Vinanmeldelser

2016 Weingut Deutzerhof, Mayschosser Spätburgunder Cossmann-Hehle, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Deutzerhof, Mayschosser Spätburgunder Cossmann-Hehle, Ahr, TysklandSå startede Spätburgunder ræset med ikke mindre end 10 forskellige vine … og vi startede helt naturligt med Weingut Deutzerhofs Spätburgunder basisvin, som ikke er en Gutswein, men en Ortswein, nemlig denne 2016 Mayschosser Spätburgunder Cossmann-Hehle.

Druerne til Mayschosser Spätburgunder Cossmann-Hehle kommer fra forskellige marker i og omkring Mayschoß. Efter endt gæring er vinen lagret på store gamle egetræsfade … de såkaldte großen alten Holzfässern. Der anvendes således – helt bevidst – slet ikke barriques ved denne vin, som har 4,9 gram restsukker pr. liter.

Sjovt nok virker vinen i næsen som om, at frugten er overmoden … eller i hvert fald meget moden. Det er kirsebær, jordbær og solbær og dermed lidt mørkere i duften en forventet. Derudover er der en smule røg, salte mineraler … men dufter godt nok meget moden.

Smagsmæssigt er vinen dog ikke så moden, for den er meget tør, mineralsk med en syrlig, røget note, lidt peber, nelliker og krydderier.

Prisen på vingården er 11€ … svarende til 82 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2018 Weingut Deutzerhof, Saumon de l’Ahr Spätburgunder Rosé, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Deutzerhof, Saumon de l'Ahr Spätburgunder Rosé, Ahr, TysklandVi skulle også lige igennem en rosévin inden de røde – suk – nemlig denne 2018 Saumon de l’Ahr Spätburgunder Rosé fra Weingut Deutzerhof.

Den har dog den formidlende karakter, at den er lavet på ren Spätburgunder. Vinen er kaldt Saumon de l’Ahr Spätburgunder Rosé med reference til de mange laks, som der tidligere var i Ahr floden. I dag kan man næsten ikke finde laksen, hvorfor der er igangsat opdrætsprojekter, som skal øge laksebestanden i både Rhinen og Ahrfloden.

Wolfgang Hehle på Weingut Deutzerhof var en ivrig naturelsker og lystfisker. Han startede med at lave vinen inspireret af rosévine, som han smagte under en ferie i den lille appellation Irouléguy i regionen Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig. Og den fik navnet Saumon de l’Ahr – laks fra Ahr – efter farven på vinen.

Vinen er lavet med en let udblødning sammen med skindet, hvilket har giver vinen så farve. Ellers er vinen udelukkende lavet i rustfrie ståltanke og har 6,2 gram restsukker pr. liter.

Næsen har klart nogle noter af Spätburgunder, kirsebær, hindbær, blomster, mens smagen byder på en stram citronsyre samt en smule tanniner, som sætter sig på tænderne. Vinen har en lidt fyldig side, men masser af syre … ka’ faktisk godt lide den, selvom det er en rosévin.

Prisen på vingården er 16€ … svarende til 119 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2017 Weingut Deutzerhof, Heimersheimer Chardonnay, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Deutzerhof, Heimersheimer Chardonnay, Ahr, TysklandHans-Jörg Lüchau synes også, at vi lige skulle smage en enkelt hvidvin mere inden de røde  … og det blev denne 2017 Heimersheimer Chardonnay, som også overraskede den ivrige vinblogger.

Weingut Deutzerhof var den første, som startede med at dyrke Chardonnay i hele Ahrdalen. Det skete i 1991, hvor Wolfgang Hehle plantede sine første Chardonnay vinstokke på husets marker ved Lohrsdorf nær Heimersheim i den østligste del af Ahrdalen. Der har markerne en perfekt undergrund for netop Chardonnay med löss, skifter og kalksten.

Vinstokkene er løbende beskåret via grøn høst, således udbyttet bliver forholdsvis lavt med 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er – efter et blidt pres – gæret i ståltanke med en kold 4-6 ugers lang gæring, hvorefter vinen så lagres i nye barriques ganske kort … blot 30 dage efterfulgt af yderligere lagring i ståltanke. Den korte lagring på barriques er for fortsat at sikre en stor friskhed i vinen.

Og det virker sgu ganske godt, for næsen byder på en lille bitte Chardonnay fedme, bare et lille touch, en slank fedme, som sammen med modne æbler, pærer og citroner. I munden er det syren, som er bannerfører, for vinen er meget krisp, sprød og frisk med grønne æbler, citroner og mineraler … en virkelig dejlig Chardonnay i en ubetinget frisk og slank stil.

På vingården koster vinen 18,50€ … svarende til 138 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2018 Weingut Deutzerhof, Catharina C. Riesling Alte Reben, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Deutzerhof, Catharina C Riesling Alte Reben, Ahr, TysklandI havestuen hos Weingut Deutzerhof startede vinmageren Hans-Jörg Lüchau med at servere os et glas af denne lille charmetrold, en 2018 Catharina C. Riesling Alte Reben … lidt en overraskende vin for flere af os.

Vinen er selvfølgelig opkaldt efter Catharina Cossmann, som jo sammen med sin husbond Caspar Cossmann var med til at grundlægge vinhuset tilbage i 1574. Druerne kommer fra over 50 år gamle vinstokke fra stejle skifter terrasser på to marker, nemlig Altenahrer Eck og Mayschosser Mönchberg.

Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke, hvor vinen gærer efter forsigtig pres. Efter endt fermentering har vinen lagret sur lie i ståltankene omkring et halvt år.

Og sikke en venlig Riesling næse … ikke sådan stålsat og syrevild, men i stedet med fersken, melon, mango, ananas, sådan god tropisk frugt og uden de sædvanlige citroner. Det er dog samtidig meget indbydende med en lille nerve.

I munden har vinen dog en rigtig fin, stringent og mineralsk syre, fortsat med de tropiske frugter. Catharina C. Riesling Alte Reben har imidlertid en virkelig flot balance … perfekt afstemning mellem syre og sødme, mens eftersmagen også er flot lang. Klart 4,5 fede fingre med stor pil op.

Forhandles på vingården til 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Deutzerhof … og vinmageren Hans-Jörg Lüchau i hopla

Weingut Deutzerhof ligger helt idyllisk i en stor smuk, gammel herskabsvilla aka vingård på adressen Deutzerwiese i Mayschoß … i en lille dal omgivet af stejle vinmarker, skov og kurvede bakker. Det var også vores næste stop på dagens raid hos vinproducenterne i Ahr … endnu en spændende destination på vores Ahr roadtrip.

Vi havde booket en aftale med Hans-Jörg Lüchau, der i dag driver Weingut Deutzerhof og arriverede punktligt til aftalen kl. 12.00, og kunne starte med at nyde det betagende view til stejle Mönchberg vinmark, mens et skilt udenfor tillokkende bød os Herzlich Wilkommen im Deutzerhof.

Bingo … vi havde atter ramt plet og blev indenfor mødt af Hans-Jörg Lüchau, som spurgte, om vi først ville ha’ en rundvisning på stedet og det ville vi hjertens gerne. Så vi traskede spændte efter Hans-Jörg, mens han fortalte lidt om stedet.

Historien

Weingut Deutzerhofs historie går helt tilbage til 1574, hvor ejeren Caspar Cossmann sammen med hustruen Catharina allerede første gang i officielle papirer blev nævnt som vinbønder. Og familien Cossmann drev også vingården gennem 11 generationer.

Senere medlemmer af Cossmann familien var bl.a. med til at stifte et af de landets første kooperativer i 1868. Det lå netop i Mayschoß i Ahr, og blev egentlig grundlagt af nødvendighed.

Vinproduktionen i Ahrdalen havde på det tidspunkt været i en dyb krise i næsten 10 år på grund af dårlig høst, flere angreb af vinlusen Phylloxera og et sammenbrud i vinhandlen mellem de preussiske områder og de øvrige lande i Europa.

Ved at forene kræfterne, så håbede vinproducenter at finde en vej ud af denne situation. Det betød faktisk også, at der i slutningen af 1800-tallet blev grundlagt næsten 20 kooperativer i Ahrdalen … ganske stort tal i forhold til områdets samlede størrelse.

Den reelle etablering af vingården skete dog først i 1952, hvor Alfred Cossmann besluttede at træde ud af kooperativet for at lave vine under eget navn … Weingut Cossmann. Og det blev en succes … forretningen blomstrede og Alfred solgte sine vine både til private samt restauranterne i Ahr.

Det blev dog svigersønnen Wolfgang Hehle, som efterfølgende overtog driften. Han var egentlig bagersøn, men arbejdede sig med skat. Han kunne dog lide at arbejde med sin svigerfar i vinkælderen og blev også langsomt bedre til selv at lave vine.

Han blev bl.a. inspireret af vinene fra Bourgogne med lagring af vinene på barriques og startede også en omlægning til både økologisk og biodynamisk drift.

Wolfgang stod også bag opførelsen af den nye vingård i 1980, hvor navnet på vingården også blev ændret til Deutzerhof, som var mere uafhængigt i forhold til det gamle navn. Der blev også nu i højere grad satset mere på højere kvalitet bl.a. via mindre udbytter.

Imidlertid blev periode fra 2010 til 2013 skelsættende for familien Hehle. Først døde gamle Alfred Cossmann i en alder af 83, men værre var det, at Wolfgangs søn Johann – der allerede var godt i gang med at overtage driften efter faderen – samme år døde i en bilulykke blot 27 år gammel.

Det påvirkede selvfølgelig Wolfgang og hustru Hella voldsomt, så produktionen blev overtaget af Wolfgangs ven og sommelier Hans-Jörg Lüchau.

Men for at gøre det hele værre, så døde Wolfgang i 2013 af kræft, hvorefter Hella Hehle, svigerdatteren Dorothee Hehle samt Hans-Jörg Lüchau stod tilbage med resterne. Siden 2014 har Hans-Jörg Lüchau imidlertid driftet Deutzerhof videre, hvilket i dag sker sammen med ingeniøren Christoph Hoffmann.

Weingut Deutzerhof har samlet 7 hektar vinmarker, og de bedste marker er Altenahrer Eck, Mayschosser Mönchberg, Dernauer Schieferley samt Heimesheimer Landskrone.

Der dyrker de primært sorterne Spätburgunder, Frühburgunder, Dornfelder, Portugieser, Riesling og lidt Chardonnay. Den årlige produktion ligger vel omkring 40.000 flasker.

Rundvisningen

Vi startede med at se huset – sådan oppefra og ned. Vi gik nemlig først op i et lille smagelokale øverste i husets tårn/spids … et lille og charmerende lokale med loftet op i kip. I dette lille lokale er der sikkert holdt mange festlige smagninger.

Derefter gik vi ned i husets gamle og fugtige kælder, hvor alle hvidvinene laves og sikkert også nogle få af de røde. Det er i hvert fald der, at Deutzerhof har deres ståltanke og nogle af de større, gamle egefade og nogle indeholdt da også Weissburgunder.

I den fugtige, gamle kælder – der emmede af god vin – havde huset også en lille skattekiste … eller en stor samling af vine fra andre huse rundt om i verdenen. De lå godt gemt bag tremmer og hængelåse.

Derefter gik vi over i den nyeste tilbygning … en stor bygning, hvor Deutzerhof har bedre plads til en moderne vinproduktion end i den lidt trange kælder, hvor tilgangen også er lidt besværlig.

I den moderne del af lokalerne kommer druerne nu ind og der fandt vi selvfølgelig også vinpressen, de store gæringskar til de fantastiske Spätburgunder vine og selve pakkeriet. Hans-Jörg Lüchau viste stolt faciliteterne frem fortalte lidt om hans tilgang til produktionen, hvor han i dag bestemmer alt omkring stilen på vinene.

Hans-Jörg har bl.a. den tilgang til produktionen, at den skal ske så naturligt som muligt, hvorfor der vinmarkerne også passes med respekt for naturen, fx med græs mellem vinstokkene og en løbende streng grøn høst for at sikre bedst mulig kvalitet i druerne, som høstes, når de er modne med en sund sukker/syre balance.

Smagningen

Men det skulle vi snart få at smage,  for derefter gik turen retur til den havestue, som ligger lige ved indgangen til vinhuset. Der skulle vi ved et bord centralt i lokalet igennem en række vine … og vi aftalte med Hans-Jörg, at vi ville koncentrere os om de røde Spätburgunder vine, men måske suppleret med en start af en eller to flasker hvidvin.

Det var en god idé, for vi skulle sammenlagt igennem 13 forskellige vine, nemlig disse vine:

Jeg fik faktisk lavet smagsnoter på samtlige vine, så dem har jeg selvfølgelig linket til ovenover. Min favorit i vor smagning var klart Deutzerhofs 2016 Mayschosser Mönchberg Spätburgunder Großes Gewächs, som også var klart bedre end 2017’eren.

Vi sluttede også her med at købe lidt vino … lidt blandet, herunder faktisk nogle af de spændende hvidvine og selvfølgelig nogle af den fantastiske 2016 Mayschosser Mönchberg Spätburgunder Großes Gewächs.

Samlet fik vi et fantastisk indtryk af Deutzerhof … og min tidligere erfaring fra husets 2013 Alpha & Omega Frühburgunder kom rigtig til skamme. Da jeg smagte den tilbage i marts sidste år, så var den varm, skæv og overdone … jeg faktisk gav jeg den alene 3 af de fedeste fingre, men jeg vil mene, at der var en flaskefejl.

Denne gang smagte jeg samme Alpha & Omega Frühburgunder i en frisk årgang og det var noget andet … virkelig cremet, let og lækker, men det vender jeg jo tilbage til i mine beskrivelser og anmeldelser af alle de smagte vine fra Deutzerhof.

En stor tak til Hans-Jörg Lüchau for en fantastisk oplevelse.

Vinanmeldelser

2014 Castello di Volpaia, Vinsanto del Chianti Classico, Toscana, Italien

2014 Castello di Volpaia, Vinsanto del Chianti Classico, Toscana, ItalienVi sluttede til desserten med en sød dessertvin … en 2014 Vinsanto del Chianti Classico fra Castello di Volpaia … igen sendt undervejs af den charmerende og meget talende Frederica Mascheroni Stianti.

Frederica arbejdede egentlig oprindeligt med restaurering af gamle kalk- og oliemalerier, inden hun valgte at hjælpe familien på vingården. Og denne aften delte hun ud af sin viden omkring vingården, arbejdet med vinene og selvfølgelig de 3 vine, som vi smagte fra Castello du Volpaia.

Vinsanto del Chianti Classico er lavet på Trebbiano samt Malvasia Bianca del Chianti. Vin Santo, som betyder hellig vin, er en historisk toskansk vin, som stammer helt tilbage fra middelalderen. Det rygtedes dengang, at vinen blev brugt som et helbredende middel af en kendt mand fra Siena. Deraf navnet santo, som betyder hellig.

Hos Volpaia anvendes kun de bedste druer, som efter høst hænges til tørre i husets vinsantaia … et stort loftrum indrettet til samme formål. Der hænger de i 4-5 måneder uden at blive berørt inden druerne så presses og kommer i små caratelli egetræsfade, hvor vinen så gærer sammen med madre aka modervin … en rest fra tidligere Vinsanto produktion.

Derefter har vinen så lagret 5 år på de små egetræsfade, inden vinen så aftappes på flaske. Vinen har et sødme niveau med 112 gram restsukker pr. liter.

Næsen er nærmest tørrede abrikoser, overmodne nedfaldsæbler, nødder, akaciehonning, karamel og pænt med sødme. Det dufter sgu rigtigt godt. I munden har vinen egentlig – trods pænt med sødme – et frisk bid. Det er kryokoncentrerede æblemost med en krydret varme, salte nødder, lidt ild fra alkoholen og lidt bitterhed og selvfølgelig masser af sødme. Det smager fabelagtigt.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 339 kr., men pt. er på tilbud til 279 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 Castello di Volpaia, Chianti Classico, Toscana, Italien

2016 Castello di Volpaia, Chianti Classico, Toscana, ItalienFørste rødvin til Jysk Vins lille Winemaker’s Dinner var fra vinhuset Castello di Volpaia, som jeg skrev om tilbage i august. Her er det deres almindelige Chianti Classico, som dog slet ikke er så almindelig endda.

Vinen blev selvfølgelig præsenteret af Frederica Mascheroni Stianti, som også fortalte lidt om vinhuset, der ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti … men alt det kan du læse om i mit tidligere blogindlæg om husets 2016 Chianti Classico Riserva.

Dette er lillesøsteren … lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, som kommer fra markerne Campo a Pitti, Casavecchia, Casetto, Castellino, Campo a Prato, Montanino, Pratolino, Santa Caterina, Santa Maria Novella og Vignavecchia.

Markerne ligger i 400 – 570 meters højde og vinstokkene er plantet i periode mellem 1972-2004 i en jord med sandsten og ler. Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de er afstilket og knust let inden gæring alene med druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke ved 26-30 grader med punch down to gange dagligt.

Derefter sker en efterfølgende maceration i 10 dage inden den malolaktiske gæring og lagring 14 måneder i 450-900 liter store slavonske egetræsfade.

Vinen har en etiket, som viser én af de 4 kirker, som i 1443 blev tegnet arkitekten Michelozzo di Bartolome og bygget indenfor bymuren af Castello di Volpaia fæstningen.

Næsen byder på en dejlig aroma, mørk, gæret, mælket og flæsket i udtrykket, lidt landlig, med tobak, eg, mentol og umiddelbart en lidt mørk og kraftig Chianti. Der er dog samtidig en lille syrlighed med tranebær, ribs, hindbær, kirsebær tilsat lidt svampe. Det dufter faktisk rigtigt godt.

Smagen er langt lettere end duften med en klar ren italiensk syre, pænt tør og har tætte og stramme tanniner. Meget direkte, ren, lys og fin frugt, meget ung og syrlig, men for pokker … det smager mægtigt godt og skræmmende god for en basis Chianti.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., men pt. er på tilbud til 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2017 Ramon Canals, Mont Paral Cava, Penedès, Spanien

2017 Ramon Canals, Mont Paral Cava Sec, Penedès, SpanienDen lille, eksklusive Jysk Vin Winemaker’s Dinner startede helt perfekt med et glas bobler … et glas af denne Mont Paral Cava fra vinhuset Ramon Canals.

Vinhuset ligger i Castellví de Rosanes omkring 25 kilometer nordvest for Barcelona i Penedès regionen i Catalonien. Det er oprindelig grundlagt tilbage i 1903 af Canals familien, men det var Miquel Canals Ollé, som – sammen med familien – startede med at lave egne vine, som blev solgt fra vingården i Castellví de Rosanes.

Det var i 1975, at det blev til et decideret vinhus med produktion af vin og cavaer, anført af Miquel Canals Ollé og sønnen Ramon Canals Llaverol, der også var uddannet ønolog. Da Ramon senere i 1978 giftede sig med MªÀngels Canals Duran blev vinhuset officielt navngivet Ramon Canals.

Det er i dag børnene Ramon og Marta Canals, som har overtaget driften, dog fortsat med hjælp fra Ramon senior. Ramon junior har en speciel forkærlighed for mousserende vine har bl.a. stået i lære hos Moet Y Chandon i Frankrig, men også arbejdet på vinerier i Californien, Østrig, New Zealand og England.

Vinhuset er også blevet en større historie og laver vine under flere appellationer i Spanien, nemlig DO Penedès, DO Cava, DOQ Priorat og DO Montsant.

Her er det altså deres Mont Paral Cava, som er lavet på de klassiske Cava druer Macabeu, Xarel.lo og Parellada. De to førstnævnte druer kommer fra den centrale del af Penedès, mens Parellada stokkene er plantet i den øvre del af Penedès. Vinmarkerne ligger fra 110 – 320 meter over havet og med en jordbund bestående af en kombination af ler og kalksten.

Vinificering sker separat for hver druesort og  med gæring i rustfrie ståltanke ved 16 grader. Andengæring sker i flaskerne, som ligger i knap 2 år ved 15-16 grader inden degorgering med tilførsel af dossage med 7 gram sukker pr. liter.

Duftmæssigt har vinen et lidt landlig side, svagt lidt blomster, fersken, æbler, toast, surdej, lemon, estragon og en lille sødme, som klart fornemmes. Smagsmæssigt er vinen fint cremet, god mousse, godt med æbler og æblemost samt fint syre/sødme balance, som virker meget behagelig. Her ender sødmen dog med at vinde kampen mod syren, men på en god måde.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79,95 ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Andre smagninger, Restauranter & vinbarer

Winemaker’s Dinner på Funder’s Restaurant

Jeres flittige vinblogger var forleden så heldig at blive inviteret af Jysk Vin til en lille, eksklusiv Winemaker’s Dinner på det nyåbnede Funder’s Restaurant i Randers. En lille hyggelig aften med fokus på vine fra primært Galicien i Spanien og Chianti i Italien.

Den lille Winemaker’s Dinner var lavet som et lille forspil eller en optakt til Jysk Vins store, traditionelle vinfestival, som skulle finde sted et par dage efter. Ved disse vinfestivaler kommer der normalt repræsentanter fra de deltagerende vinhuse og Jysk Vin havde så lokket et par af dem til at komme et par dage før.

Fra Spanien var det vinagenten Manuel Lopez, som repræsenterede flere vinhuse, nemlig cavahuset Ramon Canals i Catalonien, Bodegas Godeval og Ramón do Casar i Galicien. Og fra Italien var det den charmerende Frederica Mascheroni Stianti, der fra vinfamilien i Chianti havde taget turen til Danmark.

Funder’s Restaurant drives af Briand Funder, som tidligere drev den legendariske Marie Grubbe på Tjele Gods. Det er ganske vist en del år siden, men det var præcis og netop på Marie Grubbe, at jeres flittige vinblogger fik én af sine første store gastronomiske oplevelser.

Den nye Funder’s Restaurant ligger sammen med Randers Golfklub og Briand har forpagtet stedets restaurant sammen med kokken Søren Madsen, som har en solid brancheerfaring som kok og køkkenchef fra forskellige restauranter i Århus.

Denne aftenen havde de to kokke forberedt en menu, som var afstemt med vinene … en 5 retters menu suppleret med en lille appetizer og lidt sødt til kaffen bagefter. Menuen så sådan ud:

Og sikke et festfyrværkeri af en menu, men det vender jeg fluks tilbage til, for inden vi gik i krig, så bød først Briand Funder os alle vekommen suppleret med en velkomst fra Flemming fra Jysk Vin … og så kom der ellers bobler i glasset.

Boblerne blev efterfulgt af aftenens første servering;

Appetizers – kammusling – laks – brandade med torsk

Appetizeren var virkelig lækker … kammuslingen var krydret med lidt tørret citron, som klædte marinerede musling. Laksen var lige røget og serveret med lidt creme, men specielt den sidste brandada med torsk og lidt jordstokker i begejstrede mig.

Som velkomst og til at følge appetizerne fik vi serveret et glas spansk cava fra cavahuset Ramon Canals … en 2017 Mont Paral Cava og det var samtidig en lille fin start med lidt sødme, som klædte de 3 x fisk.

Kulmule – lime – sød kartoffel – grøn mayo

Derefter gik vi i gang med den egentlige programsatte 5-retters menu, hvor første servering var en lille og totalt velsmagende ret med kulmule, som blev serveret som en ceviche, hvor kulmulen blot var marineret kort i lidt limesaft … WAUW.

Sammen med en grøn mayo og lidt sødme fra en lille sweet potato aka sød kartoffel gik det op i en højere enhed. Og til at følge den til dørs smagte vi en lækker 2018 Godello vin fra vinhuset Bodegas Godeval. Det er en vin, som jeg har smagt og skrevet om før på bloggen, så jeg har linket til min tidligere anmeldelse.

Manuel Lopez fortalte mellem retterne om de hvide vine … både om vinhusene, de smagte vine og druerne, som vinene er lavet på og naturlig med herlig spansk accent … elsker det sprog.

Tomatsuppe – frisk ost – basilikum-is – frisk trøffel

Funder havde netop fået lidt friske, sorte trøfler og det skulle vi selvfølgelig nyde godt af. Han havde derfor komponeret et lille ret med tomatsuppe, som blev hældt rundt om en slags is lavet med basilikum … og så blev der så drysset revet trøffel over.

Igen en toplækker ret, som modigt blev parret med en hvidvin … en spændende sag fra vinhuset Ramón do Casar og lavet på den noget ukendte Treixadura drue … igen en vin, som jeg har skrevet om tidligere og kaldt en lille genistreg.

Grillet andelever – korn – svampe – druer

Derefter stod aftenen på rødvine fra Castello di Volpaia og vi startede med en Chianti Classico, som Funder havde parret sammen med en mørk og kraftig ret … andelever ovenpå korn. I dette tilfælde var andeleveren først marineret i Sauterne, mens kornene bestod af kogte speltkerner og så suppleret med lidt svampe og druer.

Frederica Mascheroni Stianti fra Castello di Volpaia fortalte også løbende om de vine, som kommer fra hendes families vingård, der netop ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti.

Iberico kæber – selleri – skalotter – bær – sky

Næste ret bragte minder til Funders gamle restaurant Marie Grubbe på Tjele Gods, hvor jeg – for efterhånden herrens mange år siden – deltog i en vildtaften med masser af mørke og tunge vildtretter.

Denne ret var nemlig også en meget mættende og yderst smagfuld ret lavet på svinekæber fra spanske, agern fodrede Iberico grise, her serveret med lidt sellericreme, en mørk gulerod, stegte skalotteløg, en indkogt sky og drys med … lakridspulver mener jeg nok.

Det var en ret, som krævede sin vin, men det løste Volpaias Chianti Classico Riserva helt perfekt. Det var den vin, som i 2018 kom på Winespectators Top 100 liste i en årgang 2015. Vi smagte vinen i årgang 2016 og den havde jeg smagt tidligere … lækker vin.

Ananas – french toast – vaniljeis – brunsviger

Nu var det ikke fordi, at sulten efterhånden var særlig stor … vel snarere tværtom, men lidt dessert er der jo altid plads til. Det blev løst med en sjov lille anretning med en stegt ananas ovenpå en french toast og lidt vaniljeis ovenpå lidt crumble.

I midten var der så en brunsviger … eller rettere en lang tynd streg med smag som en brunsviger, hvilket på den vinøse front blev fulgt flot til dørs af en sød Vinsanto del Chianti Classico fra Castello di Volpaia … dessertvin lavet på Trebbiano og Malvasia druer.

Jeg havde smagt 3 af aftenens 6 vine før … så linkene ovenover er både til beskrivelser og anmeldelser fra tidligere samt fra aftenen for de øvrige.

Kaffe, sødt og en lille grappa

Aftenen sluttede helt perfekt med lidt sødt og en god kop stempelkande kaffe suppleret med et lille glas grappa. Det var en forrygende aften og det er vist sikkert at sige, at Funder er tilbage, så min bedste anbefaling herfra. Og samtidig et stort tak til Flemming og Henrik fra Jysk Vin for invitationen.

Vinanmeldelser

2017 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder Alte Reben, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder Alte Reben, Ahr, TysklandWeingut Jean Stodden har på Großes Lage marken Recher Herrenberg en række gamle vinstokke, hvor nogle er plantet før 1940 og nogle i starten af 1950’erne. De danner basis for den sidste vin, som vi smagte under vort besøg … en 2017 Spätburgunder Alte Reben.

Vinstokkene yder ikke alverden, ja faktisk under 25 hektoliter pr. hektar, da blomsterne er meget tilbøjelige til at drysse. Druerne er også meget små, men alligevel er Stodden gået i gang med at klone stokkene, som små skud derfra kan plantes andre steder.

Spätburgunder Alte Reben er lavet med en manuel sortering af druerne efterfulgt af afstilkning, en 18 dages gæring med skindet i de temperaturstyrede ståltanke efterfulgt af en malolaktisk gæring og lagring 16 måneder på udelukkende nye barriques.

I næsen er vinene lige en tak dybere end de foregående … masser tobak, frugten lidt mørkere og ristet. Det er jordbær, kirsebær, ribs og brombær, tørrede blomster, røg, lidt toast og ristede noter, urter, masser af mineraler, kanel, lidt nelliker, chokolade og hvid peber.

Smagsmæssigt også en kende mere dybde og frugten mere mørk, mere moden … fortsat med en stram syrlighed, virkelig bid i syren, mineraler, ristede elementer og alt lyst, let, cremet og smager da freaking, fucking fantastisk.

Forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus , men denne er ikke i sortimentet. På vingården er det også den dyreste med en pris på 118€ … svarende til 879 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger