Fredag var jeg et smut forbi min gode ven Gert E … og han havde som vanlig trukket en flaske op … god vane. Det var en vin, som han havde haft med hjem fra ferien i Alsace, nemlig en Pinot Gris fra Trimbach.
Vinhuset ligger i Ribeauvillé, en idylisk 800 år gammel landsby. Jeg har selv været i byen, men besøgte desværre ikke Trimbach. Gert fortalte også, at de heller ikke kunne komme ind hos Trimbach, så flasken er i stedet købt i en forretning i byen.
Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene. Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace.
Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard. Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.
Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel. Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 hektar.
Denne Pinot Gris Réserve Personelle kommer fra de formidable marker placeret lige bag ved Trimbachs hus. Markerne har egentlig Grand Cru kvalitet, men det skilter man ikke med hos Trimbach. Vinen har lagret på rustfri ståltanke og gamle træfade. Vinen er niveauet over Trimbacs almindelige serie, hvor etiketterne er gule. Her er etiketten nærmest guld … arhhh bronze er vel mest dækkende.
Duftmæssigt meget modne æbler med en smule tropisk islæt, lidt toast og nødder … sødmen fornemmes også helt klart … måske også en anelse krydderi. Virker meget koncentreret og intens i duften, meget flot. Smagsmæssigt også fyldig, cremet, kompleks med sødme, mineralitet og en smule krydderi. Intense lyse frugter, nødder … ihhhh, den smager altså godt.
Herhjemme forhandles vinen af bl.a. af Sigurd Müller, pris vil jeg gætte til omkring 200 kr.
Pintia er én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde og den ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero og et af de lovende nye vinområder i Spanien. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.
Næste vin på terrassen blev en vin med lidt mere varme … skyerne på himlen så i hvert fald ikke særligt sommeragtigt ud. Jeg havde derfor i vinkøleskabet fundet en Home Ranch Petite Sirah fra vinhuset Seghesio Family Vineyards, som selvfølgelig ligger i Sonoma, helt præcis i byen Healdsburg i Californien. Tænkte, at den måske kunne give lidt varme til vore spinkle mandekroppe.
Gert havde taget en rigtig spændende tysker med, denne Saar Riesling fra en ung fremadstormede producent vinhuset Van Volxem, som ligger i byen Wiltingen i Saar området i Mosel. Ejeren og vinmageren er den unge Roman Niewodnicanski, som i år 2000 købte den gamle Van Volxem vingård i Saar.
Jesper havde medbragt denne vin … direkte fra et besøg på det tyske vinslot for under en uge siden, og smagning af vin bliver jo altid sjovere, når man har besøgt stedet, set markerne og måske endda hørt om vinfremstillingen.
Denne vin i netop årgang 2007 var tidligere nr. 10 på Wine Spectators top 100 liste, fik 93 point og betegnelsen; ”… måske Californiens allerbedste køb, når det gælder Zinfandel. Fyldig, cremet, blød og rig smag af solmoden Zin..”
Sidste vin fra byggemødet, denne Amarone della Valpolicella Classico fra vinhuset Zenato … og selvfølgelig skulle vi lige forbi Veneto området, når vi nu lige havde drøftet området på forrige vin.
Videre til en vin med meget mere liv i, nemlig vinen Roc Nu Tinto fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 
Riesling fra Piemonte … helt sikkert første gang for mig, og bestemt en meget positiv overraskelse. Vi er hos vinhuset Ettore Germano, en Barolo topproducent beliggende i Serralunga d’Alba kommunen, hvor nogle af de længstlevende Baroli produceres.
Weekenden og Chianti fra Castello di Monsanto … fuck, hvor spiller de to ting bare godt sammen. I marts måned smagte jeg husets topchianti, nemlig