nemlig den barriquelagrede Cignale … som betyder “vildsvin”, og det er jo også ganske illustrativt vist på etiketten.

Castello di Querceto ligger i den nordøstlige del af Chianti Classico-distriktet 7 kilometer fra byen Greve. Ejendommen stammer fra det 16. århundrede og har siden 1897 været i familien François’ eje.

Siden 1978 har ejendommen været drevet af Alessandro François sammen med hustruen Maria Antonietta samt deres 3 børn, bl.a. står datteren Lia for regnskaberne, mens sønnen Simone er ansvarlig for produktionen. Sidstnævnte del sker dog med hjælp fra vinmageren Giovanni Cappelli der de sidste 20 år har betydet meget i udviklingen af vinene fra Castello di Querceto. Agronomen Giacomo Grassi er ansvarlig for markarbejdet.

Jordbesiddelserne, der ligger omkring 500 meter over havet, er på hele 190 hektarer, hvoraf 60 hektar er beplantet med vinstokke og 5 hektar med oliventræer. Vinmarkerne er hovedsageligt beplantet med varianter af Sangiovese, men også klassiske franske sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Der fremstilles hovedsageligt klassiske Chianti-varianter, men det er i særdeleshed deres såkaldte supertoscaner, der har fået den internationale vinverdens øjne op for Castello di Quercetos imponerende formåen.

Og denne Cignale er netop én af husets supertoscanere, en IGT vin lavet på 90% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Druerne til vinen kommer fra marken Ponticini-Sorgente, hvor stokkene er plantet i 1981. Vinen laves med en maceration på 20 dage, hvorefter den lagrer et sted mellem 20 og 24 måneder på franske Allier, Tronçais og Limousine egetræsfade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er lavet første gang i 1986, og der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Næsen er rustik … næsten med stald, solbær, blåbær, tørret kød, søde krydderier, fennikelfrø, citronskal, en smule indelukket … men ellers våde papkasser samt generelt søde noter. Smagen er sådan meget ren solbær, og med en syre, som rammer bagerst i mundhulen. Fin struktur med masser af mørke bær, nærmest sorte bær, lidt tjære og stor tørhed. Jeg vil mene, at det er en vin, som kræver tålmodighed og fordybelse.

Forhandles af Theis Vine, hvor 2007’eren i øjeblikket er eneste tilgængelige, men er på bud til 334 kr.

Rating 5,5/7 

2006 Prunotto, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

Endnu en 2006’er fra bestyrelsesmødet i mandags … en Barolo Bussia fra vinhuset Prunotto, som holder til i Alba i Barolo-land. Og et vinhus med en spændende historie.

Vinhuset startede oprindeligt som et kooperativ, nemlig kooperativet Ai Vini delle Langhe. Det blev grundlagt i 1904 i byrådslokalet i kommunen Serralunga med notaren Giacomo Oddero og en ung fyr Alfred Prunotto som vidner. Kooperativet første høst fandt sted i 1905, men herefter fulgt en del svære år, hvilket blev forværret af første verdenskrig.

Omkring 1922 så det skidt ud … flere af medlemmer ville ikke længere bidrage med druer til kooperativet og man begyndte at få økonomiske problemer og manglede likviditet. Den unge Alfredo Prunotto var netop blevet gift med Luigina, og de havde begge mod på livet. De besluttede derfor at købe kooperativets vingård med tilhørende marker.

Og takket været stor passion for vin samt hårdt arbejde fra det nygifte par, så lykkedes det at vende udviklingen. Snart blev vingården berømt og begyndte at eksportere vine til hele verden, først til Sydamerika og senere til USA.

I 1956 besluttede Alfredo Prunotto imidlertid at trække sig tilbage. Han gav derfor vinhuset til sin ven, vineksperten Beppe Colla, som til driften fik hjælp af broderen Tino Colla samt vennen Carlo Filiberti. Og det var dygtige vinfolk, som bl.a. i 1961 begyndte at identificere bestemte produktionsområder, så man kunne producere enkeltmarksvine. Prunotto blev derfor det første firma, der valgte at producere enkeltmarksvine i både Barolo og Barbaresco.

I 1972 flyttede vinhuset til Alba i en topmoderne vingård med vineri og stor vinkælder, alt designet af arkitekten Ugo Della Piana. Vingården er i dag fortsat hovedkontor for Prunotto. Vinkælderen er endda udvidet i 1999 … men fortsat tegnet af Della Piana.

I dag ejes vinhuset af Marchesi Antinori familien. Samarbejdet med Antinori startede allerede tilbage i 1984, primært med håndtering og distribution, men da Colla brødrene i 1994 gik på pension, så overtog Antinori vinhuset og fortsatte produktionen efter de normer, som Alfredo Prunotto havde altid insisteret på.

