Tag-arkiv: nebbiolo

Nebbiolo er en rød druesort fra Piemonte, hvor den står bag de verdenskendte Barolo og Barbaresco vine. Jeg kalder selv druen for prisen, hvis præmissen er, at Pinot Noir og kongen, mens Riesling så må være prinsessen.

Nebbiolo vinene er kendetegnet ved deres stærke tanniner, høje syreindhold og karakteristiske duft … ofte beskrevet som tjære og roser. En anden karakteristika er, at over tid, som begynder vine på Nebbiolo at falme fra en dyb rubin/violet farve til en smuk murstenorange.

Nebbiolo har sit navn efter det italienske ord nebbia, som betyder tåge, hvilket er meget passende, for i Piemonte ligger vinmarker ofte skjult under et spøgelsesagtigt tæppe af tåge om eftermiddagen og senere på året, når druerne skal høstes ligger området også i med vinterlige vejrforhold med masser af tåge.

Vine på Nebbiolo fra marker uden for grænserne mellem Barolo og Barbaresco kan klassificeres som Langhe Nebbiolo, hvilket også gælder vine fra unge vinstokke eller dårligere beliggende marker inden Barolo og Barbaresco zonerne.

I Roero området lige over for Tanaro floden findes der mere overkommelige alternativer til Barolo og Barbaresco. Her blev Nebbiolos stramhed og tanniner ofte blødgjort med et stænk af Barolo Bianco … det lokale kaldenavn for Arneis, men denne praksis ses sjældent i dag, selvom det fortsat er lovlig.

Længere mod nordøst er Nebbiolo også den dominerende druesort i vinene fra Ghemme og Gattinara samt en klynge andre små byer langs den regionale grænse mod Lombardiet.

I netop Lombardiet laves der også – fra stejle og højt beliggende marker i det dramatiske alpelandskab – flotte Nebbiolo vine, som er en smule lettere end vinene i Piemonte. Her kaldes Nebbiolo i øvrigt ofte for Chiavennasca. Specielt vinene fra Valtellina er berømte og dér laves også en udgave med tørrede Nebbiolo druer, nemlig de Amarone lignende Sforzato di Valtellina vine.

Nebbiolos store popularitet har medført, at druen nu dyrkes i stort set hele verdenen, hvor den dog mest er en nichesort. Den dyrkes i meget små mængder på få vingårde i USA, Mexico, Chile, Argentina, Brasilien, Uruguay, Sydafrika, Australien og New Zealand.

2016 Giovanni Rosso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2016 Giovanni Rosso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienDet festlige og italienske vinøse byggemøde sluttede og lukkede med denne 2016 Langhe Nebbiolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso … en lille familieejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba blot en kilometer syd for forrige vinhus Luigi Pira.

Familien Rosso har ejet vinmarker og været vinavlere siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.

I begyndelsen af ​​1980’erne genplantede Giovanni Rosso alle vinstokkene på familiens vinmarker i Cerretta, La Serra, Broglio, Meriame, Sorano, Costa Bella, Lirano og Damiano. De har for nylig også købt to hektar medd 60 år gamle vinstokke i hjertet af den legendariske Vigna Rionda, hvilket bringer det samlede areal vinmarker op på 17 hektar.

Alle vinmarker – dog undtaget en ny tilplantet vinmark Valle del Mondo – ligger i Serralunga d’Alba kommunen. Dyrkningen sker organisk uden brug af kunstige gødningsstoffer, insekt- eller andre ukrudtsmidler. Høsten er 100% manual, og der udføres alene grøn høst hvis nødvendigt. Der tillades også plantevækst mellem rækkerne af vinstokkene for at fremme jordens sundhed.

I 2001 vendte Giovanis søn Davide hjem fra et uddannelses forløb i Bourgogne og nu er det ham, der står i spidsen. Han har Bourgogne som forbillede og er traditionelt indstillet. Han går efter den rene frugt og siger samtidigt: Vin bør være en perfekt kopi af sit terroir. Efter faderen Giovannis død i 2009 har Davide fortsat arbejdet med at forbedre vinene fra gården efter de klassiske opskrifter.

Og meget sker efter de klassiske metoder, bl.a. med gæring i små cement kar i 25-28 dage uden temperaturkontrol, daglig remontage og delestage samt 36 måneder lagring i 25 hektoliter store franske Fontainebleau egetræsfade.

Denne Langhe Nebbiolo er lavet med druer fra vinstokke, der er plantet i perioden fra 1984 til 2008. Vinen er lavet med gæring over 10-15 dage i store cementtanke med en daglig overpumpning. Efter endt fermentering er vinen lagret i store 50 hektoliter egefade i nogle måneder og så flasket umiddelbart efter.

Næsen byder på en frisk, herlig, syrlig og lidt grøn vin … violer, rosenblade, mens frugten er hindbær og kirsebær. Det er en meget frisk næse, virkelig grøn med hækplanter og nogle blæk- samt tjæreagtige elementer.

I munden virker vinen en smule til den søde side … og et stykke fra, hvad duften egentlig gav af forventninger. Det er glat, let med meget runde tanniner, let krydret og egentlig sådan ligetil. Det smager godt, giver frisk og et rundt bid.

Vinene fra Giovanni Rosso har tidligere været forhandlet af Supervin, men i dag ser det ud til, at Gobi Vin er importør, så derfor kan vinen nok findes i Meny supermarkederne, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Nervi, Gattinara, Piemonte, Italien

2015 Nervi, Gattinara, Piemonte, ItalienVi skulle ha’ mere vino fra Conterno, nemlig fra Nervi vinhuset, som Roberto købte 90% af i april 2018. Nu sælges de nye Nervi vine også med et etiket, hvor det tydeligt fremgår, at det er Conterno, der står bag vinene, hvilket også har betydet en pæn stigning i priserne på 30-40%.

Men det er også megalækker vin, men det vender jeg tilbage til om lidt. Lad os først lige kigge lidt nærmere på Azienda Vitivinicola Nervi, der ligger midt i byen Gattinara lige overfor Ufficio Postale Poste Italiane … det lokale postkontor.

Nervo er oprindelig grundlagt af Nervi familien i 1906 og de ejede det i 85 år indtil 1991, hvor det blev solgt til familien Bocciolone, som havde tjent deres penge på stålhandel.

Men dårlig ledelse og administration gjorde, at vingården i 2011 gik konkurs, selvom kælderen egentlig bugnede af masser usolgte vine … både i tønder og på flaske. I stedet blev Nervi så købte af norske bank- og investeringsmand Erling Astrup sammen med en flok investorer.

Han genansatte samtidig Enrico Fileppo, der siden 1982 havde fungeret som vinmager på Nervi og stået bag alle vinene. Og dermed holdte Nervi – også efter overtagelsen – fast i de gamle, traditionelle produktionsmetoder, som man havde fulgt på gården i over 100 år.

Efter overtagelsen af Nervi blev Erling Astrup og Roberto Conterno gode venner. Hvordan det skete ved jeg ikke, men det tætte venskab gjorde, at Roberto blev rådgivende konsulent for Nervi og dermed ofte havde sin gang på gården og blev fascineret af den helt specielle vulkanske og lerholdige jord omkring Gattinara og den smukke beliggenhed af gården ved foden af Monte Rosa.

Roberto kunne se, at jorden og den nordligere placering var perfekt og kunne bidrage til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise.

Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba … et af de bedste steder for Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre.

Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 hektar. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo, som lokalt kaldes Spanna, samt en lille smule Vespolina og Uva Rara.

Nervi ejer 27 hektar vinmaker, bl.a. markerne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Nervi producerer i dag godt 120.000 flasker årligt.

Vinkældrene er fra det det 19. århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter.

Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret.

Til gæringen af  de fleste af vinene på Nervi benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad.

I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade, mens vinene Valferanas og Molsino lagrer hele 4 år.

Årgang 2014 – som jeg tidligere har skrevet om – blev frigivet i 2017, altså lige året før Roberto Conterno købte sig ind i foretagendet, så denne 2015 er første frigivelse under Conterno og med den nye udformning af etiketten på vinen.

Duftmæssigt byder vinen på en buket af nuancer … og specielt de blomsterrige fylder i buketten … en smuk bouquet. Det dufter vildt godt med ribs, hyben, tranebær og nærmest som en lys frugtbombe, der lige er detorneret. Den virker også langt mere lys, let og direkte i forhold til 2014’eren, selvom der også kommer nogle klassiske noter med roser, læder, tør jord og balsamico.

Smagsmæssigt er vinen både intens, lys, stram og streng Nebbiolo med en feminin lethed, men næsten alt for ung … lidt som en bumset teenager, der stadig er fyldt med selvtillid, lidt flabet, stopfyldt med livsmod, men ingen erfaring. Der er syrlighed, stramme tanniner, bitre urter samt lidt blomstrede elementer. WAUW.

Importør er Adriat Vinimport, og i vinbutikkerne koster en flaske nu et sted mellem 549 og 599 kr., mens prisen på 2014’eren – uden Conterno på etiketten – var 279 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2010 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, Italien

2010 Giulia Negri, Barolo Serradenari, Piemonte, ItalienDet blev Giulia Negris Barolo Serradenari, der i en årgang 2010 skulle stå overfor glasset med Conternos Barolo Francia, men det klarede den skam egentligt meget fint.

Ret beset er det ikke en Giulia Negri vin, for vinen er lavet på Serradenari Società Agricola før Giulia i 2014 som ung 24-årig overtog ansvaret for hele produktionen.

I dag laves Barolo Serradenari alene med druer fra marken Serradenari, der jo ligger lige syd for La Morra by, men Guilia har fortalt mig, at denne årgang 2010 er lavet med druer fra alle husets marker samt lidt købte druer fra Brunate marken og således er vinen noget anderledes end den 2013’er, som jeg smagte fra vinhuset ved Distintos store branchesmagning i marts måned.

Giulia Negri laver i dag alle hendes Barolo’er på samme både, altså med spontangæring alene på druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af kulturgær. Gæringen sker i store 60 hektoliter fade og med omkring 40 dages maceration. Herefter hviler vinen i 30 måneder på store fade med let toasting.

Næsen er lettere end Conterno … mere flyvsk, æterisk, luftig og streng med læder, rosenblade, tobaksblade, meget balsamisk med en stram italiensk syre, fennikel, lidt parfumeret endda, meget klassisk Barolo næse faktisk.

I modsætning til Giulias 2010 Barolo La Tartufaia, så er hverken duften eller smagen helt så moden, faktisk er smagen stadig ung og levende med stramme, tørre tanniner, masser af lyse bær, hindbær, jordbær, ribs, stikkelsbær, virkelig frisk i frugten og alene en lille saftig sødme, som kommer diskret og lidt tilbageholdende. Det er samlet set en drønlækker og blød Barolo.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2011 Giacomo Conterno, Barolo Francia, Piemonte, Italien

2011 Giacomo Conterno, Barolo Francia, Piemonte, ItalienGiacomo Conterno er et af de største navne i Piemonte og måske det vigtigste, når det kommer til Barolo. Og nu har jeres flittige vinblogger endelig fået smagt Barolo fra Giacomo Conterno … nemlig hans 2011 Barolo Francia.

Falken havde på sin ferie sidste år bl.a. investeret i denne flaske og endda fra et spændende år, hvor Conterno slet ikke lavede deres kronjuvel … topvinen Barolo Monfortino, som jo ellers laves af de allerbedste druer fra Cascina Francia marken, hvorfor de bedste druer i 2011 også er kommet med i denne “almindelige” Barolo Francia.

Cascina Francia marken i Serralunga er på samlet 16 hektar og leverer altså druer til både denne vin af samme navn og den ikoniske Monfortino. Det er vitterlig den mark, som har været afgørende for husets enorme anderkendelse og internationale succes.

Cantine Giacomo Conterno blev grundlagt tilbage i 1908, hvor Giovanni Conterno åbnede et værtshus i San Giuseppe nær Monforte d’Alba og samtidig lavede lidt vine.

Giovanni kom fra en familie af vinavlere, som havde lavet vin siden det 18. århundrede, så det var naturligt at lave lidt vin samtidig med driften af værtshuset.

Da Giovannis søn Giacomo kom tilbage fra 1. verdenskrig, så hjalp han faderen med vinproduktionen og lærte at lave vin. De opkøbte druerne fra lokale vinavlere og lavede vine med lang fermentering og lang lagring på store gamle egefade for at sikre, at vinen kunne gemmes i mange år.

Giacomos vision var at lave en Barolo, som skulle ældes i årtier, og selvom de fleste på det tidspunkt solgte deres vine i små tønder eller demijohns … store glasbeholdere, så gik Giacomo mod strømmen og var én af de første producenter til i 1920 at sælge deres vine på flasker. Ja faktisk mener nogle, at de allerede i 1908 startede flaskning af Conterno vinene.

Denne filosofi fortsatte Giacomo efter faderens død i 1934, altså med længere fermentering og længere lagring. Giacomo skabte en Barolo med et voldsomt stort aldringspotentiale og vinen kaldte han Monfortino efter Monforte d’Alba, da druerne dengang kom fra marken Le Coste i Monforte d’Alba.

Det skulle være en vin, som nærmest var udrikkelig på tidspunktet på aftapning på flaske, men en fremragende vin efter 20, 30 eller 40 år. Det er en vin, som Conterno fortsat laver … og den koster 6.000-10.000 kr. næsten uanset, hvilken årgang man ønsker.

I mange år – omkring 54 år – fortsatte Conterno denne strategi og producerede alene 2 Barolo’er … og alle med druer opkøbt af andre vinavlere. Helt frem til 1970’erne ejede vinhuset slet ingen marker selv, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

I 1961 besluttede Giacomo at overdrage driften af vinhuset til sønnerne Giovanni og Aldo Conterno. Giovanni havde allerede et par år forinden overtaget ansvaret for vinproduktionen, og trods uenighed mellem brødrene om stilen på Barolo’erne arbejdede de sammen frem til 1969, hvor Aldo startede sin egen vingård.

Aldo ville lave vinene mere modernistiske med en langt kortere maceration og brug af små barriques ved lagringen … stik modsat af de dyder, som havde gjort Conterno vinene så efterspurgte.

I 1974 købte Giovanni Conterno så endelig selv huset første mark, nemlig 16 hektar store Cascina Francia mark i Serralunga … en mark, som Conterno er eneste ejer af. Dermed sluttede han æraen med udelukkende køb af druer fra andre vinavlere.

Den første årgang fra Cascina Francia marken blev 1978, men først i 1980 fremgik markens navn også på Barolo’en.

I dag drives Giacomo Conterno af Giovannis søn Roberto. Han begyndte at arbejde sammen med sin far i 1988 og har så siden 2004 – hvor faderen døde – stået alene for driften. Og han har fortsat den ultra konservative stil i produktionen af husets vine.

Roberto har også udvidet vinhuset med køb af endnu flere vinmarker, bl.a. købte han i 2008 omkring 3 hektar af Cerretta marken i Serralunga. Derudover købte han også i 2015 omkring 9 hektar af Arione marken fra Cantina Gigi Rosso … en mark, der ligger lige op til Cascina Francia marken.

Den seneste investering er købet af en stor andel af det fantastiske vinhus Nervi i Gattinara i april 2018 … et køb jeg også omtalte kort i et blogindlæg fra december 2018, hvor jeg smagte en lækker 2014 Gattinara fra Nervi. Efter Conternos overtagelse er priserne på Nervi vinene steget 30-40% … Conterno navnet sælger.

I dag laver Roberto 3 forskellige Barolo’er … nemlig fortsat den monsterdyre topvin Barolo Monfortino Riversa samt de to smådyre lillesøstre Barolo Francia og Barolo Cerretta, som normalt koster omkring et par tusinde kroner for en flaske.

Denne 2011 Barolo Francia er lavet ved, at druerne både sorteres ved høsten i marken og senere i vineriet, hvor stilkene også fjernes, hvorefter vinen gærer på rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen så på store Botti egefade i 48 måneder.

I nogle år er fadene med mosten fra de bedste druer, som skulle udgøre topvinen Monfortino Riserva ikke gode nok, og så kommer de med i den endelig sammenstikning af denne vin. Det er fx sket i årgangene 2007, 2009, 2011 og 2012.

Det dufter sgu meget godt … sagt med jysk beskedenhed, noget mere fyldig, tyk, fed og tungere på fadnoterne end jeg nok lige havde forventet, men med en virkelig elegant dybde, hvor der blæk, læder, en kop expresso, ristede løg, bacon. brombær, sorte kirsebær og lidt sorte blommer. Frugten er federe og mere moden end jeg ville ha’ gættet, men med yderligere luft i glasset bliver aromaerne langt lysere, lette og næsten æteriske, men fortsatte tætte og ganske omfavnende.

Smagsmæssigt vinen – lidt som Conternos Barbera – langt lettere samt mere syrlig. Det er som om, at vinen har en stor, vild og elegant robusthed, tanninerne er markante, men slet ikke så meget, som du måske ville forvente. Men kvaliteterne fornægter sig på ingen måde, for det smager vildt godt … vild dybde, jern, jord, tjære, blæk, grafit, peber, stor tørhed og med mere luft i glasset og godt iltet i munden bliver vinen endnu lettere med en frisk surhed, endnu strammere tanniner, som dog aldrig bliver dominerende, forstyrende, men nærmere er modne og medgørlige.

Samlet bliver smagen dog herlig skarp, sylespids og præcis med en lille venlig buttethed. Det smager godt, men er endnu blot en bumset teenager, som skal gemmes nogle år. Tænk så på, hvad det så kan blive til?

Falken havde købt hans flaske i udlandet, men herhjemme kan vinen fx købes hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 1.999 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 G.D. Vajra, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 G.D. Vajra, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienSå er vi atter hos vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som jeg har skrevet om en del gange her på Houlbergs Vinblog. Denne Langhe Nebbiolo har jeg også smagt i tidligere årgange, men smager den nu i en frisk årgang 2018.

Druerne kommer fra forskellige af G.D. Vajras vinmarker, bl.a. fra de yngste vinstokke på Barolo vinmarkerne Bricco delle Viole samt Fossati. G.D. Vajras Langhe Nebbiolo er dog ikke tiltænkt at skulle være en mini Barolo, men er derimod en fortolkning af Nebbiolo druen, når den næsten kun er lavet på rustfrie ståltanke … dvs. at kun en ganske lille procentdel bliver lagret på eg … og endda kun i de mest kraftfulde årgange.

Det gælder også denne årgang 2018, der er lavet med fermentering over 19 dage med efterfølgende spontan malolaktisk gæring og så en lagring 8-14 måneder i ståltanke med en lille del i neutrale egetræsfade.

Næsen er utrolig let og blomsterrig kombineret med læder, rosenblade, rosmarin, hyben, granatæbler, stikkelsbær, fennikel, ribs, violer, syrlig og samtidig også meget aromatisk.

I munden er der masser af syre, hindbær, jordbær, meget frisk og let, har sådan en lidt sjov syrlig/sød smag, men det fungerer egentligt ret godt med den lette frugt, hindbær, ribs, mineraler, jord samt lidt søde krydderier. Det bliver 4,5 solide fingre med stor pil op.

Forhandles af H.J Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2010 Giulia Negri, Barolo La Tartufaia, Piemonte, Italien

2010 Giulia Negri, Barolo La Tartufaia, Piemonte, ItalienEr sgu blevet lidt hooket på barolopigen Giulia Negris vine og smager nu en 2010 Barolo La Tartufaia fra den hendes og faderens vingård Serradenari Società Agricola en kilometers penge sydvest for La Morra by.

Jeg smagte første gang af vin fra Giulia Negri tilbage i marts ved Distintos fine branchesmagning, og dengang var det en Giulias 2013 Barolo Serradenari. Da skrev jeg også en masser om Giulia og historien bag hende og vingården, som hun allerede overtog driften af som ung 24-årig.

Men det må du altså læse mere om i det gamle blogindlæg, for her kigger vi blot nærmere på denne 2010 Barolo La Tartufaia, hvor alle druerne kommer fra marker i 460 meters højde ved Serradenari … Barolos eget bjerg.

Giulia har – som med hendes Pinot Nero – kaldt vinen La Tartufaia, som betyder trøffeljæger, da området ved Serradenari er rig på trøfler … som den søde Barologirl og hendes crew også løbende bruger tid på at finde.

Barolo La Tartufaia er lavet med spontangæring alene med de naturlige gærceller i druerne i store 60 hektoliters kegleformede egekar med omkring 40 dages maceration. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i 25 hektoliter slavonske egefade.

Fin moden og næsten hengemt frugt, først er der masser af rosenblade og rosenvand, virkelig pænt parfumeret og byder derudover på læder, gammelt egetræ, hyben, hindbær, rabarber, tranebær og blommer, teblade, svampe, tør lerjord, harpiks, tjære, mintpastiller, et strejf af mælkechokolade … meget let, feminin og sart i udtrykket, nærmest som en vintage Gucci taske.

Smagen er syrlig, nærmest blomstret og parfumeret, let med ribs, tranebær, masser af tanniner, som sætter sig rundt i hele munden, men slet ikke anmassende, men er i stedet let, lys og virkelig diskret, hvilket varer ved i ret lang tid. Den modne og syrlige frugt er næsten dekadent i dens fremtoning med sur bitterbær bitterhed. Det er sgu ret lækker Barolo fra Barolopigen. 6 fingre med hjertestor pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2018 Olivero Mario, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 Olivero Mario, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienEn Langhe Nebbiolo siger ret meget om det piemontiske vinhus bag vinen … lidt et fodaftryk på, hvordan deres øvrige vine er. Samtidig får man ofte rigtig god vin for pengene med en Langhe Nebbiolo. Nu smager jeg én af slagsen fra Azienda Agricola Olivero Mario, der ligger i den nordlige del af byen Roddi i Cuneo provinsen 5 kilometer svag sydvest for Alba.

Det er den lille vinbutik Lund Vine i Grenaa, som netop har startet import af vinene fra Olivero Mario, og Henrik Lund har fundet et lille familiedrevet vinhus, som er grundlagt i 2003, hvor Lorenzo Olivero sammen med sin far Mario startede med at lave vin.

Lorenzo havde lige afsluttet sin uddannelse som ønolog i fra universitetet i Turin og besluttet sig på at lave vine med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet fra familens lille ejendom i Roddi … den mindste af de 11 byer i Barolo området.

Inden Lorenzo startede med sine egne vine, så havde han i en periode arbejdet med Gian Mario Cerutti og Guglielmo Grasso i vinhuset Coppo i Canelli og senere været assistent for konsulenten Gian Piero Romana, der hjælper en række af de bedste vinhuse i hele Italien med at lave vin.

Lorenzo og far Mario har i alt 6 hektar vinmarker, hvorfra de årligt laver 30.000 flasker vin på sorterne Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis. Men derudover hjælper Lorenzo også med at producere vine for andre lokale producenter.

Her smager vi så Lorenzos 2018 Langhe Nebbiolo, hvor druerne kommer fra husets marker omkring Roddi i 200 meters højde. Der har familien stokke med 5 forskellige Nebbiolo kloner plantet tilbage i 2006. Efter høsten er druerne afstilket, hvorefter de blev knust og gæring startet ved forholdsvis kølige temperaturer … køligere end for mange andre rødvine.

Fermenteringen har varet 10-11 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring, hvorefter vinen så har lagret 9 måneder på brugte barriques. Der laves årligt 3.000-3.600 flasker af denne Langhe Nebbiolo.

Det første, som dukker op i næsen er klart lidt rosenblade, læder, ribs, hindbær, syrlige kirsebær … meget rank, frisk og ren frugt, godt med stram italiensk syre, måske også lidt blommer, jernagtige noter, trøfler, nogle krydderier, træ og ganske svagt et touch af mælkechokolade.

I munden er vinen klart mere krydret end forventet og den italienske syre sparker virkelig som en viril Ferrari, masser af kant og masser af tanniner, som er faste uden at blive altdominerende. Det er fortsat en virkelig ung, stram vin, som får dig til at lave kysse-trut-mund … omvendt er det jo lige det, som Nebbiolo kan. Det er en syrlig og krydret Nebbiolo Langhe, men jeg kan tåle det og elsker det.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 158 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7

2016 Guido Rivella, Barbaresco, Piemonte, Italien

2016 Guido Rivella, Barbaresco, Piemonte, ItalienSidste piemontiske vin denne eftermiddag blev et glas 2016 Barbaresco fra Guido Rivella … den tidligere vinmager og højre hånd hos Angelo Gaja gennem hele 45 år.

Hos Gaja havde Guido ansvaret for alle vinene, både vinene fra Barbaresco, men også vinene på Gajas Ca’ Marcanda i Toscana. I 2010 startede han sit ejet lille projekt, hvor vinene i starten blev lavet under datterens navn Silvia Rivella, men siden Guido stoppede hos Gaja i 2015 har hans eget navn stået på etiketterne.

Guido kommer selv fra fra en landbrugsfamilie i det kuperede terræn omkring Montestefano marken, som familien faktisk altid har ejet en pæn portion af og det lå også i kortene, at Guido skulle være vinmager. Han fik sin uddannelse som ønolog ved vinskolen i Alba og rejste derefter ud for at se verdenen … men vendte dog hurtigt hjem og fik arbejde hos Gaja.

Der arbejde han så i næsten 5 årtier og blev arkitekten bag vinene fra Gaja og fik nærmest en stjernestatus i Barbaresco. Nu driver han altså på sit otium i dag sit ejet lille foretagende i den gamle kælder under Rivella familiens gamle vingård med druer fra familiens egne marker, som indtil da havde leveret druer til nogle af områdets ypperste vinhuse, herunder netop Gaja.

Således kommer 70% af druer til Guido Rivellas vine fra netop Montestefano marken, som de ejer en stor klump af. Marken ligger lige øst for Barbaresco by. Derudover lejer Guido også en parcel på 0,5 hektar på marken Fausoni lige vest for Neive af datteren Silvias svigerforældre. Samlet har Guido 3 hektar vinmarker med stokke  plantet i 1970’erne, men også nyere beplantninger.

Den årlige produktion ligger normalt omkring 12-13.000 flasker, så der er med andre ord tale om en yderst begrænset produktion, som hvert år er solgt … nærmest inden vinen har lagret færdigt, så flaskerne er samtidig svære at skaffe.

Datteren Silvia er i dag også med i driften, herunder også det lille agriturismo med udlejning af 4 værelser, som familien også har i den gamle 1600-tals vingård.

Nå, men lad os se nærmere på denne 2016 Barbaresco, som lavet med Nebbiolo druer fra i alt 0,62 hektar af markerne Montestefano, Patricone og Bibinet – alle marker med eksponering mod syd/sydøst. Jordbunden er på de sydvendte parceller rig, dyb med højt indhold af ler og kalk, mens den på de sydøst-vendte skråninger er lidt lettere.

Druerne høstes ved håndkraft, hvorefter den alkoholiske gæring samt maceration finder sted i rustfrie ståltank i omkring 20-22 dage med temperaturkontrol. Malolaktiske gæring samt modning foregår i barriques i 14 måneder, hvorefter vinen bliver tappet og får lov at sætte sig et par måneder inden frigivelsen.

I forhold til de foregående Barolo’er er næsen kødfuld og venlig, har mere krop og tyngde. Frugten er heller ikke helt så moden, som hos de forrige vine, mere bare ren kirsebær, jordbær, tranebær, lakrids, sød tobak, vanilje, chokolade, muskatnød og tørrede roser.

Smagen er også venlig, meget vedvarende og elegant. Den er blød, man smager næsten de tørrede roser, tanninerne omgængelige og vel nærmest silkeagtige. Det hele er faktisk pænt koncentreret og intenst … lækker glas vin, som dog nok også fortjener lidt tid i kælderen og en stund til fordybelse.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 Camerano, Barolo Cannubi San Lorenzo, Piemonte, Italien

2010 Camerano, Barolo Cannubi San Lorenzo, Piemonte, Italien Jeg nuppede et glas Barolo mere fra Camerano, nemlig af deres 2010 Barolo Cannubi San Lorenzo … og man forstår godt bagefter, at man på etiketten har godt fat i glasset og kigger mod himlen, for det smager himmelsk godt.

Cameranos Barolo Cannubi San Lorenzo er ikke en enkeltmarks vin, for vinen er lavet med druer fra både Cameranos 1,0 hektar parcel på Cannubi San Lorenzo og fra deres 0,8 hektar parcel på Cannubi marken, men selvfølgelig begge Cannubi marker ;o)

Høsten foregår manuelt, gæringen starter spontant på druernes naturlige gærceller og macerationen varer omkring 40 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 36 måneder på tonneaux fade, hvorefter den er flasket uden klaring eller filtrering og lagret 12 måneder yderligere inden frigivelse.

Og hvor dufter det også vildt godt … let næse, blomster, lakrids, skovbund, rosenblade, violer, gammelt læder, tobak, tjære, bacon, virkelig moden, lækker frugt, hengemte kirsebær, jordbær, ribs … lakrids og moden frugt i smuk balanceret infight. Det dufter sgu virkelig lækkert, blødt og med en lille sødme.

Smagen er også cremet, blød og rund med moden frugt, tobak, lidt tør og til den søde side med små zen øjeblikke, hvor alt er fryd og gammen. Syrligheden er tøjlet, tanninerne pudset som var det kongeligt sølvtøj og alt virker let, lyst, smukt og feminin.

Var Barolo Cannubi San Lorenzo en kvinde, så ville hun være mild, gudesmuk og ha’ den blideste stemme. Jeg ville gifte mig med hende øjeblikkeligt. Det bliver 6,5 hysterisk glade fingre med pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 599 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7