Vinanmeldelser

2019 Tenuta di Argiano, Solengo, Toscana, Italien

2019 Tenuta di Argiano, Solengo, Toscana, ItalienSteffens sidste vin var fra det herhjemme velkendte vinhus Tenuta di Argiano, som Hans Vinding-Diers havde noget at gøre med engang. Nu er er det den ikoniske vin Solengo, som vi smagte i årgang 2019.

Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført for herrens mange år siden, nemlig i perioden fra 1581-1596 … og der har faktisk siden opførelsen været dyrket vin på slottets marker.

I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog Giacomo Tachis.

Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte også supertoscaneren Solengo, som i dag er en af Italiens ikonvine, men tilbage i 2003 blev Hans Vinding-Diers vinmager på den historiske vingård og blev også kæreste med grevinde Noémia.

Hans Vinding-Diers har jeg skrevet om mange gange … så det skal jeg nok skåne jer for denne gang. Hans og grevinden er ikke længere et par og Tenuta di Argiano ejes heller ikke længere af grevinden, men blev i 2013 solgt til et flok brasilianske forretningsfolk.

Hans Vinding-Diers er heller ikke længere vinmager ved siden af arbejdet på hans egen vingård Bodega Noemía og Bodega Chacra i Patagonia, der ejes af hans ven Piero Incisa della Rochettai … begge beliggende i Patagonien i Argentina.

Tenuta di Argiano har samlet 125 hektar jord, hvoraf 48 hektar er vinmarker med en meget forskelligartet jordbund og det giver nye muligheder for en innovativ vinmager.

Således blev de franske druer til denne vin Solengo plantet af Noémia og Giacomo Tachis, fordi den kølige brise fra Toscanas kystområde ved Maremma kan svale markerne og gøre det muligt at skabe den elegante Supertoscaner.

Argiano er blandt blot 22 italienske vingårde som har fundet gennem nåleøjet hos Robert Parker i dennes bog The World’s Greatest Wine Estates. Argiano har også høstet masser af roser hos Wine Spectator gennem tiden og har fået Gambero Rossos eftertragtede 3 glas flere gange.

Solengo er i denne årgang 2019 lavet på et mix af 50% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 25% Petit Verdot og 5% Sangiovese fra 15 til 22 år gamle vinstokke på marker i 280-310 meters højde.

Hver druesort er vinificeret separat og gæringen er sket i ståltanke med maceration med skindet i 20 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring i cementtanke. Derefter er vinen lagret 18 måneder på små franske egetræsfade, 60% nye og 40% 1-2 år gamle. Det er ønologen Bernardino Sani og vinmageren Roberto Caporossi, som står bag vinen.

Sikke lækker duft … sådan nærmest lidt dekadent og ganske kompleks med masser af indtryk. Der er tobak, eksotisk træ som mahogni og noget teaktræsolie, klassiske Skippers lakridspiber samt tør engelsk lakrids, godt med fadpræg med chokolade, kanel, vanilje, men også lidt hængt kød, muldjord og en frugt, der både har solbær, sorte kirsebær, brombær og ribs … flot og imponerende.

Smagsmæssigt er det en kraftfuld vin, mens nerven fortsat er italiensk, klar og syrlig. Den er samtidig meget frugtrig på en ren og klar måde, hvor der er sure kirsebær, brombær, ribs og en bitterhed som fra sorte te-blade, Campari og tør engelsk lakrids, som også kan have lidt bitterhed, Tanninerne er tørre, markante, men er egentligt godt integreret og de bliver aldrig dominerende, men giver vinen et tørt bid og sikrer lang eftersmag. 95 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor den i årgang 2020 koster 699,95 kr., mens prisen er 579,95 kr. ved køb af 6 flasker. Årgang 2022 sælges på forsalg til 319,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Poderi Aldo Conterno, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

2015 Poderi Aldo Conterno, Barolo Bussia, Piemonte, ItalienMed Jans 2. rødvin var der for alvor dømt gummemasserende tanninbid, for det var nemlig en 2015 Barolo Bussia fra Poderi Aldo Conterno … et de klassiske barolohuse.