Efter Antinori overtagelse er der også sket en udvidelse af antallet af vinmarker. Marchese Piero Antinoris ældste datter Albiera Antinori har stået i spidsen for dette arbejde. I dag omfatter vingården således 50 hektar vinmarker med parceller på marker som Bussia, Bric Turot, Costamiole, Fiulot, Mompertone og Bricco Colma.

Denne Barolo Bussia er lavet med druer fra marken Bussia i Monforte. Marken ligger 350 meter over havets overfalde. Bussia marken er nok én af de mest berømte marker i Barolo området. Hele marken er på 7,35 hektar og ligger med en form … nærmest som et amfiteater med en sydvendt eksponering.

De udvalgte druer presses, og mosten gærer. Den malolaktiske gæring er ovre inden udgangen af vinteren, og herefter lagrer vinen i 24 måneder. En del af vinen ligger på store 50 hektoliter fade. En lille del af vinen lagrer på barriques, der har været anvendt én gang tidligere. Når vinen er tappet på flaske, lagrer den i yderligere 12 måneder på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt er først tanke lidt våde fade, røg, vanilje, kirsebær, blomster, krydderier, lakridsrod og en lidt urtet duft. Virker ganske rutisk, svag animalsk … med lidt babybræk (på den gode måde). Smagen er præget af god syrlighed, fortsat lidt krydret smag … meget intens, lethed, elegance, grønne toner, lidt tobak og blide tanniner.

Forhandles af Theis Vine, pris 569,95 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Mathilde et Yves Gangloff, La Barbarine Côte-Rôtie, Rhône, Frankrig

På adressen Rue de la Garenne 2 for enden af en blind vej i Condrieu … lige dér hvor bjerget Cote Bonnette begynder at rejse sig … finder vi et lille vingård, som ligger smukt og uforstyrret på dette maleriske sted. Det er Domaine Mathilde et Yves Gangloff , som står bag denne La Barbarine Côte-Rôtie … noget af det bedste vin, som Rhône kan byde på.

Jeg har tidligere smagt både Gangloffs Saint-Joseph i en årgang 2009 samt hans anden Côte-Rôtie La Sereine Noire i årgang 2006, og det er sindssygt flotte vine.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône.

Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Delas Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark. I starten solgte han sin druer til andre producenter, men begyndte hurtigt at lave sine egne vin. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves også flere marker, og i 1987 begyndte han at sælge vinene under ejet navn.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler, og har bl.a. et par gamle Gretsch and Telecaster. Han har haft en rockgruppe sammen med et flok kolleger fra et andet vinhus, nemlig Domaine George Vernay, som er også til både blues og jazz.

Mathilde var som Yves også meget kunstnerisk .. og dermed et perfekt match for Yves. Hun sang jazz, designede sæber og hjalp ellers Yves i arbejdet på vingården. Desværre døde Mathilde i 2011 i en alt for ung alder … blot i starten af 50’erne.

Som vinmager er Yves Gangloff er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Her har vi Gangloffs La Barbarine Côte-Rôtie, som kommer fra forskellige Côte Blonde parceller med yngre vinstokke, nemlig parceller på markerne Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke nye egefade under den omkring 18 måneder lange lagring, og han iblander også mellem 5-10% Viognier alt efter årgang. I 2006 er der anvendt 8% Viognier.

Som på alle Gangloffs vine er etiketten selvfølgelig malet af hans kunstneriske bror.

Og hvilken vin. I næsen rustik med flæsk, røget bacon, blæk, røg, hengemt kælder, et urtet touch, balsamiske noter, sorte kirsebær, brombær … hold da op, hvor dufter denne vin bare helt fantastisk. Nogle gange er det svært, at overføre indtrykkene til papir … og dette er helt sikkert én af de gange.

I munden har vinen peber, krydderurter, violer, lakrids samt en mørk, … nærmest sort og aromatisk frugt, som holder den præcise mørke frugtintensitet i hele smagsforløbet. Flot balance. Virkelig en vin med både muskler, elegance, kølighed … lige præcis den kølighed, som ofte findes i Nordrhône. Det er voldsomt godt … totally commited … det er lige mig.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en årgang 2009 eller 2011 kan købes til 559 kr.

Rating 6,5/7  

2006 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza, Piemonte, Italien

Fra Frankrig til Italien … til Frankrig og nu igen til Italien. Vinene til bestyrelsesmødet fulgte vist et mønster … både hvad lande og årgang angik? Her en rigtig flot og stram Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio.

Roberto Voerzio holder til i La Morra og er én af de mest hypede producenter i Barolo området.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker. Samlet producerer Roberto mellem 40.000 til 60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Baroli er blandt de laveste i området, vanligvis mellem 22-25 hektoliter pr. hektar.

Druerne til denne Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza kommer fra San Francesco skråningen i La Morra og fra Fontanazza skråningen, som er en del af Brunate, og materialtet ville i hænderne på mange andre producenter blive vekslet til en Barolo. Der sker 100 % afstilkning af druerne forud for gæringen i rustfrist og de efterfølgende 12 måneder på små franske fade.

Om hold da op en dejlig næse, hvor der fornemmes lidt alder blandet med mørke kirsebær, moreller, champignon, blæk, let eukalyptus, blomster, våde fade, tobak, stramhed, syrlighed og et strejf af vanilje. I munden lækker med brændte note, kul, brombær, grønt og godt med tanniner med intens nerve. Tanninerne nærmest klæber til fortænderne, og er langt voldsommere end i Barbarescoen. Vinen er også mere nuanceret. Kræver sgu sin mand … men så er det jo godt, at man netop er dén mand.

Forhandles hos Løgismose Vin, pris 265 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Château Grand-Puy-Lacoste, Lacoste Borie Pauillac, Bordeaux, Frankrig

I byen Pauillac ligger 5. Cru vinslottet Château Grand-Puy-Lacoste, som dog anerkendes af de fleste Bordeaux eksperter værende bedre end dets 5. Cru status. Her har vi Lacoste Borie Pauillac, som er slottets andenvin.

Slottets historie går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det var ejet af M. de Guiraud, som også var medlem af Parlamentet i Bordeaux. Herefter gik slottet i arv … først til én af Guirauds døtre, som selvfølgelig tog ægtemandens navn. Og da slottets navn dengang, efter de stolte traditioner bestod af et stednavn – her Grand-Puy – samt ejerens navn, ja så skiftede slottet også navn nogle gange.

Da en arving giftede sig med en Bordeaux advokat ved navn Saint Guirons, så ændrede ejendommen navnet til Grand-Puy Saint-Guirons. Da parrets datter giftede sig med François Lacoste, så kom slottet efterfølgende til at hedde Grand-Puy Saint Guirons-Lacoste.

François Lacoste og Marie-Jeanne de Saint Guirons havde tre børn, og efter parrets død var det deres søn Pierre-Frédéric Lacoste, som arvede slottet i 1844. Pierre-Frédéric Lacoste var en driftig mand, dybt engageret i vinslottet, og fik både genopbygget slottet og sat skik på vinproduktionen, så i 1855 blev dets status også officielt anerkendt ved optagelse i den officielle klassificering.

Vinslottet har undervejs – vistnok i 1700-tallet også frasolgt en del af markerne på den store, grussede Grand-Puy bakke. Køberen var Pierre Ducasse, og det var så starten på et andet Bordeaux slot, nemlig Château Grand-Puy-Ducasse.

I dag er slottet ejet, beboet og styret af François-Xavier Borie. Han købte slottet i 1978 … ja reelt var det vel hans far Jean-Eugène Borie, som købte slottet og overlod ansvaret til sønnen François-Xavier Borie. Jean-Eugène Borie var kendt som en af sin tids store gentlemen i Bordeaux og ejede 2. Cru slottet Ducru-Beaucaillou, hvor François-Xavier altså voksede op på med sine forældre, sin bror og sin søster.

Så det med vin ligger i blodet på François-Xavier, så udover skole … og senere kostskole, så gik tiden med at arbejde i faderens vineri. Derefter studerede den unge mand økonomi, siden ønologi, hvilket blev efterfulgt af lærepladser hos négociantfirmaer og et job i den internationale salgsafdeling af Christies auktioner … så erfaringen med vin var stor, da han overtog det nyindkøbte Château Grand-Puy-Lacoste.

I dag bor François-Xavier fortsat på Château Grand-Puy-Lacoste sammen med sin hustru Marie-Hélène og deres tre børn. I dag har han dog også overtaget driften af Château Ducru-Beaucaillou, men får dog hjælp i driften af Château Grand-Puy-Lacoste fra den ældste datter Emeline.

Château Grand-Puy-Lacoste har 90 hektar vinmarker med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 5% Cabernet Franc.

Denne andenvin Lacoste Borie Pauillac er i denne årgang 2006 lavet på 72% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot og 5% Cabernet Franc. Blendet varierer fra år til år … fx er der i seneste årgang 52% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 8% Cabernet Franc i vinen. Vinstokkene er gennemsnitlig 38 år gamle og vinen er lavet med en maceration på 3 uger efterfulgt af lagring 14-16 månederpå franske barriques, heraf 30% nye fade.

Duftmæssigt er her solbær, godt med solbær, chokolade, kælder, brændte fade, jord, toast, kanel og mynte. Smagen har god syrlighed, tanniner, grønne blade, røde bær … solbær, godt med bid … god friskhed og grønne toner i eftersmagen. Absolut en af de bedre vine fra Bordeaux.

Har ikke fundet årgang 2006 på nettet, men en årgang 2009 kan købes i SuperBest i Hjørring til 210 kr.

Rating 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger