Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2011 Graceland Vineyards, Three Graces, Stellenbosch, Sydafrika

Tredje gang er lykkens gang … siges det i hvert fald, og med denne Three Graces er det således tredje gang, at jeg smager en vin fra det sydafrikanske vinhus Graceland Vineyards. De to første gange har jeg ikke været særlig begejstret. Er det også tilfældet denne gang?

Graceland Vineyards ejes og drives af Paul og Susan McNaughton, som købte vingården i Stellenbosch i 1990. Da parret købte stedet fandtes der alene et gammel hus og en misligholdt vinmark for foden af Helberg Mountains i Stellenbosch.

Da Poul altid havde været Elvis fan blev huset døbt Graceland, og vinenes navne blev derfor også Graceland

Den gamle vinmark blev revet op og i begyndelsen af 1990’erne blev der plantet 8 hektar nye vinstokke med Cabernet Sauvignon og Merlot, og senere marker med Shiraz.

Der er tale om en mindre familiedrevet ejendom med 18 hektar vinmarker. I de første år havde de ekspertbistand udefra til at lave vinene, men siden 2002 har Susan haft det fulde ansvar for vinfremstillingen.

Alle på stedet er involveret i den daglige drift, selvom det er Susan, der som vinmageren er den drivende kraft. Paul står for økonomi og administration, og alle andre inklusiv børnene, giver en hjælpende hånd i markerne og i kælderen.

Jordbunden på stedet er særdeles velegnet til røde druer, hvorfor man kun producerer røde vine. Man laver 5 forskellige vine på gården, en Merlot, en Shiraz, en Cabernet Sauvignon, en Strawberry Fields på  70% Shiraz og 30% Cabernet Sauvignon og så denne Three Graces, som er et blend af de tre nævnte druer.

Helt præcis er blendet 60% Cabernet Sauvignon, 20% Shiraz og 20% Merlot. Druerne er lagret hver for sig i 14 måneder, hvorefter den endelige blanding er lavet. Efterfølgende er blandingen lagret yderligere på fad i 8 måneder, heraf på 10% nye fade.

Igen må jeg indrømme, at det bare ikke er mig. Måske er jeg mærkelig. Jeg har ingen aversion imod sydafrikanske vine, men vinene fra Graceland Vineyard er bare ikke mig. I næsen er vinen sød … meget sød med chokolade, solbær … nærmest solbærmarmelade, en smule peber og våde fade. Smagen er også meget sød med et lidt skævt peberbid … peber og marmelade går bare ikke godt i spænd sammen. Der er mørke bær, men det er sgu for sødt og voluminøst.

Købt hos Jysk Vin, pris 229 kr.

Rating 3/7 

2012 Château Rouget, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Med næste vin blev det klassisk Bordeaux, idet vi her har fat i førstevinen fra det lidt mere ukendte Château Rouget i Pomerol … altså på den højre bred. Bliver I også – som mig – altid forvirret over dette med højre bred og venstre bred? Højre … i forhold til hvad?

Nå, men det med højre og venstre er altså set nedefra, dvs. fra syd mod nord og i forhold til floden Gironde, som dermed deler de to breder aka. sider.

På højre side finder vi Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac. Her dominerer Merlot, som typisk blandes med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Sammenlignet med vinene fra venstre bred, er vinene her mere feminine og modner hurtigere.

På venstre side har vi bl.a. Médoc halvøen og kendte kommuner som fx Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Vinene fra Girondes venstre bred er generelt domineret af Cabernet Sauvignon, mens Merlot spiller andenviolin. For det meste er der også mindre procentdele af druesorterne Cabernet Franc og Petit Verdot iblandet.

Nå, men med Château Rouget er vi altså på højre bred, hvor slottet er beliggende ved Pomerol by, nabo til Château La Croix-de-Gay. Slottets historie går langt over hundrede år tilbage, og menes bygget omkring år 1700, hvor det var ejet af familien Bayonne, som var en anerkendt familie i Pomerol.

Pierre Bayonne var fx borgmester i Pomerol omkring år 1804, og samtidig en meget talentfuld vinmager. På det tidspunkt var slottet klassificeret blandt de fem bedste godser i appellationen. Imidlertid blev slottet solgt i 1925 til Marcel Bertrand, som senere overdrog slottet til hans nevø François-Jean Brochet i 1974.

Siden 1992 har slottet været ejet af Labruyere familien. Familien Labruyère kommer fra Beaujolais området i Bourgogne, hvor de siden 1850 har drevet vinhuset Domaine Labruyere i Moulin-à-Vent. De har dog udvidet deres aktiviteter – både med Château Rouget – men også med Domaine Jacques Prieur i Bourgogne.

Det er Jean-Pierre Labruyère, som står i spidsen for foretagendet, men i dag er driften lagt i hænderne på sønnen Edouard Labruyère, som har allieret sig med den verdenskendte vinmager Michel Rolland samt en assisterende vinmager ved navn Antoine Ribeiro.

Og de driver nu de omkring 18 hektar vinmarker på Château Rouget og laver – i bedste Bordeaux stil – 2 vine, første vinen, som blot hedder Château Rouget samt andenvinen Le Carillon de Rouget.

Vinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc, og kommer fra 40 år gamle vinstokke. Vinen er lavet ved vinificering i både egekar samt rustfrie ståltanke, hvorefter vinen sammenstikkes og lagres 18 måneder på barriques, heraf en tredjedel nye fade.

I næsen afsløres med det samme, at der er tale om Bordeaux, klassisk muldjord, våd skovbund … derudover faktisk ganske animalsk med en smule babybræk (på den fede måde), violer, solbær, kul, blæk, chokolade, vanilje, en mule jern og virker ganske blød samt kompleks. I munden god tørhed og alligevel blid, blød, fyldig med frugt, blommer, solbær, lidt grønlige og syrlige noter. Tanninerne er til stede, men faktisk ganske bløde og afrundede. Flot vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 409 kr.

Rating 5/7 

2014 Guerrieri-Rizzardi, Bardolino Classico DOP, Veneto, Italien

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardis nye, store produktionsanlæg og tilhørende smagelokale inkl. vinbutik er nærmest nabo til Zeni, så dér stoppede Houlberg også ganske kort.

Imødekommenheden var kølig, men da den var i skikkelse af en tiltrækkende ung, graciøs & feminin skikkelse bag disken, så var det helt fint. Kølighed på dét plan i varmen er altid godt.

Jeg var eneste besøgende og nøjedes med at smage og købe et par vine, bl.a. denne Bardolino Classico DOP. Beskedent … jeg ved det, men jeg har smagt flere at husets vine før, da de forhandles af H.J. Hansen kæden, dvs. i Vinspecialisten. Jeg har også tidligere skrevet om huset her på bloggen.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang.

Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Rizzardi - det nye vineri
Her ser I indkørslen til Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … når man først er forbi den store port.

Rizzardi - indgang
Og her indgangen til butikken og smagelokalerne.

Rozzardi vinmarker
Og vender du dig om, så er der udsigt til husets vinmarker.

Her har vi så en ægte Bardolino vin … en vin, som er meget udbredt netop i det område. Vinen er lavet på 65% Corvina, 15% Rondinella, 10% Merlot 10%, mens de sidste 10% består af henholdsvis Molinara, Ancellotta og Sangiovese. Druerne kommer fra 38 forskellige vinmarker omkring Bardolino og Cavaion. Lavet på store ståltanke og lagrer også i ståltanke i op til 12 måneder. Der laves årligt 12.600 flasker af denne vin.

Jeg har smagt Bardolino vine et par gange … meget speciel duft og tilsvarende smag. Denne her – synes jeg – hører til blandt de bedre. I næsen kommer den typiske Bardolino duft dog klart frem. Det er sådan lidt frisk frugt, nok mest lys frugt, blomster, sæbe, teblade og lidt syrlige elementer. Normalt kender vi mest Corvina druen, når den er tørret, men her får man mere druens friskhed … på godt og ondt.

Smagen er lidt i samme boldgade med en ren, frisk frugt, meget let vin og måske lidt flygtig. Det er hindbær, sure kirsebær samt en direkte druesødme, let peber og en smule tanniner, som dog er svage samt lidt krydderier. Eftersmagen er kort, og vinen bliver måske lidt simpel og unuanceret.

Købt på vingården, prisen mener jeg lå omkring 7 € … eller lidt over 50 kr. Hos vinspecialisten koster vinen 90 kr.

Rating 3/7  

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienÉn af weekendens vine blev en Chianti … Chianti Castiglioni fra vinhuset Marchesi de Frescobaldi, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har endda også tidligere smagt denne Chianti, blot i en årgang 2009. Så for nærmere beskrivelse af vinhuset vil jeg blot henvise til tidligere blogindlæg.

Jeg skal derfor blot linke til de vine, som jeg tidligere har skrevet om fra vinhuset, nemlig deres 2009 Chianti Castiglioni, 2008 Nipozzano Riserva Chianti Rufina, 2006 Lamaione IGT, 2009 Luce IGT, 2008 Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, 2011 Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva og 2007 Castel Giocondo Brunello di Montalcino.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne blade, umodne bær, ribs og en lidt sjov duft, som jeg ikke lige kan definere. Der er krydderier, støvet og tør jord samt gamle egetræsplanker. I munden har vinen frisk frugt … igen lidt ribs, jordbær, men – akkurat som 2009’eren – lidt vandet i udtrykket. Der også godt med tanniner, en frisk syre og krydret smag.

Lidt kantet. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til første gang, at jeg smagte vinen. Blev en smule bedre næste dag … så et godt råd må være, at give vinen rigeligt med luft. Rigeligt.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr., pt. på tilbud til 80 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

2012 Tenute dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia, Toscana, Italien

Den anden vin på NEUMANNs | Bistro & Weinbar blev denne Le Volte dell’Ornellaia fra Tenuta dell’Ornellaia, det store, berømte vinhus, som ligger ved foden af Monti Metalliferi et par kilometer nord for den lille by Castagneto Carducci i Bolgheri i det sydlige Toscana og ikke mere end et par kilometer fra Middelhavet.

Vinhuset er i dag én af stjernerne i området, og husets topvin Ornellaia i årgang 1998 blev i 2001 placeret på Wine Spectators Top 100 som nr. 1. Vi er med andre ord hos én af de bedste producenter i supertoscanernes hjemland.

Tenute dell’Ornellaia blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso. Solaia har jeg smagt to gange inden de sidste par måneder og skrevet om her på bloggen.

Men det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana.

Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Jeg har tidligere smagt husets Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, men denne Le Volte dell’Ornellaia er en lillesøster og produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia, helt præcis 50% Merlot, 30% Sangiovese og 20% Cabernet Sauvignon, i hvert fald her i årgang 2012.

De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen 10 måneder på franske 2. og 3. års barriques, der tidligere er brugt til Ornellaia.

Og hvilket fantastisk valg … i næsen en overflod af dufte. Jeg fik noteret champignon, trøfler, balsamisk noter, blommer, kirsebær, træ, søde krydderier samt lidt røg. Ganske indbydende. Smagen er ren lys frugt … med tydelig italiensk syre og godt med tanniner, som sætter sig forførende på tænderne. Der er lidt peber, stor blødhed … fuck hvor er det bare elegant. Virkelig overrasket over kvalitetsniveauet i denne vin.

På Neumanns kostede en flaske 46€, men det er jo restaurantpris. Herhjemme forhandles vinen er både Sigurd Müller Vinhandel og Q-Vine. Pris omkring 144 kr., men ser ud til at være udsolgt. Prisen er meget attraktiv i forhold til kvaliteten. Jeg balancerer lige mellem 5½ eller 6 Thumbs Up … måske præget af højt humør efter gennemført maraton … men rigtige rating er 5½ Thumbs Up med pil op … det er sgu god vin.

Rating 5,5/7  

2006 Clarendon Hills, Brookman Merlot, McLaren Vale, Australien

Sidste torsdag sluttede vi i Australien, og med et af de hypede og højt ratede vinhuse, nemlig hos Clarendon Hills Wines, som laver 19 forskellige og eksklusive enkeltmarksvine, hvor denne Brookman Merlot er én af dem.

Clarendon Hills er grundlagt i 1989 af biokemiker Roman Bratasiuk. Han havde en stor kærlighed til vin, og derfor besluttede han sig for at blive vinproducent. Det skete i starten sideløbende med hans faste job som biokemiker, og med en beslutsomhed og arbejdsindsats som få.

Han havde ingen uddannelse indenfor vin, men selvfølgelig en god tilgang via jobbet som biokemiker og så en rigtig god indsigt i vinen verdens og gode smagssanser.

Han startede med at finde en mark, som han mente kunne levere druer til hans vine, og så bankede han på døren til vinavleren og lave en aftale om høsten fra 3 marker. Da druerne i februar 1990 var modne, så tog Roman nogle fridage fra sit faste job, ankom med spand og beskærersaks og gik ellers i gang med at høste … helt på egen hånd.

Folk troede, at Roman Bratasiuk var tosset, men Roman arbejdede fra 6.00 morgen til sen aften og nåede første dag halvdelen af den første vinmark. Dagen efter gentog han processen, hvorefter første mark var høstet. Det gjorde han så også for de andre to marker, og så var høsten i hus.

Vinproduktionen foregik i et lejet blikskur, hvor Roman brugte tomme vinflasker til at presse druerne i nogle kurve. Herefter blev druesaften hældt over i 3 brugte ståltanke fra et gammelt mejeri og uden temperaturstyring af vildgæringen fra druerne. Vinen blev herefter lagret i 3 barriques, alle brugt et par gange før og allerede efter 11 dage var vinene klar.

Vinene blev ganske fantastiske – og til Romans store overraskelse – hurtigt udsolgt. Det betød, at han året efter kunne fordoble produktionen, og så gentog processen sig i nogle år. Til sidst måtte han imidlertid kvitte jobbet som biokemiker, bl.a. efter den lokale presse lavede en artikel om Clarendon Hills Wines med overskriften; “Tin shed wines take on the World … blik-skur vine indtager verdenen”.

I 1994 lavede Roman Bratasiuk vinen Clarendon Hills Astralis. Det var den første flaske i Australien, som kostede mere end 100$ .. og blev udsolgt.

I 1996 skrev Robert Parker følgende om netop 1994 Astralis vinen; “This is the hottest wine in Australian wine circles, as it came out ahead of two great vintages of Henschke and Penfolds’ Grange in a recent tasting. If readers can believe it, it is a bigger denser, more concentrated wine than the Grange”.

Samtidig blev Roman udråbt som årets vinmager, og så blev Clarendon Hills lige pludselig kult og efterspurgt på verdensplan. To årgange af Astralis, nemlig 1994 og 1996, blev endda inkluderet i publikationen “Verdens 1.000 bedste vine nogensinde fra 1727 til 2006”, udvalgt af 15 forskellige internationale vineksperter.

I dag ligger Clarendon Hills på adressen Brookmans Road i byen Blewitt Springs i McLaren Vale. Forholdene er i dag langt mere moderne, og vinhuset ejer i dag betydelige flere vinmarker, men hvor mange hektar har jeg ikke kunnet finde ud af. Vinstokkene er dog ekstremt gamle. og bl.a. Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon stokkene er mellem 60 og 75 år gamle.

Endvidere ligger vinmarkerne i op til 310 meter over havets overflade, hvilket sammen med den kølige brise, der blæser ind fra det Tasmanske Hav, forsinker den phenoliske modning af druerne, hvorved vinen opnår større kompleksitet og langt bedre syrebalance.

Vinstokkene er upodede, da man i de sandede og stenede jorde i McLaren Vale ikke har haft problemer med phylloxera. Disse vinstokke er relativt sjældne, da 98% af alle verdens vinstokke er podet. Samtidig er det også sundere vinstokke, som giver en langt større smagskompleksitet og fortolkning af deres terroir.

I dag er Romans to sønner Alex og Adam Bratasiuk med i driften af Clarendon Hills Wines, idet Adam følger i faderens fodspor som vinmager, mens Alex står for ledelse, strategi og den økonomiske drift.

Her har vi husets Brookman Merlot i en årgang 2006, hvor druerne kommer fra Brookman marken, som ligger ved vineriet ved Blewitt. Brookman-familien, som marken er opkaldt efter, tilplantede en mindre parcel på den højere beliggende del af deres vinmark med Merlot stokke i 1965. Her består jordbunden hovedsagelig af ler, hvilket er med til at holde på den sparsomme nedbør og giver en relativ kølig effekt, hvilket sænker væksten og dermed forlænger modningen af druerne. Dette er en fordel for de tidligt modne druesorter, da det giver druerne en større kompleksitet og intensitet.

Mosten gennemgår en maceration, hvor druerne først gæres ud i hele klaser, hvorefter grøden af vin og drueskaller presses, og den rene delvist udgærede juice lægges på 85% nye franske egetræsfade for afslutte den sidste del af gæringen. Dette bevirker, at vinen får en mere ligefrem frugt og færre bitre tanniner. Efterfølgende lagres i vinen i 18 måneder, mens den malolaktiske gæring gennemføres. Slutteligt aftappes vinen uden klaring eller filtrering.

Lad os smage vinen, som duftmæssigt har noter af blæk, eukalyptus, solbær … i hvert fald mørke bær, måske brombær, mynte, våde fade, chokolade, nelliker og svage egenoter. I munden flot blødhed, hvilket efterfølgende af peber, stor tørhed og godt med tanniner og eg. Gættede landet, og det var dels på grund af tætheden, fylden og strejfet af eukalyptus i næsen.

Købt hos dk Wine Import, pris 200 kr. på bud mod normalpris på 275 kr. Vinspecialisten forhandles også vinen, hvor en årgang 2010 koster hele 550 kr., så tilbudsprisen for denne 2006’er må anses at være billig.

Rating 5/7 

2009 Château Deyrem Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Sidst jeg smagte denne vin – blot i en årgang 2007 – smagte jeg den også blindt og gættede, at det var Bordeaux. Det gjorde jeg ikke denne gang. Vinen er Château Deyrem Valentins Margaux Cru Bourgeois, en lidt kraftig og ganske flot Bordeauxvin.

Château Deyrem-Valentin vinslottet er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge. Det fremgår også nederst på etiketten; Vignobles Jean Sorge

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabernet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Og det er ganske rigtigt en kraftig Bordeaux, som i næsen viser våde fade, eg, vanilje, solbær, brombær, blæk og grafit samt lidt tørrede krydderier. I munden godt med fylde, let peber, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner og syrlig grønne noter.

Købt hos dk Wine Import, pris 175 kr.

Rating 5/7 

2009 Stou Kir Yianni Wines, Delfis Cabernet Merlot, Cypern

Aftenens sidste cypriotiske vin … så skal jeg skåne jer for yderligere musaka, tzasiki og zorba. Men det er nu en lille og charmerende vin, som vi slutter med. Det er rødvinen i Delfis serien, den kommer i en lille, fræk halvliters flaske, har sort etikette og er lavet på de to internationale druesorter Cabernet Sauvignon samt Merlot.

Selvom vinene fra Stavros Zenonos i dag bliver produceret på forskellige vingårde, så er det Stavros’ drøm at bygge en komplet vingård lige midt i hans vinmarker.

Det som skal gøre den drøm muligt, er den begyndende eksport af vinene fra Stou Kir Yianni Wines samt forhåbentlig nogle nye EU-ordninger, som vil kan hjælpe med finansieringen.

Selve restauranten, som i øvrigt ligger i en smal gyde, har plads til op mod 140 gæster, og der er oftest stuvende fuldt. Dermed har Stavros også overbevist alle de venner og bekendte, som var meget skeptiske, da han for over 10 år siden købte den gamle bygning for at omdanne den til en restaurant.

For som Stavros siger … den var faktisk kun min kone og banken, som troede på mig.

Nå, men tilbage til denne Delfis Cabernet – Merlot, som har lagret 12 måneder på fransk egetræsfade. Lad os gå om bord i den lille frække vin.

I næsen fornemmes der med det samme godt med alder. Tror ikke, at det er en vin, som skal ligge ret meget længere. Der er herudover blommer, svedsker, blæk og mørk muldjord. Den har faktisk et strejf af noget fra Bordeaux … men det er også kun i næsen. I munden fortsætter den mørke frugt, og vinen er blød og behagelig … men ellers vandet i smagen. Der mangler klart syre og rygrad, og smagsindtrykkene fiser hurtigt af, hvorfor man får en meget flad fornemmelse. Det bekræfter indtrykket af, at vinen skal drikkes nu … og ikke kan klare flere års lagring.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 160 kr,

Rating 3,5/7