Besøg hos Coffele … med søde Chaira i gravid hopla

På Soave turen besøgte jeg vinhuset Azienda Agrocola Coffele og det blev både i deres gamle 1700-tals kælder Cantina Coffele – La cappella di Palazzo Visco-Coffele – midt i Soave centrum og senere på deres smukke vingård Tenuta Coffele på toppen af én af Castelcerinos bakker i Soave.

Vi blev i deres vinkælder i byen taget hjertelig imod af den struttende Chiara Coffele … struttende både af utroligt godt humør og med en højgravid mave. Selvom vinsmagningen var helt impulsivt arrangeret, så blev der givet tid til os, og vi fik en utrolig fin lille vinsmagning, hvor Chiara samtidig fortalte om huset.

Hun fik også lidt hjælp undervejs af den smukke Elizabeth Zanella, som sørgede for, at vinene blev trukket op, men samtidig fortalte hun også om enkelte af vinene.

Azienda Agrocola Coffele

Vinhuset Coffele er grundlagt i 1971 af Giuseppe Coffele. Han var egentlig lærer – og senere også rektor – på skolen Soave Benedetto dal Bene, men havde tidligere giftet sig med Giovanna.

Hun var sidste arving af Visco og havde derfor medbragt en lille medgift … 25 hektar vinmarker beliggende i Castelcerino i Soave Classico zonen, som familien Visco allerede dyrket siden midten af det 19. århundrede og i det små lavet lidt Bianco Soave.

Visco familien var velhavende, men det var dengang ikke anset fint, at arbejde i vinmarkerne, så familien solgte derfor i stedet druerne til de store kooperativer og gjorde ikke de store ud af markerne.

Da Giuseppe giftede sig med Giovanna – der også var skolelærer – og pludselig havde 25 hektar vinmarker, så stod de således overfor et dilemma, for skulle de sælge de efterhånden misligholdte marker, fortsætte praksissen med at sælge druer til kooperativerne eller selv starte med at lave vine?

Giuseppe Coffele startede med at passe vinmarkerne i fritiden, og selvom han ikke havde en uddannelse som vinmager, så startede han i også det små med at lave lidt vin med hjælp fra en række venner og mange tekniske eksperter fra landbrugsinspektoratet i Verona  … og det blev startede på Coffele vingården.

Azienda Agrocola Coffele har fortsat i dag 25 hektar vinmarker i Castelcerino, hvilket primært er med Garganega druer, men også lidt Trebbiano di Soave og Chardonnay … og lidt røde druer som Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Allerede i 1970’erne dyrkede Giuseppe markerne økologisk, da han var dedikeret til beskyttelse af naturen. Han var også en af de første vinavlere, som troede på de forskellige crus i Castelcerinos Soave Classico zone.

Giuseppe var samtidig også en af de første vinprocenter, der startede med at lave mousserende Soave vine.

Siden 1994 har det været sønnen Alberto Coffele, som har produceret vinene. Han er uddannet vinmager fra Agricultural Institute i San Michele all’Adige og startede i familieforetagendet som 30-årig. Han får hjælp af søsteren Chiara Coffele, som tager sig af den økonomiske og salgsmæssige side i vinhuset.

La cappella di Palazzo Visco-Coffele

Som nævnt har Azienda Agrocola Coffele to lokationer, vingården oppe i Castelcerino og den gamle bygning La cappella di Palazzo Visco-Coffele midt i Soave by med en gammel gårdsplads.

Ejendommen går helt tilbage til den 17. århundrede og har siden 1990’erne været anvendt af Coffele, efter Guiseppe besluttede at anvende stedet til lagringen af vinene i de gamle hvælvede kældre og samtidig som smagelokale for besøgende, som således centralt kunne smage hans vine.

Vingården Tenuta Coffele på toppen

Vi besøgte senere på dagen også Coffeles smukke vingård Tenuta Coffele på toppen af en bakke i Castelcerino lige udenfor Soave by … en tur med masser af snørklede hårnålesving.

Ja faktisk er hårnålesvingene så skarpe, at en almindelig bus ikke kan køre derop … så hele selskabet måtte presse sig ind i en skoletur, som er kortere, men også har små sæder, hvor selv korte bloggere op vinjournalister har svært ved at ha’ benene. Men det var jo egentligt meget charmerende.

Tenuta Coffele ligger helt fantastisk på toppen af en bakke med en over 180 grader imponerende udsigt. Det kan I måske få et indtryk af på nogle af billederne, selvom et foto aldrig helt fanger den oplevelse, som man selv får på stedet.

Coffeles marker, som ligger ved vingården er da også nogle af de højeste beliggende vinmarker i Soave Classico zonen i omkring 400 meters højde. På helt på toppen ligger selve vingården, hvor Coffele familien også selv bor. Vingården kan I se på billedet nedenunder.

Selve besøget på vingården skulle reelt alene omfatte en lille gåtur i marken og så ville Coffele også byde på et glas mousserende vin på græsplænen foran vingården. Vi blev budt velkommen af den smukke kvinde nedenunder … en af de ansatte, som også om formiddagen havde hjulpet med smagningen.

Derefter så vi først det lille hus. hvor Coffele hænger druer til tørre til brug for deres Recioto di Soave. Huset er forholdsvis nybygget og ligger lidt nedenfor vingården … men fortsat – som I kan se – med en fabelagtig udsigt fra det store lokale, som Chiara også fortalte, bruges til smagninger.

Vi fik også hilst på Chiaras broder Alberto – vinmageren himself – som er en rar, beskeden og travl mand. På billedet nedenunder får han lige en hurtig snak med Chiara, inden han hastede videre.

Vi fik derefter set husets marker, alle dyrket økologisk og nogle endda med en flok geder rendende rundt imellem vinstokkene … dog styret af en gedehyrde, som forsøgte at afholde de små kræ fra at nuppe nogle af bladene på vinstokkene.

Derfor er selvfølgelig også ret praktisk, at vinstokkene er plantet efter pergola metoden. På billedet ser vinstokkene måske en smule sølle ud, men Chiara fortalte, at det dårlige og kolde vejr i foråret og forsommeren havde betydet, at stokkene var omkring en måned bagefter i forhold til et normalt år.

Efter rundturen i marken sluttede vi med et glas bobler på plænen foran vingården, bl.a. åbnede Elizabeth Zanella en ikke frigivet 2011 Coffele Brut på ren Garganega. Den var endnu ikke degorgeret og endnu med kapsel … men smagte ret fantastisk.

Vinsmagningen

I La cappella di Palazzo Visco-Coffele midt i Soave by smagte vi de fleste af vinene fra Coffele. Der fortalte Chiara historien om deres vinhus, men også lidt om det, at være vinproducent i Soave, at stå i skyggen fra de store kooperativer og udfordringen med at gøre Soave vinene kendte for kvalitet … og ikke blot billige priser.

I dag fylder de store producenter som Cantina di Soave og Bolla det meste af markedet og bestemmer meget i Soave. De er dermed også toneangivende i Consorzio Tutela Vini Soave … og har så i kraft af deres størrelse en interesse i, at området også sælger masser af billige vine.

En af årsagerne til, at Coffele har fået en status som én af de 10 bedste producenter i Soave skyldes ifølge Chiara, at de har fundet en perfekt balance mellem traditioner, en stor kreativitet og så en trofast fortolkning af deres terroir.

Derfor er den økologiske tilgang til dyrkning og produktion også vigtig i vinhuset … og Alberto pløjer endda nogle af markerne med hest for at sikre, at tingene sker med mindst mulig påvirkning. De har også en system i flere af markerne med overrisling af vand til vinstokkene, hvis der bliver for tørt … selvom det måske ikke er fuldstændig naturligt.

Selvom smagningen om formiddagen er improviseret, så blev vi budt velkommen med åbne arme, og flasker åbnet. Så der gik ikke lang tid fra vi satte os … og det første glas hvidvin var skænket.

Ja … det ser jo lækkert ud og på højre kant havde de to canadier sat sig. De kendte begge huset ret godt, men John Szabo tog alligevel godt med noter.

Azienda Agrocola Coffele laver årligt omkring 130.000 flasker vin fordelt på omkring 9 vine … og vi smagte et lille glas af næsten dem alle, nemlig disse 7 vine:

Udover de 7 vine, så laver Coffele også 2 rødvine udover den smagte Valpolicella. Druerne til rødvinene kommer primært fra Chiara og Albertos fætter Filippo, som har lidt vinmarker i Cazzano di Tramigna i Valpolicella.

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Sammenlagt en hyggelig smagning … og stor tak til både Chiara Coffele, Elizabeth Zanella og resten af crew’et hos vinhuset. Det er helt sikkert et sted, som jeg vil anbefale, at du besøger, hvis du kommer til Soave.

I La cappella di Palazzo Visco-Coffele sluttede vi smagningen med husets specielle Aurea Retia Spumante Dolce, som vel nærmest kan betegnes som en mousserende Recioto di Soave med masser af sødme og dermed en sjov og anderledes oplevelse.

2017 Weingut R&A Pfaffl, Wien.1, Weinviertel, Østrig

2017 Weingut R&A Pfaffl, Wien.1, Weinviertel, ØstrigHelligbrøde, abnormt, uhyrligt, småperverst, udflippet og uhørt … sådan at blande Riesling med Grüner Veltliner og Pinot Blanc. Ikke desto mindre, er det netop hvad Weingut R&A Pfaffl har gjort i denne Wien.1 vin.

Vingutten med det svært udtalelige navn holder til midt i den lille by Stetten omkring 20 kilometer nord for Wien. Det er et lille familieforetagende, som i dag styres af de to søskende … bror og søster Roman Josef og Heidi Pfaffl sammen med deres far Roman Pfaffl.

Roman Josef  – som I ser på billedet ovenover – er vinmageren og står for kælderarbejdet, mens faderen står for arbejdet i marken og søster Heidi tager sig af salg og markedsføring.

Weingut R&A Pfaffl har samlet 110 hektar vinmarker, som er fordelt omkring 10 forskellige landsbyer nær Stetten. Der dyrker de mest Grüner Veltliner, Riesling, Chardonnay og Zweigelt, men dyrker bl.a. også både Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc og Pinot Blanc.

Weingut Pfaffl blev januar 2017 hædret af Wine Enthusiast som årets europæiske vinproducent for deres kompromisløse arbejde med Grüner Veltliner. Det er i øvrigt første gang, at en østrigsk producent har opnået den titel.

Denne misfoster af en blandingsvin Wien.1 er lavet på 60% Riesling, 20% Grüner Veltliner og 20% Pinot Blanc. Druerne kommer fra et par marker Herrenholz og Praschen, som ligger på et plateau med fantastisk udsigt til Wien. Vinstokkene på markerne er 17 år.

Efter høsten afstilkes druerme og presses derefter. Gæringen sker i rustfrie ståltanke ved 18 grader, og så lagrer vinen en periode i ståltankene inden aftapning på flaske.

Vinen er duftmæssigt meget let … og nærmest tynd og let vandet, mens frugten er fersken og melon. Der er lidt ristede hasselnødder, papkasser, grønne elementer samt en syre, som lige fornemmes.

Det passer godt i overensstemmelse med smagen, som er let, frisk med en blød syre, så det er ingenlunde en skarp Riesling, men noget helt andet. Der mangler lidt bid, virker lidt træt eller måske bare tilbageholdende med kalk, en smule jern, men ellers blød og så nogenlunde tilgængelig … det er bar’ ikk’ lige mig.

Forhandles af Skjold-Burne, hvor en flaske koster 129,75 kr.

 Vinanmeldelse 4/7

2017 Domaine Mathieu & Benoit Fleuriet, Sancerre Les Demoiselles Blanc, Loire, Frankrig

2017 Domaine Mathieu & Benoit Fleuriet, Sancerre Les Demoiselles Blanc, Loire, FrankrigSancerre ligger i den øvre del af Loire og har siden 1980’erne været kendt for deres sprøde, tørre og friske hvidvine på Sauvignon Blanc. Og det er minsandten sådan en, at Houlberg nu har fået i glasset … Sancerre Les Demoiselles Blanc fra vinhuset Domaine Mathieu & Benoit Fleuriet, der holder til ved Menetou-Râtel i Sancerre i Loire.

Vingården drives af brødrene Mathieu og Benoit Fleuriet, som overtog driften efter deres far Bernard Fleuriet, som var en anerkendt vinbonde i Loire.

Brødrene startede dog med at lave deres egne vine efter opkøb af 15 hektar vinmarker i Sancerre med gamle vinstokke samt 4 hektar i Menetou-Salon, men i dag driver de begge vingården og har samlet omkring 50 hektar fordelt på 35 forskellige sydligt eksponerede parceller, som har en undergrund med flintesten og kalk.

De primære druer er Sauvignon Blanc og Pinot Noir, som dyrkes efter økologiske principper, og Domaine Mathieu & Benoit Fleuriet har da også været økologisk certificeret siden 2014.

Brødrene arbejder hårdt i marken med manuel høst og en yderst nænsom selektering af druerne. De er uhyggelig forsigtig med ikke at tilføre druerne unødig ilt, da der dermed er større risiko for oxidering.

Fleuriet brødrene ønsker nemlig at udtrykke den friske, sprøde og mineralske stil, og vinificeringen foregår hovedsageligt traditionelt med koldmaceration, temperaturstyret gæring på cementtanke, mens lagringen for de hvides vedkommende foregår på stål. De røde vine på Pinot Noir vine lagrer på en kombination af gamle og nye egetræsfade.

Domaine Mathieu & Benoit Fleuriet har investeret meget i en helt ny, topmoderne kælder, blandt andet nye, æggeformede betontanke som mange store ønologer sværger til. Hele vinifikationen er opbygget efter tyngdelovens principper.

Denne Sancerre Les Demoiselles Blanc er lavet med druer fra en 14 hektar stor mark, hvor vinstokkene er op til 40 år gamle, selvfølgelig 100% Sauvignon Blanc, vinificeret på rustfrie ståltanke og efter endt fermentering lagret i ståltankene sur lie i 7-8 måneder.

Duftmæssigt er vinen lidt sart og byder frugtmæssigt på pærer, æbler, mango, karamel, citroner, måske endda lidt syltede citroner, et kalkagtig mineralsk element og ny plukkede blomster, nærmest lidt som lidt varm pollenstøv.

I munden en sprød, smuk og elegant vin med et frisk citronbid og mineralsk renhed. Hvis vinen var en hund, så var det vel næsten en afghansk mynde, altså slank, elegant og lidt sin særegen race. Der er noget blidt, sart og skrøbeligt over vinen, og så alligevel præcis, stringent og krisp. Hmmm dejligt.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Espaço Rural, Origens Rosé, Alentejo, Portugal

2018 Espaço Rural, Origens Rosé, Alentejo, PortugalIndrømmet … smag og behag er meget forskellig, og selvom jeg nok aldrig bliver fan af denne Origens Rosé fra Espaço Rural aka vinhuset Herdade do Rocim – som står bag Espaço Rura – så var en flok af fruens veninder aldeles vild med vinen … og spurgte mig flere gange; har du ikke flere flasker af denne? Det havde jeg ikke.

Det er ikke lang tid siden, at jeg smagte søstervinen Origens Vinho Branco. Der skrev jeg også en lidt om vinhuset Herdade do Rocim og historien … så det springer jeg over denne gang.

I stedet kigger vi nærmere på denne vin, som faldt i god jord hos en flok vilde kvinder. Origens Rosé er lavet på 60% Touriga Nacional og 40% Aragonez, alle høstet manuelt og vinificeret på ståltanke uden det mindste brug af egefade.

Duften er nærmest jordbær-is, lidt Jolly Time – for dem, som husker den sodavand – svagt lidt blomster, men ellers oser den af sødme og saftevand.

Men den smager dog ikke helt så sød, som forventet, for vinen har en skvis citronsyre, som giver en smule rygrad. Der er lidt jernnoter, er ganske ukompliceret, men det er slet ikke noget for jeres trofaste vinblogger … men så er vi tilbage ved fruens veninder, som bare knuselskede vinen. Vi er heldigvis alle forskellige.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 65 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2016 Vega Clara, Diez Almendros, Ribera del Duero, Spanien

2016 Vega Clara, Diez Almendros, Ribera del Duero, SpanienBodegas Vega Clara ligger i Quintanilla de Onesimo ved Valladolid i Ribera del Duero og drives af den unge, smukke Clara Concejo. Her smager vi hendes 2016 Diez Almendros.

Clara Concejo er en ung, vild og passioneret vinmager og hun grundlagde Vega Clara i 2005, da hun arvede 5 hektar vinmarker med gamle vinstokke fra sin bedstefar Mario, som hun også i respekt har opkaldt én af sine vine efter. Hun har i dag 8 hektar, som ligger tæt på vingården og nabo til andre kendte vinhuse som fx Bodegas Arzuaga Navarro og Vega Sicilia.

De 8 hektar er fordelt på de to parceller på markerne Los Almendros og Carretuerta, men derudover har Clara også kontrol over 5 hektar yderligere via aftaler med en håndfuld vinavlere i forskellige områder i Ribera del Duero.

Almendros er en relativt nyplantet mark med primært Tempranillo og Cabernet Sauvignon, mens Carretuerta har nogle af områdets absolut ældste Cabernet Sauvignon vinstokke, som er plantet tilbage i 1969, men også gamle stokke med Tempranillo.

Vinene fra Vega Clara laves i samarbejde med vinmageren Juan J. Ayuso, mens Clara også får hjælp til markarbejdet af Alex Soria. Og det bliver samlet til 3 forskellige vine … selvfølgelig vinen Mario, en Dacan og så denne Diez Almendros.

Denne Diez Almendros er ikke – som man skulle forvente – lavet med druer fra marken Almendros, men derimod fra Carretuerta. Vinen er et blend af 75% Tempranillo fra 15 år gamle vinstokke, mens de sidste 25% er ukendte sorter … og ifølge Clara deres bedste hemmelighed.

Vinen er lavet med druernes naturlige gærceller, 12 dages maceration og efter endt fermentering er vinen filtreret ganske let og derefter lagret 12 måneder på franske og amerikanske egefade, omkring halv af hver og produktionen ligger på 11.000 flasker af vinen hvert år.

I næsen byder Diez Almendros på dyb, mørk frugt, solbær, jordbær, blommer, brombær, blæk, engelsk lakrids, kakao, vanilje … masser af vanilje, kanel, røg, sødbrændte fade, god dybde og inderlighed.

I munden er der masser af frugt … eksplosiv frugtrig med god balance og et pænt sødme-niveau, virker lidt mælket i smagen og har da også lidt sød tobak, kakao og mælkechokolade. Tanninerne er småvenlige og bløde, alt er cremet, moderne og meget blødt, men sammenlagt smager vinen både frisk og hamrende godt.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 154,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 119,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2018 Neethlingshof, Gewürztraminer, Stellenbosch, Sydafrika

2018 Neethlingshof, Gewürztraminer, Stellenbosch, SydafrikaMer’ sydafrikansk druesaft, og denne gang er det såmænd lidt Gewürztraminer fra vinhuset Neethlingshof, som vi tidligere er stødt på her på Houlbergs Vinblog.

Det var da, jeg smagte Neethlingshofs Bordeaux inspirerede The Caracal. Der skrev jeg også lidt om selve vingården og hele historien, så det skal jeg spare jer for denne gang og blot kigge nærmere på denne Gewürztraminer … og jeg mindes ikke, at jeg tidligere har smagt sydafrikanske vine på den druesort, men hvorfor ikke?

Det er en vin, som udelukkende er lavet i rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret en periode. Den har 6,9 gram restsukker pr. liter og har ellers fået en rækker priser. Men hvad siger den ultimative anmelder Houlberg?

Næsen er vildt aromatisk og parfumeret med blomstersymfoni, så det er pollen og røde roser til konen, tropisk frugt, ananas og moden melon, Bamseline skyllemiddel, Mentos og derudover med en svag lille bitterhed. Duftmæssigt virker vinen blød og lettere fed i strukturen.

Vinen smager også direkte blomsterrig og er i det hele taget rig på smag, lidt til den stærke side, men vinen trækker også en højere alkoholprocent på 13,5%. Det er en fyldig hvidvin, som både har grape bitterhed og sødme, men de vil ikke helt gå hånd i hånd.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2018 Weingut Jülg, Riesling Kalkmergel, Pfalz, Tyskland

2018 Weingut Jülg, Riesling Kalkmergel, Pfalz, TysklandPå et lager i Brabrand går Mr Ruby og pusler. Efter salget af hans andel i Propperiet er Jacob gået solo og har skabt et lille semi engros vinfirma. Han har beholdt importen af vinene fra Weingut Jülg, som jeg – meget apropos – har lidt af i glasset, nemlig Jülgs 2018 Riesling Kalkmergel.

Vinen kommer fra Jülgs serie af Terriorweine og 70% af druerne er fra den tyske side … resten fra den franske. Druerne til vinen blev høstet sent … med auslese kvalitet, mens gæring sker spontant alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke. Der har vinen også lagret i 6 måneder inden aftapning på flaske. Der er 0,9 gram restsukker pr. liter.

Næsen er mirabeller, ananas og fersken tilsat lidt lemon og grape. Derudover er der noget landligt over duften, lidt symaskineolie og grønne elementer.

Smagsmæssigt er det en skarp, mineralsk Riesling med masser af citronsyre, umodne grønne æbler, som giver dejlig gåsehud, når du tager en bid, ætser sig syrligt ind i dine smagsløg og den virker langt mere ren og syrlig end 2017’eren. Det er syrlig, præcist og virkelig gåsehudsgivende frisk vin.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2016 Cantina di Soave, Rocca Sveva Recioto di Soave Classico, Veneto, Italien

2016 Cantina di Soave, Rocca Sveva Recioto di Soave Classico, Veneto, ItalienVi sluttede minismagningen hos Cantina di Soave med den søde Rocca Sveva Recioto di Soave Classico … og igen på 100% Garganega som de to foregående.

Til denne vin høstes druerne sent, men tørres også derefter i mindst 3 måneder, hvilket enten sker på måtter eller via ophængning på snore. Først derefter – når omkring 15-20% har den noble råd botrytis, så presses druerne forsigtigt og fermentering sker i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer vinen mindst 12 måneder …. halvdelen på stål og den anden halvdel i egefade.

Næsen er ikke vild eksplosiv af søde aromaer, som man måske ville forvente, men lidt nutty med nødder, mandler, fersken, tørrede abrikoser og virker egentlig lidt tør i det.

Sødmeniveauet er helle ikke voldsomt, men okay. Det er igen nødder, abrikos, fersken, men det siger ikke rigtigt WAOW for mig, selvom det er en venlig, sød og rund vin, som vil gøre sig fint til mange desserter.

Jeg har ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster vinen 18,90€ … svarende til 141 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Cantina di Soave, Rocca Sveva Soave Superiore Classico Ciondola, Veneto, Italien

2017 Cantina di Soave, Rocca Sveva Soave Superiore Classico Ciondola, Veneto, ItalienDen næste i den lille trio var denne Rocca Sveva Soave Superiore Classico Ciondola, der – som lillesøsteren – er lavet på 100% Garganega.

Druerne til vinen høstes dog her meget senere … faktisk så sent, at druerne har fået lov at tørre let ind, mens de hænger på vinstokkene.

Cantina di Soave har ansat 9 agronomer, som ikke laver andet end at følge udviklingen i markerne hos de mange vinavlere, som er tilknyttet kooperativet.

Efter høsten så presses druerne, hvorefter mosten hviler 24-48 timer inden fermenteringen sker i rustfrie ståltanke, hvor vinen også lagrer i 12 måneder. Med andre ord en vinifikation helt uden brug af træ … udelukkende lavet på ren stål.

Næsen byder her på fersken, pærer, mandler, mynteblade, nogle grønne elementer, estragon, rosmarin, kalk, lidt sæbe og virker lidt fluffy i udtrykket … men stikker lidt dybere end forrige vin.

Smagsmæssigt minder vinen dog om lillesøsteren, okay friskhed, måske en smule være dybde og krop, godt med citronsyre og har også en smule søde krydderier. Der er ikke vildt megen syre, men samlet en ganske okay vin.

Jeg har ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster vinen 10,50€ … svarende til 78 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Cantina di Soave, Rocca Sveva Soave Classico, Veneto, Italien

2018 Cantina di Soave, Rocca Sveva Soave Classico, Veneto, ItalienVi startede smagningen af de 3 Rocca Sveva vine i den blomsterende botanisk have, der ligger over vinhuset … men det dårlige vejr i forsommeren havde ikke været gavmilde mod blomsterne og en fortalte, at vinstokkene også modningsmæssigt var en måned bagud i forhold til sidste år. Mens vi stod og funderede over det, så smagte vi denne 2018 Rocca Sveva Soave Classico.

Vinen er lavet på 100% Garganega, som kommer fra udvalgte marker hos nogle af kooperativets medlemmer. Rocca Sveva Soave Classico er lavet i rustfrie ståltanke med forsigtig presning af druerne, hvorefter mosten hviler en periode inden gæring, mens den efterfølgende lagring sker 6 måneder i ståltankene.

Næsen byder dig på gule æbler, fersken, mandler … lidt støvet i udtrykket og har derudover lidt symaskineolie, frisk halm, nyvasket tøj og ganske let lidt hvide blomster.

Smagen har citron, fersken, melon … lidt til den flade side og syren er også en smule vag. Der er lidt bitter grape i eftersmagen, men ellers gør den ikke det store væsen af sig.

Jeg har ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster vinen 7,90€ … svarende til 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger