Også lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.
Podere Poggio Scalette ligger ved byen Ruffoli knap 2 km. sydøst for Greve, lige ovenfor en anden stor Toscana producent Querciabella. Inden købet af vingården havde Vittorio Fiore haft et langt liv som konsulterende ønolog for andre huse, men drømmen om at bestemme over hvert eneste trin i dyrkningen af store vine var dog så stærk, at han i 1992 købte Poggio Scalette.
Området ved vingården er berømt for sin evne til at give fremragende druer i svære årgange. I regnfulde år er dræningsegenskaberne fremragende, mens vinstokkenes rødder, som grundet jordbundens ufrugtbare karakter tvinges langt ned i undergrunden i deres søgen efter næring, i varme år sikrer tilstrækkelig vandtilførsel. Samtidig blæser vinden op ad de skrånende marker og sikrer, at der aldrig er problemer med råd eller svampesygdomme. Dette gør, at man i hver eneste årgang kan vente meget længe på den optimale fysiologiske modenhed af druerne, hvilket forklarer vinenes konstant høje kvalitet.
Topvinen på Podere Poggio Scalette er vinen “Il Carbonaione”, som har siden etableret sig som en af de allervigtigste rene Sangiovese-vine i Toscana. Vinen er en rendyrket Sangiovese på den berømte klon Sangiovese di Lamole, der er kendt for sine lave udbytter. Den stammer hovedsageligt fra nogle af Toskanas ældste stokke, 85 år gamle, plantet lige efter første verdenskrig.
Undergrunden er fyldt med trækul og årsagen til, at marken historisk er kendt som “Il Carbonaione”. De golde forhold i vinmarkerne sikrer samtidig et naturligt lavt udbytte, som vinificeres klassisk i den lille kælder: Åbne gæringstanke, daglig neddypning og brydning af hatten, ingen temperaturkontrol, malolaktisk gæring i ståltank og efterfølgende lagring i en blanding af nye og gamle fade i 18 måneder.
Resultatet er en naturligt koncentreret, frugtdrevet, særdeles mineralsk, balanceret og elegant, silkeblød Sangiovese, der også i svære, selv regnplagede og ekstremt varme årgange er blandt de allerbedste vine. I topårgange kandiderer de stærkt til titlen som Toskanas bedste, rene Sangiovese. Den stabilitet Il Carbonaione har vist siden, den blev skabt, er ganske enkelt uden lige i området.
I dag overlades den den daglige ledelse til Vittorios søn, Jurij, som er uddannet ønolog i Beaune, Bourgogne, og som deler sin faders vision om at lave umådelig elegante vine.
Denne Chianti Classico er en ny vin fra Poggio Scalette. Vinen er ved høsten tiltænkt “Il Carbonaione” etiketten. Efter gæringen og macerationen identificerede Jurij og Vittorio Fiore dog denne del af produktionen som den mest frugtdrevne og bestemte sig for at lade den lagre i cementtanke for at bevare denne karakter. Vinen har fået 92 point af Wine Spectator og 92 point af Parker.
I glasset meget mørk … langt mere end normalt for en Chianti. Duftmæssigt vilde skovbær samt en lidt støvet duft, solbær, blæk og bacon. Meget intenst. Smagsmæssigt mørle bær, ristede toner, blyant/grafit og en fin syre. Dejlig vin.
Købt hos Atomwine til 119 kr.
Barolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.
Én af vinene nytårsaften var denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Torsdag rendte jeg lige sammen med vinven Paul for at nyde et enkelt glas vin … lidt ost, og selvfølgelig ønske godt nytår. Jeg havde fundet denne I Palazzi Brunello di Montalcino fra Tenimenti Angelini hos Randers Vinhus, et tilbud … nedsat 100 kr., og vinen skulle efter sigende også have fået 92 point af den gode herr Parker. Gastro havde også udtalt sig pænt om vinen, og endda udtalt (skrevet) følgende:
Igen et smut til Italien med Steffens anden vin. Vinen er en flot Brunello fra Poggio Antico, som ligger i byen Montalcino omkring halvtreds kilometer syd for Siena. Vinen her i årgang 2004 har fået 3 glas i Gambero Rosso og blev vinderen af Børsens store Brunello test i februar 2012, så det lover jo godt.
Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.
Søndag gik med en fodboldtur til København … Randers FC mod FCK … fuck, resultatet snakker vi ikke om. Vi kunne jo i stedet snakke om et par af de vine, som vi smagte på turen til København. Og den første var denne italiener … vinhuset Terre di Talamo i Toscana. Og vi elsker jo Sangiovese, så lad os kigge nærmere på denne Morellino di Scansano Tempo Reserva.
Fredagsvinen blev også en italiener, nemlig en Chianti fra det italienske kooperativ, Le Chiantigiane som beliggende i byen Tavarnelle Val Di Pesa, midtvejs mellem Firenze og Siena i det centrale Chianti-distrikt. Le Chiantigiane fremstiller en stribe toskanske vine efter de gængse og traditionelle metoder.
Med næste vin springer vi til det dejlige Toscana. Her finder vi Azienda Agricola Poliziano, som ligger smukt i byen Montepulciano Stazione og vinmarkene rundt om. Vinmarkerne ligger på et af områdets højeste punkter og vinstokkene ligger korrekt placeret på de sydvest vendte skråninger.
Efter vores lille “mini-sommelier” kursus var det tid til lidt mad, og vinbuddy Gert og jeg fik straks sat os nedenunder i restauranten hos Nordens Vinbar. Menuen var givet på forhånd, da vi havde bestilt denne sammen med tilmeldingen til vinkurset, så den stod på braiseret spoleben med tilbehør, så hvorfor ikke finde en vin, som kunne passe hertil.