Aldo Conterno var søn af Giacomo Conterno, hvis far Giuseppe jo grundlagde det legendariske vinhus i Monforte d’Alba i starten af 1900-tallet og i 1920 startede med at tappe de første Barolo.

Da Aldo sammen med sin storbroder Giovanni Conterno i 1961 overtog driften af deres far, så var det Giovanni, der som ældste søn, stod i spidsen for vinhuset.

Aldo ville dog selv stå for produktion af egne vin, så i 1969 forlod han familiens vingård og grundlagde Poderi Aldo Conterno, bl.a. inspireret af Angelo Gajas, der som modernist  var startet med at lave revolutionerende nye Barolo vine med kortere gæring og lagring på barriques.

Aldo Conterno blev fra starten opfattet som meget moderne, mens vinene fra broderen Giacomo Conterno modsat blev opfattet som ekstremt traditionelle. Aldo Conterno var meget åbensindet og ville ikke lade sig begrænse af tidligere generationers traditioner.

Selvom Poderi Aldo Conterno var inspireret af modernisterne, så fastholde Aldo alligevel nogle af de gamle dyder og regnes ikke som en typisk modernist, for nogle af vine laves traditionelt og andre efter mere moderne metoder.

Imidlertid blev Poderi Aldo Conterno alligevel en af en af de mest berømte producenter i området … selvom han måske ikke helt når broderen Giacomo Conterno. Men Aldos vine hører i dag til blandt de allerstørste vine fra Barolo.

Alle Barolo vinene hos Poderi Aldo Conterno kommer alle fra parceller på den berømte Bussia mark i Monforte d’Alba. Aldo har gennem årene  nedsat udbyttet på markerne gradvist og vinene har nu endnu større koncentration og kompleksitet.

Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, som alle dyrkes efter økologiske principper, uden at man dog ser det som en nødvendighed at blive certificeret.

Aldo Conterno døde i 2012, så vinhuset drives i dag af hans 3 sønner Franco, Stefano og Giacomo, som er fulgt i fodsporene efter deres far og viderefører familiens tradition. De laver omkring 80.000 flasker årligt.

En af vinene er denne Barolo Bussia … som man vel kan kalde en bassis Barolo Bussia, da Nebbiolo druerne kommer fra forskellige parceller på Bussia i Monforte d’Alba og 15-20 år gamle stokke.

I glasset er det en moden vin med brunorange murstensfarve, mens duften ligeledes afslører en modenhed, hvor der kommer masser af læder, violer, røde rosenblade, tørrede blomster, noget bitterhed fra Campari vermouth eller en Dr. Nielsen bitter, lidt kamfer, hostesaft, lakridskaramel, lidt nødder, ristede hasselnøder, lyse kirsebær, ribs samt tørre krydderier og tør jord. Dufter himmelsk.

Smagen er sgu totalt top Barolo med tannisk vildskab  … vild tør og bitter, men samtidig er vinen let, lys og elegant. Der er lyse bær, ribs, hindbær, granatæbler, virkelig fin, feminint og næsten sart i en bitter ekstase stringent elegance. Tanninerne er lyse, tørre og out-of-this-world vilde, men det klæder bare vinen, da det sker på en moden og lys måde. Det er bid for alle skillinger og bitterhed, så emaljen på dine tænder visner … men damm det er godt. 97 point.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske i årgang 2017 koster 899 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7
Vinanmeldelser

2021 Finca Sandoval, La Rosa, Castilla-La Mancha, Spanien

2021 Finca Sandoval, La Rosa, Castilla-La Mancha, SpanienGert E’s anden vin var skam også spansk, for det er topvinen hos Finca Sandoval i og det var 2021 La Rosa fra appellationen DO Manchuela i vinområdet Castilla-La Mancha.

Bodegas Finca Sandoval ligger ved den lille by Ledaña i DO Manchuela, omkring 400 kilometer syd for Barcelona.

Det er et område, som er lidt køligere end resten af La Mancha området. Der falder mere nedbør og markerne ligger i 700-800 meters højde, altså gode forhold for vindyrkning i forhold til regionen generelt.

