2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, Italien

2018 Suavia, Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero, Veneto, ItalienJeg elsker vinene fra Azienda Agricola Suavia … både dem på Garganega og Trebbiano di Soave.

Før jeg besøgte Suavia i juli 2019 vidste jeg faktisk ikke, at Suavia også laver mousserende vin.

Men det gør de … nemlig denne Opera Semplice Spumante Metodo Classico Dosaggio Zero og dette er en årgang 2018.

Det søstredrevne vinhus i udkanten af den lille idylliske by Fittà på vejen mod Monteforte d’Alpone i Soave skrev jeg om efter mit besøg, men det kan du jo – sammen med informationer om vinhuset – læse mere om i mit blogindlæg Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari.

Denne boblevin er lavet på ren Trebbiano di Soave høstet med et udbytte på 5 tons pr. hektar. Efter høst er de hele klaser presset og mosten så gæret spontant med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke. Fermenteringen er sket over 15 dage, hvorefter vinen er flasket uden malolaktisk gæring.

Derefter er andengæringen sket på flaske over 20 måneder inden degorgering og helt uden tilsætning af dosage … som Dosaggio Zero også rigtigt fortæller. Der laves årligt beskedne 2.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt meget champagneagtig … der er mandler, pærer, æbler, abrikos, toast, gær, rugbrød og rød. Den virker måske i næsen en lille smule mostet og ikke så tør som dens forbillede.

I munden bruser vinen godt i starten, hvor moussen er sådan medium og fader hurtigt. Der er til gengæld god skrald på syren, for i munden er der masser af æbler, æblesaft med sure æbler, en gæret æblemost med let grape og så ellers masser af lemon.

Forhandles hos Otto Suenson, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinaften 11. december … årets sidste vinaften

En travl december med masser af møder, arrangementer og tonsvis af aftaler omfattede også en vinaften, hvor jeg skulle være vært for vingutterne. Jeg havde egentlig ikke forberedt eller planlagt noget som helst, da ugen startede, men fredag havde jeg en plan.

Det var jo netop et år siden, at vi sidst holdt vinaften hos mig og dengang fik vi alle COVID-19 … altså undtagen Paul, som åbenbart er immun overfor sådanne bagateller. Derfor var det jo nærmest en lille jubilæumsfest, så vi fejrede dette ved forinden at tage en PCR-test … en gentagelse var ikke nødvendigt, da jeg nåede at smitte 8 kolleger på mit arbejde efter vinaftenen.

Men alt dette var på plads, da den lille trio mødte op hos Houlberg forventningsfulde og med to obligatoriske vine hver … og klar til en aften uden indblanding fra den omsiggribende virus., men blot en god 3-rettes middag samt 10 forskellige vine.

Og det første havde jeg allerede gjort parat, da vi – som vi plejer i det houlbergske – startede ude i havestuen. Det var selvfølgelig helt som vanligt lidt mousserende vin og den indgik – som resten af aftenens vine – i vor blindsmagningskonkurrence.

Maden

Menuen havde jeg fået sat sammen om fredagen … og bestod af

  • Appetizers; Fattigmandsblinis med 38% creme fraiche, stenbider- og ørredrogn
  • Forret; Bagt torsk i jordskokkesuppe med syrlige æbletern
  • Hovedret; Duroc svinekoteletter med skaft, palmekål, estragonsmør og ristet blomkål
  • Dessert; Baileys Fromage

Nedenunder lige fotos af alle retterne.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Anmeldelser og beskrivelser har jeg naturligvis linket til ovenover, men tre af vinene havde jeg smagt før, nemlig Kriechel, Società Agricola il Sassos Amarone Classico della Valpolicella Bio og Domaine Zélige-Caravents Pic Saint Loup Ikebana.

Igen var det fabelagtige vine … faktisk et vildt højt niveau og ringeste var nok min egen Pic Saint Loup Ikebana. Totalt store opture, så der var god grund til, at vi fik en hyggelig aften.

Blindsmagningskonkurrencen gik også godt … Steffen og jeg duellerede om førstepladsen, men Steffen tog den, hvilket var godt, da jeg havde aftenens præmie med. Paul ramte dog ikke så meget, så han fik hænderne ned fra sidste gang … opture og nedture, men sådan går det jo i livet.

2018 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

2018 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, TysklandJeg trængte til et virkelig godt glas vin. Så er det godt, at man altid kan regne med Weingut Bernhard Huber. Her blev det en Malterdinger Spätburgunder årgang 2018 fra huset.

Jeg besøgte vinhuset tilbage i september 2016, hvor vi bl.a. smagte nogle af deres flotte Spätburgunder vine.

Mit besøg kan du læse om i indlægget Besøg hos Weingut Bernhard Huber … den dygtige specialist i Malterdingen. Det var et super besøg, men da Hubers vine er meget eftertragtede, så var de fleste desværre udsolgte ved vort besøg.

Bernhard Huber døde desværre i 2014 efter en kort periode med kræft. I dag er det hans enke Barbara Huber, som driver huset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn … her specielt sønnen Julian Huber.

Julian har videreført og endda også sammen med vinproducenter som Friedrich Keller og Tobias Knewitz startet en erfa-gruppe, der fokuser på Pinot Noir og Chardonnay vine inspireret af Bourgogne og anvender disse erfaringer i sine vine … og de to druer er da også vinhusets primære fokus.

Spätburgunder fylder da også omkring 65% af Hubers marker – og selvom Julian også satser en del mere på hvidvinene end hans far gjorde – så er hovedruen hos Julian fortsat Spätburgunder.

Denne Malterdinger Spätburgunder er et Ortswein … altså lige niveauet over en Gutswein. Den er lavet med 60% Pinot Noir-kloner direkte fra franske planteskoler og 40% Geisenheim Spätburgunder kloner. Kun en meget lille del blev gæret som hel drue, resten blev afstilket inden gæring.

Vinen er så spontantgæret i åben trækar efter en lille og kold premaceration i 5-7 dage. Med øget temperatur sættes gæringen dermed i gang og derefter er vinen presset og derefter lagret i de klassiske 228 liter burgundiske barriques … alle brugte og de fleste 2 gange tidligere. Lagringen varer op til 16 måneder inden returnering til de rustfrie ståltanke 4-6 uger indtil aftapning på flaske.

Uha uha og 3 x Ave Maria! Maiden mild!  Det dufter herregodt. Kan man sådan helt ubevidst savne en speciel producent? I så fald er det bare et herligt gensyn, hvor næsen vibrerer af sødlig og landlig stald, sødsure kirsebær, jordbær, hyldebær, meget intens frugtaroma, der suppleres af våde fade, sød tobak, vanilje, kanelsnegle og lidt karamel.

Ovenover svæver der lidt blomster, der midt i skyen giver små dråber af blomstervand … fint som et let spray med lidt kold og sød røg … uha uha.

Smagsmæssigt er det igen sødsyrlige kirsebær, hyld, jordbær, men med en letkrydret, tør og intens frugtnerve, måske mørkere i frugten end forventet. Der er lidt bitre teblade, blide, næsten søde tanniner, men alt leveres rundt, blødt og totalt smooth med en letbitter og ganske frisk eftersmag med en lille snas peber.

Forhandles af Mr Ruby, hvor denne koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Cave de l’Abbé Rous, Cornet & Cie Collioure, Roussillon, Frankrig

2018 Cave de l'Abbé Rous, Cornet & Cie Collioure, Roussillon, FrankrigI den sydligste del af Frankrig i Banyuls-sur-Mer – hvor den høje Pyrenæer møder Middelhavet, ligger Cave de l’Abbé Rous midt ude i  en vinmark. Det er derfra vi nu smager vinen Cornet & Cie Collioure fra den lille Collioure appellation.

Appellationen er på beskedne små 453 hektar vinmarker, der strækker sig over 4 kommuner på Côte Vermeille … og fik sin  appellationsstatus for sine røde vine i 1971, mens rosévinene blev klassificeret i 1991 og de hvide så sent som i 2003. Produktionen for alle tre stilarter er begrænset til høstudbytter på 40 hektoliter pr.. hektar. Rødvinene skal indeholde minimum 60% Grenach, mens Mourvèdre og Syrah er klassificeret som hjælpesorter.

Cave de l’Abbé Rous er selv en underafdeling af kooperativet Terres des Templiers, der er en del af Groupement Interproducteurs du Cru Banyuls – kaldet CICB – der er en samling af 5 kooperativer, der laver og markedsfører vine fra Banyuls og Collioure.

CICB blev grundlagt i 1950 og har samlet 753 medlemmer af vinavlere, hvoraf halvdelen er deltids- eller weekendlandmænd. Samlet har de næsten 700 hektar vinmarker, fordelt på over 750 separate parceller og repræsenterer tilsammen mellem 70%-75% af den samlede Banyuls produktion og mere end halvdelen af ​​den årlige høst af til Collioure vinene.

CICB etablerede Cave de l’Abbe Rous som en lille underafdeling for at satse mere på kvalitetsvine til eksport og opkaldte projektet efter præsten Francois Rous, som gik ind i vinhandelen for at skaffe penge til udvidelsen af ​​sin kirke og var betydeligt involveret i udviklingen af ​​vinene fra Banyuls og Collioure.

Imidlertid havde Cave de l’Abbe Rous projektet ringe succes, så i 2018 indgik CICB en aftale med Jean-Marc og Eliane Lafage, en af ​​de mest dynamiske producenter i Roussillon, om at bistå med både produktion, markedsføring og den indenlandske og internationalt salg af alle vine fra Abbe Rous divisionen.

Og Jean-Marc Lafage kender vi allerede her på vinbloggen, for han har jo også gang i projektet Château Saint-Roch sammen med den amerikanske vinimportør Eric Solomon. Derudover kontrollerer han også omkring 350 hektar vinmarker på7 forskellige steder i Roussillon.

Jean-Marc Lafage er 7. generation af vinmagere og Lafage familien boede de første fem generationer i Maury området midt i den lille by Fenouillèdes.

Han er lidt af en kult-ønolog og en efterspurgt flyvende vinmager, som også hjælper vinhuse i både Frankrig, Spanien og Sydamerika. Hans hustru Eliane er i øvrigt også en dygtig vinmager. Parker har tidligere rost Lafage og skrevet om ham … og jeg citerer; When it comes to quality-to-price ratios, no one does it better than proprietor Jean-Marc Lafage.

Samarbejdet med Cave de l’Abbé Rous startede reelt først op i løbet af 2019, men denne 2018 Cornet & Cie Collioure er dog – som det jo også fremgår af etiketten lavet af Jean-Marc Lafage.

Cornet & Cie Collioure er lavet på 50% Syrah, 35% Grenache og 15% Mourvèdre. Alle druerne til vinen er høstet i hånden på og har derefter gennemgået gæring og maceration i 25 dage, mens 10% af Grenache druer er gæret via macération carbonique metoden. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder … 40% på 600 liter egefade og resten blot i ståltankene.

Starter duftmæssigt vildt godt … intens aroma, god frisk og lettere sød frugt, kirsebær, blommer og jordbær, lidt kalket med lidt tobak, svag vanilje, lette forårsblomster, venlig og utrolig afbalanceret. Der er noget finesse over duften.

Smagen minder på mange måder om duften, sådan ordentlig, venlig og afbalanceret med et lille stærkt peberkick, både lidt bitterhed og sødme i smagen samt en ren og meget tør syre. Ved godt med tid og luft i glasset viser vinen sine tanninstærke tænder frem, hvorved peberen også forstærkes og varmer godt inde midt i munden. Den sparker med maskulin mandighed.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Château du Mourre du Tendre, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige, Rhône, Frankrig

2018 Château du Mourre du Tendre, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige, Rhône, FrankrigNæste Château du Mourre du Tendre vin er – som lovet – deres Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige i en årgang 2018.

Denne Châteauneuf-du-Pape Cuvée Prestige er Château du Mourre du Tendres topvin og lavet på 90% Grenache og 10% Mourvedre.

Druerne kommer fra vinstokke fra parceller på La Crau, Les Bédines og Les Saintes Vierges markerne, hvor vinstokkene er mellem 70-100 år gamle.

Druerne er høstet i med håndkraft og afstilkes slet ikke, men undergår gæring i 35 dage i hele klaser på rustfrie ståltanke efter en kort semi-carbonic maceration.

Gæringen sker – som med deres helt almindelige Côtes du Rhône Villages – spontant og efter endt gæring er vinen lagret 30 måneder på en kombination af betontanke og store foudres. Efter ufiltreret aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Som med husets Côtes du Rhône Villages er det ikke en tung, fed og opulent Châteauneuf-du-Pape, for vinen har duftmæssigt en ren, fin og moden frugt, kirsebær, brombær og hindbær, godt med røg, helt nygarvet læder, saltlakrids, bagepulver, mineraler … sådan ret meget stringent, rank og frisk suppleret med masser af grønne urter.

Hvor smager den også godt … cremet, rund og blød, men så alligevel med en frisk syre og klart lysere end forventet.  Ligesom med duften er det på ingen måder en mørk, overfed og overekstraheret vin, som man ellers tit kan finde i den nyere stil. Der er ganske vist lidt lakrids, blæk og uden at miste neuf’ernes normale power og intensitet.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Château du Mourre du Tendre, Côtes du Rhône Villages Cuvée Tradition, Rhône, Frankrig

2018 Château du Mourre du Tendre, Côtes du Rhône Villages Cuvée Tradition, Rhône, FrankrigMeget passende lige her juleaftensdag, så tester jeg et par rhônevine fra Château du Mourre du Tendre, bl.a. en julemadsvenlig Châteauneuf-du-Pape, men starter først med deres Côtes du Rhône Villages Cuvée Tradition 2018.

Château du Mourre du Tendre ligger midt i Châteauneuf området i byen Courthézon, ja faktisk nabo til fodboldklubben Sporting Club Courthézon. Det drives af familien Paumel og blev købt af Jacques Paumel i 1962, men han lavede alene lidt vin til eget forbrug, selvom han egentlig var 5. generation af en familie af vinavlere i området.

Det er først sidst i 1980’erne at der rigtigt kom gang i vinproduktionen hjulpet på vej af Jacques’ to børn Richard og Florence Paumel. Op til 1988 havde familien solgt næsten alle druerne til større grossister.

I dag er driften af Château du Mourre du Tendre dog overtaget af Florences søn Paul Paumel og 7. generation … fortsat med hjælp fra moderen, mens onkel Richard ikke længere deltager i driften. Paul startede selv i vinkælderen som 14-årig, og har siden 2013 været ansvarlig for hele produktionen.

Château du Mourre du Tendre har samlet 25 hektar vinmarker, hvoraf de 3 hektar er i Châteauneuf-du-Pape på tre lieux-dits La Crau, La Guigasse og Saintes Vierges, mens resten ligger indenfor Côtes du Rhône Village, Plan de Dieu og Côtes du Rhône.

Udover vinproduktionen, så udlejes 2 Chambres d’Hotes og der drives også en lille vinbar i den smukke, gamle villa.

Denne Côtes du Rhône Villages Cuvée Tradition – også kaldet Vieilles Vignes – er produceret af 80% Grenache og 20% Mourvedre druer, fra gamle vinstokke der er plantet for 65-75 år siden i en jord, som mest består af ler, kalksten og røde småsten.

Alle druerne er håndplukket, men afstilkes ikke før vinifikationen, hvilket også er medvirkende til den lette stil. Vinen er spontangæret i betontanke alene med druernes naturlige gærceller efter en kort semi-carbonic maceration. Denne vin er efter endt fermentering blot lagret 30 måneder på rustfrie ståltanke.

I glasset er vinen forholdsvis lys af en Côtes du Rhône Villages, men det har også samtidig en forholdsvis let, frisk duft med masser af de klassiske Rhône dyder … lidt moden og krydret frugt, kirsebær samt tranebær, et mælket udtryk med yoghurt, jordbær og drikkeyoghurt, nypresset druesaft … virkelig frisk i næsen.

I munden smager vinen også utrolig let og frisk … næsten sommerfrisk med lys frugt, jordbær, hindbær og søde kirsebær. Meget overraskende er vinen utrolig tør og det er tanninerne skam også og alt med et blomstret, lyst og nærmest parfumere smag. Den er som sidst ganske u-rhônsk i sin stil, men jeg synes, at det er dejligt, forfriskende og livligt.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Casa das Hortas, Cabeça de Gaio Reserve Tinto, Douro, Portugal

2019 Casa das Hortas, Cabeça de Gaio Reserve Tinto. Douro, PortugalDenne uges portugisiske vin kommer fra vinhuset Casa das Hortas og er deres Cabeça de Gaio Reserve Tinto i årgang 2019.

Quinta & Casa das Hortas Sociedade Agrícola e Comercial Lda. ligger på Rua Principal de Bao i Valadares i vinregionen Douro … faktisk tæt på selve floden Douro.

Vinhuset er grundlagt i 1995 af António Azeredo i første omgang alene som et rent tapperi med det lokale kooperativ Adega Cooperativa de Baião som partner. Men i dag er det vokset til et ægte vinhus med egne marker.

Jeg kan dog ikke se nogle steder, hvor mange hektar, som der ejes, men der laves også vin med opkøbte druer, fx til Vinho Verde vine fra Minho. Men eller har jeg sparsomme oplysninger om Casa das Hortas

Så derfor springer vi da bare videre til denne Cabeça de Gaio Reserve Tinto, der er lavet på 50% Touriga Nacional, 20% Touriga Franca, 20% Tinta Roriz samt 10% Tinta Barroca.

Hver druesort er vinificeret separat, hvilket sker med fuld afstilkning af druerne, knusning og en 5 dages kold premacaration inden gæring ved 25 grader i 7 dage efterfulgt af 3 uger hvile og så 8 måneders lagring på franske egefade, sammenstikning og flaskning.

Dejlig duft … sådan lidt tør og krydret, men alligevel med en vis friskhed i frugten, der består af brombær og solbær tilsat lidt gran, mentol og letbitter kirsebærlikør suppleret med lidt skocreme og små noter af hyben. Interessant og godkendt.

I munden er vinen okay let … ikke så vild dybde og virker også en smule kantet med peber og stærke krydderier. Vinen er ganske tør, har tørre tanniner, men også en lidt sur syre, som gør vinen en tak stram og sværere tilgængelig. Det er en vin, der på grund af syren samt den store tørhed skriger på lidt mad.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 7,02€ … svarende til 52 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 62,15€ eller 463kr., svarende til 77 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

 Vinanmeldelse 4/7 

2016 Foradori, Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2016 Foradori, Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienEfter de mange biodynamiske vine, natur- og orangevin, så trængte drengene til en mere klassisk vin. Jeg anbefalede fra vinkortet denne 2016 Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti fra den legendariske og dygtige Foradori. Den ramte bulls-eye og blev aftenens bedste glas.

Som jeg skrev sidste gang, at jeg smagte vinen, så bliver jeg bare en smule mere forelsket, hver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori. Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomi er også en virkelig lækker vin, som jeg har smagt før og også skrevet en del om Elisabetta og hele vinhuset.

Sgarzon Teroldego Vigneti delle Dolomiti er jo lavet på Teroldego fra Sgarzon marken, som er en stenet mark. Den er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Som tidligere har vinen en mørk og lidt mælket aroma med  lidt funky landlighed, men virkelig indbydende. Der er mejeri, sorte og grønne oliven, let flæsket med lidt bacon og baconfedt, dyb med engelsk lakrids, rå marcipan, blomster, violer, blåbær, kirsebær, våde fade, vanilje samt mælkechokolade, støvet tør jord, mineraler og en klar italiensk syre. Udover de våde og fugtige, mørke og behagelige dufte, så er der som sidst noget grønt og røget … giver virkelig nerve og elegance.

Smagen er sgu næsten som 2014’eren og starter let og saftig – næsten læskende – med en syre, som både er fin, feminin, elegant, frisk, levende samt dansende  som en burgundisk vin, men også har struktur lig Barolo, hvor syren er meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs. Der er klare balsamiske træk, masser af blomster og en let frugt med stor kæmpe intensitet, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Klassevin.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

N.V. Domaine la Tour Vieille, Banyuls Traditionnel Reserva, Languedoc, Frankrig

N.V. Domaine la Tour Vieille, Banyuls Traditionnel Reserva, Languedoc, FrankrigSidste vin i vinmenuen på Substans var i den sødere afdeling, nemlig en Non Vintage Banyuls Traditionnel Reserva fra Domaine la Tour Vieille.

Vinhuset ligger på Route de la Madeloc i Collioure helt ud til Middelhavet i Languedoc helt syd og tæt på grænsen til Spanien.

Det er grundlagt i 1982 af Vincent Cantié, som selv havde overtaget familiens ejendom og stejle marker. Nogle år senere så sluttede Christine Campadieu sig til ham og medbragte sin egen families vinmarker i Banyuls.

Vincent Cantiés familie havde selv drevet vingården som en lille sekundær aktivitet, da familien gennem generation havde solgt ansjoser, men Vincent havde uddannet sig til agronom og havde lært om vinproduktion på rejser i udlandet.

Samlet har parret 12 hektar vinmarker, der ligger på stejle skifer skråninger anlagt i terrasser. Produktionen er delt nogenlunde lige mellem hvid- og rødvin under Collioure appellationen og de mere kraftige hedvine under Banyuls appellationen.

På markerne er Grenache den dominerende drue og dyrkes efter mest mulig naturlig og bæredygtig drift, men vingården er ikke på nogen måder økologisk certificeret.

Denne Banyuls Traditionnel Reserva er en vin uden årgang, men er lavet på 90% Grenache og 10% Carignan. Det er en sød dessertvin, som alligevel har 16% alkohol. Vinen er lavet som mange i flere århundrede har lavet vine i Banyuls.

Gæringen er sket spontant, men under fermenteringen har man tilsat neutral sprit, således den høje alkoholprocent kan opretholdes, men alligevel ender man med en vin, som har knap 100 gram restsukker på liter.

Det vigtigste i processen er da lagringen, så er sket med 15 måneders oxidativ lagring ude i solen på glasballoner for en omkring en tredjedel af vinen. Efterfølgende sammenstikkes den med resten af vinen, som tilbringer samlet 5-6 år på store træfade, så dermed vil vinen bestå af flere forskellige årgange.

Næsen er dyb, koncentreret og næsten behåret. Det er en moden vin, der har lidt svesker, tørrede abrikoser, vaskepulver eller i hvert fald nogle blomstrede noter, kaffe, kanel, nødder, karamel og sød, mørkerød frugt … måske lidt solbær, blommer og brombær.

I munden er vinen sød og samtidig tør med blide tanniner, hvilket gør, at vinen minder en smule om en Montefalco Sagrantino Passito, som netop også har sødme, rød mørk frugt og tørre tanniner. Her er der derudover lidt blæk, let timian … og alt leveres meget blød og cremet.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Vino Magula, Frankovka, Malokarpatská, Slovakiet

2016 Vino Magula, Frankovka, Malokarpatská, SlovakietDen klart bedste vin i vinmenuen på Substans blev denne 2016 Frankovka fra det slovakiske vinhus Vino Magula.

Vinhuset ligger i Suchá nad Parnou i den vestlige vinregion Malokarpatská og er grundlagt i 1931 af Jozef Husár. Han boede i det kolde bjergrige Liptov i det nordlige Slovakiet, men købte ejendommen i Rosedalen i  Sucha nad Parnou.

Det var en traditionel vinby i det berømte vinområde og selvom Jozef Husár havde arbejdet som sekretær i et forsikringsselskab, så begyndte han at studere vin og plantede efter sine studier en række vinmarker … med en afstand mellem vinstokkene, så han med hest kunne bearbejde markerne … og naboerne troede, at han var skør.

Jozef Husár fik 3 døtre, men driften på vingården blev afbrudt under kommunisttiden og først i 2001 fik den ene af de 3 døtre Magdaléna Magulová – født Husárová – gang i vingården igen … nu med hjælp fra hendes søn Vladimír Magula og hans to børn Katarína, Lucia og Vladimir Magula junior.

Ved genstarten i 2001 fokuserede familien primært på produktion af kastanjer fra deres store plantage, for vinmarkerne var for længt blevet ryddet af kommunisterne. Samlet set var alle vinmarker i hele Slovakiet i forfald og selvom druerne gav meget lave priser, så tog familien alligevel beslutning om at genstarte vinproduktionen.

Med råd og støtte fra andre vinproducenter kom de i gang. De fik råd og vejledning af Milan Pavelka fra Pezinok, Jozef Mikuš fra Dolany, Miroslav Petrech fra Chateau Belá i Mužla samt Ladislav Šebo fra Karpaternes Perle i Šenkvice.

Også deres nabo trofaste nabo Milan Hutár hjalp til, men de fandt første senere den retning, som i dag præger vinhuset … naturvine og økologiske vine. Med inspiration fra Tibor Melecsky og Zsolt Sütö på Strekov 1075 samt de østrigske vinmagere Claus Preisinger og Toni Hartl, der laver vin på druer dyrket i biodynamiske vinmarker, så omlagde de stilen på Vino Magula.

I den videre proces fik de hjælp fra Ondrej Korpás fra Strekov og Karol Braniš fra Dolne Orešany, såvel som den førende autoritet inden for ampelografi Tibor Ruman fra Šenkvice,

Samlet har de 10 hektar vinmarker efter de seneste tilplantninger og vil årligt lave 50-60.000 flasker vin på druesorter som Frankovka, Blauer Portugieser, Grüner Veltliner, Welschriesling, Dunaj, Devin, Hron, Rosa, Pinot Noir og Gewurztraminer.

Her er det altså husets 2016 Frankovka, som vi smagte … og det er selvfølgelig lig med Blaufränkisch, der er høstet medio oktober og så lavet med gæring og maceration over 40 dage. Efter endt gæring er vinen så lagret 24 måneder på både nye og brugte barriques og så yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse.

WAUW … sikke en dejlig aroma, fed, tyk og monster elegant næse. Der er røg, chokolade, kakao, lakrids, blæk, vanilje, mentol samt en dejlig moden frugt med kirsebær, hindbær, tobak, lidt prut og så endelig en vild god dybde og samtidig et flot æterisk lethed.

Smagsmæssigt sparker vinen også røv … har en lidt grøn, saltet og blomstret smag, men alt leveres blot og cremet, har en mørk, moden og lækker frugt. Der er drysset lidt peberkorn, rosmarin ovenpå og samtidig virker vinen saftig og smager sgu bare røvgodt. Houlberg lægger sig lige mellem 5,5 og 6 tomler. God overraskelse.

Forhandles af Høtoft Vin, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger