Update med den anden vin fra i går … tirsdagssmagningen på jobbet … og en gammel kending, nemlig denne Terre de Bussière,Vin de Pays Principaute d’Orange fra det fremragende vinhus Domaine de la Janasse og samtidig fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien.
Sabon familien står bag domæner som Rober Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973.
Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.
De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.
Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.
Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.
Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.
Denne vin har navnet ”Terre de Bussière” efter stednavnet for markerne som leverer druerne. Vinen er lavet på 55% Merlot, 25% Syrah, 10% Grenache og 10% Cabernet Sauvignon … lagrer 12 måneder på eg, heraf 30% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen. Jeg har tidligere skrevet om vinen her på bloggen, nemlig både i en ældre årgang 2003 samt 2009 … men her altså i årgang 2010.
Duftmæssigt en blanding af blæk, Rhône krydderier, lavendel, peber, blåbær og røget charcuteri, mens smagen er varm, tør og blød … men også en anelse flad med bløde kirsebær. Der mangler lidt spændstighed, og vinen når ikke samme niveau som i nogle af de tidligere årgange, fx 2003’eren. Den er dog meget let og tilgængelig … men måske en anelse til den kedelige side.
Købt hos Jysk Vin, pris 92 kr.
Vin på arbejde tirsdag, bl.a. denne Santenay Sous la Roche Blanc fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, bl.a. da jeg smagte deres 
Sidste vin fra mandag aften var denne Crozes-Hermitage, en arketypisk Syrah fra den vel legendariske topproducent Alain Graillot, som vel efterhånden er én af referenceproducenterne for, hvordan man skal lave god Crozes-Hermitage. Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère og ca. 4 km nord for Valence.
Med næste vin tog vi en tur til Bordeaux, hvor vi møder Janoueix familien, som ejer en række vinslotte i Saint-Émilion, i Pomerol og i Côte de Castillon. De er én af områdets mest betydningsfulde familier, og Château Castelot er én af de nyeste ejendomme i familiens besiddelse.
Jan havde taget en vin fra mesteren med … ingen andre end Clape. Og ja, der må gerne klappes, for det er klasse Rhône af bedste skuffe. Kongen af Cornas. Jeg har tidligere smagt alle Clapes vine, både hans Le Vin des Amis, Côtes de Rhône, Renaissance og Cornas.
Og så lige update med sidste vin fra Domaine Clos Romane … nemlig husets topvin, Cairanne Pinarius. Vinen er opkaldt efter en gammel romersk sølvmønt, som Nadine og Stéphane Charancon fandt på netop den mark, som leverer druerne til denne topvin. På sølvmønten er der afbildet en vinhandler ved navn Pinarius, som for herrens mange år siden drev netop en vingård her.
Videre til vingården på Route de Sainte Cécile Les Vignes tæt på byen Cairanne, nemlig Domaine Clos Romane, som vi til Randers Vinlaughs smagning i torsdag smagte 3 vine fra. Den første var – som beskrevet – husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg var ret begejstret for.
I det sydlige Rhone i Vaucluse ikke så langt fra byen Vacqueyras har familien Bernard dyrket vin siden 1850, hvor domænet blev grundlagt. I dag er det brødrere Maxime og Pierre – 5. generation på ejendommen – der står for driften. Maxime Bernard er “le chef” på domænet. Broderen Pierre Bernard deltager i arbejdet og er medejer, men driver samtidig det udmærkede hotel Les Florets i Gigondas.
Næste vin var også fra Cyril Marès på Mas des Bressades, nemlig en vin på både Cabernet Sauvignon og Syrah, og tilegnet hans fader, deraf navnet Les Vignes de Mon Père. Vinen til min far. Cyril valgte dette navn, da det var den cuvée, som hans far startede med at lave, da han plantede Cabernet Sauvignon for mere end 30 år siden i troen på, at den drue, som hans far dyrkede på Château Puy Castéra i Haut Médoc, ville give god kvalitet til vinen … også her i Costières de Nîmes.
I byen Manduel, blot 5 km. øst for Nîmes, finder vi vinhuset Mas des Bressades, som er én af Costières de Nîmes allerbedste vingårde. Det er Cyril Marès, som siden 1996 har drevet gården med dens 25 hektar med fokus på Syrah, Cabernet og Grenache, Der laves dog også lidt hvidvin på de traditionelle hvidvinsdruer fra Rhône.