Den næste vin er også fra Domaine Louis Lequin et Fils og denne gang faktisk fra en af de finere 12 Premier Cru marker i Santenay, nemlig La Comme, for vinen er nemlig 2012 Santenay Premier Cru La Comme.

Der findes kun beskedne 329 hektar vinmarker i Santenay og heraf er de 123 hektar Premier Cru fordelt på kun 12 marker.  La Comme er nok ikke den mest berømte, men er klart blandt de bedste af de 12 Premier Cru marker i Santenay og den ligger da også helt op til grænsen af Chassagne-Montrachet mod øst og Santenay marken Beauregard mod vest oven over Clos de Tavannes samt Les Gravières. Perfekt placering med andre ord.

La Comme har en sydøstvendt hældning og en jord præget af grus, marl og kalksten, som bidrager til struktur og rigdom. Marken har sit navn La Comme fra det regionale ord Combe, da marken ligger i forlængelse af plateauet Combe d’Saint-Aubin.

Santenay vinene er lidt oversete i forhold til vinene fra fx Chassagne-Montrachet og de mere nordlige appellationer, da vinene fra Santenay ofte er mere rustikke og lidt mørkere på grund af områdets specielle terroir. Men godt for os, for dermed er vinene fra Santenay også tit billigere og man får fortsat masser af lækker burgundisk kvalitet.

Denne Santenay Premier Cru La Comme er lavet som forrige søstervin, altså med afstilkning, let presning, kold maceration i 6 dage og spontangæring alene med druernes naturlige gærceller ved 32 grader over 12-15 dage med daglig pigage.

Efter endt fermentering knuses og presses druerne, hvor efter vinen så får lav at hvile 4 dage for at falde til ro. Derefter er vinen så lagret 16-18 måneder på Allier barriques, heraf 25% nye fade. Efter vinen så er flasket, lagres den 2 år i kælderen inden den endelig frigives.

I forhold til den foregående Santenay Clos Genêt er La Comme duftmæssigt langt mere rund, kompleks, smooth, subtil, raffineret og sofistikeret. Det er syrlig skovbund, hindbær, tranebær, granatæbler, ribs, grønne blade, tørrede roser, egentlig ganske landlig … og virker samtidig også endnu meget ung, utålmodig og småtrippende med alle dens små prikkende aromaer. Der kommer også – mere skjult – mentol, fernis og lakridsrod.

I munden er der også skruet en kende op på volumenknappen til intensiteten og har lidt samme noter, som søstervinen, blot en kende mere koncentreret, ung og frisk. Der er igen utroligt sprællevende silkefine tanniner, som angriber din mund … tænder og svælg med grøn umoden frugt, hindbær, ribs og en klart vildere syre. Der er masser af finesse, lethed og endda til en pris, som er totalt overkommelig for en smuk bourgogne.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., men kan fås til 229,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

Santenay er en af de sydligste appellationer i Côte de Beaune i Bourgogne. Der findes kun 12 Premier Cru marker i Santenay, men den lille sydvestligt vendte mark Clos Genêt omkranset af en mur er ikke en af disse, men står bag denne purunge og fine Santenay Clos Genêt fra huset Domaine Louis Lequin et Fils.

Det ligger midt i Santenay by og er et historisk hus, der har lavet bourgognevine i generationer siden 1669, hvor det blev grundlagt af Philibert Lequin, som købte marken Les Clos Genêt i Santenay og startede med at lave vin, altså denne vin. Allerede dengang var markerne dyre, så det tog familien omkring 120 år for at betale gælden fra købet af.

I dag drives vingården af Louis Lequin som seneste generation sammen med sin søn. Louis overtog driften fra sin far Jean i 1993 … og skulle dele gården med sin bror, men siden opdelingen har Louis købt flere marker til.

I dag har Louis således samlet 7 hektar vinmarker … både Premier Cru og Grand Cru i Côte d’Or, Nuits-Saint-Georges i Côtes de Nuit, samt Pommard, Santenay, Corton, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet i Côte de Beaune.

De fleste af markerne er dog købt af Louis’ bedstefar Lucien Lequin, der bl.a. købte husets første Granc Cru mark Batard-Montrachet og vinmarker i Corton samt Nuits Saint Georges. Det var også Lucien, som startede med at eksportere vinene og fik dem på kortet på det fasionable hotel Waldorf Astoria på Manhattan.

Nå, men lad os starte med at kigge nærmere på denne Santenay Clos Genêt, hvor druerne håndhøstes fra marken familiens mest først og mest historiske mark Les Clos Genêt, hvor jordbunden er præget af brune kalksten og mergel.

Efter høstes afstilkes druerne og presses let, hvorefter de ligger i kold maceration i 6 dage, hvilket tillader en ekstraktion af glycerol, der giver rundhed og frugtighed til endelige vin. Fermentering sker spontant alene med druernes naturlige gærceller ved 32 grader og varer samlet 12-15 dage med daglig pigage.

Efter endt fermentering knuses og presses druerne, hvor efter vinen så får lav at hvile 4 dage for at falde til ro. Derefter er vinen så lagret 16-18 måneder på Allier barriques, heraf 25% nye fade. Efter vinen er flasket, så lagres den yderligere 2 år i kælderen inden frigivelse.

Utrolig kølig næse med skovbund, fernis, maling, masser af brændte noter, lidt hårdbrændt eg, røg, hindbær, tranebær, ribs, granatæbler, hyben, lidt blæk, tørrede rosenblade, faktisk meget blomsterrig som suppleres med grønne blade, fennikel, mentol, kanel, vanilje … fint, svævende, æterisk og duften besnærer, henfører, blænder og henriver en … dragende.

Smagen er let, pågående … meget ren, frisk frugt, godt med silkefine tanniner, som feminint angriber dine tænder og mundhule med stor tørhed, elegance, luftighed og nærvær. Det er let og burgundisk med så fin og frisk nerve. Giv endelig vinen godt med luft i glasset, således aromaerne langsomt kommer frem, så belønnes du gavmildt. Det er bare så let at drikke, en fornøjelse … god ung Bourgogne, så dermed hoster Houlberg op med 5 fede fingre med stor pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., men kan fås til 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Vi fortsatte i Pinot Noir sporet med en lettere brunlig vin, som skulle vise sig at være en smuk 2007 Chassagne-Montrachet 1. Cru Clos de la Boudriotte fra Domaine Ramonet.

Vinhuset, der ligger midt i Chassagne-Montrachet hedder i dag Jean-Claude Ramonet og er grundlagt omkring slutningen af 1920’erne af Pierre Ramonet. Han startede vingården med en produktion af vin fra opkøbte druer, men i 1934 købte han den første 1. Cru mark Clos Ruchottes og historien siger, at han på notarkontoret i Beaune dykkede dybt i sine lommer og betalte kontant med penge, som han havde haft opsparet og gemt i sin madras.

Kort forinden havde USA ophævet spiritusforbudet og Ramonets Chassagne-Montrachet Clos Ruchottes blev blandt de første vine, som amerikanerne kunne smage. Lynhurtigt opnåede vinene fra Ramonet international anerkendelse.

I løbet af årene har Ramonet løbende haft heldet til at opkøbe parceller på nogle Bourgognes allerbedste marker. I 1955 købte Ramonet fx parceller på Grand Cru markerne Batard- og Bienvenue-Batard Montrachet, mens kronen på værket kom i hus i 1978, da de fik mulighed for at købe en del af verdens mest anerkendte mark til fremstilling af hvidvin … Grand Cru marken Le Montrachet.

I dag drives vingården af Jean-Claude Ramonet som 3. generation. Han overtog i 1984 driften sammen med sin broder Nöel, men de er ikke helt fælles om tingene, men har i stedet opdelt de i alt 17 hektar vinmarker i to dele. Noel bliver i vinmarken og passer sine parceller, hvorfra han så sælger frugten til Jean-Claude.

Jean-Claude passer sine egne parceller og laver så sine vine i kælderen i Chassagne-Montrachet og i dag tappes alle vine med Jean-Claude Ramonet navn på etiketterne. I dag Jean-Claudes datter Anne-France Ramonet også kommet med i driften.

Domaine Ramonet har klart deres force på de hvide vine, men laver altså også lidt rødvine, bl.a. denne Chassagne-Montrachet 1. Cru Clos de la Boudriotte, som vi her smager i en ældre årgang 2007, men jeg har dog slet ikke kunnet finde oplysninger omkring fremstillingen af vinen.

I glasset er vinen godt brun/orange i farven … og afslører med det samme noget alder. Næsen afslører med det samme, at der er Pinot Noir, men fadpræget er også meget tydeligt med masser af vanilje, skovbund, lys moden og flæsket, friske røde bolsjer, karamel, kanel, nytårskrudt, lakrids, babybræk, grønne grene, kridt, medicinkasse, læder, svag sødme … og nedenunder alle de komplekse aromaer dukker en frisk syre op. Gemt, men levende og vibrerende.

Smagen er langt mere ren, frisk, grøn, stringent og syrlig end duften egentligt reklamerede. Vinen er fortsat rank, frisk med stram frugt, tranebær, kirsebær, grønne jordbær, stikkelsbær, jern, grønne blade, bitterhed, bid, streng syre … vild syrlig, rank og oprejst. Det smager sgu imponerende og jeg balancerer lige mellem 6 og 6,5 gamle, grønne burgundiske fingre.

En nyere årgang 2017 fås hos Thorkild’s Vinhandel til 699 kr., mens en 2014’erne tidligere kunne fås hos VildMedVin til 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Jeg fik lov at starte 2. runde i blindsmagningen og serverede et glas 2009 Vosne-Romanée fra huset Domaine d’Eugénie der ligger på Rue de la Goillotte i netop Vosne-Romanée og er ejet af det fornemme 1. Grand Cru Classé vinslot Château Latour i Bordeaux.

Domaine d’Eugénie hed frem til 2006 Domaine René Engel og var et af de mest respekterede vinhuse  i Vosne-Romanée … lige indtil 2005, hvor ejeren Philippe Engel – barnebarn til husets gamle grundlægger – pludselig døde.

Philippe havde selv overtaget driften efter sin far Pierre Engel i 1981, som også døde i en ung alder, men Philippe fik i stedet hjælp fra sin legendariske bedstefar René, som dog ofte blandede sig for meget i produktionen og til tider måske formenes adgang til vinkælderen.

Det var dog især Philippe Engel, der i 1990’erne fik gjort Domaine René Engel til et af de mest velrespekterede vinhuse med et ry for at lave nogle exceptionelle og dejlige vine fra deres 4,51 hektar marker i Vosne-Romanée, Chassagne-Montrachet, Vougeot og Mersault, samlet vine fra 9 forskellige appellationer.

Phillippes død kom som et chok for alle, og uden arvinger, så blev 2005 høsten solgt til Albert Bichot, men hele vingården i 2006 blev solgt til François Pinault – ejer af bl.a. Château Latour – for et efter sigende svimlende beløb. Og det var endda uden ejendommen, hvorfor Pinault efterfølgende måtte købe et vineri til huset.

François Pinault er mega rig – vistnok den 39. rigeste mand i hele verdenen – og ejer via hans holdingselskab Artémis Domaines bare lige Château Latour, Château Siaurac i Bordeaux, Château-Grillet i Rhône, Araujo Estate i Napa Valley og så de to vinhuse i Bourgogne Clos de Tart og Domaine d’Eugenie … samt firmaer som Samsonite, Gucci, auktionshuset Christie’s, Yves Saint Laurent og det store Palazzo Grassi i Venedig.

Han har også en vild stor (og dyr) kunstsamling, der er udstillet i Palazzo Grassi … og så var han god ven af den afdøde ex-præsident Jacques Chirac. Det er i dag hans søn François-Henri Pinault, som leder den store firma … han er i øvrigt gift med skuespillerinden Selma Hayek.

Men hele driften af vinhusene i koncernen ledes af Frédéric Engerer, herunder også altså Domaine d’Eugénie, hvorfra vi nu smager deres almindelig 2009 Vosne-Romanée Village, en vin jeg købte En Primeur for efterhånden en del år siden.

Druerne til vinen kommer fra to marker les Communes og les Vigneux, som ligger på det nederste stykke af Vosne-Romanée bakken, hvor jorden er præget af ler og kalksten. Vinstokkene er omkring 30-50 år gamle. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men der arbejdes med delvis afstilkning af druerne, mens der ved lagringen anvendes – som Philippe Engel selv gjorde – en høj andel nye fade, typisk omkring 50%.

Næsen er … burgundisk med frisk lyserød frugt, grøn, rank og så alligevel med lidt sødme og fadnoter. Frugten er lyse kirsebær, ribs, hindbær, tranebær, ren og utrolig luftig i aromaerne. Det er virkelig pirende med både mentol, fennikel, skovbund og østershatte, men der er også klart eg med både svag vanilje og så nogle florlette blomster, som får en til at tænke på et par nyvaskede hænder.

Smagen er lidt sådan sure kirsebær, men på en let, lys og meget cremet facon. Der er fint balanceret, meget fornøjelig med en lille bitterhed, fin, delikat og feminin syre, men på én eller anden måde falder jeg ikke i svime, selvom det er god producent, et godt område og samtidig en dyr vin. Tanninerne er meget unge, levende og giver sammen med nogle bitterstoffer vinen en skarp tunge. Det er klart Pinot Noir til den ranke, kølige og stingente side … meget elegant og præcis, så det er bestemt godkendt, selvom jeg mangler den sidste wauw-faktor. Men alligevel 6 med pil op.

Købt hos Theis Vine En Primeur … dengang vistnok til 500-600 kr., mens prisen i dag nok ligger en kende højere.

Vinanmeldelse 6/7