Tag-arkiv: 6½

2013 Domaine Kumpf et Meyer, Riesling Grand Cru Bruderthal, Alsace, Frankrig

2013 Domaine Kumpf et Meyer, Riesling Grand Cru Bruderthal, Alsace, FrankrigHva’ fanden … dette lille vinhus – Domaine Kumpf et Meyer – bliver sgu ved med at overraske, og sparke benene (to af slagsen) væk under mig. Denne gang er det med denne Riesling Grand Cru Bruderthal … ægte Grand Cru, som endda kan erhverves for menneskepenge.

Og I troede måske, at den forrige Restons Nature Pétillant Naturel var eneste genistreg fra den unge Julien Albertus? No way José! Denne Grand Cru Riesling er ganske formidabel, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Dette er selvfølgelig ikke en moderne Pét-Nat, men en almindelig, traditionel Grand Cru Riesling, hvor druerne kommer fra Grand Cru marken Bruderthal, som samlet er på 18,4 hektar og ligger med højeste punkt i omkring 300 meters højde. Denne – måske mere ukendte – Grand Cru mark har Domaine Kumpf et Meyer en lille parcel på.

Grand Cru Bruderthal ligger i Mosheim kommune i Bas-Rhin regionen i Alsace. Vinmarken  har en meget stenet undergrund med mergel og kalksten, som er perfekt for bl.a. Riesling. Marken har sit navn fra gamle dag, hvor klosterbrødrene fra Jesuiterordenen arbejdede sammen i dalen … deraf navnet Bruderthal og har således været basis for gode vine siden middelalderen.

På Bruderthal er det Riesling druen, som dominerer … hele 38% er Riesling, men druesorterne derudover er 31% Gewurztraminer, 29% Pinot Gris og 2% Muscat.

Jeg har ikke de store oplysninger om fremstillingen, så vi springer i stedet hovedkulds ind i smagsnoterne, hvor næsen er ganske kompleks med lidt herlig petroleum, æbler, æblegrød, melon, vingummi, hospitalsgang og pilleglas, parfumeret sæbe, champagnebrus og de små muslinge skaller med bolsje, som man kunne få i 1970’erne. Meget ren duft … intet forkert stikker ud, virker nærmest som nektar på en frisk måde og ikke – som forventet – som helt klassisk Riesling.

I munden er det nærmest lidt melede æbler, æblesyre … men med en rund syre, som aldrig bliver kantet. Meget forfriskende og læskende i udtrykket og igen er det ikke typisk Riesling, selvom det fortsat smager af Riesling. Vinen er meget afstemt og det er svært at finde ting, som man ville ønske var anderledes eller bedre. Det er sgu topklasse … og til prisen rent tyveri.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 135 kr.

Rating 6,5/7 

N.V. Domaine Kumpf et Meyer, Restons Nature Pétillant Naturel, Alsace, Frankrig

N.V. Domaine Kumpf et Meyer, Restons Nature Pétillant Naturel, Alsace, FrankrigPaf, overrasket, overrumplet, forbavset og taget med bukserne nede … FÅK en lille perle, og jeg er dermed nu officielt kommet med på den hippe Pét-Nat bølge. Ja, vi snakker om denne lille Restons Nature Pétillant Naturel fra Domaine Kumpf et Meyer, et lille vinhus i Rosheim i Alsace.

Denne flaske Restons Nature Pétillant Naturel er grumset som et akvarie, der ikke er renset i årevis … og der er mørkebrunt og underligt bundfald, som ligner gamle tangplanter i samme urensede akvarie. Flasken kommer også – som Red is dead – med kapsel på toppen og en underlig etiket. Herligt.

Og tilmed et par vise ord fra den franske afdøde filosof Gaston Bachelard på etiketten på flaskens bagside … hvis man kan tale om, at en rund flaske har en bagside. Når man smager vinen er der slet ingen bagsider. Nå, men Bachelard har tidligere skrevet; Qu’est ce que le vin? C’est un corps vivant où se tiennent en équilibre les esprits les plus divers, les esprits volants et let esprits pondérés …

Sådan Google-translate frit oversat betyder det; Hvad er vin? Det er en levende organisme, som står med afbalanceret sind, forskelligartet med flyvende ånder og substans. Ja, det er sgu bedste bud, når mit fransk alene rækker til at bestille to øl, et glas vin, bede om regningen og sige, hvor er min hat samt at den er ude på badeværelset. Lidt er der da tilbage fra tiden i folkeskolen.

Nå, men Domaine Kumpf et Meyer er ældre vinhus, som oprindeligt er grundlagt ved et ægteskab mellem to vinfamilier i Alsace, men jeg har ikke kunnet se, hvornår vinhuset er grundlagt. Det har i en længere periode været drevet af Sophie og Philippe Meyer, men ejes i dag – efter skilsmisse i 2012 – alene af Kumpf familien. De lagde samme år vinproduktionen i hænderne på den unge Julien Albertus, som til dagligt bor i Valmont omkring 50 kilometer nord for Rosheim.

Samlet har Domaine Kumpf et Meyer 16 hektar vinmarker fordelt på 70 parceller. Vinmarkerne ligger ved byerne Boersch, Rosenwiller, Rosheim, Dorlisheim, Mutzig og Molsheim … et område med 15 kilometer fra de sydligste til de nordligste marker. Blandt markerne ejer huset bl.a. Grand Cru marken Bruderthal og alle markerne drives økologisk. Den årlige produktion ligger på omkring 9.000 flasker vin.

Julien Albertus er en innovativ sjæl og laver en række spændende vine, bl.a. denne Restons Nature Pétillant Naturel, som er lavet på ren Pinot Gris. Det er en Pétillant Naturel aka. Pét-Nat, dvs. en mousserende naturvin. Den er uden angivelse af årgang, så jeg har noteret den som en Non Vintage … altså uden årgang. Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, så vi springer direkte til smagsnoterne.

Som nævnt er det en grumset, uklar væske og godt med vinsten og andet godt i flasken. Men hvor er det dog samtidig helt fantastisk, anderledes og ganske innovativt. Hipt, sjovt og virkelig godt.

I næsen er der godt med pærer … virkelig frisk og sommerlig med strejf af lime/lemon. I munden er vinen frisk som bare pokker, nærmest opløftende og livgivende. Boblerne er blide og afstemt helt perfekt og alt sker på en virkelig blid, blød og frisk måde. Houlberg er sgu opstemt. Total optur.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 115 kr. Jeg har omgående bestilt nogle flere.

Rating 6,5/7 

2011 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien

2011 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, ItalienEfter Bistroteket havde Keeper lovet lidt godt vin i de hjemlige gemakker … og det skal jeg da love for, at der kom på bordet. Der var både lidt fabelagtig bourgogne og så denne kendte supertoscaner Flaccianello Della Pieve … topvinen fra Fontodi, en vin jeg sidst smagte i en årgang 2007 på Svineriet for nogle år tilbage.

Azienda Agricola Fontodi ligger højt på en bakketop lige uden for landsbyen Panzano og har været i familien Manetti’s besiddelse siden 1968.

Vinhuset har samlet 68 hektar vinmarker placeret i en højde af 400 meter over havets overflade. Man har fundet dokumenter der bekræfter, at der har været dyrket vin på stedet siden 1600-tallet.

Giovanni Manetti har nu dyrket vin gennem 3 årtier og vundet utallige priser over hele verden, og Fontodi er i dag én af Chianti Classicos mest berømte vingårde.

Denne Flaccianello Della Pieveer en slags supertoscaner … lavet på ren Sangiovese og er flagskibet i Giovanni Manettis’ produktion. Det er et af Toscanas bedste eksempler på det rene udtryk af druen og tidligere ikke tilladt under de strenge DOCG bestemmelser, hvorfor det således er en IGT vin … en supertoscaner.

Druerne til vinen er nøje udvalgte og kommer kun fra de bedste marker på den gyldne skråning Conca d’Oro syd for Panzano. I samarbejde med Franco Bernabei – en af Italiens mest anerkendte ønologer – vinificeres vinen på ståltank og lagrer 24 måneder på 100% nye franske Troncais og Allier barriques. Der laves årligt 60.000 flasker af vinen.

Og akkurat som sidst må man forbløffes over en fabelagtig næse … vi snakker Pinocchio lang med lette blommer, tranebær, blåbær, champignon, violer, kaffebønner, lidt blæk og samtidig herlig animalsk og landlig i udtrykket. Der er stald, gødning og en herlig dybde med lidt eg, pistacienødder, soltørrede tomater samt en smule tobak. Hmmmmmm.

Og smagen er endnu mere hmmmmmm. Fabelagtig fylde med blommer, stor tørhed samt store og fede tanniner, som napper dig og holder dig oprejst på en og samme tid. Der er blommer samt nogle lysere bør samt blåbær … cremet med jordagtige noter. Smukt balanceret og intenst og tanninrigt – med fortsat blød – eftersmag. Hold nu kaje … hvor smager det godt.

Forhandles i dag af Otto Suenson, hvor en flasker koster 629 kr.

Rating 6,5/7  

2014 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2014 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigHva’ fanden tænkte jeg, da jeg så smageprogrammet til Perrin smagningen … en hvidvin til sidst. Men det giver total god mening, når man smager Beaucastels Châteauneuf-du-Pape Blanc, som nærmest kan udgøre en dessert i sig selv. Så når folk skriver, at de hvide neuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, så giver det totalt mening.

Matthieu Perrin fortalte, at én af hemmelighederne ved deres hvide Châteauneuf-du-Pape er, at der anvendes 80% Roussanne, som kommer fra 80 år gamle vinstokke.

Og netop alderen betyder afsindigt meget, når vi snakker Roussanne, fortalte Matthieu videre. Roussanne er udelukkende interessant, hvis der er godt med alder og et lavt høstudbytte.

Og Beaucastel har alene 7 hektar i AOC Châteauneuf-du-Pape med de hvide druer. Og det betyder en forholdsvis lille produktion i sammenligning med de røde neuf’er. Det giver basis for to vine, nemlig denne “almindelige” hvide Châteauneuf-du-Pape Blanc og storesøsteren Châteauneuf-du-Pape Blanc Roussanne Vieilles Vignes, som laves på 100% Roussanne fra de ældste stokke.

I denne almindelige – men ganske eksklusive Châteauneuf-du-Pape Blanc – er der udover Rousanne også 20% af druerne Grenache Blanc, Piquepoul, Picardan, Bourboulenc og Clairette. Hver enkelt druesort har sine egne karakteristika, og på Château de Beaucastel er man af den overbevisning, at ingen kan undværes.

Således har man altid en stor palette at arbejde med, når vinen skal sammensættes. De enkelte druesorter vinificeres og lagres hver for sig. Vinen lagrer sammenlagt 8 måneder, heraf 30% på egefade og 70% i rustfrie ståltanke.

Og det blev sgu et festfyrværkeri af en afslutning på vores Rhôneaften på Fusion. Duftmæssigt virkelig en kraftfuld vin og godt med hvid frugt, aromatisk hvid frugt, fersken, blomster, orkideer, nødder, sukkersødme, nybagt brød, fugtige fade, mineraler, lidt lakrids samt en smule røgede noter. En monstrøs stor næse, selvom 2014’eren endda siges at være en af de ringere årgange af vinen.

I munden også en kraftig vin, som virkelig tager dig om n……. Det er kraft og saft, blid sødme, god fylde, pærer, nektariner, karameller, svag bitterhed, lidt salt, men virkelig intens. Den smager da bare sindssygt godt. Imponerende afslutning, og så er jeg fuldstændig ligeglad med, at det er en lidt voluminøs vin … det smager bare godt. Men okay … det er også dyre dråber.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 600 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2011 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

2011 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, ItalienDon Corleone sagde i filmen Godfather den berømte sætning; I’m gonna make him an offer he can’t refuse. Her har vi også et godt tilbud fra Sicilien, nemlig vinen med det nærmest kirkeligt klingende navn Etna Rosso Santo Spirito fra vinhuset Tenuta delle Terre Nere. Og her behøver du ikke true med en pistol samtidig, for dette er – mine damer og herrer – fortræffelig mafia-most.

I samme film siger Calo – en af Michael Corleones bodyguards – i øvrigt også; In Sicily, women are more dangerous than shotguns. Men det har nu ikke noget at gøre med denne vin! Blot lidt trivialviden, hvis du en dag skal drikke vin med en kvinde på Sicilien. I det hele taget er den film et sandt leksikon af vise udtalelser.

Vingården Tenuta delle Terre Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade. De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta delle Terre Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde. Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, 1 rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Etna Rosso Santo Spirito er lavet med druer fra husets 2 parceller på Santo Spirito marken … de senest købte parceller. Der er vinstokkene mellem 40 og 100 år gamle. Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, lavet med spontan gæring, lagring på franske barriques og tonneaux i 16-18 måneder efterfulgt af 1 måned i ståltank inden flaskning. Der laves årligt omkring 9.000 flasker af denne vin.

Og hold nu kæft, hvor den smager godt. Drak den først i lørdags (selvfølgelig), men har også nippet til resteren i løbet af denne uge, hvilket ikke har gjort min begejstring mindre … tværtimod. I glasset virker vinen så medium rød … svagt brunligt skær i kanten, som om vinen har godt med alder … hvilket vel ikke kan siges om en 2011’er?

Næsen er monstrøs … gavmild, imponerende og forførende. Det er næsten som et møde mellem Bourgogne og Barolo … lette blommer, lyse kirsebær, jordbær, modenhed … ja, der kom alderen igen. Der er tør jord, champignon, mineraler, godt med læder, mælkechokolade, cigaræsker, røg, plaster og hospitalsgang, en anelse krydderier samt vilde blomster. Wauw.

I munden en burgundisk lethed med piemontisk stramhed. Det er intenst, tørt, syrligt, men med en lethed, som kan forveksles med en Pinot eller måske endda nærmere en Nebbiolo. Tanninerne er i starten helt sindssyge og efterlader munden tør som bare helvede. De klæber maksimalt til tænderne. Bum. Efter nogle dage i flasken tages toppen af tanninerne, men de er fortsat tilstede her på 5. dagen. Der er et dejligt – og ikke vildt stramt – syrebid … virkelig flot, flot vin … jeg er sgu imponeret. Det smager sgu bare himmelsk godt.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 279,75 kr. og dermed an offer you can’t refuse

Vinanmeldelse 6,5/7    

2010 Andrea Oberto, Barolo Albarella, Piemonte, Italien

2010 Andrea Oberto, Barolo Albarella, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Andrea Oberto ligger en smule nordøst for byen La Morra i det skønne Piemonte. De laver i min optik ganske fabelagtig og outstanding Barolo, så det skulle byggesjakket selvfølgelig også smage. Jeg havde derfor fra vinhuset indkøbt denne enkeltmarks Barolo Albarella.

Andrea Oberto var oprindelig lastbilchauffør, og så passede han derudover 3 hektar vinmarker, som han havde arvet fra hans far. De fleste af druerne blev solgt til det lokale kooperativ Cantina Soziale, mens en lille del blev lavet til vine og drukket af familien eller solgt til private kunder i store demijohns.

Senere opgav Andrea dog jobbet som lastbilchauffør og helligede sig sin passion for vin. Og de 3 hektar vinmarker er nu blevet til 16 hektar, og den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker. Og fra kun at blive solgt lokalt, så eksporteres Obertos vine nu over hele verden.

I dag er sønnen Fabio Oberto også indtrådt i familieforetagendet, og sammen med faderen laver huset en række rigtig spændende vine, nemlig 11 forskellige, bl.a. Delcetto, Barbera, Langhe og selvfølgelig Barolo, hvor denne Barolo Albarella er én af husets topvine.

Deres topmarker er de 3 marker Brunate, Rocche og Albarella på henholdsvis 0,6 hektar, 0,8 hektar og 0,8 hektar. På Albarella marken er Nebbiolo vinstokkene 35 år gamle. Vinen laves med en macerationstid på 350 timer … det svarer vel til et par uger, hvorefter vinen 24 måneder på nye barriques, 2 måneder i ståltanke og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er det bare smukt … virkelig moden næse med tobak, læder, blommer, trøfler, tørrede blomster, gammel jordbund, gamle fade og nærmest fugtig kælder. Virker ikke gammel, men virkelig moden og drikkeklar, som om vinen er langt ældre. Det er en duft, som bare pirrer og virker afsindig lækker.

Og den smager samtidig lige så godt, som den dufter. Det er ultra blødt, fin syre … ikke stram, som unge Barolo’er ofte er, men syre og tanninerne er meget bløde og modne. Sidste gang jeg smagte Oberto skrev jeg, at tanninerne er voldsomme, men fantastisk integreret i syren, som bare er markeret … og ellers blid og glat … og det gælder spot on også her. Det er en kende moderne Barolo, men intenst, balanceret og meget drikkevenligt.

Købt hos Bichel Vine, pris 389,75 kr.

Rating 6,5/7    

2012 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben Trocken, Baden, Tyskland

2012 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben Trocken, Baden, TysklandI december smagte jeg denne Spätburgunder Alte Reben Trocken fra Weingut Bernhard Huber i en årgang 2011 og var voldsomt begejstret … som jeg jo let bliver over god Spätburgunder. På den måde er jeg jo ret nem! Derfor havde jeg også til mit lille byggemøde indkøbt vinen igen, blot en årgang nyere.

Weingut Bernhard Huber holder til ved foden af Schwarzwald, tæt på både Basel og Strasbourg i byen Malterdinger i vinregionen Breisgau i Baden – lige øst for Kaiserstuhl på den anden side af motorvejen E35. Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine.

Weingut Huber var oprindelig ligesom de fleste andre familiebrug medlem af det lokale kooperativ, men Bernhard indledte et langsomt tilbagetog, da han overtog styret efter forældrene.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard omtales da også ofte som “godfather of Spätburgunder” i Kaiserstuhl. Han var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Her har vi Hubers Spätburgunder Alte Reben, lavet med druer fra vinstokke med en alder på mellem 20 og 40 år. De gamle stokke giver en dybt rodsystem, som er med til at give vinen stor mineralitet. Udbyttet ligger på 37 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med 18 måneders lagring på barriques efter den traditionelle gæring.

Duft og smagsmæssigt er vinen meget lig tidligere årgang … i næsen animalsk stald, let sødme, hindbær, jordbær, røg og nærmest en forførisk kølighed. Der er svage og grønne burgundiske træk, bitterchokolade, salmiak, bolsjer … og hvor er det altså bare godt. I munden … uha, hvor er det blidt, blødt og elegant med frisk frugt, jordbær, ganske svag jern, let peber og lette egenoter. Hvor er vinen dog smukt afbalanceret og hvor er syren dog elegant og præcis. Afbalanceret og frugtig, men alligevel med en vis sødme. Syren er meget vedvarende i eftersmagen. Far er meget, meget glad.

På i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 27€ … eller omkring 200 kr. Virkelig fornuftigt for denne monstervin.

Rating 6,5/7  

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, Frankrig

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, FrankrigBernard Faurie bliver kaldt den kloge, gamle mand på bakken … og bakken er selvfølgelig Hermitage. Med andre ord har vi hevet et ordentligt krydsermissil frem til sidste omgang i slagudvekslingen fra de gnavne, gamle mænd.

Nu ser hverken Diego Molinari eller Bernard Faurie specielt gnavne eller sure ud … nærmeste ganske rare og omgængelige, men selvfølgelig oppe i årene med de erfaringer, rynker og andre attraktioner, som et langt liv unægtelig giver.

Krydsermissilet er denne Hermitage Le Bessards/Le Meal, et slagkraftigt højre uppercut, men den del vender jeg selvfølgelig tilbage til senere. Lad os først kigge lidt nærmere på den gode Bernard Faurie og hans vinhus i Nordrhône.

Bernard holder til i midt i Hermitage appellationen, nemlig i den lille by Tournon-sur-Rhône med byen Tain-l’Hermitage lige på den anden, østlige side af Rhône floden. Han er 5. generation af Faurie familien og laver sine vine fra 3 parceller på samlet 1,7 hektar på Hermitage, nøjagtig som familien har gjort i over 100 år.

Derudover opkøbte han 1,7 hektar i Saint-Joseph og ejer derudover også et par lunde med abrikos-træer. Imidlertid er det meste af jorden i Saint-Joseph i dag solgt til hans svigersøn Emmanuel Darnaud, som også er en kendt vinproducent i Nordrhône.

På Hermitage bakken består Fauries marker af de 3 parceller Bessards, Méal og Gréffieux, hvor jorden nærmest er granit og vinstokkene over 100 år gamle. Og alt foregår på gammeldags manér … total old school, fodtrampet … som skruede vi tiden mange år tilbage og i marken arbejder Bernard også med hest og plov.

Ved produktionen sker der ingen afstilkning og så anvendes der alene druernes naturlige gær og vinene lagres i op til 24 måneder overvejende i store 600 liters demi-muids. Produktionen er meget begrænset, alene omkring 600-700 kasser vin årligt, fordelt på en ganske lille smule Hermitage Blanc, som kommer fra de nedre skråninger af Bessards og så hans imponerende røde Hermitage vine … hvor de to vigtigste cuvéer er blandingerne Gréffieux/Bessards og denne Bessards/Méal.

Bernard Faurie mener selv at det ikke er en rigtig Hermitage, hvis den ikke indeholder en mængde Bessards, så derfor er der altid en smule druer fra Bessards marken i topvinene. Imidlertid er det svært at se på etiketterne, hvilken vin man har fat i, da etiketterne ligner hinanden. Man skal derfor vide, at vinen Greffieux/Bessards er med hvid/cremefarvet kapsul og koden 15160 på siden, mens Bessards/Meal er med gylden kapsul og koden 15190.

Lad os smage denne Hermitage Le Bessards/Le Meal … et decideret monster af en intens vin, som i næsen har en dyb, dyb aroma af mejeri, kød, velhængt blodpølse, medicin, urter, enebær, vilde bær, modne kirsebær, violer, blomster, moskusokser, svedsker, peber samt lidt krydrede noter. Hvor passer overskriften om stald, læder og hængt kød dog perfekt på denne vin.

I munden er der mørk, kødfuld kraft … smæk på bærene, knuste sten, kridt, kul, granit og en intens peber. Tanninerne er sindssygt stramme og munden er under massiv angreb. Vinen er frugtdrevet som bare pokker, mørke og intens bær, enebær og lang, lang eftersmag med peberbid. Er fortsat helt ung … men for pokker den smager godt.

Og dommen i konkurrencen med de gnavne, gamle mænd = uafgjort, pointlighed, dødt løb og remis … det er sgu ikke muligt at udpege en vinder. Jeg napper gerne begge. Klasse fornægter sig ikke.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 749 kr., men på tilbud denne aften til 599 kr.

Rating 6,5/7   

2008 Cerbaiona, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2008 Cerbaiona, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVinpusheren sluttede den eksklusive smagning med sidste tema; stald, læder, hængt kød og hvorfor gnavne gamle mænd ved bedst, hvor stor Brunello skulle møde stor Hermitage … og det kunne vel kun ende med et kæmpe brag?

Specielt da første vin – Brunello’en – var fra vinhuset Cerbaiona, som vel er kendt som én af de allerbedste Brunello producenter. Vinene derfra er verdenskendte, men koster også det blege … hvilket også gælder for denne Brunello di Montalcino.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana knap 1 kilometer sydøst for Montalcino for enden af en blind grusvej … lige forbi producenten La Fornace og området, hvor Giulio Salvioni har sine marker.

Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Diego havde tidligere været pilot 25 år hos det italienske flyselskab Alitalia, og var endda første pilot i Alitalia, som fløj selskabets første Boing 747. Derfor kaldes Diego også i dag fortsat ”Commander” af de lokale.

Det var en drøm om at producere vin, som medførte, at Diego og Nora købte Cerbaiona ejendommen beliggende på et højdedrag lige øst for Montalcino. Parret var begejstrede, men vidste egentlig ikke så meget om vinfremstilling, så Diego besøgte derfor en række af områdets bedste producenter og stillede dem et utal af spørgsmål om vin, fremstillingsmetoder, arbejdet i marken og meget mere.

Diego var især inspireret af Biondi-Santi, hvis traditionelle filosofi han synes specielt godt om, så den vej ville han også gå med hans vine. Han fik renoveret ejendommen og genplantet del af vinmarkerne, bl.a. med stiklinge fra netop Biondi-Santi og allerede i 1980 producerede Diego sine første vine … sammenlagt 70 flasker.

Og lige siden har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino … vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade.

Diego Molinari vingård Cerbaiona har alene 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer … og med alene 3 hektar vinmarker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen af Brunello’er selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere. Den samlede produktion af vine på Cerbaiona er alene 8.000 flasker årligt.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona, nemlig først og fremmest husets Brunello di Montalcino, som der kun laves 650 kasser af årligt. Derudover laves der en Rosso di Montalcino, som er gårdens 2. vin … en slags mini Brunello og endelig en Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot.

I dag er Diego ved at være en ældre herre … men kan sit shit, hvilket jeg selvfølgelig vender tilbage til senere. Imidlertid har alderen nu betydet, at Diego og Nora i december 2015 har solgt Cerbaiona til den amerikanske investor Gary Rieschel, som har været venner med Molinari familien og ofte er kommet på vingården.

Han har nu indsat Matthew Fioretti som daglig leder af vingården, og han vil fremover sammen med sin italienske hustru, som stammer fra Bergamo bo på Cerbaiona og fremstille de eksklusive vine. Men til og med 2015 høsten har vinen altså fortsat været lavet af Diego Molinari.

Denne 2008’er Brunello har gæret på de gamle cementtanke og lagret på 25 hektoliter slavonsk eg i omkring 40 måneder.

Nå, men lad os se, hvad den gamle herre egentlig kunne med denne årgang 2008 af hans berømte Brunello. Og lad mig afsløre med det samme … dette er sgu godt. I næsen nærmest lidt muggen kælder, tobak, sved, omklædningsrummet efter en oldboyskamp, kødfuld, syrlige kirsebær, dyrisk med animalske noter, læder, let mentol, rosenblade, orange/appelsin, plaster, hospitalsgang og en spændende gang surhed af en slags. Lyder måske ikke tillokkende … men total ZEN … eller det man på dansk kalder klasse.

I munden KAPOWWW … tørhed, champignon, elegance … hold da op, hvor er der bid og tørhed. Fuck hvor er den tør, ekstremt … en tørhed helt udover det sædvanlige. Kalder nærmest på ens tandbørste. Fortsat ung, spændstig og med de tørreste tanniner, som jeg har smagt i mands minde … virkelig gemmepotentiale … hvis man altså ikke bare drikker den med det samme. Mums.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 899 kr., men på tilbud denne aften til 799 kr.

Rating 6,5/7   

2005 Bruno Rocca, Barbaresco Rabajà, Piemonte, Italien

2005 Bruno Rocca, Barbaresco Rabajà, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Rabajà er opkaldt familien Roccas bedste mark Rabajà … og fra netop dén mark kommer denne Barbaresco Rabajà, en piemontisk, præcis, præsentiøs og pragtfuld perle af en vin og endda med lige over 10 år på dens italienske bella-figure bag a.k.a. røv.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà.

Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Denne Barbaresco Rabajà er lavet med druer fra Rabajà markens 50-60 år gamle Nebbiolo stokke, hvor udbyttet ligger på 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på store rustfri ståltanke med en macerationstid på 18-20 dage. Vinen er modnet på egefade i 18 måneder, og af disse er 80% nye franske barriques, der er middeltoastede, mens de sidste 20% har været på store 25 hektoliters ”botti”. Vinen har derefter modnet 12 måneder på flaske.

Og hold nu op, hvor er det godt. I næsen er fornemmes lidt alder … bekymrende, men det er der ingen grund til, for vinen er netop nu helt på toppen. Der er kirsebær, skovbund, nedfaldne blade, blomster, tobak, svampe, mynte, rosmarin, sort trøffel, oliven, en smule babybræk … på den elskelige måde, cigaræsker samt lidt grønne, umodne nødder. Vauw,

Smagsmæssigt … hold da op … totalt moden og i balance. Der er elegance og fløjl med en jernhandske, tanninerne er bløde, men holder fortsat et fast greb i din mund, så tænderne er under et massiv tannin- og syreangreb. Det er dog en meget præcis, blød og struktureret syre. Hvis man giver lidt luft til vinen … suger luft i munden, så folder vinen virkelig musklerne ud.

Uden at sige noget, så blev denne flaske hurtigt, målbevidst og med bella-figure slugt af Gert og jeg … og det siger jo alt om vinen. Først da bunden var nået kunne vi igen koncentrere os om andre ting. Sådan er nogle vine bare. Total zen.

Købt hos Jysk Vin, pris 470 kr.

Rating 6,5/7