Det fantastiske, meget interessante besøg hos økologiske og biodynamiske Azienda Agraria Di Filippo sluttede med Robertos Montefalco Sagrantino i årgang 2005.
Ja, det er nu en sandhed med modifikationer, idet vi efterfølgende faktisk smagte endnu en par tankprøver, nemlig af Di Filippos Trebbiano Spoletino samt en Passito lavet på Grechetto druer. Dem har jeg dog ikke noter på, så vi lukker og slukker således besøget med denne vin, der som 2006’eren trækker 14,5% alkohol og ellers er lavet på samme måde.
I forhold til 2006’eren er duften en tak mere moden og virker på en eller anden måde mere blid, rund og blød. Fortsæt næse med blåbær, brombær, modne blommer, blæk, flintesten, kaffe og læder … men mere afrundet, blødt og musklerne mere afbøjede.
Smagen er fløjl … endda nærmest nervøs fløjlsvelour, men fortsat med bitterhed og en vis pegefingerløftende syre. Tanninerne er bøjet af, selvom det selvfølgelig fortsat er Sagrantino tanniner og der er mere sødme i vinen end hos 2006’eren. Den er nemmere at gå til, mere pleasende og mere ligetil. Jeg synes 2006’eren er en tak bedre.
Forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, hvor en flaske i årgang 2012 koster 249 kr.
Rating 6/7 
Jeg tror, at min blodtype er Pinot Noir RhD positiv … i hvert fald falder blodet i mine årer altid til ro og jeg får det bedre, når glasset er fyldt med saft fra den ædleste druesort, kongen i druernes rige. Og her er det endda vaskeægte bourgogne … Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits fra Domaine François Gerbet og samtidig godt med alder … hele 22 år af slagsen.
Udover den søde Passito, så laver Azienda Agraria Moretti Omero 4 forskellige rødvine, men kernen er selvfølgelig denne traditionelle DOCG vin Montefalco Sagrantino. Her smager vi den i årgang 2006, som var første år, at Giusy Moretti stod for produktionen.
Og vi fortsatte såmænd videre i det mousserende spumante spor. Vi skulle nemlig også smage søstervinen Perlé Nero Riserva fra Ferrari Trento … Blanc de Noirs på ren Pinot Noir og et år yngre end den første Blanc de Blancs.
Ifølge Christophe Schaefer var 2013 et virkeligt godt år for Spätlese og Auslese, selvom 2012 for tysk Riesling egentlig generelt rates højere end 2013. Derfor skulle vi selvfølgelig også smage Graacher Domprobst Riesling Auslese i årgang 2013, måske også for at vurdere, hvordan 2015’eren vil smage om et par år.
Herefter gik der rent Auslese i Weingut Willi Schaefer smagningen … og første af slagsen – hvis der ses bort fra den magiske 1976’er – blev denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Auslese og dermed også dagens første – og eneste – vin fra Schaefers parcel på Wehlener Sonnenuhr.
Da den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev i 1998 købte det tidligere nationaliserede vinhus Damianitza fandt man i en af husets mørke kældre med gamle betonfliser og andet overskydende skrammel 2 store egefade med vin. Det var med søde vine … det ene på Melnik druen og det andet på Muscat.
Denne vin … Poggiassai var måske den vin, som overraskede mest i det italienske Gran Premio d’Italia all’vini di Paul. Det er en IGT vin fra vinhuset Cantina Poggio Bonelli, der både er et historisk vinhus, ristorante og et moderne agriturismo.
For satan … pardon my french … nu dufter det sgu himmelsk. Det er denne Gevrey-Chambertin Pressonnier fra Domaine Machard de Gramont, som til den lille smagning for alvor har fået vækket Houlberg … jeres flittige vinblogger.
Et skridt ned, men alligevel reelt et massivt hop op. Denne Puligny-Montrachet Les Enseignères fra vinhuset Henri Prudhon & Fils er ganske vist ikke en Premier Cru, men alligevel mere prestigefuld, dyrere og smager samtidig også en tak bedre … og det er ganske fortræffeligt.