Bogus betyder falsk, vrøvl eller ævl. Det er også navnet på Christophe Beaus hund samt navnet på én af vinene fra Domaine Beauthorey. Og vinen Bogus er ifølge Beau netop opkaldt efter hunden … og ikke fordi, at man begynder at vrøvle og ævle efter indtagelse af vinen.
Det kan ellers godt være en effekt … kender da mange gode venner, som nemt vrøvler efter indtagelse af lidt vin. Nå, men de vil sikkert sige det samme om mig. Og godt ord igen.
Nå, men Bogus er lavet på 90% Cinsault samt 10% Muscat de Hambourg … i hvert fald ifølge Vinimperiet, mens vinhusets hjemmeside skriver, at de 90% er druen Carignan. Som jeg lige husker vinsmagningen, så lød det som om, at det er Cinsault, som er den rigtige drue i vinen.
Cinsault dyrkes primært i Frankrig og Sydafrika, men som også kan findes i et par enkelte andre vindyrkningsregioner. Cinsault anvendes sjældent alene, men bliver typisk brugt som en blandingsdrue for at bidrage med dens unikke bløde og frugtagtige smagsegenskaber sammen med andre druetyper. Alene giver den typisk vine af ringere kvalitet.
Muscat de Hambourg er nok mere ukendt. Det er en rød drue, og druen kendes da også under navnet Black Muscat. Druen er en krydsning mellem Schiava Grossa – som vi også kender i Tyskland som Trollinger – og Muscat of Alexandria. I Frankrig er den mest kendt i dessertvine som fx Muscat du Ventoux.
Og det er så lidt af en cocktail … disse to druer Cinsault og Muscat de Hambourg, som i Christophe Beaus biodynamiske hænder bliver lidt af en sprængfarlig bombe.
I næsen er her krudt, surkål, blomster, sæbe, røde roser … i det hele taget er vinen meget parfumeret. I munden en virkelig frisk syrlighed, lethed med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs og en ganske lækker tørhed.
Købt hos Vinimperiet, pris 86 kr. Ganske fair for sådan en gang vildskab.
Rating 4/7 
Da Christophe Beau skænkede første glas vin efter en lang snak om biodynamisk vinproduktion, så blev det denne Orée … én af de få hvidvine, som Christophe laver på Domaine Beauthorey. Ja han laver faktisk kun 2 forskellige, denne Orée og vinen Tourtourel.
Ugen bød også på spansk vin, en Crianza fra vinhuset Bodegas Pinna Fidelis, som ligger i byen Peñafiel – nærmest midt mellem byerne Valladolid og Aranda de Duero i det herlige Ribera del Duero.
Tinajero kan vel nærmest betegnes som en skør halvsøster til forrige vin, den oxyderede Petit Marnier Rosé. Vi er selvfølgelig fortsat Vinos Vernaculares og lader dermed op til, at vinmageren Christophe Beau i november måned kommer til Danmark.
Oxyderet. Sjovt ord i øvrigt. Specielt hvis man siger det mange gange. Når det gælder en oxyderet vin, så er mange tilbøjelige til at sige, at det er en fejl på vinen. En aroma af eddike. Ødelagt af for meget luft. Men så simpelt er det imidlertid ikke.
Sjovt med Barolo. Folk kigger på flasken, nikker anerkendende …. nååååhhhh Barolo udbryder de synligt imponeret. Man har vel hørt – ét eller andet sted – at Barolo er dyrt og én af de mere eksklusive vine, en god vin … og lige præcis sådan gik det også jobbet i dag. Folk nikkede.
Med 11 vinslotte og over 470 hektar vinmarker, så er den store ex-rugby spiller og vinproducent Gérard Bertrand svær at komme udenom. Jeg har da også skrevet om ham en del gange her på bloggen, og med denne Naturae Corbières dukker han sgu op igen.
Næste vin i rækken … Château Le Gabachot i Pomerol … én af mange vine fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vine fra nogle af deres utallige vinslotte, bl.a. Château le Castelot i Saint-Émilion samt Château La Gasparde.
Byggemødet bød også på denne Merlot Max Reserva fra det store chilenske vinhus Viña Errazuriz, som er et af Vinspecialistens store sællerter og et vinhus, som jeg tillige også har skrevet om her på bloggen nogle gange.
På den houlbergske vinblog halter jeg fortsat efter med update af smagte vine, men det betyder jo bare, at der er masse af godt i vente for alle de trofaste læsere.