Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2013 Castello di Monsanto, Chianti Monrosso, Toscana, Italien

Når man næsten lige har drukket en sindssyg lækker 1968 Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto, hvad er så mere naturligt end at rode rundt i vinkøleskabet for at se, om der mon skulle ligge lidt Castello di Monsanto vin på lager? Bingo med denne 2013 Chianti Monrosso … ganske vist fra en lavere hylde.

For Chianti Monrosso er husets entry-level Chianti, der kommer fra yngste vinstokke fra Colli Senesi området, 80% Sangiovese 15% Canaiolo og 5% Merlot, lavet med maceration i 12-15 dage og fadlagret på store slavonske egefade i 12 måneder.

Og igen godt med kvalitet … blid og blød Chianti. Næsen er let og landlig, virker som en utrolig blid Chianti med lidt bolsjesødme, skovbund, mulle blade, kirsebær samt en sjat milde krydderurter.

Den smager også godt … er blød, rund med en lækker mild frugt, blid som et lam og syren virkelig afbalanceret. Der er ikke mange tanniner, så det gør vinen meget let, simpel og meget drikkevenlig. Meget venlig vin, som smager rigtigt godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 90 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Maculan, Brentino, Veneto, Italien

Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af Giovanni Maculan, men drives i dag af 2. og 3. generation i form af Faust Maculan samt hans to døtre Angela og Maria Vittoria. Faust blev allerede som 14-årig smidt på landbrugsskole i Conegliano for at blive uddannet til ønolog og siden har alt drejet sig om vin. Han er nok den bedste producent i Breganze og hans dessertvine har slået de bedste Sauternes …  ja endda selveste Château d’Yquem.

Hans berømte dessertvine Torcolato og Acinobili står som nogle af Italiens bedste og har gennem tiderne opnået 96 points hos Robert Parker flere gange.

Siden 1985 har Faust været direktør for sammenslutningen af italienske sommeliers og arbejder derudover også sammen med vinblade som L’Enotecnico og Vin Veneto. Han regnes også som en af de bedste vinsmagere og er tit dommer i smagekonkurrencer i både Italien og i udlandet.

Angela og Maria Vittoria er også begge uddannede ønologer … begge med topkarakter. Angela er også uddannet sommelier, så de deltager selvfølgelig begge i produktionen på vingården.

Samlet har familien selv 40 hektar med vinstokke og oliventræer, men derudover har de dyrkningsaftaler med omkring 30 lokale vinavlere, som de opkøber druer fra.

Traditionelt er Breganze mest kendt for tørre og søde hvidvine på den lokale Vespolina drue, men takket være det kuperede terræn, så kan der dyrkes mange andre druesorter, herunder også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.

Faust laver – som nævnt – mest vine på de hvide druer, specielt dessertvine, men der laves dog 4 rødvine på gården og denne Brentino på 55% Merlot og 45% Cabernet Sauvignon er således én af disse.

Drueklaserne er sorteret manuelt og vinen er lavet på store rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage. Halvdelen af vinen har så lagret 1 år på ståltankene, men den anden halvdel har lagret på franske barriques, heraf en tredjedel nye fade.

Duftmæssigt byder vinen på mørk og fed frugt … næsten lodden i udtrykket med jod, fedme, lidt mejeri, sødme, vanilje, engelsk lakrids, blommer … ja faktisk godt med blommer og lidt solbær. Det er en ganske fed og voluminøs aroma.

I munden er vinen dog knap så voluminøs, som duften ellers indikerede, for midt i fedmen er der både syre, tørhed med klar kirsebær, men måske også sådan lidt kunstig eller kedelig i smagen. Jeg er ikke helt oppe at ringe … synes den render lidt i forskellige retninger.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Rating 3,5/7  

2012 Romanelli, Molinetta Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Inden der gik totalt Sagrantino i smagningen hos Devis Romanelli, så skulle jeg smage husets eksklusive Montefalco Rosso vin, nemlig denne 2012’er Molinetta Montefalco Rosso DOC Riserva.

Vinen er én ud af Romanellis 3 forskellige rosso’er. Udover Molinetta, så laver de selvfølgelig en almindelig Montefalco Rosso DOC samt Predara Umbria Rosso, som er en IGT vin, da den indeholder for meget Sangiovese i forhold til Montefalco appellationens regler.

Denne Molinetta er deres top Montefalco Rosso og har sit navn efter en gammel vindmølle, som ligger tæt ved marken, som har givet druerne til vinen, en mark specielt velegnet til Sangiovese druerne.

Det er dermed også en enkeltmarksvin, som Romanelli kun laver i ekstraordinært gode år … ellers ryger druerne blot i deres almindelige Montefalco Rosso.

Den er i denne årgang 2012 lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Merlot og høstet med forholdsvis pænt udbytte på 70 hektoliter pr. hektar. Hver druesort vinificeres separat og laves på rustfrie ståltanke med en lang maceration på mellem 45 og 60 dage.

Derefter lagrer vinen i lang tid … først 24 måneder på franske barriques og derefter 18 måneder i flaske inden frigivelse, dvs. en produktionstid på samlet omkring 4 år. Vinen var da også netop færdig, da jeg smagte den på vingården og der laves alene 2.000 flasker af vinen i de år, hvor vinen laves.

Næsen byder på godt med italiensk og balsamisk syre, syrlige kirsebær, ribs, lette blommer samt en smule fennikel, lakrids og nogle ristede elementer. I munden god lethed, frugten er frisk og fremme i smagsbilledet sammen med peber og tanniner. Meget klar og præcis i smagen. Virkelig en rigtig god rosso.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er formentlig lige i underkanten af deres Sagrantino, dvs. forventelig omkring 130-140 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Bodega Noemia de Patagonia, J. Alberto, Patagonien, Argentina

J. Alberto er reelt Bodega Noemia de Patagonias 2. vin og var næste vin i glasset … og i mine øjne nok den bedste vin i den sydamerikanske battle mellem Chile og Argentina.

Den er lavet på et fieldblend fra 5 parceller fra en enkelt mark på 4 hektar, hvor der er omkring 95% Malbec og 5% Merlot vinstokke. Malbec stokkene er pre-phelloxera podede og fra 1955 og dyrkes – som alle Noemias egne marker – både økologisk og biodynamisk.

Druerne bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 7 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller.

Den alkoholiske gæring finder sted over 2½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes.

Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på de omkring 9 måneders lagring på en kombination af franske fade, cementtanke og ovale, æggeformede cementkrukker.

Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring. Der er af denne årgang 2013 lavet omkring 19.000 flasker.

Og WAUW sikke en næse. Det er sure sokker, engelsk lakrids og lakrids mellem tæerne, virkelig animalsk note, solbær, godt med mejeri, bacon og baconfedt, tavlekridt, en snert af biodynamisk vin … sådan lidt krudt og kål, hospitalssprit og en halv plade chokolade.

I munden er det et møde mellem mr. power og fru elegance, virkelig blød, cremet og total afbalanceret til fløjlsblød druesaft med en mørk intensitet. Smager sgu godt.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor en flaske koster 310 kr.

Rating 5,5/7  

2013 Bodega Noemia de Patagonia, A Lisa, Patagonien, Argentina

I Chile mod Argentina battlen, så blev næste deltager et vinhus, som tidligere har imponeret mig, nemlig Hans Vinding-Diers’ Bodega Noemia de Patagonia. Og vinen er husets basisvin, som kaldes A Lisa.

Det er et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, bl.a. da jeg smagte husets topvin Noemia Malbec i en årgang 2011 og  lillesøsteren J. Alberto i årgang 2012. Læs disse blogindlæg for lidt historie om vingården og den danske vinmagers eventyr i Argentina.

I stedet kigger vi her nærmere på denne A Lisa, den mindste søster i familien. Den er – som de øvrige vine fra Bodega Noemia de Patagonia – også en Malbec baseret vin, som i denne årgang 2013 består af 90% Malbec og 10% Merlot.

Hans Vinding-Diers plejer dog at komme 1% Petit Verdot i, men i foråret 2013 havde disse druer fået frost og kunne ikke anvendes til vinen, så der røg der 10% Merlot i blendet i stedet for 9%.

25% af druerne til vinen kommer fra egen vinmark, en enkelt 5 hektar stor parcel ved Valle Azul, mens den sidste del kommer fra andre vinavlere i området samt marker, som Vinding-Diers har lejet på længere kontrakter.

Druerne bliver efter afstilkning lagt på 2.500 og 5.000 liters cementtanke samt 10.000 liters rustfrie ståltanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i fire dage, inden der tilsættes en gærfløde.

Den alkoholiske gæring finder sted over to uger i alt, mens der foretages piquage og pumping over dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes.

Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, overføres 30 % af vinen til brugte franske egetræsfade, mens de resterende 70% forbliver i stål og cementtank.

Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres under de ni måneders lagring. Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den flaskes og kan frigives til salg.

Og hold da op  … virkelig god dybde, meget elegant med kridt, røde bolsjer, brombær og blommer. Derudover er den måske lidt neutral i duften og mangler en tak kompleksitet.

I munden er vinen virkelig vedvarende med en utrolig lethed, friskhed og det hele er afbalanceret flot. Dejlig vin, selvom den ikke er på niveau med sine storesøstre, men bestemt ganske vellavet.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 210 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Livio Felluga, Nuaré, Friuli-Venezia Giulia, Italien

Pinot Nero – ja kært barn har mange navne – og Merlot blandet sammen … WTF? Det er nærmest helligbrøde, men det slipper Livio Felluga da ganske pænt af sted med i denne vin Nuaré.

Livio Felluga holder til i byen Brazzano di Cormons … det er i vinområdet Friuli aka Friuli-Venezia Giulia, der jo ligger øst for Veneto op mod Slovenien. Vinhuset er grundlagt i 1956 af Livio Felluga, hvis familie tidligere havde boet i Østrig, Ungarn og ved Grado i bunden af Friuli området.

Familien havde gennemlevet to verdenskrige på tæt hold og Livio havde selv under 2. verdenskrig kæmpet i Libyen, været krigsfange ved Cap Bon og havde derudover tilbragt 3 år i Scotland inden han efter krigen med  familien flyttede til det fredelige Brazzano.

Der købte Livio Felluga et par hektar vinmarker ved Rosazzo, lidt nord for Brazzano og startede vingården. Familien havde tidligere været vinbønder, så det lå næsten i kortene, at Livio skulle blive vinbonde og videreføre familiens traditioner som 5. generation af vinavlere.

Livio Felluga måtte dog starte fra helt fra bunden med at plante vinmarker og restaurere de få marker, der stadig var brugbare i en tid hvor kun få vinbønder turde satse på kvalitetsproduktion. Han mente selv, at Rosazzo var det bedste område til vinproduktion, men mange tvivlede på ham. Det har dog senere vist sig, at netop Rosazzo området er blevet kendt som Friulis bedste.

I dag har Livio Felluga 155 hektar vinmarker i området, og de fleste er beliggende på skråninger optimalt for vinstokke. Livio regnes nok i dag som en af Friuli områdets førende producenter og er blevet berømt internationalt.

Han er specielt kendt for sine hvidvine og ligger en speciel ære i at kunne producere en prestigevin lavet på Friulano, Sauvignon Blanc, Malvasia og Ribolla Gialia. Den velkendte etikette med landkortet over Friuli provinsen er blevet et internationalt kendt brand.

Livio Felluga har fået ikke færre end 20 x 3 glas i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, hvilket gør Felluga til ejer af 2 stjerner. Hans topvin Terre Alte på Tocai Friulano, Pinot Bianco og Sauvignon Blanc er blevet et referencepunkt for andre italienske producenter og en af de få italienske hvidvine, der for alvor kan kalde sig verdensberømt.

Som det måske kan fornemmes, så er Livio ved at være en ældre herre, så han får i dag hjælp med vingården af børnene Maurizio, Elda, Andrea og Filippo.

Årsproduktionen hos Livia ligger på 800.000 flasker vin årligt, fordelt på 12 forskellige hvidvine og 5 rødevine. En af rødvinene er denne Nuaré, som altså er lavet på Pinot Nero og Merlot. Blandingsforholdet kender jeg dog ikke.

Nuaré er en IGT vin og lavet med afstilkning, let presning og maceration i rustfrie ståltanke i omkring 3 uger. Den er lagret 12 måneder i henholdsvis rustfrie ståltanke samt små, franske egetræsfade, hvorefter den lagrer yderligere 4 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen sådan vel cirka medium transparent … ikke helt så lys, som Pinot Noir oftest findes, men det skyldes jo formentlig andelen af Merlot i vinen.

Duftmæssigt virker vinen tør med tørre kirsebær, lyse blommer, mint, grønne blade, løvstikke, kakao, blomster og fin syrlighed.  Smagen er meget let og vinen utrolig omgængelig. Frugten er hindbær, kirsebær og måske en smule neutral. Det er i hvert fald dejligt let og frugten sådan meget direkte med lidt jern, peber og behagelig syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 129,95 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Antonelli San Marco, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Ved den lille eksklusive smagning med Filippo Antenelli var vi nået til rødvinene og den første var selvfølgelig hans Montefalco Rosso.

Montefalco Rosso er som altid en Sangiovese domineret vin, og i denne årgang 2013 består blendet af 75% Sangiovese og 15% Sagrantino, mens de sidste 10% er både Merlot og Montepulciano d’Abruzzo. I tidligere årgange har det dog været 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Montepulciano … men det kan tilsyneladende ændre sig lidt fra år til år.

Druerne er høstet med udbytte på 55 hektoliter pr. hektar og hver druesort vinificeres derefter separat. Maceration i omkring 2-3 uger og fermentering ved 28 grader, hvorefter druerne blandes og vinen lagrer 12 måneder i store 25 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder i betontanke inden flaskning. Derefter lagrer vinen så yderligere 6 måneder.

I næsen er der godt med frugt og italiensk syre. Frugten er kirsebær og blommer, som suppleres med en vis landlighed, grønne urter, rosmarin, estragon og eg. I munden er vinen tør, blød og let … måske en tendens til at være lidt vandet. Tanninerne er der, men bider ikke meget fra sig. Ung og lidt simpel frugt, men okay vin.

Forhandles herhjemme af Carlo Merolli, hvor en flaske koster 115 kr.

Rating 4/7 

2011 Colle del Saraceno, Rosso Galdino IGT, Umbrien, Italien

Rosso Galdino IGT er den mest producerede vin hos Colle del Saraceno … en slags Montefalco Rosso, men Francesco kommer mere end de maksimale 15% Sagrantino i vinen – nemlig omkring 30% – og derfor bliver det altså en IGT vin.

Og samtidig måtte han kalde den noget andet, så vinen blev opkaldt efter hans bedstefar Galdino Botti, som var en af de vinmagere i familien, som gennem årene øgede arealet af vinmarkerne på det lille familiebrug, som var grundlagt tilbage i starten af 1900’erne.

Denne Rosso Galdino IGT er lavet på Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og så Sagrantino, hvor andelen af sidstnævnte er på 30%. Sangiovese er selvfølgelig fortsat hoveddruen, mens der alene er en anelse af Merlot og Cabernet Sauvignon i blendet.

Vinen har ligget omkring 10 måneder på egefade og er tappet ganske ufiltreret. Alkolholprocenten ligger på 13,5%.

Næsen er fantastisk animalsk, landlig … ja næsten naturewine i udtrykket, hmmmmm. Det er vilde blåbær, brombær med urteagtig note samt kanel, nelliker, peber, korender og en snert af nogle mineraler, et svag jernagtigt element.

Smagsmæssigt har vinen en herlig intensitet sammen med den italienske syre, stor tørhed, godt med tanniner, som både bider en smule og er ganske syrlige, men passer fantastisk her. Derudover er der lidt gammel jord, kakao og en vis elegance. Fin, fin rosso.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 8€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 4,5/7    

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Et lille step op … her nemlig Rocca dí Fabbris 2010 Montefalco Rosso Riserva, som Andrea Dell’armi fortalte, netop var frigivet til salg, da jeg besøgte vingården. Samtidig er 2010 også første år, at vinen er produceret.

Blendet i denne Riserva er en smule anderledes end hos lillesøsteren, nemlig 65% Sangiovese, 15% Sagrantino og 20% Merlot. Udbyttet ligger fortsat højt med 65 hektoliter pr. hektar og vinen har fået 12 dages maceration med overpumpning 2 gange dagligt. Derefter er vinen fermenteret på store 50 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader inden lagring.

De forskellige druesorter startes med at blive blandet eller stukket sammen, som det vel rettelig heder. Derefter lagret den blandede vin første i store 500 liters letbrændte egefade i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder i store 25 hektoliter egefade.

Derefter tilbringer vinen 3 måneder i store cementtanke inden flaskning, hvorefter vinen lagrer yderligere en lang periode, oplyst til mindst 6 måneder, men hvis den lige var frigivet, så er den lagret noget længere tid på flaske.

Duftmæssigt minder den lidt om lillesøsteren … samme blødhed, lethed og lys frugt med hindbær, jordbær, men måske også lidt mere tyngde i frugten og derudover blomster, god syrlighed samt balsamiske noter.

I munden er vinen klart mere intenst og mere syrlig i udtrykket, mere aggressiv, men fortsat fast, tæt, tør med en god balanceret syre, peber og frugtrigdom.

Smagt på gården, hvor den koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7