Vingutterne

Vinaften 9. september 2017 … og endnu en håndfuld vine

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

  • Velkomst; aperitif med let snacks
  • Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
  • Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
  • Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks


Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller


Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie


Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær


Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

Vinanmeldelser

2014 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2014 La Ca’ Növa, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienNæste vin fra de flinke folk hos Italux er et gensyn … nemlig en Langhe Nebbiolo fra La Ca’ Növa aka Azienda Agricola La Ca’ Növa, der ligger på en smuk bakketop ved Barbaresco. Ren idyl.

Sidst jeg smagte vinen, da var det en årgang 2011, men nu er det altså en nyere årgang 2014, som jeg endda synes er bedre end sidst. Jeg klager ikke.

La Ca’ Növa ejes af de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca, som er 4. generation af vinavlere. Vinhuset er dog reelt grundlagt i 1970, da Pietro med hjælp fra brødrene begyndte at producere og sælge La Ca’ Növa Barbaresco vine.

I dag er den nye, 5. generation i form af Pietros søn Marco Rocca også kommet med i driften. Han er – som faderen – af den gamle skole og laver vinene som i gamle dage uden brug af temperaturstyrede tanke, med fermentering i åbne kar, omrøring med en gammel træske og han bruger selvfølgelig også alene druernes naturlige gær ved gæringen.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker og de bedste marker er Montestefano og Montefico, som leverer druer til husets to topvine … enkeltmarks Barbaresco’er. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker Pietro og Marco både Dolcetto og Barbera.

Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. La Ca’ Növa er meget selektive med valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider.

Der produceres i alt omkring 50.000 flasker vin på La Ca’ Növa, fordelt på 3 forskellige Barbaresco’er, men Marco sætter også en ære i at lave god Langhe Nebbiolo, Dolcetto og Barbera,

Her har vi husets Langhe Nebbiolo … men ikke fundet mange oplysninger om vinen. Har heller ikke fundet en hjemmeside for vingården, så derfor springer vi sgu direkte til smagen.

Duftmæssigt er her både blæk, violer, balsamisk og piemontisk syre, lyserøde bær, umodne kirsebær, eg, blomster samt fin elegance, lethed og nerve.

Smagen er godt fyldt med ren og direkte frugt, lakrids, tørhed, tanniner, jern samt en kølig, let og præcis syre. Den er samtidig meget blød i udtrykket og det hænger sgu meget godt sammen. Her er det præcist uden at blive for stramt … samtidig med en let og blød eksekvering. Sådan.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 81 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, Italien

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, ItalienDet vinøse pensionistræs sluttede med denne 21-årige italienske bella figure sag … en 1996 Giorgio Primo Chianti Classico DOCG fra vinhuset La Massa og den spændende vinmager Giampaolo Motta.

Vinen Giorgio Primo er helt klart den vin, som har gjort La Massa verdensberømt. Den opstod i 1991 som en Chianti Classico DOCG på 96% Sangiovese og 4% Merlot, men i 2002 besluttede Giampaolo af deklassificere vinen og ændre på blendet, således vinen bedre fangede det lokale terrior.

Årgang 2003 var første årgang som IGT vin og årgangen blev på et blend med 50% Sangiovese, 40% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.

Få år senere røg den toskanske drue Sangiovese imidlertid helt ud af blendet, og i dag består vinen af 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 5% Petite Verdot … altså et klassisk Bordeaux blend.

Men bordeauxinspirationen er måske ikke så mærkelig, idet Giampaolo Motta har fået en del af sin vinmæssige uddannelse i netop Bordeaux. Da han kom retur fra Bordeaux, så forlod han sin fars læderforretning i Napoli og slog sig ned i Chianti området, hvor han arbejdede videre med at dygtiggøre sig som vinmager.

I 1991 købte Giampaolo vingården La Massa i Conca d’Oro ved Panzano … en smuk gård med 27 hektar vinmarker, hvor der har været dyrket vin siden 1500-tallet.

Og den første vin, som han sendte på markedet i 1992 … ja det var denne Giorgio Primo Chianti Classico. Men det var først senere, da blendet blev ændret og vinen blev en IGT vin, at han fik sit store gennembrud. Højdepunktet var årgang 2007 af Giorgio Primo, som Wine Spectator gav 97 point.

Udover Giorgio Primo laver Giampaolo også vinen La Massa, der også startede som en Chianti Classico DOCG vin, men også blev deklassificeret i 2002 og nu også er en IGT vin. Derudover er der i 2011 lavet en ny IGT vin, som hedder Carla6 på ren Sangiovese.

Årsproduktionen på La Massa ligger på omkring 160-170.000 flasker, hvoraf de omkring 10.000 flasker er denne Giorgio Primo.

Siden 2008 har Giampaolo Motta haft hjælp fra den franske vinmager og hans ven gennem mange år Stephane Derenoncourt. Han rådgiver Motta om både markarbejdet og produktionen af vinene i kælderen … måske for at sikre bedst mulig reference til vinene fra Bordeaux.

Nå, men denne 1996 Giorgio Primo Chianti Classico er altså på 96% Sangiovese samt 4% Merlot … altså fra perioden før der gik Bordeaux i vinen. Det er således rendyrket Chianti Classico DOCG og rating på vinen er også mere beskeden, da Wine Spectator har givet vinen i denne årgang  88 point, men derudover flotte 3 glas i Gambero Rosso.

Desværre har jeg ikke fundet oplysninger om, hvordan vinen blev lavet dengang. De nyere vine laves ved, at druerne først afstilkes og håndsorteres – som det ses på billedet ovenfor – inden endelig fermentering på druernes naturlige gær. Derefter lagrer vinen18 måneder på franske barriques, heraf 80% nye fade.

Men denne 1996’er er formentlig ikke lavet på samme vis, så det må stå lidt hen i det uvisse. Vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Næsen er moden … meget moden og kammer også lige en tak over efter min smag. Det er rosiner, blommer og dermed kommer vinen til at virke en smule bedaget. Frugten virker heller ikke længere så tydelig, men der fornemmes dog nærmest lidt ældre Brunello noter med svedsker, violer og lidt røg.

Smagen er også præget af alderen … blommer, svedsker, røg, jordbund samt blid og lidt svag syre. Der er fortsat liv, så den spræller en smule, men har brug et gangstativ, hvis den skal vinde et vinøs pensionistræs.

Vinen forhandles hos Victoria Vine, hvor årgangene 2001, 2003 og 2004 – altså fortsat med Sangiovese i blendet – koster 348 kr., mens de nyere årgange prismæssigt ligger lidt højere til 498 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, FrankrigVi lægger et par år yderligere på alderen med denne 2001’er Cru Bourgeois du Médoc fra vinslottet Château Sipian, der ligger i den nordligste del af Medoc halvøen i byen Valeyrac.

Vinhuset er grundlagt i 1932, men slottets historie går mere end hundrede år længere tilbage, idet slottet allerede i midten af 1800-tallet var opført af Féret – den legendariske opslagsbog for Bordeaux , også kaldet Bordeaux & Ses Vins – som værende et af de gode borgerlige slotte. Det blev i 1932 klassificeret som Cru Bourgeois, men der har været lange perioder, hvor der kun i begrænset omfang blev dyrket vin på slottet.

I 1978 blev Château Sipian købt af ægteparret Nicole og Bernard Mehaye. De var fra starten underlagt en 25-årig kontakt fra 1965 om levering af druerne til et af kooperativerne, men i 1989 startede de projektet med igen at renovere og tilplante markerne med det formål, at der igen skulle laves vin på slottet.

Det arbejde fortsatte sønnen Frédéric Mehaye, da han overtog driften i 1990 efter endt uddannelse til ønolog. Han sled hårdt i markerne, udvidede antal af marker og begyndte – efter udløb af den gamle kontrakt – selv at vinificere samt sælge egen vin fra slottet.

Frédéric har udvidet de oprindelige 8 hektar vinmarker til i dag at omfatte 34 hektar, hvor han dyrker Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. . Han har også bygget en moderne vinkælder og i 1996 byggede han også nye bygninger og lagerplads.

I dag ledes vingården fortsat af Frédéric Mehaye, som arbejder utrætteligt på at holde et højt kvalitetsniveau i sine klassiske bordeauxvine. Og hovedparten af slottets produktion er klassisk Cru Bourgeois som fx denne 2001’er.

Den er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Petit Verdot. Vinen lagrer mellem 12 og 14 måneder på franske barriques, hvoraf en tredjedel er nye.

Næsen hører til i den lette ende af Bordeaux skalaen … det er hindbær, lakrids, kørvel og en slags moskusagtig note, lidt vaskeklud, sæbe, mentol og bolsjesødme. Det virker slet ikke, som om alderen trykker på nogen måder og man forbavses af letheden i frugten.

I munden er vinen let, syrlig med rabarber, ribs, granatæbler, lidt bitterhed og stor lethed. Syren er næsten af italienske dimensioner og virker ganske tiltalende. Dejlig vin … godt gået af en 16-årig fransk lille sag.

Forhandles herhjemme af Vinslottet, hvor en flaske – ganske vist nyere årgang – koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, Italien

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, ItalienVi fortsætter oldtimer løbet med endnu en italiener, nemlig en supertoscaner … en 2004 Poggio Ai Merli IGT fra vinhuset Castellare di Castellina.

Vinhuset ligger lidt vest for byen Castellina i Chianti … et smukt område rigt på dyre- og specielt fugleliv, hvilket også har præget etiketterne på husets vine. De er nemlig præget af alle slags forskellige fugle. Selve vinhuset er grundlagt i 1977 og ejes af Paolo Panerai. Det er egentlig en sammenlægning af flere vingårde, nemlig Castellare, Caselle, San Niccolò og Le Case.

Paolo Panerai er en velkendt italiensk medieperson, som grundlagde medieimperiet Class Editori, der udgiver en lang række italienske magasiner. Udover ejerskabet af Castellare di Castellina, så ejer Paolo også Rocca di Frassinello i Maremma – i øvrigt sammen med Château Lafite – samt Feudi del Pisciotto og Gurra di Mare på Sicilien.

Castellare di Castellina har i Chianti Classico området samlet 80 hektar jord, som bl.a. omfatter 20 hektar olivenlunde, mens vinmarkerne udgør omkring 33 hektar … perfekt placeret på sydøst vendte skråninger i 370 meters højde.

Vinhuset er i dag et de mest anerkendte vinhuse i Toscana, hvilket bl.a. fra starten skyldes et tæt samarbejde med professor Attilio Scienza fra universitetet i Milan samt den anerkendte ønolog Emile Peynaud, som bl.a. indførte lagring på barriques.

Der produceres i dag ca. 250.000 flasker vinårligt, så der er tale om vin i aldeles begrænsede mængder. Den ansvarlige vinmager for produktionen er i dag ønologen Alessandro Cellai.

Denne Poggio Ai Merli er én af husets kultvine … en verdensberømt vin udelukkende på Merlot, der er høstet med et udbytte på blot 30 hektoliter pr. hektar fra enkeltmarken med samme navn.

Den er kåret blandt verdens 45 bedste Merlot-vine af Wine Enthusiast i 2007 i forbindelse med temaet: “You don’t know Merlot”. Denne 2004’er har fået 90 point af både Wine Enthusiast samt Wine Spectator.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og derefter lagret på nye, franske barriques i 24-30 måneder efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Desværre virker den noget bedaget i næsen … lidt som om, at dens storhedstid er ovre. Der er en smule kloak, uld, lam, plumrevand og gammel ged over duften. Det blokerer desværre noget af fornøjelsen. Der fornemmes dog en smule blommer, blåbær, læder, kakao og vanilje, men syren virker træt. Kan der være en fejl på vinen?

Imidlertid og heldigvis er smagen langt bedre end næsen, for her er der både bid, syre og tanniner.  Der er noget jordbund, stor tørhed og ellers fin balance samt intensitet.

Forhandles herhjemme bl.a. af Distinto, men prisen har jeg ikke fundet.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2004 Tenute Sella & Mosca, Marchese di Villamarina, Sardinien, Italien

2004 Tenute Sella & Mosca, Marchese di Villamarina, Sardinien, ItalienVi lægger endnu et år på kilometertælleren med denne Marchese di Villamarina fra vinhuset Tenute Sella & Mosca, der holder til ved byen Alghero på den nordvestligste del af Sardinien.

Vinhuset er grundlagt for over 100 år siden af to eventyrlystne mænd fra Piemonte … ingeniøren Sella, nevø til den kendte italienske statsmand Quintino Sella (som jeg bestemt aldrig har hørt om), og advokaten Mosca. De startede med at gøre rydde den ufrugtbare jord og gjorde det muligt at dyrke vin på stedet. De var også interesseret i arkæologi, havde rejse verden rundt og blev nu vinproducenter.

De startede det hårde arbejde at omlægge gold og stenet jord om til frugtbare vinmarker, som med tiden skulle komme til at kaste nogle af øens mest prestigefyldte vine af sig.

Det blev en større udfordring end forventet, for selv om de havde købt mineralholdige hektarer, var de ikke klar over, hvor solid stenmassen var under jordlaget. Den gjorde det svært for vandet at sive ned.

Massive stenblokke står nu overalt som monumenter over det hårde arbejde med at bryde og fjerne dem i begyndelsen af firmaets historie og igen i 1980’erne, da Sella & Mosca atter udvidede vinmarkerne.

Sella & Mosca ville det bedste, også for deres medarbejdere, så udover at bygge vinkælderen, hvor produktionen skulle foregå, opførte de kirke, skole og beboelseshuse, således firmaet blev sin egen pittoreske landsby i de bedste materialer.

Sådan fungerede den indtil for 30 år siden, hvor flere af bygningerne blev inddraget til administration, museum og vinsmagning, men der bor stadig tre familier … helt som i gamle dage.

I dag har vingården mere end 40.000 besøgende i turistsæsonen og det mest imponerende er nok den originale vinkælder fra 1903 med den ene smukke, dekorative detalje efter den anden, men på grund af firmaets udvidelse og succes, er der i 1970’erne bygget et moderne anlæg ved siden af.

I dag ejes vingården dog a Grupo Terra Moretti, som i 2016 købte gården – samt vingården Teruzzi & Puthod i Toscana – for en samlet pris på 462 millioner kroner fra Campari gruppen.

Men Tenute Sella & Mosca er også en enestående vingård på Sardinien. Ved gården i Alghero ejer de 650 hektar jord, hvoraf 520 hektar er vinmarker, ja faktisk en stor sammenhængende vinmark på 520 hektar, hvilket også gør det til den en af de største enkeltvinmarker i hele Europa.

Derudover ejer vingården også en mindre vingård på 15 hektar i Gallura i den nordøstligste del af øen samt en vingård med 6 hektar vinmarker ved Giba i Sulcis regionen i det sydvestlige del af Sardinien.

Tenute Sella & Mosca er derudover specielle ved, at de dyrker druesorten Torbato, som alene kan findes på vinhusets vinmarker og ellers intetsteds i verdenen. Men derudover dyrker vinhuset en bred vifte af lokale og internationale druer.

Denne Marchese di Villamarina er en af de vine, som er lavet på internationale druer. Den er nemlig lavet på ren Cabernet Sauvignon, som selvfølgelig kommer fra huset store mark og dermed jo reelt gør det til en enkeltmarksvine. Men igen … det er alle husets vine jo.

Druerne afstilkes og knuses, hvorefter de ligger i kold premaceration i 24 timer inden fermenteringen starter ved 20 grader og varer omkring 3 uger mens temperaturen langsomt stiger til 28-30 grader. Vinen lagrer derefter på franske barriques i 14 måneder, hvorefter de lagrer yderligere 12 måneder på store egefade inden flaskning og endnu en lagring i 18 måneder.

Næsen er en smule parfumeret og byder på mørk frugt, nærmest kandiseret frugt og ellers masser af friskhed. Alderen trykker på ingen måde. Der er også fennikel, blæk, let vanilje og friske urter.

Smagen er mere kantet end foregående vin, men stadig er frugten meget frisk og tanninerne bestemt tydelige, som de på ingen måder bliver for voldsomme. Det smager herregodt, selvom der ikke er samme finesse og elegance som foregående vin.

Vinen kan købes gennem Vinexus, hvor en flaske koster 312 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2005 Château Citran, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2005 Château Citran, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigDenne vin er et godt eksempel på, hvad alder på vin kan gøre. Denne Haut-Médoc vin fra Château Citran smagte jeg første gang i 2012, nemlig som en dengang 4 år gammel 2008‘er. Nu er den i glasset igen, men i form af en 12 år gammel 2005’er, som bare er langt, langt bedre nu.

Château Citran kan dateres tilbage til omkring højmiddelalderen. Det var oprindeligt sæde for Marquis de Donnissan, som i det 13. århundrede byggede en fæstning, som dog forlængst er blevet erstattet af et langt mere moderne slot, som stammer fra det 18. århundrede.

I over 600 år var Château Citran ejet af Donnissan familien, faktisk helt frem til 1832, hvor det blev købt af Clauzel familien. Herefter gik det stødt ned af bakke, og godsets 90 hektar vinmarker blev løbende solgt og vinstokkene forsvandt næsten helt.

I 1945 havde godset alene 4 hektar jord, da Château Citran blev købt af brødrene Edouard og Louis Miailhe. Deres far, Frédéric var mægler og negociant, og hans sønner ville følge i faderens fodspor, og det skete via opkøb af vingårde, bl.a. ved køb af Château Coufran, Château Verdignan og så dette Château Citran.

Brødene begyndte at bygge Citran op igen, og slottet var herefter i familiens eje i flere årtier, indtil Louis’ datter i 1987 solgte slottet til en japansk koncern.

I 1997 blev slottet igen solgt, denne gang til Groupe Taillan, ledet af Jacques Merlaut, som i forvejen ejer en række større Bordeaux slotte, herunder Ferrière, Gruaud-Larose, Chasse-Spleen, La Gurgue og Haut-Bages-Liberal.

Claire Villars er ansvarlig for vinfremstilling på mange af dem, men på Château Citran er det Céline Villars, der holder tøjlerne. Siden købet i 1997 er der investeret massivt i slottet, og kvaliteten i vinene er samtidig øget markant.

Selve godset er placeret i Avensan, vest for Margaux. Citrans vinmarker er opdelt i to. Ét jordstykke støder op til Margaux appellationen og ligger meget tæt på slottet. Det anden ligger meget tæt på byen Avensan, i hjertet af Haut-Medoc appellation.

Det første jordstykke er det mest spektakulære og ligger med en svag hældning ned mod slottet og de træbevoksede arealer. Der er i dag igen 90 hektar vinmarker til slottet, og på 58% af markerne dyrkes der Cabernet Sauvignon og på de resterene 42% dyrkes der Merlot.

Høsten i markerne sker manuelt. Gæring sker på rustfrit stål med temperaturkontrol og en tre-ugers cuvaison. Derefter lagres vinen et år i tønder, hvoraf 40% er udskiftes hvert år. Der laves 2 vine på Château Citran, denne deres 1. vin, som der produceres 25.000 kasser af årligt, og så deres 2. vin, Moulins de Citran, hvor der produceres 16.000 kasser årligt.

Duftmæssigt er det herligt aromatisk … nærmest biodynamisk i udtrykket og samtidig let med balsamisk syre, hvid peber, gazebind, estragon, hæfteplaster og røg. Alderen trykker ikke, og vinen virker let, svævende og præcis.

I munden er den også frisk, frugtrig og virkelig elegant. Der er mellemrøde bær, lakridsrod, bløde tanniner og meget svage krydderier. Der er noget virkelig elegant, let og delikat over vinen. Den smager sgu totalt lækker.

Nu skal det selvfølgelig også med i billedet, at årgangen 2005 hører til blandt de absolut bedste årgange og samtidig væsentlig bedre end fx 2008.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske af nyeste årgang koster 159,95 kr., mens den ved køb af 12 flasker koster 129,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, Italien

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, ItalienTid er et abstrakt begreb, som beskriver rummet for en bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Og er der gået en tid, så har man opnået alder. Og alder har de næste vin … fælles for dem alle er, at de er over 10 år. Den første er denne 2006 IGT vin Ghiaie della Furba fra Tenuta Capezzana.

Vinhuset ligger ved Carmignano, som samtidig er en af Toscanas mindste appellationer og måske et af de mindst kendte områder i Toscana. Tidligere har området da også blot været en underappellation til Chianti, selvom der egentlig har været dyrket vin og oliven siden etruskernes tid.

Vinhuset hedder også Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi, da vinhuset ejes og drives af familien Contini Bonacossi. Vinhuset har til huse i et gammelt gods, hvis historie går langt, langt tilbage, men er i den nuværende form grundlagt af greven Alessandro Contini Bonacossi i 1920.

Tenuta di Capezzana har 670 hektar jord, hvoraf omkring100 hektar er vinmarker. Markerne har siden 2009 været dyrket økologisk efter BIOAGRICERT certificering.

Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi har – udover vinproduktionen – selvfølgelig også agriturismo og sågar en kokkeskole, hvor en dygtig kok kan give dig et solidt fundament med en eller fem dages  gastronomisk kursus.

Vinhuset laver masser af olivenolie, masser af Vin Santo og derudover 8 forskellige tørre vine, hvoraf denne Ghiaie della Furba IGT er én af dem.

Det er vin, som Capezzana har lavet siden 1979, hvor Ugo og Vittorio Contini Bonacossi besluttede, at de ville lave en vin med Bordeaux druer. I starten bestod vinen således også af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

I 1992 blev mixet dog ændret, og i dag består det af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 25% Syrah. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med 13 dages maceration og en lagring på barriques i mindst 15 måneder efterfulgt af lagring på flaske i omkring 18 måneder inden frigivelse.

I næsen mærkes det straks, at der er tale om en ældre vin, som har nogle modne noter. Det er blommer, mørke druer, blæk, fedme, frugtsødme, eg og godt med læderfedt. Det kan godt fornemmes, at den har Bordeaux som forbillede.

Smagsmæssigt er vinen langt mere levende i munden, og den byder på frisk syre, jern, tætte og søde tanniner, italiensk syre uden så megen bid, men også god frugt, jordbund og krydderier.

Forhandles af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 285 kr.

 Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Elio Grasso, Langhe Chardonnay Educato, Piemonte, Italien

2015 Elio Grasso, Langhe Chardonnay Educato, Piemonte, ItalienRivisitazione con Azienda Agricola Elio Grasso … gensyn med det dejlige vinhus, der ligger ved Monforte d’Alba i skønne Piemonte. Denne gang med vinen Langhe Chardonnay Educato, som jeg ikke tidligere har smagt.

Men til gengæld har jeg vist skrevet om huset et utal gange … så det skal jeg afholde mig fra. Lad os i stedet kigge nærmere på denne Langhe Chardonnay Educato, der også er husets eneste hvidvin, men som de har lavet siden 1990. Det er en lille og eksklusiv vin, da der årligt alene lavet 7.000 flasker af vinen.

Druerne kommer fra nogle af Grassos sandede marker omkring Monforte d’Alba, er høstet i starten af september og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 30 år gamle.

Vinen er efter fermenteringen modnet i franske barriques i omkring 7 måneder inden vinen flaskes i april-maj måned.

I glasset er vinen både ganske gul, men samtidig også her grumset og ufiltreret, men næsen er ganske formidabel. Dufter da bare totalt i orden. Det er eksotisk frugt, fersken, abrikos, røg og fersk spæk, sød tyggegummi, lidt vanilje og virkelig aromatisk.

I munden er vinen også cremet og lækkerfin. Der er en vis syre, som sikrer, at det hele ikke bliver for meget, men sikrer både en fin lethed og friskhed. Det bliver kombineret med bolsjer, lakrids og hvid chokolade og Chardonnay fedme samt lidt blomster.

Elio Grasso forhandles herhjemme af Jysk Vin, men denne har de ikke pt. i sortimentet. Jan har købt denne i Piemonte, hvor den vel koster omkring 14,90€ … eller cirka 111 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Domaine du Jas d’Esclans, Blanc Cuvée Jas d’Esclans, Provence, Frankrig

2016 Domaine du Jas d'Esclans, Blanc Cuvée Jas d'Esclans, Provence, FrankrigEn hvid Côtes de Provence Cru Classé … Blanc Cuvée Jas d’Esclans fra familien Wulf, der driver vinhuset Domaine du Jas d’Esclans, der ligger lidt udenfor byen La Motte mellem Callas og Le Muy i det smukke Provence.

Vinhuset er opkaldt efter beliggenheden i Esclandalen … et område, hvor der er dyrket vin siden romertiden og vinhusets historie går da også langt tilbage i tiden. I dag drives stedet af Matthieu De Wulf, som samlet har knap 63 hektar jord, hvoraf de 50 hektar består af vinmarker, som giver basis for en produktion af rødvine, hvidvine og selvfølgelig masser af rosé.

Domaine du Jas d’Esclans holder – som du kan se på billedet ovenfor – til i en stor træhytte og laver samtidig også deres vine i tråd med gamle og naturlige principper. Siden 1990 har huset også været økologisk ECOCERT certificeret.

Vinene fra Domaine du Jas d’Esclans sælges under 3 forskellige navne, nemlig Domaine du Jas d’Esclans selvfølgelig, men også som Cuvée du Loup samt Clos d’Esclans.

Her har vi husets hvide Cuvée Jas d’Esclans, som er lavet på 80% Rolle samt 20% Ugni Blanc. De er jo egentlig to velkendte druer, som nok mest kendes fra Italien, idet Rolle er identisk med Vermentino, der jo er Liguriens vigtigste hvid druesort, mens Ugni Blanc kendes som Trebbiano Toscano.

Jeg havde selv gættet på, at vinen bl.a. grundet den store blomsterrigdom var italiensk Arneis fra Piemonte … så jeg var da en smule sporet med halvitalienske druer. Men også kun en smule.

Vinen laves på rustfrie ståltanke. Efter en let og skånsom presning, så ligger vinen ved kolde temperaturer 3-5 dage, hvorefter Wulf starter gæringen, som samlet varer omkring 15 dage. Derefter hviler vinen kort og flaskes.

Næsen er fyldt med blomster, hyld, fersken, banan og virker let, svævende samt ganske frisk. Der fornemmes også nogle grønne elementer og måske lidt citrus. Dufter ganske fantastisk. I munden okay tørhed, meget ren fersken frugt … lidt flad i efterspillet.

Ikke fundet herhjemme og på vingården koster den 11,70€ … svarende til 87 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger