På Porsborgs skulle jeres flittige vinblogger lige slutte med aftenens sidste glas. Det blev et glas Givry 1. Cru La Grande Berge fra Domaine Ragot, som ligger på adressen Rue de l’École i Givry i Bourgogne.

Domaine Ragot drives af den unge Nicolas Ragot, som overtog driften efter sin far Jean-Paul i 2008, men ellers havde deltaget i driften siden 2002. Ragot familien har været vinbønder i Bourgogne siden 1760, hvor Gabriel Ragot startede som vinmager i Mercurey, mens familien først 100 år senere slog sig ned i Givry med køb af vingård og tilhørende 5 hektar vinmarker.

I dag har Nicolas knap 9 hektar vinmarker, hvor en tredjedel af vinmarkerne er 1. Cru marker, primært markerne Clos Jus, La Grande Berge og Crausot. Samlet har 75% af markerne vinstokke, der er over 40 år gamle og husets Chardonnay stokke er over 50 år.

Der bruges ikke ukrudtsmidler på Domaine Ragot. Halvdelen af markerne kultiveres, så græs og ukrudt vendes ned i jorden og i den anden halvdel står græsset mellem rækkerne. Al høst foregår med håndkraft og druerne sorteres både i marken samt på sorteringsbånd på gården.

Denne Givry 1. Cru La Grande Berge er en af Domaine Ragots 1. Cru vine, hvor druerne netop kommer fra gamle vinstokke på 1. Cru marken la Grande Berge, en 2,14 hektar stor mark, som er rig på kalksten.

Vinstokkene er henholdsvis 15, 30 og 50 år gamle og vinen lavet med 4-5 dages maceration og gæring i kar 15 dage, hvorefter vinen har lagret 12-15 måneder i egefade, heraf 30% nye fade.

Jeg havde alene bestilt et glas af vinen, og vores venlige tjener lod ikke til at have serveret denne vin før. Det blev en helt frisk flaske … faktisk på samme vis som med foregående Barolo, som tjeneren på Hotel Dagmar heller ikke havde serveret før. Nå, men af med proppen og et velvoksent glas til farmand.

Duftmæssigt er det boysenbær, kirsebær, brombær, mørkt, gammelt træ, som i et bindingsværkhus i Den Gamle By, våd kælder, våd hund, æteriske olier, gazebind … hold nu op, hvor det da bare dufter godt, men klart Bourgogne til den mørkere side.

Der er faktisk elementer af sød lakridsrod, måske endda fed, engelsk lakrids og lidt Nordrhône urter, selvom der bestemt også er en vis lethed fra Pinot Noir druen.

I munden er det også ekstrakteret, tæt og mørk Bourgogne med en meget blid, blød og sødmefuld frugt, lakrids, lidt indelukket syrlighed, men giv lidt luft, og den burgundiske syre titter frem … lille og grøn i hovedet. Det smager rigtigt godt … lethed med kraft, fyldighed og lettere sødmefuld frugt.

Forhandles af Flassan Vin i Ribe, hvor en flaske koster 190 kr. og det er vist et fund for denne vin. Et glas på Porseborg kostede 155 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Den gamle kælder hos Porsborgs Gastro Bar på Torvet i Ribe går helt tilbage til 1582 og vidner med sine tykke, hvælvede mure om en lang historie fra før, at jeres flittige vinblogger forleden foretog et vinøs pitstop lige der. Det blev til 3 ristede og lidt druesaft, nemlig en Langhe Nebbiolo fra vinhuset Azienda Agricola Erbaluna.

Jeg og fruen havde taget et smut til den smukke gamle by, som beskedent praler med at være Danmarks ældste by, ja egentlig blot for at se byen med dens gamle huse … et break fra hverdagen.

Og de 3 ristede på Porsborg er ikke om omgang grillpølser, men derimod 3 x smørrebrød i form af røget laks med karrymayonnaise, røget makrel rørt med cremefraiche og syltede rødløg samt pandestegt klassisk torskerogn ovenpå smørstegt hjemmebagt, mørkt maltrugbrød.

En Langhe Nebbiolo var nok ikke den åbenlyse valg til lidt fisk og fruen havde vist også forventet lidt hvidvin. Ups. Nå, men det blev altså denne lettere røde fra Erbaluna, som er en lille familiedrevet vingård, der ligger i La Morra lige udenfor byen Annunziata og nabo til vinhuse som Renato Corino og Elio Altare.

Vingården drives i dag af de to brødre Andrea og Severino Oberto, som kommer fra en familie af vinbønder langt tilbage i tiden … faktisk helt tilbage til 1800-tallet. De to brødre overtog driften midt i 1980’erne og startede med art omlægge hele vingården til økologisk drift.

Oberto har samlet 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Rocche – som leverer druer til husets Barolo della Vigna Rocche og denne Langhe Nebbiolo – samt marken Le Ghiaie, hvor der primært dyrkes Barbera og Dolcetto.

Vinene laves både efter de gamle traditioner med brug af store, massive egefade samt efter nye, mere moderne metoder med brug af rustfrie ståltanke, barriques som modernisterne samt andet nyere og moderne udstyr.

Derudover har familien selvfølgelig også lidt agriturismo … værelsesudlejning, som de kalder for Casa del Pozzo. De arrangerer selvfølgelig også vinsmagninger, men derudover også hesteture i området, madlavningskursus for vinglade turister, trøffeljagt og meget andet.

Denne Langhe Nebbiolo er – som nævnt – lavet med druer fra marken Rocche og er vinificeret med 10-12 dages maceration og har efter endt fermentering lagret 12 måneder på egefade af forskellige størrelser, lige fra 500 og 750 liters tønder til 33 hektoliter egefade.

Duftmæssigt er det frisk fyrretræ – not og fjer – violer, røg, en syrerig og let frugt, sådan meget lys og lækker moden. Det er hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær, tørrede rosenblade, blæk, en smule babygylp – på den gode måde – og lidt kørvel.

I munden er vinen ganske tør, har masser af tanniner, en ren og klar frugt, men syren er imidlertid slet ikke vild, men mere blid og det giver en forholdsvis rund, blød og moden Nebbiolo vin, som er let at drikke.

Forhandles af Flassan Vin, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Barolo i glasset og og roen sænker sig. Jeg har sat det formidable nummer Rock ‘N’ Roll Suicide med David Bowie på iTunes spilleren … I ved fra albummet om Ziggy Stardust fra 1972. Koncentreret slynger jeg i glasset vinen Barolo Ciabot Tanasio fra Sobrero Vini rundt … Oh no love! You’re not alone.

Vinhuset har jeg skrevet om for nogle måneder siden, da jeg smagte deres 2015 Barbera d`Alba Selectio. Dengang skrev jeg en masse om Sobrero familien og vinhuset ved den gamle landsby Castiglione Falletto omkring 5 kilometer nord for Montforte d’Alba. Det skal jeg undlade denne gang og koncentreret krudtet om denne Barolo Ciabot Tanasio.

Bowie og Barolo … egentlig en fin cocktail og har egentlig også mange lighedspunkter. Begge har mange ansigter, verdensberømt, enestående, kunstnerisk og kan være fin, aggressiv og vild i sine unge år. Nå, jeg vrøvler vist … lad os komme tilbage til vinen.

Druerne til vinen kommer fra flere forskellige vinmarker, nemlig markerne Valentin, Piantà og Pernanno i Castiglione Fallettos blide bakker i omkring 350 meters højde. Vinstokkene er op til 55 år gamle og har en undergrund med sand og kalksten.

Macerationen og gæringen foregår på mindre ståltanke i omkring 35 dage. Selve udblødningsprocessen styres manuelt ved hjælp af omrøring i tankene. Efter den første gæringsproces, ledes druemosten over i nye ståltanke, hvor den malolaktiske gæringsproces finder sted.

Denne proces tager 6 måneder og tilfører vinen mere klarhed, kompleksitet og syren blødgøres. Herefter kommer vinen på store 25 og 50 hektoliters egetræsfade i mindst 24 måneder, inden den tappes på flaske uden filtrering. Det er en vin, som familien Sobrero har lavet lige siden 1964 og de laver årligt 20.000 flasker af vinen.

Og det er helt klassisk Bowie … øhhh Barolo med tørrede rosenblade, violer, vissen skovbund, balsamisk syre, garvet læder, moden lys frugt, virkelig en lækker frugt, hindbær, kirsebær, tobak, røg, tjære og asfalt og lidt fra en tørretumbler. Det dufter vildt godt.

I munden er det spændstig og moden, lys frugt, godt med tanniner, syre, sten, stramt, stringent og rent. Det bider på herligste facon og vinen næsten skriger på mad. Trods en vis modenhed i den lyse frugt, som bjergtager, så er det alligevel fortsat en bumset teenager på syre … bliver voksen om nogle år. Oh’ You Pretty Thing.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr,, men køber du 6 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Fra bakkerne i Piemonte havde Jan sidste år taget denne 1998 Barolo Vigneto Gattera fra vinhuset Mauro Veglio med hjem … og den blev et klart vinøst højdepunkt denne aften.

Azienda Agricola Veglio Mauro ligger Ciotto nær La Morra. Historien om vinhuset startede tilbage i 1960, hvor Angelo Veglio købte sin første vinmark … Gattera, som netop leverer druer til denne Barolo, Familien havde boet i området i flere år, og Angelo havde ernæret sig som masacrin … en slags slagter, som tog rundt til bønderne og lavede salamier. Derudover havde han om sommeren solgt lidt ferskner på markedet i Canale.

Men han havde altid drømt om at blive vinavler, så i 1960 købte han Gattera og i 1979 købte familien også vingården Cascina Nuova … en gammel, faldefærdig ejendom med 5 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arborina og Rocche dell’Annunziata.

Det blev Mauro Veglio – en af Angelos 3 sønner – som i 1986 overtog driften, da Angelo blev syg. Mauro var dengang kun 25 år, men gik straks i gang med en renovation af vinkælderen og plantede også markerne om.

Da han året efter giftede sig med Daniela Saffirio, hvis familie også var vinavlere, så voksede antal af markerne og udgør i dag samlet 14 hektar vinmarker. Så med hjælp fra hustruen, familien og naboen – ingen ringere end Elio Altare – fik Mauro omlagt produktionen, således han i 1992 kunne præsentere de første årgange.

Og lige siden har vinhuset været regnet blandt nogle af de bedste af modernisterne i Barolo. I 2017 har Mauro sammenlagt vinhuset med sin nevø Alessandro Veglio … måske også for at sikre et kommende generationsskifte.

På billedet ovenfor kan I se alle 3 … fra venstre Alessandro, Daniela og Mauro Veglio.

Azienda Agricola Veglio Mauro anvender en tilnærmet organisk eller økologisk tilgang til arbejdet i marken og der bruges hverken kunstgødning eller pesticider, ligesom der heller ikke anvendes kulturgær. Samtidig holdes høstudbyttet i ave.

Vinifikationsmæssigt hører tilgangen til i den moderne ende af skalaen og der anvendes rotofermentatorer med temperaturkontrol, relativt korte macerationstider og en vis procentdel nye barriques til Barolo.

Mauro er meget omhyggelig med brugen af svovl. Typisk ligger niveauet for den frie svovl i vinene på omkring 25-30 mg/liter, og den totale svovl på omkring 40-60 mg/liter, hvilket er omkring halvdelen af det officielt tilladte.

Denne Barolo Vigneto Gattera er selvfølgelig en enkeltmarksvin fra marken Gattera, hvor Nebbiolo vinstokkene er plantet tilbage i starten af 1950’erne.

Jeg kan ikke se, hvordan vinen blev lavet i årgang 1998, men i dag laves vinen med 12 dages maceration i rustfrie ståltanke før druerne presses, alkoholiske gæring i 20 dage og derefter malolaktisk gæring. Derefter lagrer vinen 24 måneder på barriques, heraf 30% nye fade inden vinen flaskes inden klaring eller filtrering.

Der er en herlig hengemt bouquet, dunst og endda odeur af lidt flæsk, mejeri, violer, norske brystdråber, kamfer, blod, maling, fernis, blomster, mynte, marcipan og sådan mediumrøde bær … boysenbær, tæt og moden i frugten, måske endda lidt gæret og en virkelig fabelagtig duft … helt vibrerende.

I munden er vinen moden og så alligevel helvedes syrlig i frugten … men på en total zen og balanceret facon. Det er voldsomt tørt, nærmest knastørt med æteriske olier, ristede noter, modne kirsebær, peber … masser af tanniner og syre. De 20 år på bagen kan ikke mærkes, for det er en ung buttet pige med masser af bid, skarp tunge og sexet krop. Wauw.

Købt i Piemonte for omkring 60€ … svarende til 447 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

På det gode, søstærke skib Pedro smagte jeg forleden en lille tår af en gammel kending … nemlig en 2015 Barbaresco fra vinhuset Albino Rocca.

Vinhuset Albino Rocca ligger i udkanten af Barbaresco by og er grundlagt omkring 1945 af Giacomo Rocca, som gik ind i vinbranchen og begyndte at sælge druer fra familiens marker og senere også vin i store demijohns – altså store glasballoner, typisk fra 5 liter og helt op til 60 liter – til interesserede og vintørstige kunder.

Det var i stedet sønnen Albino Rocca, som via hårdt arbejde fik vingården på landkortet, og de første aftapninger af egne vin på flaske er fra omkring 1960.

Det var imidlertid først med 3. generation i form af Angelo Rocca, at vinhuset i 1988 – inspireret af Elio Altare – trådte ud af skyggen og markerede sig som en vaskeægte Barbaresco specialist. Angelo egen opfattelse var imidlertid, at det først var med årgangen 1991, at han havde fundet den stil, som han søgte.

Angelo var også én af de første til at opdage den dygtige østrigske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers egefade til lagringen med Nebbiolo, at langt det meste i dag er udskiftet til disse. I dag ser man også Stockingers fade i flere andre kældre i området.

Imidlertid døde Angelo Rocca en tåget efterårsdag i oktober 2012 ved et tragisk flystyrt i sit ultralette fly, så i dag er det 4. generation i form af Angelos 3 døtre Monica, Daniela og Paola Rocca, der driver vinhuset sammen med Carlo … Angelos ynglings studerende, som står for det meste af vinproduktionen.

Albino Rocca laver 5 forskellige Barbaresco’er … og denne er den almindelig Barbaresco DOCG, hvor druerne kommer fra både Barbaresco og Neive og San Rocco Seno d’Elvio.

Vinstokkene er nogle af de yngste … mellem 11 og 18 år gamle, og vinen er lavet med 10-20 dages nænsom maceration i horisontale temperaturkontrollerede rotofermentatorer.

Vinen lagrer derefter 24 måneder på 20 hektoliter østrigske og tyske egefade, som er lavet af den østrigske bødker Franz Stockinger. Der laves årligt 9.000 flasker af denne vin.

Og Nebbiolo’en fornægter sig ikke i næsen … violer, balsamisk syre, rosenblade, tranebær, ribs, granatæbler, blæk, eg, røg, jern samt grønne vinblade. Smagsmæssigt herlig stramt og strengt med tætte tanniner og virkelig stor tørhed, lyse og syrlige bær, kul og god lethed … god Nebbiolo vin og smager faktisk meget lig de  tidligere 2012 og 2013 årgange, som jeg har smagt af vinen.

Importør er Adriat Vinimport, og en flaske koster vistnok 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7