Vingården ejes af Victor de la Serna, som er en ret anerkendt og berømt spansk journalist. Han grundlagde sin vingård i 1998 med hjælp fra ønologen Rafael Orozco. De startede med at tilplante markerne med Syrah og Touriga Nacional.

Derudover købte de nogle marker med gamle vinstokke med nogle af de bedste røde sorter for området, bl.a. Bobal, Monastrell, Garnacha Tinta, Garnacha Tintorera og Moravia Agria.

Samlet ejer og lejer vinhuset 26 hektar vinmarker, de fleste omkring Ledaña, men også i andre områder af Manchuela, lige fra Landete i nord ved grænsen til Aragón til Pozo Lorente mod syd. De ældste vinstokke er plantet i henholdsvis 1939, 1942 og 1960. Og alle markerne drives 100% certificeret økologisk.

Indenfor de seneste år har huset ansat den eftertragtede vinmager Javier Revert … og med han ved roret har de bevæget sig fra en den mere opulent stil mod en langt mere ren og saftig stil.

Javi Revert har især gjort sig bemærket med sit personlige projekt af samme navn, hvor den mere letløbende stil har fået de internationale anmeldere som The Wine Advocate og Decanter til at diske op med rosende omtale og svimlende høje anmeldelser.

Denne La Rosa er en enkeltmarksvin frembragt fra lavtydende Bobal-vinstokke plantet helt tilbage i 1939 i kombination med 30% hvide druer. Alle Bobal druerne kommer således fra højtbeliggende, veldrænende og kalkstensrige jorde.

Vinen er lavet med spontangæring … både med afstilkede druer og med hele klaser og alene druernes egne gærceller. Efter endt gæring er vinen lagret 15 måneder på brugte franske fade inden aftapning på flaske med et absolut minimum svovl … og der laves kun 2.500 flasker af vinen årligt.

Duftmæssigt er det en mørk vin … har nogle vilde nordrhôneske hestekræfter med velhængt kød, jod, blodpølse, saltlakrids, enebær og mørkbitter chokolade, men også nogle mere lyse noter med frugt af kirsebær, ribs og brombærmarmelade tilsat blomster, peber, tørt cedertræ, blæk, tørre papkasser med en temmelig tæt og krydret fornemmelse.

Sådan smager vinen faktisk også … flekser med musklerne, hvor peber, krydderier, tør engelsk lakrids og frugt med sorte kirsebær, hindbær og lemon dukker frem og giver masser af et lyst bid, syrlig og bitter smag. Det er sgu godt og vinen har et lidt læskende hjerte samt en saftig sjæl, hvilket er med til at give en elegance midt i de knytnævekraftige og krydrede smage. Tossegodt og 94 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 349 kr., mens prisen er 305 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2019 Montes, Alpha Pinot Noir, Aconcagua, Chile

2019 Montes, Alpha Pinot Noir, Aconcagua, ChileHvor er det lang tid siden, at jeg har smagt vin fra det chilenske vinhus Montes. Det havde Steffen nok også tænkt, så derfor havde han medbragt denne 2019 Alpha Pinot Noir fra huset som sin første rødvin.

Vi skal faktisk helt tilbage til 2013, hvor jeg smagte en 2009 Alpha Carmenére fra Viña Montes, som det rettelig hedder og det holder i dag til i Santa Cruz, hvor det har 2 vinerier.

Montes har navn efter en af de 4 ejere Aurelio Montes, som regnes som en af Chiles bedste vinmagere, som også har fået et utal af fine priser.

Vingården Montes er startet i 1987, hvor de to erfarne og visionære vinmagere Aurelio Montes og Douglas Murray, besluttede at ville forbedre kvaliteten af chilensk vin og forsøge at lave Chiles bedste vin.

I 1988 kom de sidste to partnere Alfredo Vidaurre og Pedro Grand med i projektet, og allerede i 1991 opnåede Montes sølvmedalje ved U.K. Wine International Challenge 1991 med deres 1987 Montes Alpha Cabernet Sauvignon.

Det blev starten til et sandt eksporteventyr for Montes. I dag har Montes en årlig produktion af 6-7 millioner flasker vin og fået et utal af priser for deres forskellige vine. Montes er vel nok Chiles bedst anmeldte vinhus både i internationale og danske vinmedier.

Montes er fx kåret som Chiles bedste vinhus og vinmager flere gange, topscorer både i Wine Spectator og Robert Parkers Wine Advocate.

Denne Alpha Pinot Noir er lavet med druer fra både Casablanca, Zapallar og Leyda Valley. Vinen er lavet ret teknisk med brug af flere forskellige teknikker … bådemed  kulsyremaceration og gæring af afstilkede druer, delvist afstilkede druer og hele klaser.

Derudover også traditionel fermentering, samt gæring ved lave temperaturer over 7 daga med 2 daglige punch-downs. Efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder … det mest i ståltanke, men 40% er lagret på franske 225 liter barrriques, hvor 1/3-del var helt nye og resten brugt 1 eller 2 gange. Først derefter er den endelige vin sammenstukket.

Det dufter lidt af oversøisk Pinot Noir … for vinen har denne lidt sødlige, lette og solmodne, kirsebæragtige aroma. Vinen dufter lidt lys, læskende med blomsterbutik og tulipanstilke, mens frugten er mørke kirsebær og lyse blommer, en smule fennikel, marcipan og frisk forårsskov.

I munden kommer Pinot Noirs druens lethed mere frem, for vinen virker lys, læskende med jordbær, hindbær og ribs, men heldigvis er der slet ikke samme sødme, som man fornemmede i duftene. Det er sådan set meget straight, rent og fint … har lidt peber, som Pinot Noir druen ofte kan have, mens tanninerne er bløde, blide og medgørlige, hvilket giver en ganske skøn og helt europæiske Pinot Noir … eller i hvert fald næsen. 92 point.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske i årgang 2020 koster 199 kr., mens prisen er 139 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 Raúl Pérez, La Vizcaina El Rapolao, Bierzo, Spanien

2019 Raúl Pérez, La Vizcaina El Rapolao, Bierzo, SpanienGert E havde som sin første vin taget en Mencía baserede vin med fra Raúl Pérez og den gættede jeg både land og drue på. Det var en La Vizcaina El Rapolao i årgang 2019 og det er en mageløs vin.

Jeg har tidligere smagt Raúl Pérez’s 2019 La Vizcaina La Vitoriana og dengang skrev jeg også en del om den hypede vinmager, der også fx har hjulpet Veronica Ortega i gang. Derfor nøjes vi så denne gang med at kigge nærmere på denne vin.

La Vizcaina El Rapolao er en af Pérezs fine topvine fra La Vizcaina-serien, som generelt er kendetegnet ved at være lavet fra vinmarker omkring hans hjemby Valtuille de Abajo … og fra Mencia vinstokke med en gennemsnitsalder på minimum 50 år.

I tilfældet med denne La Vitoriana er der tale om en lille parcel på omkring 1,5 hektar beliggende i 550 meters højde med vinstokke, hvor en andel stammer helt tilbage fra 1920 og en anden andel fra omkring 1980. Al høst og den nænsomme selektering kan kun foregå med håndkraft.

Vinificeringen foregår efter gamle principper med open-vat helklasegæring og en 30 dage lang maceration, før vinen til sidst lagrer på gamle fade af både 225 og 500 liter i 12 måneder og tappes uden klaring eller filtrering.

Sikke lækker aroma … absolut bondsk, blomstret og en forholdsvis saftig i udtrykket med blæk, grafit, tryksværte, jern, engelsk lakrids samt en frugt, der nok mest er  kirsebær, jordbær og tranebær. Der er også noget træ … cedertræ, lidt ristede noter og svagt en smule vanilje og mælkechokolade.

I munden virker vinen en snas mørkere og meget seriøs … man får omgående denne bondske og lidt mørke Mencía karakter, som på nogle måder kan minde en smule om en landlig Cabernet Franc, lidt brovten, kantet med noget blåbær, grafit, blyanter og peber. Her er det imidlertid mere yndefuldt og lyst, da vinen virker lettere med en lys frugtsyre præget af hindbær, ribs og lemon. Tanninerne er også vildt tørre … knastørre med bitterhed og peber, så det hviner i emaljen på alle kronerne og fyldninger i tænderne. 95 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske normalt koster 349 kr., mens prisen er 309 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2018 San Felice, Vigorello, Toscana, Italien

2018 San Felice, Vigorello, Toscana, ItalienSå blev det Pauls tur … og han havde taget denne Vigorello i en årgang 2018 med og den er en lille supertoscaner fra det store San Felice vinhus.

Società Agricola San Felice ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena … eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer.

De ejer nemlig samlet 3 vingårde i form af hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har over 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og har en historie, der går helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldt godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for il territorio … det som franskmændene kalder terroir.

Denne Vigorello er i årgang 2018 lavet på 35% Pugnitello, 30% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 5% Petit Verdot. Vinen er lavet med gæring og maceration over 20-25 dage ved 30 grader suppleret med malolaktisk gæring. Derefter er vinen lagret 24 måneder på franske barriques og 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der er produceret 40.000 flasker.

Duftmæssigt fornemmes fadlagringen ganske pænt … der er bl.a. allerede fra start noget kanel og vanilje, lidt lakrids, gazebind, violer samt en frugt, der mest er sorte kirsebær, ribs suppleret med noget skovbund, nedfaldne efterårsblade, muldjord og dufter faktisk ret godt med lidt sødme og søde krydderier.

I munden har vinen en sindssyg god balance … lander forsigtigt på tungen med en lille tørhed, som rummer lidt grafit, engelsk lakrids, noget peber og denne stringente italienske syre, som understøttes af en klar, ren og frisk frugtsyre af hindbær, ribs og citroner, hvilket giver bid og friskhed sammen med knastørre lyse tanniner, der lige markerer og giver struktur. 93 point.

Købt i Føtex, hvor den pt kan fås til 1.017 kr. for en kasse med 6 flasker eller 169,50 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Celler Escoda Sanahuja, Coll del Sabater, Catalonien, Spanien

2018 Celler Escoda Sanahuja, Coll del Sabater, Catalonien, SpanienJan lagde først ud i rækken af rødvine og det gjorde han med denne 2018 Coll del Sabater fra vinhuset Celler Escoda Sanahuja.

Vinhuset ligger nord for byen Prenafeta i Conca de Barberà distriktet i Catalonien og vel 50 kilometer vest for Barcelona.

Celler Escoda Sanahuja er grundlagt i 1999 af Joan Ramón Escoda Martínez, som sammen med sin frue Marie Carme slog sig ned i fruens hjemby Prenafeta og startede med at lave naturvine fra vinstokke dyrket biodynamisk.

Allerede et par år forinden var Joan Ramón startet med at lave vine og dyrkede den biodynamiske tilgang. Dette gjorde også, at han selv i Celler Escoda Sanahuja i 2003 fuldstændigt lagde produktionen om til at være biodynamisk og siden 2005 er han også holdt helt op med at tilføre svovl til vinene.

Joan Ramón Escoda Martínez har knap 10 hektar vinmarker, som er beliggende ved Prenafeta nær Montblanc i Catalunya, men har også lidt jord til oliven, mandler og grøntsager … og endda lidt dyr, for til stedet hører også restauranten Logo Tossal, som drives af kokken, den russiskfødte Vladislav Degtyarev.

På vinmarkerne dyrker Joan Ramón druesorter som Parellada, Garnacha, Merlot, Pinot Noir, Cabernet Franc, Sumoll, Cariñena, Tempranillo, Macabeo og Chenin Blanc.

Joan Ramón beskrives som værende en vild vinmager … en græsrods-innovator, en radikal vinmager, en sentimental ægtemand, en stresset far og en absolut anarkist, for alle vinene laves absolut rock and roll.

I kælderen eksperimenterer Joan Ramón således  med forskellige lagringsmetoder alt efter årgangen, nogle gange stål, mange gange amfora og nogle gange gamle tønder. Vinene laves altid med spontan gæring og aldrig brug af svovl.

Joan Ramón og hans ven Laureano Serres har også grundlagt PVN, som er den første naturvinsforening i Spanien og han står også bag Spaniens første naturvinsmagning H20 Vegetal, der kun accepterer svovlfrie vine.

Denne Coll del Sabater, der også er navnet på vinmarken, er lavet på ren Cabernet Franc fra marken, der ligger i 450 meters højde og har ler og kalkholdig jord og dyrket økologisk  og efter biodynamiske principper.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes egne gærceller, 15 dages maceration med skindet, malolaktisk gæring og derefter lagret sur lige 7 måneder i ler-amforaer efterfulgt af yderligere 6 måneders hvile på flaske, før den frigives.

I næsen er det en lys, bondsk vin, hvor man på farven kan fornemme en vis modenhed … sådan lidt brunorange i kanten og samtidig pænt grumset. Den virker tæt, lidt solid med tobak, læder, skovbund, mug, muldjord, grannåle, røg, blåbær, blommer, hindbær og ribs, noget røg og samtidig virker det også til at være en krydret vin.

Hvor er den blød … smelter helt i munden … mest kirsebær, blåbær, blommer og dadler, men på en ganske let måde med en smule lemon, fed bitter grape og så også noget peber samt et lidt sandet indtryk, hvilket samlet giver en let, pågående, syrlig, frisk og ren vin, som nærmest danser på tungen. Syrligheden er vild og lækker, så jeg havner dermed på 96 point.

Forhandles af Rosforth & Rosforth, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Vignobles Levet, Condrieu, Rhône, Frankrig

2019 Vignobles Levet, Condrieu, Rhône, FrankrigSom vinaftenens eneste hvidvin havde jeg valgt, at min hummer- og lakserognhotdog skulle ha’ følgeskab af en Condrieu fra vinhuset Vignobles Levet.

Vinhuset holder til i Ampuis overfor kirken i det nordlige Rhône og er en familiedrevet vingård, der blev grundlagt i 1929.

Det var oprindelig gartneren Marius Chambeyron, som selv startede med at plante stokke på en række marker og små lieux-dits, herunder La Landonne, men i dag er det 4. generation i form af Agnès Levet, som står for driften.

Agnes laver kun Côte Rôtie og Condrieu, fra marker hvor de fleste stokke er mere end 65 år gamle. Hun har fx fantastiske vinmarker i hjertet af Côte Blonde og Côte Brune … og 55% af parcellerne blev plantet før 1953.

Domænet har siden 1990’erne praktiseret masseudvælgelse af stokke …. har taget stiklinger fra gamle vinstokke for at udbrede dem på nye vinmarker.

En af de sorter, der dyrkes her, er Petite Serine, som er en gammel type Syrah, som giver lavere udbytte og mindre klynger med bedre afstand. Agnes bruger hele klaser og lagre på store brugte fade. så det er ægte animalsk Côte Rôtie på absolut topniveau.

Denne Condrieu er lavet på100% Viognier, som er lavet med gæring i termoregulerede rustfri stålkar efterfulgt af direkte presning. Efter endt fermentering er vinen også lagret på brugte egefade inden let filtrering og aftapning.

Det er ikke duftmæssigt en tyk og vingummibamsefed Condrieu … har dog en fed lidt eksotisk frugt med abrikos, ananas, mango, pærer og noget hyben samt et karakteristisk krydderi med muskatnød, lidt estragon samt hvid peber … og alt egentlig på en ret luftig og blomstret facon.

I munden viser vinen virkelig de klassiske Condrieu kvaliteter med Viogniers fuldfede, cremede og småparfumeret smag, hvor der både er abrikos, ananas, mango, akaciehonning og samtidig også bid fra peber, bitter lemon, sort frugt-te, kandiseret citron og en saltet mineralitet … alt fedt, mægtigt og smagfuldt. 95 point.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske normalt koster 499 kr., men denne er købt på tilbud til 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Weingut Gebrüder Mathis, Pinot Rosé Brut Nature, Baden, Tyskland

2019 Weingut Gebrüder Mathis, Pinot Rosé Brut Nature, Baden, TysklandTil at sparke vor aften godt undevejs med et syrligt kick, så startende vi med denne Pinot Rosé Brut Nature 2019.

Weingut Gebrüder Mathis holder til ved byen Merdingen for foden af Tuniberg i sydlige Kaiserstuhl vest for Freiburg.

Vingården er grundlagt i 1978 af brødrene Paul og Bernhard Mathis, som fra det lokale pænt  kalkholdige jord, besluttede sig for at lave vine med stor inspiration fra Bourgogne. De to brødre gav således også navn til gården … Weingut Gebrüder Mathis.

I 2020 blev ejendommen dog overtaget af den unge vinmager Severin Stich sammen med hans kæreste Sabeth Sedlatschek, som han havde mødt på Geisenheim. Severin overtog vingården fra sin mor Sonja Mathis-Stich og mormor Ruth Mathis.

Severin og Sabeth havde inden overtagelsen af Weingut Gebrüder Mathis begge studeret på vinskolen i Geisenheim, men også begge arbejdet hos en række kendte vinhus.

Severin havde således arbejdet hos Bernhard Huber, Chateau Montus i Margaux og Hobo Vineyards i Californien, men Sabeth havde været hos Ökonomierat Rebholz, Bernhard Huber og Joseph Phelps i Californien.

Winzerparret kalder sig selv motiverede, kreative og nysgerrige men oven i den ungdommelige vildskab er de også strukturerede. Og det er præcis derfor de er så gode. Det er præcis derfor den unge generation i Tyskland er så dygtig.

Den unge generation formår at have struktur i kaos, for Tyskland er kaos lige nu. Men det er kaos på den gode måde. Nye druesorter finder vej, nyplantninger tager ikke længere udgangspunkt i historien, men i fremtiden.

Samlet har familien 15 hektar vinmarker, der er under omlægning til økologisk certificeret drift. På markerne har familien dyrket Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Gewürztraminer, Müller-Thurgau, Spätburgunder, Cabernet Sauvignon, Merlot og Lagrein … men de unge vinmagere er også i gang med nye sorter.

Spätburgunder fylder meget hos Gebrüder Mathis. Markerne er beplantet med nogenlunde lige dele Freiburger kloner og Dijon kloner. Til husets basisvin indgår dog flere salgs tyske løs-klasede kloner. Det er dog helt åbenlyst for Severin og Sabeth, at kvaliteten skal komme fra de ældre parceller med Freiburgerkloner eller Dijon-kloner. Husets topmarker er Hohrain og Rosenloch.

Denne Pinot Rosé Brut Nature er lavet på Spätburgunder, hvor basisvinen først har føret på egefade og efter endt fermentering så er aftappet på flaske til brug for andengæringen. Vinen har dernæst tilbragt over 3 år på flaske inden den er degorgeret maj 2023 helt uden tilsat dosage.

I næsen er der godt med brus, der rammer med syrlige gærnoter, en syrerig frugt af mest ribs, grønne jordbær, stikkelsbær, citroner samt grape suppleret med jod, jern og en kalket mineralitet.

Smagen er som et slag med en kæp … det svirper, lammer og smerter, men helt masochistisk elsker man det omgående. Vinen har en totalt frisk syrlighed, som kommer fra ribs, citroner, bitter grapefrugt samt nogle lidt gærede elementer. 93 point.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 249 kr.,. mens prisen er 225 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vingutterne

Vinaften 3. februar 2024 … og god genbrug af Food Truck madtemaet

Allerede en uge efter byggemødet her på matriklen, så skulle jeg efterfølgende lørdag den 3. februar igen huse en vinaften … denne gang med holdet af vinnørder, så derfor var det  næsten oplagt, at jeg egentlig blot kørte med næsten samme koncept og menu.

Så det gjorde jeg 🙂

Det betød også, at jeg fra morgenstunden fik forberedt mig på retterne … og nu med mere rutine. Det gode ved en menu med Food Truck temaet er, at det meste skal laves lige op til hver servering, blot tingene så er forberedt.

Dermed står man med denne menu ikke i mados og skilte saucer, når gæsterne kommer.

Det gav således også masser af ro i løbet af dagen, således jeg kunne forberede de 6 retter og jeg havde samtidig også god tid til at dække bord på helt samme vis som  ugen før … same procedure as last year miss Sophie.

Mødetidspunktet var endda også det samme som ugen før, altså omkring kl. 18.00 og alle 4 – Gert, Jan, Paul og Steffen – kom samlet, da Steffen lagde vogn til og havde samlet de øvrige op undervejs.

Vel ankommet startede vi – som altid i det houlbergske hjem – ude i havestuen, hvor jeg havde sat lidt snacks frem samt en 3 års modnet havarti og så selvfølgelig et glas bobler … dermed var konkurrencen om at spotte druer og land allerede startet.

Maden

I forhold til byggemødet, så havde jeg på den madmæssige front lavet et nyt menukort, således det ikke så alt for genbrugsagtigt ud. Men igen i Food Truck style og så ellers begrænset til 6 retter … en enkelt var simpelthen skåret fra i forhold til byggemødet.

De 6 retter denne aften blev så:

  • Truck 1 Vafler med kaviar, creme fraiche og skalotteløg
  • Truck 2 Hotdogs med hummer og lakserogn
  • Truck 3 Panerede og friturestegte risottokugler
  • Truck 4 Vafler med pulled chicken
  • Truck 5 Steak Dogs med pesto, kål, karse og syltede sennepsfrø
  • Truck 6 Vafler med is og chokoladesauce

Da jeg jo lige har beskrevet retterne i mit referat fra byggemødet, så springer jeg den del over … men billederne af retterne skal I da ikke snydes for.

I øvrigt glemte jeg atter karsen på Steak Dog’en … som dog denne gang også var lavet lidt anderledes, idet oksemørbraden var skiftet ud med noget barbecuemarineret longribs af svinekød, der faktisk gav lidt mere smag til retten. Pork er bare godt.

Derudover var der også lidt flere vannamei rejer i hotdog’en med hummer, hvor hummerstykkerne fra en amerikansk kongehummer var stegt i smør med rigelig hvidløg sammen med rejerne. Skaldyr stegt i smør og hvidløg kan altså bare noget.

Vinene

Vinmæssigt var aftenen dog helt anderledes end ugen før … hvilket selvfølgelig også skyldes, at vi ved vore vinaftener hver medbringer 2 rødvine og så sørger værten også for velkomstbobler samt hvidvin, mens det ved vore byggemøder er værten, som sørger for alle vinene.

Det gav sammenlagt et felt, som kom til at se sådan her ud:

Virkelig et lækkert felt … og det var kun mine 2 rødvine, som jeg havde smagt før, hvor den ene endda også på i programmet forrige lørdag til byggemødet, for det nemlig Parallax Mourvedre fra Emil Skytte projektet Aux Mages og så den vildt lækre Pinot Noix Ardoise fra Twardowski i den fremragende årgang 2019.

Der var sgu masser af vinøs optur … men mine beskrivelser og anmeldelser af vine kommer i kommende blogindlæg. Vi snakkede om, at de lette spanske vine var mere fremme, men det var måske nok mest en fornemmelse, da der denne aften kun var 3 spanske.

Faktisk var der 3 spanske, 3 italienske, 2 amerikanske, 2 tyske, men kun 1 fransk og så den chilenske.

Konkurrencen

Vor konkurrence blev til sidst faktisk ret tæt … men allerede fra start skilte 2 sig ud og det var Gert, som hurtigt lagde sig i spidsen … og så Paul, der så gjorde det modsatte.

Men da vi var igennem alle vinene, så endte stillingen med henholdsvis 9 point til Gert, 8 point til Steffen, 7 point til mig, 6 point til Jan og 5 point til Paul. Som vært havde jeg dog kun 8 vine, som jeg kunne gætte og dermed 2 mindre end de andre … men sådan er reglerne jo.

Skal man være helt korrekt, så var Vigorello vinen ikke lavet på Sangiovese, som Føtex ellers skriver og som der blev delt point ud efter, men har 35% Pugnitello som den mest forekomne druesort … men hvordan det havde ændret pointene, ved jeg sgu ikke og er vel også lige meget?

Det blev en rigtig hyggelig aften … masser af sjov, vinsnak, snak om alt muligt fra kvinder, biler, bolig og meget andet … men pludselig er klokken mange og vingutterne prajede en taxa.

Så blev der stille i det houlbergske hjem, hvor jeg kastede mig over oprydning og fik glassene vasket af … mens jeg allerede begyndte at glæde mig til næste samling.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger