Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes, Frankrig

2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes, FrankrigNæste vin var også fra Cyril Marès på Mas des Bressades, nemlig en vin på både Cabernet Sauvignon og Syrah, og tilegnet hans fader, deraf navnet Les Vignes de Mon Père. Vinen til min far. Cyril valgte dette navn, da det var den cuvée, som hans far startede med at lave, da han plantede Cabernet Sauvignon for mere end 30 år siden i troen på, at den drue, som hans far dyrkede på Château Puy Castéra i Haut Médoc, ville give god kvalitet til vinen … også her i Costières de Nîmes.

Costières de Nîmes hed i øvrigt oprindeligt Costières du Gard, men skiftede navn i 1989. Fra 2004 blev regionen ydermere flyttet, så den i dag rangerer under Rhône, da vinene mere smager af Rhône end af Languedoc.

Og det er lidt af en vinfamilie, som vi her er havnet hos. Farfaren drev Château Puy Castéra, og Cyrils kone har arvet Mas Carlot/Chateau Paul Blanc, en “lille” vingård i Costières de Nîmes på 75 hektar. Men Nathalie Blanc-Marès er heldigvis også uddannet ønolog, og driver således hendes familieforetagende videre. Herudover er Cyrils onkel Paul Marès også vinbonde i Algeriet … ved siden af et job som botaniker. Endelig drev Cyrils farfar også et vinslot, nemlig Château de Launac i nærheden af Montpellier.

Nok om det, lad os kigge nærmere på vinen. I Les Vignes de Mon Père er det Cabernet Sauvignon’en, som dominerer med hele 70%, mens der alene er 30% Syrah. Det må siges at være en smule utraditionelt i Rhône. Fermentering sker i ståltanke og maceration i betontanke, hvorefter vinen lagrer 12 måneder i nye egetræstønder.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig lidt sure sokker, peber og spidskommen. Ikke sådan vildt indbydende. Smagen lidt spids, syrlig og ikke umiddelbart lidt skæv og usammenhængende. Vist ikke min kop the.

Forhandles af Strobel Vinimport, pris 119 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2012 Some Young Punks, Double Love Trouble, McLaren Vale, Australien

2012 Some Young Punks, Double Love Trouble, McLaren Vale, AustralienWacky … hvem finder på at blande 66% Nebbiolo og 34% Cabernet Sauvignon fra Australien?

Det gør Some Young Punks selvfølgelig uden at blinke, og derudover pakkes sagerne ind i en flaske med en charmerende, anderledes etikette tegnet af den israelske illustrator Asaf Hanuka med to deadly farlige tøser i form af Trixie og Tessa Love … begge i bikinier og den ene med en rygende riffel. Så kalder man samtidig vinen Double Love Trouble.

Man frygter det værste, mens man glædes over etiketten … er der dømt trouble ??? Men, men, men mine damer og herrer, det holder fandme. Det skal jeg nok lige vende tilbage til, men lad os første se nærmere på denne afart af en aussi-vin. Og en sjov størrelse, der – som Monsters Monsters Attack – kommer fra T’N’T serien.

Udover denne serie laver de skøre australiere to andre serier under Some Young Punks navnet, nemlig Pulp serien og Live and Rare serien. Derudover sælger punkerne også nogle af de flotte etiketter som plakater … god idé … for de er da bare lidt fede!

Double Love Trouble er foreløbig lavet i årgangene 2008, 2010 og 2012. I de første to årgange bestod vinen af et blend på 50-60% Tempranillo fra Adelaide Hills og 40-50% Cabernet Sauvignon fra McLaren Vale, men her i denne årgang 2012 er Tempranilloen pludselig skiftet ud med Nebbiolo fra McLaren Vale, lavet i en blandet macaration på mellem 6 og 35 dage, hvorefter vinen lagrer på neutrale, franske Dargaud & Jaeglé egefade i omkring 12 måneder. Der er kun lavet 993 kasser af denne vin.

Punkerne siger selv, at vinen skal være forskellig fra årgang til årgang … og med drueskiftet lever de bestemt op til denne påstand. Det betyder imidlertid også, at selvom du før har købt og elsket vinen i tidligere årgange, ja så er det ikke ensbetydende med, at du også synes om vinen i denne årgang 2012. Det gør jeg imidlertid. Jeg synes faktisk, at den syrlige Nebbiolo drue faktisk giver en sådan australsk vin et bid og en ekstra dimension. Så plant endelig flere Nebbiolo vinstokke Down Under og eksperimenter. Punks.

Duften er krydderbuske, mynte, grønne blade, mælkechokolade og blomster. Ingen tung Shiraz peber her … dejligt. Smagen også en anelse til den syrlige side med rygrad og garvesyre, syrlige kirsebær, god renhed, let peber. Tanninerne er ikke italiensk-Nebbiolo voldsomme, men mere humane … selvom de bestemt er til stede. Ved ikke helt, hvad jeg havde ventet af denne ætling, men jeg synes faktisk, at det virker rigtigt fornuftigt.

Købt hos Smalle Vine, pris 145 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, Italien

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, ItalienMed næste vin er vi tilbage hos Denim Guden … Renzo Rosso, som ved siden af sit lille tøjfirma driver vingården Diesel Farm. Ja, ham skrev jeg en del om for et stykke tid siden, da jeg smagte hans 2007 Diesel Farm, Nero di Rosso. Det vil jeg derfor ikke trætte jer med igen, men blot henvise til det tidligere blogindlæg om denne driftige herre.

Selve Diesel Farm købte Rosso i slutningen af 1992. Den ligger i Marostica tæt på Diesels hovedkvarter i Molvena, og var oprindelig tiltænkt som en gave til hans far, men pga. problemer ved købet omkring en mulig opdeling af jorder, så forblev ejerskabet hos Rosso, som efterfølgende begyndte at producere vine og olivenolie under navnet Diesel Farm.

Ellers ganske generøst at ville forære en vingård med 105 hektar vinmarker væk, men mister Rosso er også en særdeles velhavende herre med en anslået formue på omkring 3 milliarder dollars. Det har også medført, at Renzo Rosso har doneret store summer til forskellige velgørende formål. Således står Rosso fx bag oprettelsen af Only The Brave Foundation, en organisation der støtter folk i nød i bl.a. Afrika, Brave Circle, der støtter jordskælvsofre i Emilia-Romagna, renoveringen af Rialto Bridge i Venedig og mange andre godgørende formål rundt om i verden.

Nå, men det var nu vinen vi kom fra. Jeg har i sidste blogindlæg om Renzo Rosso skrevet lidt om hans forkærlighed for 55 …. det årstal han er født. Det går igen på alle flasker fra Diesel Farm. Men der stopper festen ikke. Druerne til denne Rosso di Rosso skal også helst plukkes den 15. september hvert år … for det er nemlig Rossos fødselsdag. Kan forestille mig, at det kan være lidt en udfordring.

Vinen er lavet på Merlot og Cabernet Sauvignon … fordeling ukendt, og har heller ikke fundet information om, hvor lang tid vinen lagrer på egefade. Faktisk er der forbavsende få informationer om vinen på Diesel Farms egen hjemmeside. Jo, prisen fremgår, nemlig 98 € … en ganske pæn sum for denne vin … og det skruer jo forventninger en anelse i vejret.

Duftmæssigt er der lidt grønne blade, solbær, lakrids, tobak, læder, blæk … rød, tør jord … måske endda lidt blommeagtig duft også. Smagen er blød med blommer, sol, sødme, grafit og lakrids. Der er bløde og tørre tanniner, og en meget behagelig vin, som dog gør knap så stor indtryk, som dens “Nero-søster”.

Hos Diesel Farm koster vinen 98€ … på de hippe restauranter endnu mere. Min flaske kom fra et konkursbo efter en dansk forhandler, og jeg betalte derfor en del mindre.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Cantine Lenotti, Le Olle Bardolino Classico Superiore, Veneto, Italien

2011 Cantine Lenotti, Le Olle Bardolino Classico Superiore, Veneto, ItalienLige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Lenotti ”Le Olle” er lavet på de kendte Amarone druetyper, 65% Corvina og 25% Rondinella, samt 10% af den for Veneto regionen lidt utraditionelle drue Cabernet Sauvignon. Rødvinen er dyrket på Lenotti’s egne marker, nemlig marken La Pra med skåninger lige øst for Gardasøens bred. Vinen har fået sit navn ”Le Olle” efter et fund af keramik krukker fra romernes tid på selvsamme mark, som druerne dyrkes på. Disse krukker blev i sin tid brugt til at opbevare vin i, så det er ikke noget moderne påfund at lave vin på de kanter! Krukkerne er afbildet på etiketten til vinen, som et minde, til trods for den ulejlighed udgravningerne var.

Lenotti har fundet stor inspiration i de kendte Veneto vine Amarone og Recioto, og den inspiration har smittet af på ”Le Olle”. Således presses og gæres 70% af druerne til ”Le Olle” straks efter høsten, mens de resterende 30% tørres i 40-50 dage, og derefter presses og gæres i november måned.

Inspirationen fra Amarone kommer frem ved smagningen af vinen. Duftmæssigt stor tørhed, nærmest støvet tør jord sammen med mørkerøde kirsebær og blommer. I munden giver vinen lidt syltetøj, rosiner og blommer. Tanninerne er tydelige, men der er samtidig den store Amarone-agtige fylde, lidt spice/krydderier inden smagen slutter med stor rundhed og varme.

Forhandles hos Vildmedvin.dk eller Grauballe Vinhandel, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Water Wheel Vineyards, Memsie Homestead Shiraz, Victoria, Australien

2012 Water Wheel Vineyards, Memsie Homestead Shiraz, Victoria, AustralienWater Wheel Vineyards ligger i den lille by Bridgewater on Loddon, ca. 15 km nordvest for den større by Bendigo, som også har givet navn til dette område i Victoria i Australien. Distriktet Bendigo er beliggende ca. 150 km nordvest for Melbourne. Området er, som så mange andre steder i Australien, utroligt tørt med kun 425 mm regn om året.

Denne weekends vin, en Memsie Homestead Shiraz kommer netop fra dette vinhus, Water Wheel Vineyards, som er ejet  Cumming-familien, som har lavet vin i distriktet siden de købte vingården tilbage i 1989. Familien havde forinden gennem mange år drevet gartneri i området.

Ved købet af Water Wheel Vineyards var der tilknyttet 8 hektar vinmarker med vinstokke plantet tilbage i 1970, men siden da har familien  løbende opkøbt jord, så det beplantede areal i dag er blevet øget til 121 hektar. Derudover har familien i 2009 købte endnu en vingård ved byen Baringhup, 40 km stik syd for Bridgewater. Der har man yderligere 50 hektar med primært Shiraz, som er høstet første gang i 2012.

Denne Memsie Homestead Shiraz er lavet af druer fra noget af den jord, som Peter Cumming har opkøbt gennem årene. I respekt for den oprindelige ejer er vinen kaldt Memsie Homestead Shiraz og refererer til ejendommen Memsie Estate, som blev grundlagt i 1841 af den skotske emigrant John Catto. Da han kom til Australien, så bosatte han sig nær Bendigo og kaldte sit nye hjem Memsie efter den skotske landsby, som han stammede fra.

Vinen i denne årgang 202 er lavet på 71% Syrah, 22% Cabernet Sauvignon og 7% Malbec. På markerne sker der – pga. det meget tørre klima – selvfølgelig kunstvanding. Under gæringen bliver hatten af skaller presset ned i mosten tre gange dagligt. Såvel første – som andengæringen – foregår på delvist nye amerikanske fade, hvor vinen også efterfølgende får lov til at lagre i 6-9 måneder.

Duftmæssigt en smule utilnærmelig … i hvert fald ved for kold temperatur. Det hjælper lidt, når vinen når stuetemperatur, som det må være læren om denne vin. Nå, men duften … der er jod, jern, rust blandet med solbærsyltetøj, eukalyptus og mentol. Jernsmagen går en smule igen i smagen sammen med solbær. Smagen er egentlig blød og behagelig, men i eftersmagen bider vinen dog en smule i haserne. Lidt kantet vil jeg nok beskrive vinen. Havde egentligt vurderet den til 3 Thumbs Up, men lidt varme i glasset mildner mig, og jeg havner på 3½.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2010 Domaine Santa Duc, Vin de Pays de Vaucluse Les Plans, Rhône, Frankrig

2010 Santa Duc, Vin de Pays de Vaucluse Les Plans, Rhône, FrankrigEfter en omgang julefrokost lørdag, hvad trænger man så til en kedelig, regnfuld søndag? Lidt rødvin selvfølgelig, og hvad er mere passende end en simpel, skøn Rhônevin … nu bullshit Sherlock, en Vin de Pays de Vaucluse Les Plans fra Domaine Santa Duc, som ligger byen Gigondas, endda på adressen Les Hautes Garrigues.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1874, ejes og drives af Yves Gras, som er 5. generation på stedet. Han overtog stedet efter sin far i 1985. Yves Gras anses for at være en af de førende producenter af Gigondas, hvor huset ejer omkring 12 hektar. Hertil kommer yderligere 14 hektar i andre appellationer, herunder Châteauneuf-du-Pape, hvor Gras i 2009 købte 1,2 hektar (Lieu-dit Sainte Vierge) og i 2012 yderligere 2,5 hektar (Lieux-dits La Font du Pape og La Crau).

Domænets vinmarker i Gigondas er fra 2012 certificeret agriculture biologique, og der laves årligt omkring 120.000 flasker fra Domaine Santa Duc og herudover ca. 200.000 flasker Selection Santa Duc på druer, som er  købt af venner og bekendte, som tidligere leverede til bl.a. Guigal.

Robert Parker har gjort Santa Duc og Yves Gras verdensberømte. Gennem de sidste 20 år har Yves’ vine scoret topanmeldelser hos den amerikanske guru kulminerende med to gange 97 point til 2007 årgangen. Parker har flere gange udråbt Santa Duc til at være den bedste producent i Gigondas i skarp konkurrence med St. Cosme, og Parker bruger Yves som “konsulent” for Gigondas.

Denne “landvin”, Vin de Pays de Vaucluse Les Plans er her i årgang 2010 lavet på 50% Grenache, 25% Syrah, 15% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon. Druerne kommer både fra husets egne marker i Roaix (Grenache og Merlot), mens de øvrige druer er købt hos nogle af de vinavlere, som Yves Gras arbejder sammen med. Vinen har alene lagret på stål og flaske.

Duftmæssigt jordbær, peber, læder, mørk chokolade. Smagen er meget frugtrig, og det mærkes tydeligt, at vinen ikke har lagret på eg … ikke at det er dårligt, for det giver godt med frisk frugt i smagen sammen med peber, krydderier, god stor tørhed, og tanninerne bider heller ikke, så alt i alt et fornuftigt glas vin, som passer super godt til at give en smule varme på denne våde, blæsende søndag.

Forhandles hos Bichel Vine, pris 69,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Château Camensac vertikalsmagning

Bestyrelsesmøde torsdag bød på vin … naturligvis, men Bernt snød os alle ved alene at servere én vin, nemlig 5. cru vinen Château Camensac, men i 7 forskellige årgange, hvor vi så “blot” skulle gætte årstallet. Ikke nemt, men vi var heller ikke langt fra i vores bud. Faktisk fik vi vin fra slottet i 8 årgange, idet vi startede smagningen med andenvinen La Closerie de Camensac i en årgang 2007.

Camensac, som tidligere var et kloster, hører til blandt de mest kendte vinslotte fra Bordeaux i Danmark. Slottet har gennem mange år været ét af de lavest rangerende 5. cru slotte, og vinene har aldrig været blandt de mest efterspurgte, da kvaliteten faldt drastisk umiddelbart efter klassificeringen i 1855. Det blev imidlertid ændret i 1964, da brødrene Forner  – vinhandlere fra Loire – overtog vinslottet. De havde i forvejen nogle år forinden købt et andet Bordeaux slot, Château Larose Trintaudon.

Forner familien var flygtninge fra Franco perioden i Spanien, men vendte siden tilbage til Spanien eller rettere Rioja og skabte et af verdens største vin brands, nemlig Marqués de Cáceres. På Château Camensac iværksatte familien straks en renoveringsplan, som bl.a. indbefattede massive nyplantninger af vinstokke, renovering af kældrene og installering af det nyeste vinifikationsudstyr. Endvidere engagerede man den berømte franske ønolog Emile Peynaud, som med sin store ekspertise skulle hjælpe med at få både vineri og vinmarker på fode igen.

Det var derfor et moderne og fornuftigt vinslot, da det i 2005 blev købt af familien Merlaut, som ejer ikke blot Gruaud-Larose, men også Haut Bages Libéral (5.Cru), Ferrière (3.Cru) og et par stykker mere. På Camensac blev der atter investeret, nye kældre blev bygget, og andre investeringer blev også foretaget for at øge vinens kvalitet. Etiketten på vinen blev også samtidig ændret fra og med årgang 2005, så den minder lidt om gamle etiketter, som vinen havde i 1800-tallet! Lidt synd, hvis I spørger mig, for etiketterne fra før 2005 er betydelig mere autentiske og knap så kedelige.

I dag er det den berømte ønolog og flying winemaker Michel Rolland, som er vinmager på Camensac og han har fået løftet kvaliteten langt over 5. Cru og slottet har fået rigtig gode ratings internationalt set de sidste år.

Château Camensac ligger på Médoc halvøen, og er som flere andre Cru Classé slotte i Médoc og Haut-Médoc ikke lige så berømt som naboerne i fx Saint-Julien. Imidlertid har slottet 75 hektar unikt terroir grænsende direkte op til Saint-Julien. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 35 år og består af 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. Undergrunden hvor Cabernet Sauvignon vokser er stenet og gruset, mens Merlot stortrives i en undergrund med ler. Godt 70 % af vinen lagrer på helt nye egefade, så der spares ikke på noget for at nå den kvalitet, som alle ved, slottet kan præstere.

Slottet laver også en glimrende 2. vin, nemlig Closerie de Camensac. Den laves fortrinsvis på druer fra de unge vinstokke og det er præcis den vin, som vi startede smagningen med.

2007 Closerie de Camensac

2007 La Closerie de Camensac

Duftmæssigt lidt kirsebær og blåbær, jord, røg, svag vanilje og grønne noter. Smagen er tør med hvid peber, lyserøde bær og tanniner. Virker meget syrlig eller umoden, og mangler lidt blødhed.

Vinanmeldelse 3,5/7 

 

2006 Château Camensac

2006 Château Camensac

2006’erne var første af de i alt 7 årgange af Château Camensac, og har en næse med bitre kirsebær kombineret med mørke bær, blæk, let jord og mug, fernis og grønne blade, og smagen fortsat til den syrlige side med granatæbler, kirsebær, eg og godt med tanniner. Bør nok ligge i kælderen flere år endnu.

Vinanmeldelse 4/7 

 

2004 Château Camensac

2004 Chateau Camensac

Duftmæssigt mere mørk i frugten, der er svag sødme, muld … men ellers lidt neutral. Smagen lidt hen af samme skuffe som 2006’eren med stor tørhed, godt med tannin, granatæbler, kirsebær og lidt bitterhed.

Vinanmeldelse 4/7 

 

2002 Château Camensac

2002 Chateau Camensac

2002’eren er en tak bedre og mere animalsk i duften. Der er solbær, lidt tobak, våd muld, læder, mens smagen også er mere rund og fyldig med mørke bær, solbær. Tanninerne er her mere bløde, og det klæder vinen.

Vinanmeldelse 4,5/7   

 

1998 Château Camensac

1998 Chateau Camensac

Med 1998’eren blev der lagt endnu fire års alder på, og duften er lidt af det samme … måske er denne knap så animalsk, men har derimod solbær, læder og våd asfalt … i hvert fald bedste bud. Smagen er blød, og vinen er fortsat meget frugtrig. Der er solbær, fin syre rygrad og tanninerne er bløde og meget behagelige, hvilket gør vinen meget let drikkelig. 1998 var i øvrigt et fremragende år i Bordeaux.

Vinanmeldelse 4,5/7 

 

1994 Château Camensac

1994 Chateau Camensac

Det første, der slår én ved smagningen af 1994’eren er, hvor godt vinen har klaret sin 19 års levetid. I glasset er vinen fortsat ganske rød … der kan alene skimtes en smule brun farve i kanterne, men det er alene meget svagt. Duftmæssigt også fortsat godt med liv, for der er solbær, men også en smule portvin, hvorved alderen fornemmes. Derudover lidt blyant, men herudover fortsat grønne blade og syre. I smagen er der også fortsat syre og tanniner … og man overraskes af, hvor grøn og syrlig vinen fortsat er efter 19 år.

Rating 4,5/7   

 

2009 Château Camensac

2009 Chateau Camensac

Så et gevaldigt hop frem i tiden til 2009’eren. Duften er mere klassisk Bordeaux med solbær, blæk, muldjord, og smagen også mere koncentreret end de øvrige Camensac vine, som vi hidtil har smagt. Smagen er også mere koncentreret med sødme, fylde og tannin. Trods den unge alder, så er tanninerne imidlertid meget bløde og behagelige, og eftersmagen er let krydret. Det kan godt fornemmes, at 2009 var et godt år i Bordeaux.

Vinanmeldelse 5/7  

 

1999 Château Camensac

1999 Chateau Camensac

Château Camensac rallyet sluttede med denne årgang 1999, som i modsætning til fx 1998 var et dårligt år i Bordeaux. Duft er bitre kirsebær og lidt solbær, blæk og gazebind. Smagen domineres af solbær i kombination med bitre kirsebær, og der er fortsat godt med tannin i vinen. Ellers måske en smule neutral i indtrykket, og eftersmagen forholdsvis kort.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2003 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière, Rhône, Frankrig

2003 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d'Orange Terre de Bussière, Rhône, FrankrigNæste vin … nærmest en klassiker … på flere måder. Dels kommer vinen fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien, og dels er denne Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière blevet berømt, specielt i denne årgang 2003, som nok er bedste årgang af vinen nogensinde.

Sabon familien står bag domæner som Rober Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne vin har navnet ”Terre de Bussière” efter stednavnet for druerne Syrah og Merlot. Vinen er lavet på 55% Merlot, 25% Syrah, 10% Grenache og 10% Cabernet Sauvignon … lagrer 12 måneder på eg, heraf 30% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, brombær, rosiner, blommer og chokolade. Smagen er solbær, lakrids, svag peber og en flot syre, som giver vinen en god rygrad, selvom det er en meget fyldig og kraftig vin. Alderen på 10 år klæder samtidig vinen helt fantastisk. Thumbs Up igen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag på en årgang 2010 ligger på 92 kr.

Vinanmeldelse 5/7