Aftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.
Emilio Moro begyndte sin karriere i vinbranchen allerede som barn. Hans far arbejdede i vinmarkerne, og den unge Emilio hjalp til og tillærte sig håndværket. Gennem hele sit liv har Emilio Moro levet og arbejdet med vinproduktion i byen Pesquera, hvor nogle af Ribera del Duero´s bedste vine bliver lavet. Området er blot det tredje område i Spanien som er blevet tildelt DOC status.
Først i 1987 valgte Emilio Moro at blive vinproducent under eget navn. Starten var under beskedne forhold. Vinene var fortræffelige, rygtet spredtes og snart blev der behov for et nyt vineri. Dette imponerende sted stod færdigt i 2001.
Vineriet er opdelt i flere etager, hvorved man undgår, at pumpe vinen rundt, men blot bruger tyngdekraften til at flytte vinen. Udover dette ”gravity feed” vineri bruger Emilio Moro en stram temperaturkontrol. Dette sikrer en lang gæringstid, som tilfører vinen stor kompleksitet. Under gæringsprocessen tilsættes ingen udefrakommende gærtyper, da filosofien på stedet er at bibeholde det enkelte terroirs karakteristika.
Bodegas Emilio Moro råder over 100 hektar vinmarker. Alle stokke er Tempranillo, eller Tinto Fino, som sorten kaldes lokalt. Stokkene er fordelt på 15 forskellige marker, som hvert især har deres egen specielle terroir. Dette giver rige muligheder for at skabe karakteristiske og personlige vine. Dette understøttes af bodegaens nærmest religiøse tilgang til renlighed. Alle redskaber renses og vaskes dagligt, så bakterier og andre urenheder ikke overføres fra en stok eller mark til en anden.
Om denne vin har den gode Parker udtalt; “The entry-level Fincas Resalso is 100% Tinto Fino (Tempranillo) from some of the younger vines on the estate. The wine was aged 4 months in French oak. Aromas of cedar, mineral, spice box, violets, and black fruits inform the nose of this forward, supple, succulent effort from this great vintage. This juicy, uncomplicated effort which finishes with no hard edges, is an excellent value meant for drinking over the next 5 years”.
Lad os kigge nærmere på vinen. Duftmæssigt er der sødme, blød lakrids, mørk frugt, figen og læder. Smagsmæssigt er der lidt sprit i vinen, som måske lige skulle have haft lidt mere tid i glasset. Derudover er der kirsebær, tjære, stram tannin, men alligevel meget easygoing, og en vin som bare behager. Fin vin.
Købt hos Theis Vine, hvor prisen i dag (for årgang 2010) ligger på 114,95 kr.
Én af vinene nytårsaften var denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Først vin nytårsaften … brugt som “velkomstvin” var denne Kabinett Riesling fra Mosel, endda i en flot 1,5 liter flaske … en gave fra min gode ven Gert. Vinen er fra producenten Joh. Jos. Prüm i byen Bernkastel-Wehlen ved Mosel, og dette vinhus har i mere end hundrede år været anerkendt, som en af Mosels – og dermed en af Tysklands absolutte top-producenter.
Til vores lille eftermiddagsseance havde Gert medbragt denne Pinot Noir fra Chile, nemlig Leydas Lot 21, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2007.
Næste vin 2. juledag var lidt af en charmetrold … og lidt af en specialitet. Konen havde fået vinen via sit arbejde, og den var egentlig en gave fra Sousa, en portugesisk leverandør … levemand og vinelsker. Normalt borger det godt for vinen, og det var også tilfældet med denne vin. Konen fik endda vinen som en trøstepæmie … hurra for trøstepræmier siger jeg bare.
Fik for et par uger siden leveret et par af de vine, som jeg havde bestilt hos Jysk Vin til deres store 
Aftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.
Med næste vin springer vi til det dejlige Toscana. Her finder vi Azienda Agricola Poliziano, som ligger smukt i byen Montepulciano Stazione og vinmarkene rundt om. Vinmarkerne ligger på et af områdets højeste punkter og vinstokkene ligger korrekt placeret på de sydvest vendte skråninger.
I vinregionen Abruzzo, som gemmer på flere spændende vingårde end de mere statusmæssigt, “kendte regioner”, finder vi firmaet, Collefrisio. Collefrisio ledes og drives af 3 unge dynamiske vinmagere som tilsammen har 3 spændende vingårde.
Sammen med tirsdagens sidste ret … ost … fik vi serveret denne Gewurztraminer fra den gode Vicent Sipp fra Domaine Agapé. Jeg har jo tidligere anmeldt en del vine fra Vicent, så det vil jeg spare jer for denne gang. Jeg kunne dog lige linke til indlægget, hvor jeg skriver lidt om huset, nemlig indlægget om hans