Sidste uge bød også på en Nord-Rhône smagning i Randers Vinlaugh … meget passende med den årstid, som vi er på vej ind i. Og et fabelagtigt område, så vi springer fluks ud i første vin, som var denne Condrieu fra det store, klassiske vinhus E. Guigal.
Guigal er nok ét af Rhônes mest kendt og velrenomerede vinhuse. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Étienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.
Guigal er grundlagt i 1946 … efter Étienne Guigal havde arbejdet hos Vidal Fleury i 15 år. Han nåede at være med til at lave 67 årgange før sin død. Han måtte dog i 1961 efter en sygdom, der berøvede ham synet, lade sønnen Marcel overtage roret.
I dag indgår 3. generation Philippe Guigal i ledelsen af firmaet. Philippe er uddannet ønolog.
Familien ejer 60 hektar vinmarker i nordlige Rhone, herunder berømte parceller i Côte Rôtie og Hermitage, hvorfra der laves kostbare enkeltmarksvine.
Hovedparten af produktionen i kældrene i Ampuis udgøres dog af negociantvine, herunder vine fra sydlige Rhone. Guigal opkøber store mængder druer fra små avlere, stiller enormt store krav til kvaliteten og betaler bedre end alle andre. Derfor har Guigal altid et fantastisk råmateriale at arbejde med, samtidig med at kun det allerbedste materiale ryger i den begrænsede produktion af topvinene.
Guigal ejer også to andre negociantfirmaer J. Vidal Fleury og Ferraton et Fils, der dog drives som selvstændige firmaer. Forbruget af træfade er så stort, at man har etableret eget bødkerværksted i 2003 – i samarbejde med Seguin Moreau, og der laves 500 nye tønder om året.
Nå, men her en flaske Condrieu … vine herfra en normalt ganske dyre, og som jeg derfor ikke har smagt så tit. Det skyldes, at udbyttet i Condrieu er meget småt og der produceres kun omkring 30.000 flasker årligt, hvilket gør vinene til nogle af verdens mest sjældne.
Navnet Condrieu kommer af det franske Coin de Ruisseau, der kan oversættes til “hjørnet af bækken”. Condrieu er udelukkende hvidvin og altid 100 % på Viognier. En druesort mange mener stammer fra Condrieu.
Druerne til denne vin kommer fra 30-årige vinstokke, lavet på 1/3 del nye fade og 2/3-dele stål, og derefter lagret på nye barriques i 10 måneder. Der laves 100.000 flasker af vinen årligt.
Duftmæssigt en meget aromatisk vin med blomster, tropiske frugter og både frisk og fed, kraftig … én nævnte symaskineolie, og det giver fuldstændig mening. Dufter sindssygt godt. Smagen er også fed, cremet og lækker. Fyldig med muskatnød, citron, abrikos, fersken, og så er der samtidig en fin syre og mineralitet gennem fedmen, og det er med til at give vinen balance og nerve … og hvor er det dog godt. Det er lige mig.
Købt hos Bichel Vine, pris 299,75 kr.
Rating 5,5/7 
Mine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.
Med næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.
Sidste gang jeg drak en Saint-Joseph Rouge fra Pierre Gonon var jeg ovenud begejstret … dengang var det en årgang 2009, og onsdag tænkte jeg, at mine gæster skulle ha’ samme oplevelse. Jeg havde derfor fra mine gemmer fundet samme vin, blot i en lidt ældre udgave, nemlig denne 2006 Saint-Joseph Rouge.
Jeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.
Så blev det Steffens tur, og han havde medbragt en rigtigt spændende vin, nemlig denne Ventoux Rouge fra vinhuset Clos de Trias, som ligger tæt på byen Le Barroux ved foden af Mount Ventoux og drives af Even Bakke, som har norske rødder.
Næste vin fra Faber var denne Lirac Cuvée Eliott fra vinhuset Domaine La Genestière, som ligger i byen Tavel, omkring 10-12 km sydvest for Châteauneuf-du-Pape. Tavel er bl.a. kendt for sine rosévine, men her er det en fin lille Lirac, dvs. for området 5 km nord for Tavel.
Update med et par vine fra ugens løb … og mandag i VIP’en til fodbold bød bl.a. på denne Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu Querelle de Clochers fra Domaine Tourbillon Ja, fodbold og resultatet af kampen snakker vi OVERHOVEDET ikke om … elendigt, men det var vinen heldigvis ikke.
Update med den anden vin fra i går … tirsdagssmagningen på jobbet … og en gammel kending, nemlig denne Terre de Bussière,Vin de Pays Principaute d’Orange fra det fremragende vinhus Domaine de la Janasse og samtidig fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien.
Sidste vin fra mandag aften var denne Crozes-Hermitage, en arketypisk Syrah fra den vel legendariske topproducent Alain Graillot, som vel efterhånden er én af referenceproducenterne for, hvordan man skal lave god Crozes-Hermitage. Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère og ca. 4 km nord for Valence.