Sidste vin tirsdag var denne charmetrold fra Languedoc. Vi er hos Laurent Miquel i byen Cessenon sur Orb, omkring 40 km. nord fra Narbonne. Vi er i det fremadstormende vinområde Languedoc.
Laurent Miquels familie har dyrket vin i Languedoc siden 1791, og Laurent er 8. generation på vingården. Det har givet en unik forståelse for Languedocs terroir, og hvilke vine der kan produceres; en viden som er blevet givet videre fra generation til generation. Laurent Miquel har en solid baggrund med en masters ingeniør uddannelse lige som han er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier. Med en stor portion passion i bagagen har Laurent Miquel viet sit liv til at sikre Languedoc en plads blandt de store klassiske vinområder i Frankrig.
Laurent Miquel råder over godt 160 hektar vinmarker med naturligt lavt ydende vinstokke i den bedste alder. Markerne ligger ved Lagrasse i Corbières og højt oppe i bakkerne i Saint Chinian.
Den “hemmelige ingrediens”, der sætter Laurent Miquels vine i en klasse for sig, er Laurents dybe passion for både marker og vinstokke. Det resulterer i druer af exceptionelt høj kvalitet. Vi forsøger altid at forbedre fra år til år, siger Laurent Miquel, der i øvrigt dyrker sine druer efter “culture raisonée” eller Biodynamiske principper. Laurent har specialiseret sig i at skabe vine på de noble druesorter Syrah og Viognier, der trives ekstraordinært godt i området omkring Saint Chinian.
I beskrivelsen af vinen står der; GSM har taget sit navn efter druesammensætningen, der består af 47 % Grenache, 46 % Syrah og 7 % Mourvedre, alle dyrket på nøje udvalgte parceller, hvor jorden består af kalkholdige ler- og limstens forekomster.
Druerne vinificeres skånsomst efter traditionelle metoder. 45 % af den unge vine lagres i 12 måneder på 2 og 3 år gamle fade af fransk eg. Den sidste del forstår jeg dog ikke helt, hvis vinen er høstet i 2010 … og noget af den har lagret i 3 år … hvordan kan den så være på markedet nu? Nå, skidt også med det, lad os smage vinen.
I næsen er der lidt yoghurt, mejeri, mørke bær, en lidt animalsk duft, stald eller lidt i den retning. Smagsoplevelsen viser en blød og dejlig vin, der er lidt peber, et godt tanninbid, der er lidt “provencekrydderi” vil jeg kalde det uden at kunne specificerer yderligere. En lille smule sødme er der også. Rigtig dejlig vin, og mindst lige så god som brodervinene fra Rhône.
Købt hos Randers Vinhus til 99 kr.
Med næste vin tog vi et stort spring til byen Willunga i McLaren Vale i Australien. Her finder vi Marius Wines, en ganske lille vingård, som drives af Roger Pike.
For at glæde vinbuddy Gert – som ikke var med til vinlaughets store Châteauneuf du Pape smagning – så havde jeg lørdag også valgt en vin fra den netop dette område og fra den smagning, nemlig en gammel kending, Domaine de Marcoux, her blot i en årgang 2005.
Lidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?
Næste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.
På næste Châteauneuf du Pape fik vi lidt alder på, nemlig hele 9 år med denne Cuvée Centenaire fra den gode André Brunel, som jeg har skrevet om i et par af de tidligere blogindlæg, derfor ikke mere om gården eller denne vinmager.
Så kom én af de vine, som jeg havde glædet mig afsindigt meget til at smage igen, nemlig den røde fra Clos des Papes.
Nå, videre til næste Châteauneuf, denne fra Domaine de Marcoux, en vin jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2007.
Så kom første røde Châteauneuf du Pape i glasset, nemlig fra Domaine Les Cailloux. Jeg har lige skrevet lidt om André Brunel, som jeg vil nøjes med at skrive lidt om selve Domaine Les Cailloux.
Med sidste vin onsdag sluttede rejsen i Rhône, nærmere præcis i Châteauneuf-du-Pape hos det gamle hæderkronede Clos du Mont-Olivet, grundlagt af Romain Jausset, der der havde erhvervet nogle parceller, som gik i arv til hans svigersøn Seraphin Sabon i 1932.