Alle de vine, som jeg tidligere har smagt fra den ihærdige, produktive og vildt innovative vinmager Xavier Vignon har alle uden undtagelser været fra det sydlige Rhône. Han laver dog også et par vine fra det nordlige Rhône, bl.a. lidt Cornas og så denne 2021 Crozes-Hermitage.
Vinen er lavet – selvfølgelig – på ren Syrah fra flere småstens- og grusholdige parceller på nogle granitskråninger i Crozes-Hermitage og høsten sker, når de daglige smagninger af druerne siger, at druerne er perfekte.
Efter høsten er druerne delvis afstilkede, hvorefter gæringen og maceration er sket i rustfrie stålkar og betonkar ved en kontrolleret temperatur. Efter endt fermentering er vinen lagret 9-12 måneder i ståltanke for at bevare frugtens friskhed … men en lille del dog på egefade for at forbedre strukturen.
Og ja da … det dufter spot-on nordrhônsk med jernbanesveller, tjære, granit og lidt mynte. Der er røget buk, tør engelsk lakrids, sorte oliven, hængt oksekød og så dufter den egentlig af vinkælder med smågærede noter og en frugt af blåbær, ribs og tranebær, lidt grønne og afbarkede grene og helt uden fadnoter. Med lidt mere luft i glasset kommer der i stedet nogle lette blomsteraromaer frem
I munden er smagen kølig, let pebret og frisk … du kan allerede fra første fløjt mærke, at den sidder lang, lang tid i munden, hvilket den bestemt også gør. Syren er let citrusdrevet med lemon, let bitterhed, ribs, blåbær og umodne jordbær, Syren er fin, elegant og meget fin, sart og i den lysere ende. Det bindes sammen af en lille frugtsødme, røgede og toastede elementer og klinisk renhed. 93 point.
Forhandles af Supervin, men prisen er endnu ikke fastsat, da vinen først lige er på vej til butikken.
Veuve Ambal laver skønne mousserende bobler og går Champagne i bedede. Jeg har før smagt flere af deres lækre Crémant de Bourgogner og nu smager jeg så deres Crémant de Bourgogne Grande Cuvee Brut.
Nogle kan li’ den ene årgang og andre en anden. Nogle kan li’ datteren og nogle moderen. Nogle begge. Den anden Santenay Vieilles Vignes fra Domaine Louis Lequin et Fils var lige et par år yngre, for nu smagte jeg 2019’eren,
Der findes kun beskedne 329 hektar vinmarker i Santenay i den sydligste del af Côte de Beaune og netop i Santenay by på Rue du Pâquier du Pont finder vi Domaine Louis Lequin et Fils. Han laver derfor masser af Santenay vine og nu smager jeg hans Santenay Vieilles Vignes i 2 årgange og starter med 2017’eren.
Houlberg har sgu flyttet adresse og har hele ugen været i gang med at tømme den gamle rønne, så var sgu lidt træt og tør i halsen, da jeg i går kom hjem til min nye bolig. Så lidt 2023 Gavi Rovereto fra Azienda Agricola Picollo Ernesto di Picollo Gianlorenzo aka Casa Ernesto var tiltrængt og smagte himmelsk.
Vi fortsætter da med mere Bordeaux, for næste vin i mit vinglas er en lille Cru Bourgeois Supérieur 2016 fra vinhuset Château Bibian, som jeg før har smagt vin fra.
Château Hermitage Mazeyres Pomerol er andenvinen på Château Enclos Haut Mazeyres og en vin jeg har smagt før, men det er 11 år siden. Nu smager jeg så vinen igen og denne gang er det i en fin årgang 2020.
Den 88-årige franske vinmagnat Bernard Magrez, der samlet ejer over 43 vinslotte, er mest kendt for Bordeaux vine, men jeg har skam også smagt nogle af hans vine fra Languedoc, Provence og Californien. Han laver også vin i Rhône, fx 2022 Contemplation Côtes du Rhône.
For 10 år siden smagte jeg denne Diane de Belgrave fra Château Belgrave. Dengang var det i en årgang 2009, men nu smager jeg igen vinen, men blot i årgang 2015.
Jeg har mest smagt Brunello’er fra Azienda Agricola Podere la Vigna i Torrenieri omkring 5 kilometer nordøst for Montalcino, men nu har jeg fået hældt et glas op af deres 2020 Maritato Rosso.